Kære Lars,

Interessant spørgsmål. Jeg vil gerne forsøge at komme med min personlige vinkel.

For det første vil jeg sige at jeg tror der er utroligt mange kombinationer af tendenser, energier, forhold og tilstande hvorved det levende væsen kommer igennem polforvandlingen.

Der er naturligvis principper og nogle generelle overordnede ting som går igen, men der vil være meget variation indenfor rammerne, hvilket gør dem levende.

Vi taler jo ofte om flere former for ægteskab og på en måde vil jeg sige at det der betyder mest er det indre ægteskab, det er det som afgøre hvor væsenet i virkeligheden befinder sig frem for en eventuel ydre fysisk tilstand eller situation.

Et væsen er måske gift og har børn, men er måske samtidigt langt fremme i poludviklingen, væsenet er måske gift med sin bedste ”ven” eller "ligesindet" frem for ”den eneste ene”.. Det er altså en anderledes form for kærlighed der er på spil end ægteskabskærligheden.

I andre tilfælde ser man måske det modsatte. Men det vigtigste er at erkende at der findes et hav af kombinationer og muligheder for partnerskab.

Martinus taler jo om de traditionelle ægteskaber og venskabs ægteskaber.
Det ene som er baseret på forelskelseskærligheden og det andet er baseret på næstekærligheden.

Samtidigt sker der jo det, da universet udfolder sig på alle mulige måder, at et meget dobbeltpolet væsen nogle gange ender op med et meget enpolet væsen. Hvor at kærligheden i dette tilfælde altså baseres fra to forskellige udgangspunkter, men hvor at begge parter af gode, men altså af hvidt forskellige grunde, ikke forlader hinanden.

Forelskelses tendenserne er jo noget af det allersidste der forsvinder inden væsenerne bliver færdige, det giver grobund til at de forskellige kærlighedsformer kommer på kryds og tværs af hinanden, og at ægteskaberne i den sidste del af udviklingsepoken kommer til at repræsentere højst forskellige og besynderlige kombinationer. Men måske ikke altid udad til, men indenfor i væsenerne.

Så man vil altså kunne finde væsener som er langt fremme der både lever i ægteskab eller udenfor ægteskab. Som grundregel vil jeg ikke tro at et væsen der lever i den sidste eller næstesidste inkarnation før den store fødsel vil leve i ægteskab eller partnerskab af nogen særlig art.

Men helt op til tre - fire inkarnationer før tror jeg godt. Du kan finde en ”mester” i og udenfor ægteskab, men nok ikke et færdigt menneske, hvis du forstår.

Samtidigt tror jeg også at der lever mange alene som ikke nødvendigvis er meget langt fremme i udviklingen.

Jeg vil mene at det er yderst menneskeligt og kærligt at kunne leve med et andet menneske, under samme tag, uden at ryge i totterne på hinanden, eller uden at gå og små vrisse eller stikke til hinanden i løbet af dagen, her tror jeg at Guddommen har formet det venskabelige ægteskab som en ikke særlig ubetydelig træningsplads for fin pudsning og glorificering af humanitet og næstekærlighed, umiddelbart før den store fødsel.

Personligt lever jeg selv alene, og jeg føler mig ikke særlig fremme ud over i skoene, jeg kigger jo hele tiden efter andres koner og damer, hehe.. og på den måde bedriver jeg jo en masse hor i hjertet.

Selvfølgelig retter vi os efter grundprincipperne, men man forstår dem, som jeg ser det, oftest bedre når at man forstår alle de små afvigelser, afløbere eller udstrækninger af dem.
På den måde bliver verdensbilledet lidt mere levende og frodigt frem for lidt mere firkantet og tørt.

Jeg håber at min kommentar gav lidt mening.

Kærlig hilsen
Jacob

Ja det er rigtig jesus kalder det hor
Når vi bliver forelsket bare i tankerne.

