Hej Lars.

Jeg er ikke enig i, at liberalismen vil komme til at ligge til grund for Martinus verdensstat.
(har ikke fået set dine links endnu)

Ideologisk bygger liberalismen på "Enhver er sin egen lykkes smed"...dvs man sørger for sit og sine.
Dette er en fordel for de "stærkeste" i samfundet iforhold til de "svageste".
 
De frie markedskræfter og ejendomsretten er vigtige faktorere i liberalismen.

Liberalismen hører oprindeligt politisk til på højrefløjen, mens socialismen hører til på venstrefløjen.
(selv om der i dk er sket en "rykning ind mod midten for langt de fleste partier. Social liberalisme)

USA er nok det mest liberale land, og her er lav skat og meget brugerbetaling. Skellet mellem rig og fattig er langt større end i Danmark.

Mener at Martinus taler om "Human kommunisme" som grundlag for verdensstaten, og gør rede for, at demokrati og kommunisme dybest set er et og det samme.

Kh. Ejby

P.S. Fornemmer en stor interesse i amerikansk politik og økonomi

Hej Ejby.

Ikke fordi jeg ved noget om libertarismen, som Lars1 omtaler, men jeg tror næsten det er noget andet end liberalismen, som du beskriver.

L© Martinus Idealfond 2001-8

Martinus: Livets Bog 4
Den "demokratiske" udvikling af samfundet er i virkeligheden "kommunistisk". Alle "politiske partier", der ikke har "diktatur", men "demokrati" til mål, er "kommunistiske"  1338. At et sådant "kommunistisk samfund" ikke er særligt populært indenfor "politiske" partier, hvis medlemmer har nået en udviklingsstandard, hvor man ganske vist i større eller mindre grad dyrker "kapitalsamfundet" eller "bankkontokulturen", men trods dette alligevel har nået en vis intellektuel standard, hvor man begynder at indse, at mental frihed og stemmeret for det enkelte individ er en uafvigelig del af vejen frem, og hvor man yderligere med det autoriserede skattesystem endog søger at udligne eller udjævne forskellen mellem den økonomiske overklasse og underklasse, er naturligvis en selvfølge. Men udviklingen af sådanne idealer er jo "kommunisme". Men en sådan på disse "kommunistiske" idealer baseret væremåde plejer ikke at udtrykkes som "kommunisme", men derimod som "demokrati". Den "demokratiske" udvikling af samfundet er således i virkeligheden det samme som en "kommunistisk" udvikling. Og alle "politiske" partier, der har et virkeligt "demokrati" til ideal eller mål, er således "kommunistiske". Og da så at sige alle førende "politiske" partier af i dag i større eller mindre grad netop stiler imod nævnte mål, er de i en tilsvarende grad "kommunistiske". Herfra går naturligvis alle sådanne eventuelle partier, der har "diktaturet" eller "førerprincippet" til højeste "politiske" mål eller ideal som statsform. For dem er "diktaturet" ikke et "middel", men et "mål". 

Interessant synes jeg.

Kh. Ejby

Hej Svend.

Ups...læste da vist forkert. Sorry!
Der står jo slet ikke liberalisme....men libetarisme. 😮

Jeg ved heller ikke hvad libetarisme står for
Men det finder jeg nok ud af, når jeg får tid til at kigge på links

Kh. Ejby

Hej igen!

Nu har jeg kigget lidt på Ron Paul`s campange side. (det sidste link), og det lyder som liberalisme for mig.

Citat:
We believe that freedom is an indivisible whole, and that it includes not only economic liberty but civil liberties and privacy rights as well, all of which are historic rights that our civilization has cherished from time immemorial.

Our stances on other issues can be deduced from these general principles.

Our country is ailing.  That is the bad news.  The good news is that the remedy is so simple and attractive: a return to the principles our Founders taught us.  Respect for the Constitution, the rule of law, individual liberty, sound money, and a noninterventionist foreign policy constitute the foundation of the Campaign for Liberty.(citat slut)

Nogen der kan forklarer mig forskellen? (altså på liberalisme og libetarisme?)

Forstod ikke helt, hvad? og hvor? på det første link....men fik da klikket på en ret fræk ølreklame

Kh. Ejby

Hej Ejby

Tak for din kommentar - ja du har helt ret i at jeg er interesseret i verdensøkonomi og politik. Den amerikanske vinkel er nu mest fordi de er så betydende for verdensudvikingen netop nu - ellers har jeg ingen speciel interesse for USA, snarere tværtimod.

