Kære Pelle

LIVSMODET skaber efterhånden, det der stod på side
99, var det vist.

Der står også noget om livsmodet, bagpå.

Når livsmodet først er der, betingelsesløst, så kommer
den altomfavnende kærlighed. :

Kærligheden er en evne som selv dyrene besidder. Godt nok omfatter den fx. kun deres afkom.... men alligevel. Det er den enpolede kærlighed. Denne kærlighedsevne udvikler sig, så den efterhånden begynder at omfatte flere, man begynder også at kunne føle kærlighed til fx. venner... for endelig til sidst en dag at have et så udviklet kærlighedstalent, at det kan omfatte alt levende. Så er det blevet til den dobbeltpolede kærlighed.

Men der er et stykke vej endnu for jordmenneskene. Vi besidder stadig en del dyriske tankeklimaer. Vi skal arbejde med kærlighedsevnen for at den udvikler sig, vi må øve os - og det er slet ikke så svært. Man kan starte med små skridt, for man må jo lære at kravle før man kan gå Et venligt smil til buschaufføren eller den trætte kassedame... vupti, så har man allerede "bestrålet" et menneske med kærlighedsenergi.

KH...Anette

Hej søde asc...

Selvfølgelig har du sådan en udstråling. Det har vi alle, men bare med forskellig styrke - og selvfølgelig kan du vise kærlighed. Alene det at du stiller spørgsmålet, viser at du er i stand til at vise kærlighed. Når vi er længst væk fra at føle næstekærlighed stiller vi ikke sådanne spørgsmål - for på det tidspunkt i udviklingen er vi totalt ligeglade med hvordan vi virker på andre.

Som Carl skriver - så går livsmod og næstekærlighed hånd i hånd, så husk altid at du er et unikt og dejligt menneske, men lad det komme til udtryk gennem ydmyghed, tolerence og tålmodighed over for andre, men også over for dig selv.

Og som Anette skriver - smil og verden smiler til dig - for når vi er til glæde for andre bestråler/beriger vi dem, men også os selv.

At studere Martinus kan godt føre til, at man til tider kan føle sig som et overmenneske, fordi man gennem studierne bliver klar over hvilken lang udvikling man allerede ER kommet igennem, men senere i studierne kan man så pludselig føle sig totalt underlegen, fordi man bliver bekendt med, hvor langt man alligevel har igen, før man når til den fred og lykke, som man længes efter. En længsel efter fred og lykke, som for nogles vedkommende netop er årsagen til at studere Martinus.

kærlig hilsen
Tina :0)

Hej tina dit søde væsen.

Du giver mig jo helt tårer i øjnene..
Så smukke ord skriver du (og Anette) at hvis
i er lige så smukke som jeres ord, da ville jeg give
der halve kongerige for at kunne se jer..

VH
Pelle asc haleløs

Hej asc...

Mange tak for roserne

Jeg har ikke mødt Anette, så jeg aner ikke en pind om hvordan hun ser ud (bortset fra, at hun på en anden tråd skrev at hun havde lyst hår ), men jeg er altså bare en ganske almindelig pige, der ser ganske almindelig ud *gaaaaaaaab*

MEN, jeg har et lyst sind... selvfølgelig kan jeg også blive smådeprimeret og synes at livet kunne være sjovere og lettere, men her hjælper det mig altid at vide, at der er en mening med det hele - også selvom jeg ikke lige kan finde ud af hvilken mening.

Skulle det så senere vise sig, at der alligevel ikke er en mening med alting - at jeg har været naiv og for godtroende - så pyt, for det hjælper mig til et liv, hvor jeg meget hurtigt kommer "oven på".

Så altså:... SMIL ... man bliver glad af det !

kh
Tina :0)

GISP er intelligent blondine ...