Jeg oplever det selv som når jeg har
Travlt eller optaget af noget, så har jeg
Ikke så stor en tendens til at forelske
Mig - så er det jo lige til men ellers
Kan jeg meget nemt forelske mig, men
Det er meget kort tid ikke nok til et
Helt ægteskab fra 5 min. Til et par dage
Jeg føler faktisk bøn kan gå ind og ligge
En dæmper på det - så de 5 min kan
Blive til et split sekund - alle kender vel
Det at man er i samtale med et menne-
Ske og så kan man mærke den anden
Er forelsket, det kan faktisk være en be-
Lastning for samtalen - det er vel bare
Noget man må regne med i denne zone
Af ægteskabets degeneration eller hvad ?

Hej Lars,

Jeg syntes der kan være mange forskellige følelser og fornemmelser i sociale
sammenhænge og relationer. En masser stoffer og signaler, der fare rundt og i gennem os.. Det bedste jeg ved er at slukke modtager apparatet og tage antennerne ned.

Forelskelse behandler jeg på samme måde som vrede og irretation, ved at give det rum, ved at lade det leve, uden at handle på det. Det lykkedes nogle gange ...
Og så går det som regel væk af sig selv.. som regel.. Det er svært når at man syntes at kammeratens madame er sød. Men så må man jo straks forsøge at stramme sig op!

Men det nytter i hvert fald ikke noget at gøre modstand imod sådanne følelser, så bliver det værre, man kan ligeså godt nyde oplevelsen og følelsen, men afstå gerningerne.

Min modstand ligger i at forsøge at undgå at handle på mørke tanker og følelser, men jeg prøver at undgå at være imod de følelser og tanker jeg har. Det må være som det er.

Du nævner bøn og det med bøn er også en stor hjælp.

Jeg tænker meget over det kristus sagde, i skal våge og bede for ikke at falde i fristelse.
Jeg har tænkt at bønnen handler om indstillingen og styrelsen af tankerne og bevidstheden, altså selve retningen og intentionen og det at våge er at være bevidst og opmærksom på de evt. mørke tanker og følelser at man har, så at man kan give dem rum og plads til at være.

Det at man er i samtale med et menne-
Ske og så kan man mærke den anden
Er forelsket, det kan faktisk være en be-
Lastning for samtalen - det er vel bare
Noget man må regne med i denne zone
Af ægteskabets degeneration eller hvad ?

Jeg er sikker på at vi skal arbejde med alle disse ting til vi er helt færdige.
Hvad enten det kommer fra os selv eller andre..

Når jeg virkeligt er forelsket, så snupler jeg dobbelt så meget over over mig selv
end jeg plejer at gøre og det er ikke så lidt og så har jeg virkeligt svært ved at tale med vedkommende jeg er forelsket i. Heldigvis er det ved at være noget tid siden at jeg har været rigtigt forelsket. Men jeg må passe på, det kommer tit når man mindst venter det.

Men det hjælper mig meget at jeg ikke har nogen særlig interesse i at knytte bånd, på den den måde går det tit væk af sig selv, eller jeg kommer slet ikke ud for det. Jeg føler ikke at jeg er på udkig efter noget, ligesom du siger Lars, hvis at man har travlt med andre ting. Man er jo måske slet ikke indstillet på at finde en mage, men mere på at for renset sig selv ud.

Ja, det er hvad jeg tænker om sagen.

Kh Jacob

Hej Jakob

Dejlig med en oprindelig fortælling
Jeg kan sagtens følge dig og gud skabte
Virkelig kvinden i skønhed smart lavet

Faktisk er der ikke det vi vil gøre for
Hende, men den udvikling vi er i gør
Jo også at kvinden kan selv hun går
Ind i sin maskuline side og vi er så
Og sige overflødiggjort, men går vi
Så ikke ind i vor feminine side - trods
Det vi ikke kan måle os med deres
Skønhed - rollerne skifter, men det
Er vel kun naturligt - jeg har været
Skaffe dyr i så mange inkarnationer
Og mæt af det - nu vil jeg gerne for
Sørges

Lars

Hej igen Lars,

Kvinder er smukke! Det er de!

