Derfor hader jeg ikke længere julen

"Last christmas" med Wham!
Julefrokostbranderter.
Købebrunkager.
Gløgg.
J-dag.
Jul i Gammelby.
Imerco.
Sylte.
Reklamekataloger.
Sex i kopirummet.
Slankekur i januar.
Hjemmelavede julegaver.

Der er masser af gode grunde til at hade julen. Find selv på flere. For mange voksne er julen noget, de skal mande sig op til fra midt i oktober. Jeg fristes næsten til at sige, at julen ikke er for børn, men sandheden er nok snarere, at den moderne overforbrugsjul ikke er for voksne.

Sådan har jeg i hvert fald haft det med julen i mange af mine voksne år, hvis jeg lige ser bort fra glæden ved min mors julebag og hjemmelavede konfekt. Men ikke mere. Overflødighedshornet er blevet skrællet, den sidste and slagtet, og den sidste gave byttet. Alt sammen takket være mit bekendtskab med Martinus' fantastiske genfortælling af Jesu julegave til menneskeheden: Tilgiv, giv og elsk, som du selv vil elskes. Et juleeventyr fortalt helt uden neon, glimmer og adfærdsforstyrrende promiller.

Martinus skriver i sin småbog "Juleevangeliet" (1. kap.):

"Juleevangeliet er således ligesom de andre store religiøse budskaber i sin dybeste analyse et mysterium, en okkult foreteelse. Og det er denne okkulte foreteelse, der er den fundamentale, urokkelige sandhed i evangeliet, ganske ligegyldigt om den for almenheden åbenlyse bogstavform eller terminologi kun er et digt, eller den virkelig udtrykker en historisk begivenhed. Det bliver ganske underordnet, om disse store bibelske traditioner eller religiøse overleveringer er udtryk for begivenheder, der virkelig har fundet sted, og om nævnte personer virkelig har eksisteret."

Det betyder altså intet som helst, om Jesus rent faktisk var en levende historisk skikkelse, som han optræder i "Det nye testamente". For juleaften for et par tusinde år siden var det ikke bare et barn, der blev født i en tilfældig stald - det var selve det åndelige lys i form af Jesu væremåde som forbillede for alle jordens mennesker, der blev tændt i klodens aura!

Det fuldkomne menneske Jesus fødtes i stalden. Stalden kan ses som et billede på dyreriget, hvorfra alle jordmennesker vil vokse til at blive fuldkomne mennesker ligesom Jesus. I dag væmmes vi ganske vist ved stanken fra "stalden," men vi kan samtidig glæde os over den sande julefred som gennem os langsomt vil manifestere sig til hele menneskeheden og hele kloden. Vi vil vandre i Jesu fodspor, følge hans vej og vejledning, indtil vi selv er i stand til at møde verden med fuldkommen fred og forståelse, fordi vi ved, at alt har sin rette plads i Guds rige.

Jesu' fødsel - vores forestående kosmiske fødsel - er håbet, målet, pejlemærket for jordmennesket. Med dette billede i tankerne og hjertet kan vi tage glæderne på forskud og ønske hinanden glædelig jul hver dag - og selvfølgelig også juleaften, hvor verden trods gaveræs og gåsedrab samles om den store begivenhed i menneskehedens kosmiske udviklingshistorie. Også selvom det langt fra er alle, der er klar over, hvor stor en gave der rent faktisk venter hver eneste af os!

Kærlige julehilsner
Petersh