Omkring ordforvirringen så tror jeg nok at liberal betyder noget forskelligt på dansk og engelsk og jeg tror du har ret i at det hedder liberalisme på dansk (libertarianism på engelsk).

Vender lige tilbage med et udførligt svar omkring de andre ting om lidt.

Med kærlighed

Lars

Ejby wrote:

Forstod ikke helt, hvad? og hvor? på det første link....men fik da klikket på en ret fræk ølreklame

Ups forkert link - men den er da ret god ikke - altså ølreklamen?

Det link der skulle have været med er lidt mere kedeligt og kommer her http://www.campaignforliberty.org/

Lars

Hej igen.

Er libertarisme ikke blot det engelske ord for liberalisme?
Det tror jeg faktisk. Men har ikke lige en Dansk-engelsk ordbog i nærheden.
Nogen der har sådan en derhjemme?

Hvis jeg har ret og det er tilfældet, så gælder mit første svar stadig
Jeg mener stadig ikke, at liberalisme vil ligge til grund for Martinus verdensstat.

Kh. Ejby

Hej Ejby

Meget spændende svar og citat fra Martinus. På Wikipedia defineres Libertarian Principles bl.a. som følger (I får det lige på engelsk, da jeg synes det er mere udførligt end den danske):

The central tenet of libertarianism is the principle of liberty. To libertarians, an individual human being is sovereign over his body, extending to life, and liberty.[1] Libertarians define liberty as being completely free in action, whilst not initiating force or fraud against the life, liberty or property of another human being. Thomas Jefferson stated, "Rightful liberty is unobstructed action according to our will within limits drawn around us by the equal rights of others." Jefferson also said "No man has a natural right to commit aggression on the equal rights of another, and this is all from which the laws ought to restrain him." These concepts are otherwise known as the law of equal liberty or the non-aggression principle.[17][18]

Libertarians generally view constraints imposed by the state on persons, beyond the need to penalize infringement of one's rights by another, as a violation of liberty.

Linket er: http://en.wikipedia.org/wiki/Libertarian

Det er frihedsaspektet jeg ser som det der passer godt med Martinus.

Problemet med ordet liberal er at det efterhånden har mange andre mere eller mindre underforståede betydninger end den oprindelige definition (specielt tror jeg på engelsk), men lad os nu bare bruge denne betegnelse.

Det er rigtigt at liberalisme idealistisk har en del mangler i forhold til Martinus' verdensstat, specielt når det gælder ejendomsret, og det er også rigtigt at den idealiserede kommunisme ligger tættere på Martinus på dette område. Grunden til at jeg tillæger dette mindre betydning omkring forholdene i dag er at Martinus' beskrivelse forudsætter at menneskeheden som helhed er langt mere udviklet end tilfældet er i dag. Den kommunisme Martinus beskriver er jo en kommunisme hvor alle sætter andres ve og vel over deres eget, altså et alkærligt samfund, hvor de dyriske tendenser er reduceret væsentligt i forhold til i dag.

Som det fremgår af dit citat fra Martinus, så er demokrati og kommunisme i virkeligheden det samme i sin grundform. Det der så er den mest direkte vej mod Martinus' verdenssamfund må således være det samfundssystem "der har et virkeligt "demokrati" til ideal eller mål". Her hæfter jeg mig ved ordet "virkeligt" for det er her jeg synes kommunismen og også vores egne demokratier har slået fejl. Ofte kaldes systemer demokratiske samtidig med at de handler udemokratisk og langsomt reducerer både folkets frihed og deres demokratiske rettigheder eller muligheder.

Og her kommer så min egen holdning ind. Jeg mener at liberalismen bedst sikrer vores demokratiske system, fordi den enkeltes frihed er selve essensen i liberalismen til forskel fra de andre systemer. I et ægte liberalt system vil vi altid bevare vores demokratiske rettigheder og systemet vil således hele tiden være præcis så udviklet og alkærligt som den overvejende del af befolkningen.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars.

Frihedsaspektet kan vi godt være enige om.....med hvad med socialismens "Frihed, lighed og broderskab"?

Hvad er det der gør, at du finder liberalismen mere egnet end socialismen?

Tænker´Ejby  :

Hej Ejby

Jeg mener det væsentlige må være hvad de forskellige systemer reelt medfører og ikke hvad de har som intention. Intention er godt men ikke nok. Ofte er det så endnu værre idet den officielle intention ikke altid stemmer overens med den reelle intention, noget som vi sikkert alle hurtigt kan blive enige om når vi taler Kina, Sovjetunionen, eller Zimbawee.