Faktisk er der ikke det vi vil gøre for
Hende, men den udvikling vi er i gør
Jo også at kvinden kan selv hun går
Ind i sin maskuline side

Ja, når jeg er blevet forelsket har det ofte været i kvinder der har kunnet
æde, drikke, bøvse, "slås" og slå prutter som en mand. De har godt nok altid været smukke og fysisk feminine, men mentaliteten har været fyldt med maskuline tendenser. Nu nævnte jeg måske nogle af de lavere tendenser, men bare det at kunne snakke om alt med en kvinde er jo fantastisk, men ikke typisk! Og det gælder selvfølgelig også den anden vej rundt, hvis der skulle sidde en rød strømpe.

Men jeg er næsten aldrig blevet forelsket i "kvinder kvinder".. Men de findes jo nok heller ikke rigtigt mere..

Men jeg bliver vel nok forelsket i alle de sider i kvinden som i virkeligheden slet ikke har brug for mig.

Er vel kun naturligt - jeg har været
Skaffe dyr i så mange inkarnationer
Og mæt af det - nu vil jeg gerne for
Sørges

Hehehe, Amen.
- Jeg bliver ret vild med dem der laver mad til mig og dem som invitere mig ud og betaler det hele!

Jacob

Hej Lars,

jeg har lige fundet par linjer fra Martinus selv.

Det omhandler bevidstheds kategorierne.. Her beskriver han et par af jordemenneskets allerhøjeste bevidstheds former.. Og her nævnes det at man altså sagtens kan befinde sig i ægteskabs zonen og i den store fødsels forgård på samme tid.

Man kan altså godt være "lykkeligt" gift og næsten færdig udviklet i en og samme pakke!

Dette viser også at der ikke findes en enkelt lineær udvikling af mennesker eller væsener, men et hav af forskellige linjer og veje til det færdige og endelige resultat.

Godt nok skal væsenerne igennem det samme, men altså på yderst forskellige måder og faconer.

