Kære Steen2!

    Spørg dig selv om , hvem du helst vil være sammen med, et godt menneske eller en ond person, mon ikke svaret giver sig selv!

    Al udvikling foregår på baggrund af kontraster, når vi har "fået nok af et sæt værdier", bliver vi "mætte", og begynder så at længes
efter det modsatte.

    I tilfældet "Dyreriget", var det som vi i dag opfatter som ondt, en forudsætning for at overleve, altså" set" med dyrets "interesse",
noget absolut godt.

    Så kom Kristus "pludselig" ind i billedet og sagde,: Når nogen gør ondt mod dig, skal du ikke hævne dig, men istedet vende den anden
kind til.  -  Tilgivelse var nu nøglebegrebet frem for hævn.

    Det er klart, at vi mennesker er lidt af begge (ond/god), har midt mellem 2 riger, men fordi vi har "valgt side", til fordel for "tilgivelsen",
og de andre Kristne dyder, "Øver" vi os hver dag på, at "gøre det lidt bedre" end i går.  Det gør "forbandet" ondt, at vedblive med at gøre
det onde mod os selv og andre.

    Vi er altså ikke fanget mellem dyr og menneske, men kan v.h.a. intelligensen og den voksende "følelseserfaring", "vælge" at bryde
"automatikken" lidt efter lidt, og "vandre" mod "lyset/det "Rigtige menneskerige"".

    Viderre i de "Åndelige verdner", kan vi blive lige så længe, som vi lyster/bliver "mætte" af det, og igen længes "ned" i det "Tunge, mørke,
besværlige og smertefulde, i en "ny fysisk verden"  -  Forstå det hvem der kan; men "mørket", som vi i dag kendet det er så blevet "forvandlet
til lys", kontrasten til det vi så har "fået nok af".    Udviklingens evige drivkraft, er sikret via kontrastprincippet.

          God/ihvertfald spændende rejse.      Karsten