Set i et Martinus lys, så er vi i dag på et sted i jordens udvikling, hvor de dyriske tendenser fortsat er betydende og jeg vil mene overvejende. Det betyder så at demokratiet endnu ikke er så udviklet at det evner at vælge ledere der repræsenterer alkærligheden. Samtidig har vi som samfund endnu ikke intelligens, følelse og intuition til at gennemskue konsekvenserne af de politiske handlinger der foretages, hvilket jeg synes kan ses af de mange mislykkede forsøg på at løse forskellige problemer og konflikter. Mange af disse problemer skyldes efter min mening netop at det enkelte individs frihed ikke respekteres.

Vores ledere går i krig med såkaldte gode hensigter, men effekten bliver død og ødelæggelse for en masse uskyldige mennesker eller de forsøger at løse vores økonomiske problemer, men får i stedet gjort situationen værre. Der er mange andre eksempler.

I USA og EU er der en række eksempler på at lederne har plejet egne interesser og jeg synes der er mere og mere der peger på at der indefor de forskellige stater og verdensorganisationer er meget magtfulde grupper som absolut ikke har befolkningens bedste som deres reelle intention.

Vores mål som befolkning må være at sikre vores demokratiske rettigheder. Er der noget der tyder på at socialismen er det bedste system til dette? Jeg mener det ikke, men det kommer naturligvis an på hvilken form for socialisme der tales om. Hvis vi ser på vores eget land, så overfører vi løbende magten til EU som er en ikke-demokratisk overbygning på vores eget demokrati. Jeg følger ikke så meget med i de danske forhold og jeg er sikker på at situationen i Danmark langt fra er så slem som den f.eks er i USA og også i f.eks England.

Det bekymrende er, som jeg ser det, at tendensen er den samme, nemlig mere og mere begrænsing af den individuelle frihed samt ineffektive demokratier, hvor forskellen på de enkelte partier bliver mindre og mindre, således at demokratiet i praksis ikke fungerer optimalt.

Socialismen er en god intention og når vi alle er alkærlige - eller nok af os - så vil den som Martinus beskriver om kommunismen kunne leve op til den gode intention. Indtil da ser jeg sådan på det at disse samfundssystemer har en tendens til at give magten til nogle få og desværre er det dem der fortsat har dyriske tendenser, der er bedst til at få sat sig på denne magt. Jeg tænker ikke her på alle de mange, mange mennesker der arbejder ihærdigt for andres skyld indenfor disse systemer - nej jeg tænker på dem der reelt trækker i trådene og som ikke altid er de mest synlige.

Det var et langt svar - ser du socialismen som mere egnet og i givet fald hvorfor?

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars1.

  Du får da også gerne mine kommentarer.

Det nærmeste jeg kan komme, på noget der i nutiden ligner lidt det jeg opfatter som Martinusses fremtidsvision omkring en ny verdensregering, er et "kongedømme".

  Nemlig Bhutan, som netop har afholdt sit første demokratiske valg, stik imod befolkningens ønsker, og resultatet blev da også, at kongen (eller nærmere hans søn, og de "regeringsmedlemmer" der hidtil har fullgt denne konges anvisninger, vandt med langt over 90 % af stenmmerne.

  Man ønskede simpelthen ingen forandringer,i styreformen, ja man ville gerne beholde den konge man havde, men det ville kongen ikke selv længere have, så derfor udførte han en demokratisk afstemning.

  Ejby og jeg har jo lige været på Klint, og var i den uge deltagere i en studiegruppe, hvori dette emne blev belyst.

  Martinus ser kommunisme og demokrati i forening, som den nye styreform, men altså langtfra den kommunisme og det demokrati som vi ser i dag, netop fordi der skal en "konge" altså en overordnet myndighed til, før denne styreform fungerer.

  Så findes der frem til en "person", eller en "lovmæssighed" som er så næstekærlig, at han/hun/den kun vil alles bedste, så vil det være den perfekte leder, og da har vi jo netop Jesus, som er forudsagt til at være denne "konge" som skal lede jorden i fremtiden.

  Men ikke i egen person, nej, han vokser frem indefra i os selv, og vi vil med tiden selv blive kristusvæsener, og selv danne en regering styret af personer som er så langt fremme i næstekærlighedens udvikling, at disse vil styre os ud fra åndelige love, som er gældende overalt i universet, og ikke udfra love som kun er menneskeskabte, og som forfordeler nationer, regioner, eller grupper, fremfor andre.