Første kategori i gruppe A. Af de nævnte seks kategorier vil de tre første, som før nævnt, udgøre gruppe A og bestå af sådanne væsener, der alle uden undtagelse mere eller mindre er vokset fra den gamle verdensimpuls. Som henhørende under den første af de tre nævnte kategorier vil igen være at forstå sådanne væsener, hvis udvikling er foregået på den måde, at deres følelse og intelligens står i nogenlunde jævnbyrdigt forhold og derfor gensidigt regulerer hinanden. Sådanne væsener vil derfor altid fremtræde med en sund ligevægt i bevidsthedslivet, idet deres følelsesliv aldrig vil komme til noget overdrevent eller uligevægtigt udbrud på grund af, at deres intelligens- eller fornuftsevne netop er så stærk, at den altid vil være til stede som en beherskende eller regulerende faktor, ligesom de intelligensmæssigt eller teoretisk heller aldrig kan komme for langt ud i det unaturlige eller fantastiske, idet deres følelsessans da vil være stærk nok til at ophæve sådanne tendenser. Da følelseslivet i stor udstrækning hos disse væsener er udrenset fra grovere eller lavere tendenser eller lidenskaber, og dette rene følelsesliv igen, som nævnt, regulerer samtlige væseners intelligensliv eller værner dette mod at komme ud i fantastiske hypoteser eller teorier, vil enhver form af disse væseners manifestation af intelligens eller fornuft være identisk med "visdom". Og da deres udviklede følelsesliv igen ikke kan komme til udbrud uden at være reguleret af denne visdom, vil enhver form for manifestation af følelse hos de samme væsener kun kunne eksistere som "kærlighed". Visdom vil nemlig i følge kosmiske analyser, som her er skitseret, kun kunne udgøres af ren intelligens reguleret af ren følelse, og kærlighed af ren følelse reguleret af visdom. For de mest udviklede af omtalte væsener vil det almengældende i deres manifestationer således være visdom og kærlighed. I stor udstrækning er disse væsener altså vokset ud af de almindelige jordmenneskelige begær og drifter såsom: ærgerrighed, hovmod, misundelse, jalousi samt forelskelse og giftermål, og befinder sig i en udviklingszone, som senere i Livets Bog bliver belyst under begrebet "ufrugtbarhedens zone", hvor deres seksual- eller forplantningskræfter bliver forvandlet og tilpasset til at kunne tages i en højere bevidsthedsforms tjeneste. Det må naturligvis også betragtes som en selvfølge, at disse væsener ikke er befængte med laster, såsom nydelse af tobak, alkohol eller andre narkotiske og for deres legemskultur nedbrydende midler, ligesom kødspisning eller indtagelse af ernæring, fremskaffet ved andre animalske væseners død og lemlæstelse, for samtlige væsener udgør et forlængst tilbagelagt eller forladt udviklingsstadium. Ja det kan endog videre fremhæves, at enkelte af de nævnte væsener allerede har oplevet nogle af "forløbersymptomerne til den store fødsel", har fået delvis "kosmisk bevidsthed" og fremtræder således som halv- eller delvis indviede væsener og vil i de nærmeste kommende jordliv møde den fundamentale oplevelse af den store fødsel, der i fuld udstrækning vil gøre dem til "ét med vejen, sandheden og livet". Indtil da må disse væsener jo endnu få deres lys fra bøger, fra de såkaldte "visdommens mestre" og fra verdensgenløserne. Væsenerne af første kategori, hvis plads i udviklingen egentlig kan betegnes som "den store fødsels forgård", er ikke talrige, men kan dog træffes i alle fem verdensdele. I kraft af deres fremragende udvikling og befriet fra ærgerrighed og unødvendige materielle fordringer repræsenterer de en meget ubemærket, stille og beskeden, ja undertiden helt tilbagetrukken tilværelse. Dette gælder navnlig for østens vedkommende, hvor disse væsener undertiden har trukket sig helt tilbage og hyppigst kan findes blandt munke og vismænd i stille klostre eller som eremitter i bjergene, overalt ofrende sig for eller værende til gavn og glæde for mennesker og dyr, der kommer deres opholdssted forbi. I vesten lever væsenerne af første kategori derimod ligeså godt i storbyernes tummel og larm som på det åbne land. I henhold til deres fremragende udvikling er deres materialisme af en så ringe og kraftesløs natur, at de ikke i noget tilfælde er særligt egnet til at beklæde fremragende overordnede stillinger i materielle foretagender, og vi finder dem derfor oftest kun indenfor de underordnede funktionærers rækker i små beskedne stillinger, såsom: assistenter, håndværkssvende, bude og arbejdsmænd etc.
Da væsenerne af første kategori i udvikling er nået frem til at føle stor respekt eller tolerance for andre væseners religiøse meninger og opfattelser, endskønt de jo er vokset over disse, hører man dem aldrig kritisere eller deltage i diskussion, og det er i virkeligheden meget sjældent, at disse væsener udtaler sig om deres eget særlige syn på tilværelsen uden på indtrængende opfordring, og der hvor dette eventuelt har mulighed for at være absolut gavnligt. Forkærlighed for ubemærkethed er en særlig dyd hos dem, og de bliver derved på en måde undertiden "eneboere" eller "eremitter" midt i civilisationens største centrer og ukendt opofrende sig til gavn og velsignelse for hoben. Her må dog tilføjes, at der findes ganske enkelte af disse væsener, der er kommen til at afvige fra reglen og dels i kraft af deres egen halvindvielse og dels i kraft af støtte fra højere åndelige væsener er blevet ophav til fremragende åndelige ordener, bevægelser eller broderskaber. Den første kategoris væsener har således som her i analysen beskrevet absolut ikke noget begær efter magt, men med deres stille visdoms- og kærlighedsfyldte væsen smitter de deres omgivelser og bliver derved selv forlenet med en magt, der overstrålende al jordisk glans og herlighed lader dem være identiske med de "støtter", på hvilke det vordende "rigtige menneskerige" kan opbygges. De udgør de ædlere dele af det kommende "Guds riges" nuværende fosterlegeme på jorden.
Væsenerne af første kategori er således i udvikling jordmenneskehedens mest fremragende repræsentanter, og på grund af deres særligt udviklede natur, frigjort af alle gamle traditioner og fordomme, løst fra dogmer, men fast støttende sig på ånd, har de let ved at forstå den nuværende verdenssituation og vil møde den ny udløsning fra skabeprincippet med et åbent og kærligt syn. De er således de mest lydhøre og bedst kvalificerede sandhedssøgere og vil i stilhed blive den ny åndskulturs største praktikere indenfor jordmenneskeheden.

