Ja, vi kender vel alle begrebet 'dovenskab'. Men hvad dækker det egentlig over i en kosmisk sammenhæng?
Jeg tænker, man normalt bruger begrebet nedsættende/bebrejdende, som forklaring på hvis et eller andet ikke lykkes for en person: Det er fordi, han er doven!
Der ligger ligesom et "burde" eller en bebrejdelse gemt overfor den, man kalder doven. Man synes, at personen burde gøre noget, som han ikke gør.
Spørgsmålet fra min side er om begrebet dovenskab, kan bruges i en kærlig/forstående sammenhæng? Eller kan man altid sige, at den der bruger begrebet 'doven' om en anden person, altid udstiller sin egen mangel på forståelse eller manglende tolerance?
Eller sagt på en anden måde kan brugen af ordet 'dovenskab' som beskrivelse af en anden person, dække over andet end en fordom?
spørger
Jan
Hej Jan
Interessant spørgsmål. Jeg vil mene at brug af ordet dovenskab og mange andre ord ofte er et udtryk for en fordom, som du nævner.
Når vi beskriver og kategoriserer andre mister vi vel altid information, da det jo netop er formålet med at forsøge at rubricere. Samtidig er dette jo også et værktøj for vores intelligens og dermed en vigtig evne som vi mennesker har.
I kosmisk forstand eksisterer dovenskab vel ikke, da alle væsener har nogle specifikke talentkerner, som gør dem til præcis det de er på et givet tidspunkt. Betegnelsen dovenskab kan ofte indikere at individet burde være mindre dovent, hvilket ikke giver mening i kosmisk henseende, da et såkaldt dovent individ jo netop må være så dovent som det nu engang er. Er et dovendyr f.eks dovent? Ja ud fra vores kulturs normer er det måske dovent fordi det ikke laver ret meget, men ud fra dets egne normer er der vel ikke noget mere det burde lave?
For at vi skal kunne kommunikere med hinanden har vi brug for ord og sprog til at gøre dette med og her kan ord som "dovenskab" vel godt have sin berettigelse. Ligesom vi kan kalde en udsigt "smuk" eller en person "gammel" kan vi vel også kalde en person "doven". Ord som disse må jo nødvendigvis være relative til en eller anden "normal" opfattelse eller et "normalt" udfaldsrum.
Alt i alt afhænger svaret vel af intentionen hos den der benytter ordet dovenskab om et andet væsen. Hvis det benyttes til at indikere at individet burde være mindre dovent så vil jeg mene at det er udslag af en fordom og dermed af en lavere kosmisk forståelse, mens hvis det er en nøgtern beskrivelse af en given persons ageren, så er dette ikke nødvendigvis tilfældet.
Med kærlighed
Lars
Hej
Fandt i mit søgedokument 2 steder om dovenskab:
Bisættelse afsnit 66,69
og Bønnens mysterium afs./kap. 13
Er på arbejde pt. så jeg har ikke mulighed for at kigge i bøgerne... 
Men prøv selv.
Kærlig hilsen Cai
Fandt i mit søgedokument 2 steder om dovenskab:
Bisættelse afsnit 66,69
og Bønnens mysterium afs./kap. 13
Er på arbejde pt. så jeg har ikke mulighed for at kigge i bøgerne... 
Men prøv selv.
Hej Cai,
Tak for henvisningerne. Jeg gik også lige selv ind og søgte lidt ( http://martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/) Og der finder den 10 steder på søgningen "dovenskab".
Martinus bruger det i forbindelse med at man lever på bekostning af andre, hvilket jo egentlig også er meget logisk.
kh
Jan
Hej Jan
Ja din søgning gør det bedre fordi den søger i brødteksten,min søger kun i indholdsfortegnelsen.Men de to jeg fandt kan den anden ikke finde fordi den kun søger i livetsbog/minus LB3,og i få andre.
Så de to søgefunk. supplerer hinanden godt.. 
jeg giver dig ret i dit indlæg,mener dog også at Martinus snakker om åndelig dovenskab..
Nå tilbage til arbejdet. 
Kærlig hilsen Cai