  Så den Humankommunisme vi efter Martinus opfattelser vil se komme, bygger alstå på nærstekærlige væsener, som vi demokratisk vælger til at styre os, fordi vi selv kan se, at disse tager hensyn til alle, og at disse ikke har selviske interesser, eller er under indflydelse af andre grupperinger, så de derfor kan handle i overensstemmelse med de åndelige love, der gælder "intergalaktiskt", i hele universet.

  Ole Therkelsen nævner i sit sidste nye foredrag, at godt nok er FN det nærmeste eksempel på en "fællesregering" men i fremtiden vil en sådan regering ikke bestå af "nationer", da vi alle er en nation til den tid, og ting som vetoretten vil ikke eksistere, så den nuværende form FN har, kan slet ikke sammenlignes med den verdensregering Martinus forudser vil komme, der er blot ikke andre eksempler på noget der ligner, end FN, lige i nuet.

  Så mit bud er Humankommunisme, noget der ikke endnu er set på jorden, bortset fra hos Jesus, som Martinus selv betegner som verdens første humane kommunist.

  Ellers kender jeg i nuet kun til Bhutan, som et eksempel på et styre, som værdsættes af næsten hele den befolkning som lever i landet, og det er jo et "kongedømme" omend demokratisk i nuet.

  Kærlige hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Helt enig - jeg har hørt lidt om Bhutan før, men jeg tror jeg skal til at undersøge det nærmere. Der er sikkert andre eksempler på kongedømmer eller diktaturer hvor der sidder en dygtig og kærlig (nok) person på toppen, som f.eks Singapore, som aldrig har været specielt demokratisk, men hvor de har gjort mange rigtige ting (uden at det skal ses som en sammenligning med Bhutan).

Mit spørgsmålet er så, hvordan vi andre kommer derhen? Hvad er det bedste system for et land som Danmark indtil vi er udviklede nok til at vælge alkærlige ledere og systemer? Her mener jeg fortsat at det vigtigste må være at sikre vores demokratiske rettigheder og vores frihed og ikke tage dem for givet.

Med kærlighed

Lars

Hej Ejby

USA er normalt kendt for at være et liberalt land, men det mener jeg absolut ikke er tilfældet længere. Jeg kan anbefale denne film for dem der måtte være interesseret i at vide mere http://video.google.com/videoplay?docid=-1656880303867390173&q=America%3A+Freedom+to+Fascism+site%3Avideo.google.com&total=123&start=0&num=10&so=0&type=search&plindex=1

Med kærlighed

Lars

Hej Lars,

Det bedste system lige nu, er det vi har. Ellers havde vi det ikke. Det ydre er en spejling af det indre - vores bevidsthed, kollektivt såvel som individuelt. Så når vores bevidsthed bliver mere moden, så bliver de ydre systemer det også.

Hvis man gerne vil have et bedre system, så forudsætter det, at man har fred med det system, man allerede har; at man kan acceptere det, som det er. Det kan man ved at forstå, at det lige nu er så fuldkomment, som det kan være. Hvis man ikke har fred med det, forsøger man at ændre på noget, som man ikke kan opfatte klart, og noget man ikke har nogen klar opfattelse af, kan man ikke forbedre på.

Det første skridt er, at lære at forstå at alt er såre godt; at alting er godt nok lige nu, som det er. Når man har denne accept og forståelse, så kan man bidrage konstruktivt med sin egen skabeevne, ved at arbejde med de ting man oplever som meningsfulde.

Hvordan sikrer man vores demokratiske rettigheder og frihed? Ja, man kan dybest set ikke sikre andre, det kan andre kun selv gøre. Man kan sikre sig selv ved at være næstekærlig. Det er den eneste vej til ægte demokratiske rettigheder og frihed.

Svaret på dit spørgsmål er altså, at man skal være næstekærlig. Men det er jo ikke sikkert man kan det. Og så må man jo lade være. Og så er det jo, at lidelserne indfinder sig. Men der er jo det gode ved dem, at de udvikler næstekærlighedsevnen.

Derfor kan man sige, at hvad enten man arbejder for eller imod næstekærligheden, demokratiet, friheden, vegetarismen, internationalismen osv. - ja, så arbejder man dybest set for det, idet deres modsætninge fører til lidelse, der fører til næstekærlighed.

Alle er på vej mod samme endemål: Mennesket i Guds billede. -  Så man kan være helt rolig (hvis man vel at mærke forstår, at man kan være helt rolig).

kærlig hilsen
Jan

Hej Lars.