Anden kategori i gruppe A. Medens væsenerne af første kategori udgøres af sådanne individer, hvis følelse og intelligens fremtræder i en jævnbyrdig harmonisk udvikling, og hvis moralske basis derfor beriger dem med den største modtagelighed for den ny verdensimpuls, så udgøres den anden kategori af væsener, hvis hidtidige udvikling har forløbet således, at de fremtræder med en for stærk udviklet følelse i forhold til deres intelligens. Denne kategoris væsener skal vi nu gå over til at belyse i de seks efterfølgende afdelinger.125. Første afdeling. De mest udviklede væsener i første afdeling vil altså grænse meget nær op til væsenerne i første kategori, idet deres intelligens jo ikke mangler ret meget i at komme op på højde med deres følelse i udvikling. Deres bevidsthedsliv kan derfor kun repræsentere små former for uligevægtige udbrud eller manifestationer. De har således i stor udstrækning tilegnet sig mange af de egenskaber, der karakteriserer væsenerne af første kategori, men i en noget ufærdig form. Dette vil igen sige det samme som, at de endnu kun periodevis er fuldt besjælet af ydmyghed, tolerance og uselviskhed, hvilket sker i sådanne perioder, hvor deres intelligensliv er stærkt nok til at opretholde deres afsky for eller uvilje mod ærgerrighed, egenkærlighed, intolerance, hovmod, kødspisning og narkotiske midler. De pågældende væsener kan i sådanne perioder repræsentere en overordentlig stor modtagelighed for rene åndskræfter, kan i visse tilfælde opleve de første spæde forløbersymptomer for den store fødsel. Men da denne intelligensmæssige viljestimulering endnu ikke helt er blevet til en vane, tilbøjelighed eller et naturligt anlæg, kan den efter en tids forløb trættes eller slappes, og de lavere tendenser har atter magten i de pågældende væseners bevidsthed, men naturligvis ikke i nogen fremragende ondartet grad. Væsenerne af anden kategoris første afdeling kan således aldrig blive mordere, røvere eller tyve, dertil er deres udviklede religiøsitet eller moralske standard altfor stor. Men derimod kan de godt blive sortseere, og da de endnu i deres bevidsthed har rester af ærgerrighed og mindre former for egoisme og i tilknytning hertil har stillet sig mere eller mindre selviske forhåbninger, som ikke altid slår til, kan de endnu derved danne sig skuffelser og ærgrelser, der igen i værste tilfælde kan resultere i melankoli og indbildt martyrium med tilhørende uheldige reaktioner i deres fysiske legemskultur. Men sådanne mørke eller pessimistiske perioder er, takket være de nævnte væseners i dybden veludviklede åndelige standard, kun af forbigående art, og i særdeleshed i sådanne tilfælde, hvor de har været i berøring med forløbersymptomerne for den store fødsel. En sådan guddommelig berøring kan aldrig glemmes, men vil altid for det væsen, der en gang har oplevet den, stråle som et lys i mørket, det atter og atter vil vende tilbage til, og ved hvis hjælp det tilsidst igen vil nå at få det tabte land i sigte, komme i en sund og naturlig optimistisk tilstand, en tilstand, der altså vil blive af permanent natur, når individets intelligensliv når at blive så stærkt udviklet, at det som en naturlig vane eller tilbøjelighed gennemsyrer dets følelsesliv med en helt igennem sund og klar, - ikke alene teoretisk, men også praktisk fornuft. Men indtil dette er sket, vil det få sine større eller mindre tilbagefald. Dette vil igen sige det samme som, at så længe individet endnu har primitive eller lavere tendenser i sin bevidsthed, som det ikke behersker, kan det ikke opnå en permanent forbliven i en højere bevidsthedszones tilværelse; hvilket i dette tilfælde vil sige "den store fødsels forgård".
Individet af anden kategori kan således godt befinde sig indenfor den nævnte "forgård", sålænge dets lavere natur er i ro, men ligeså snart denne i mindste måde begynder at gøre sig gældende, er det der ikke mere, men har allerede endog undertiden umærkeligt lukket sig selv ude. Ingen kan således på nogen som helst måde skaffe sig blivende ophold i nævnte zone eller forgård på basis af ærgerrighed eller selviske formål, men absolut kun ved at være åndelig udrenset på netop sådanne formål og tendenser. Individets lavere egoistiske tilbøjeligheder og lidenskaber bliver således en uoverstigelig hindring for dets opnåelse af den totale store fødsel eller kosmisk bevidsthed og bliver derved i sig selv et værn mod den lemlæstelse eller katastrofe, som en for tidlig opnåelse af nævnte, i følge senere afsnit af Livets Bog, ville være for det pågældende individ selv og dets omgivelser. Individets uudviklede naturer er altså at betragte som "vogtere af tærskelen til den store fødsels forgård".
I henhold til, at væsenerne af anden kategoris første afdeling i udvikling grænser så nær op til den store fødsels forgård, vil de ligesom væsenerne i denne ikke repræsentere ret store former for materielle fordringer, begær eller fornødenheder og findes derfor i de fleste tilfælde ligesom disse kun i mindre underordnede og ubemærkede livsstillinger. Men der findes dog ganske enkelte undtagelsestilfælde, tilfælde hvor enkelte af de omtalte væsener på grund af fremragende evner som kunstnere og forfattere ikke har kunnet undgå at blive bemærket, ligesom man også nu og da indenfor samme afdeling kan møde væsener, der økonomisk set har mere end deres egen fordringsløse eksistens kræver for sin opretholdelse, men disse viser sig da altid som Forsynets udvalgte redskaber til økonomisk hjælp og støtte for åndskulturens udbredelse, idet disse væsener har de nødvendige kvalifikationer til i stilhed at kunne give uden at fordre. Væsenerne indenfor denne afdeling tilhører også ufrugtbarhedens zone; men der kan dog også i visse tilfælde i nævnte afdeling findes væsener, der endnu hører ægteskabets zone til. Da væsenerne i samme afdeling er vokset fra dogmerne og de religiøse sekter, eller kun i enkelte tilfælde findes som medlemmer af de senere tiders mest fremskredne åndelige selskaber, med hvis højeste forskrifter og idealer de er i kontakt, vil de alle uden undtagelse, ligesom væsenerne af første kategori, komme enhver udløsning af den ny verdensimpuls upartisk eller uhildet i møde. Men da de, som vi tidligere har omtalt, ikke er helt i ligevægt, men i sig har ufærdige naturer, vil disse i visse tilfælde kunne bevirke, at de ikke kan blive ved med at opretholde upartiskheden eller uselviskheden, men begynder at stille sig forhåbninger eller forventninger, der ikke er helt rene, og som de derfor ikke kan få bragt i harmoni med de gryende symptomer på den ny verdensimpuls. Deres møde med denne bliver derfor undertiden en kilde til megen uro i deres bevidsthed. Men vi ved jo allerede, at dette kun betyder samtlige væseners begyndende møde med "tærskelens vogtere", og at de nævnte realiteter, selv om de kan være ubehagelige, kun har til opgave at vise aspiranterne til "den store forgård", hvor deres "klædning" endnu ikke er ren, og hvilke små bagateller de endnu har tilbage at få bragt i orden, inden helligdommen kan betrædes. De nævnte "vogtere" er således umiskendelige tegn på den store fødsels nærhed, Guds riges oplevelse på jorden. Samtlige væsener har således kun grund til at glæde sig, thi de vil efterhånden blive den ny verdensimpuls' sande fortrolige og banebrydere og ligesom væsenerne i første kategori udgøre dele af det guddommelige riges fosterlegeme på jorden.