Det er jo en politisk disskution vi er ude i her...og her ligger min stemme
på venstrefløjen. Min stemme gik ved sidste valg til SF. Willy Søvndal.
Men i vor tid er det tit et spørgsmål om "det mindste onde". (hovedsageligt
pga den økonomiske samfundsstruktur.)

Jeg mener at socialismen står for en mere ligelig fordeling af ressurcerne. Og selv
om det ikke kan blive optimalt med vores nuværende økonomiske system, så finder
jeg det dog bedre end liberalismen....da denne ideologi efter min mening, står for
"enhver er sig selv nærmest", og tager i mindre grad hånd om de svageste i samfundet
og øger skellet mellem rig og fattig.
 
I Danske politiske partier i dag, trækker de fleste ind mod midten. En sammenblanding
af de to i form af "social liberalisme." (Og det er nok det nærmeste vi p.t. kan komme
på "retfærdighed", så længe pengesystemet er en realitet i vores samfund.)

Som Martinus beskriver det i citatet i mit tidligere link,
så er det "kapitalsamfundet" og "bankkulturen" der er problemet.

Ligefyldigt hvilken ideoligi du sætter bag (liberalisme, socialisme, kommunisme),
så vil det ikke kunne fungerer under disse økonomiske forudsætninger.

Der skal derfor en et totalt kolaps af det nuværende økonimiske system....og
en hel ny opbygning af en anden "struktur" (uden "pengesystemet") til, før
der bliver basis for en verdensstat bygget på "retfærdighed" for alle, som jeg ser
det.

Det skal finde en "nedbrydning" sted, af det gamle system...før et nyt kan bygges op.

Lidt ala...at det bedre kan betale sig, at rive et gammelt faldefærdigt "hus" ned...og bygge
et nyt....hvor det ikke længere er muligt, at "lappe" på eller renoverer det gamle.

Derfor mener jeg heller ikke, at det er til meget nytte....at forsøge, at vende tilbage til
de "gamle" politiske ideoligier (liberty), så længe samfundets økonomiske struktur
er bygget på pengesystemet, kapitalisme og bankkultur.

Men forventer tilgengæld, at der vil ske noget drastisk på den økonomiske front i fremtiden 😮
som vil nødvendiggøre en ny form eller metode til fordeling af resurcerne. (læs. Martinus beskrivelse
af "arbejdspas")

Kh. Ejby

Hej Ejby,

Lige med hensyn til det der med højre og venstre. Så plejer man altså at sige at de socialistiske (røde) partier befinder sig på venstre-fløjen og de borgerlige/liberale på højre-fløjen. Partiet Venstre er altså på højre-fløjen. Og det er fordi, at i gamle dage sad man omvendt, fordi Højre repræsenterede Godsejere og den slags og Venstre repræsenterede bønderne.

venligst
Jan

Hej Jan.

Du har helt ret.
Det var en fejl. Retter lige denne i mit indlæg.
Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det.

Kh. Ejby

 Hej Lars1.

Jeg mener , som Ejby og Jan, at tingene er som de bedst kan være i nuet, men at der må finde en "nedbrydning" sted, før Martinusses ideologi kan vokse frem.

 Som Ian i Mayavideoerne talte om, så gælder det om at kunne "tillade" (allow, allow allow), i de næste år, tillade at der kriges og at der nedbrydes og at der udryddes, fordi dette skaber den mentale forandring der skal til, for at et flertal på denne jord i fremtiden vil gøre det rette, via deres udviklede næstekærlighed.

 Så før vi er igennem en tid med forandringer, både hvad angår menneskeskabte grænser mellem nationerne, og forandringer af vort globale økonomiske system, (et totalt nedbrud ), før er vi (globalt set) nok ikke modne nok, til at se "lyset" i at blive humankommunistiske.

 Individuelt kan vi jo selv vælge hvilke ting vi vil deltage i og hvilke ting vi ikke vil være med til at fremme, men vi bør altså tillade at alle andre gør som de føler er rigtigst for dem selv, så alle kan få egne erfaringer.
 Noget jeg finder meget vigtigt hos Martinus (og flere andre), er tankerne om, at det man ikke selv kan finde på at gøre mod andre, er man selv beskyttet imod at blive udsat for, for det tror jeg bliver en væsentlig tanke at leve på, som kan føre en uskadt igennem de kommende år, og som kan hjælpe til med at man forstår at tillade andre at "skabe deres egen skæbne".

      Kærlige hilsner fra Avatar.