Ja godt at vide at aspiranterne allerede findes
paa jordkloden - martinus og jesus har jo snydt
Lidt da de kommer fra en anden verden.

Mvh

Lars

Hehehe, helt enig

Kh Jacob

Jeg kan godt føle mig lidt småforelsket i alt muligt.

I Livet....i en smuk solnedgang....i en ven.

Men det er måske ikke forelskelse?....Hvad er det så?

Er det hor?

Tænker Ejby

Jeg kan godt føle mig lidt småforelsket i alt muligt.

I Livet....i en smuk solnedgang....i en ven

Hej Ejby, det kender jeg godt
Godt at se dig igen!

Hvad følelsen lige præcist er, tror jeg ikke vi kan komme til klarhed over lige foreløbig.

Men man kan vel sige at man er glad for disse foreteelser. Så kan det måske nogle gange være på en lidt dyrisk måde, eller en lidt menneskelig måde, eller lidt blandet i de jordiske væsener.

Er det hor?

Hehehe, det tror jeg ikke.
- Men her tænker jeg at man kan tale om vægtforhold og viljekraft.

Hvis nu at man føler en forelskelse i sin bedste vens kone eller mand og hvis man så ønsker at opnå seksuel forbindelse, mere end man ønsker at afstå denne drift, altså at driften til seksuel forbindelse fylder mere på vægtskålen end driften for at afstå og bekæmpe den.
- Så kan det vel betragtes som hor!

Men nu er det vel sådan at vægtskålen inde i jordiske mennesker sjældent står stille, den vipper til begge sider, men måske har den en tendens til at vippe mest til den ene side side frem for den anden.. Så at det kræver en aktiv kamp i nogle situationer og mindre deltagelse i andre.

Jeg tror ikke at vi som jordiske mennesker kan undgå at bedrive hor, af samme årsag som at vi ikke kan undgå og tænke og føle, hovedsagen er vel at vi forsøger at leve og handle på den måde som vi finder mest tiltrækkende og nærliggende.

Der er utroligt mange ting at føle glæde over... Der er meget at være tiltrukket af

Kærlig hilsen
Jacob

Jeg synes det kunne være dejligt at vi kunne røre noget mere ved hinanden, uden at det absolut skulle tolkes som, at nu vil han/hun være kærester/have sex med den anden. Men jeg kan godt se, at det kan være svært at "se", hva' den anden lige kan magte, tåle, ha' lyst til o.s.v. Bare at berøringsangsten ikke breder sig uhyrligt. Men det løser sig måske af sig selv - hen ad vejen.
Jeg har aldrig været plaget af tålmodighed, så .................

Jeg er meget enig her!
Men berøring er vel også en slags sex

Kh Jacob

jow..............men det kommer nok an på hvem man spør<3

Det har du nok ret i ...

Og selvfølgelig har sex også mange former, farver og "motiver"