At se det dårlige i det gode - kan jeg forstå ud fra den fortælling Lars angiver - ang. at dette, som virker udelukkende godt - også kan rumme noget 'skidt' - idet livets gang jo hele tiden fortsætter - så man kan egentlig ikke vide noget, før man er 'færdig' med lige det pågældende livsafsnit - eller måske ens nuværende liv på jorden - og så måske endda heller ikke til den tid 
...overordnet set, har det vel mest betydning i forhold til ikke at opdele ting for firkantet i sort og hvidt - men at vide at lyset også indeholder mørket. Et billede med kun lys - vil jo ikke kunne opleves - der skal kontraster til for at se det - og således danner mørket baggrund for vore oplevelser - "hele vejen op" i spiraludviklingen. Man kan nå derhen hvor lyset gennemstrømmer mørket mere og mere, så at mørkets tyngde forsvinder - og livet bliver overvejende let og positivt næsten uanset, hvad man kommer ud for. Ud fra hvad jeg har læst herinde ang. hvordan Martinus tog fx dette med at han skulle opereres (nemlig meget afslappet) - så oplever jeg at Martinus selv er et godt eksempel på dette
kh
Eva
Vi plejede at lege en leg hvor vi fandt det "gode" i det "dårlige" og det "dårlige" i det "gode". Ikke sikker på om det er "bedre" eller "værre", men det var meget sjovt.
Jeg har filosoferet lidt videre over dette - og egentlig så tages der også udgangspunkt i at det gode og det dårlige er adskilt - idet der er et dårligt med noget godt i - og et godt med noget dårligt i. Måske skal vi bare 'mixe' det til ét hele ? 
kh
Eva
Der er selvfølgelig den mulighed, at blande den sorte og hvide farve sammen og så male hele lærredet gråt. 
Men er det udtryk for hvad livet er? En stor grå masse?
Lad os prøve at tage det lidt op i højderne for at få et større overblik
Martinus taler om det "gode" og "det ubehagelige gode", fordi ultimativt findes "dårligt" ikke. Hvis Gud er god, og Gud er ALT hvad der ER - så må ALT hvad der er være godt. Det vi lokalt oplever som "dårligt" er i virkeligheden et "ubehageligt gode". Der er kun et hele og det er godt (=kærlighed) Dualiteten godt og dårligt er en illusion. Netop derfor giver Martinus os facittet: "ALT er såre godt."
Når man forsøger, at se det dårlige i det gode - så leder man efter noget som ikke er der. Det findes ikke. Hvis man leder efter det "dårlige" i det gode, og tror man har fundet det...så er det falskt. Det går ikke op i livets endelige facit: "Alt er såre godt." som er den højeste sandhed.
Kh. Ejby
Der er selvfølgelig den mulighed, at blande den sorte og hvide farve sammen og så male hele lærredet gråt. Men er det udtryk for hvad livet er? En stor grå masse?
Lad os prøve at tage det lidt op i højderne for at få et større overblik
Martinus taler om det "gode" og "det ubehagelige gode", fordi ultimativt findes "dårligt" ikke. Hvis Gud er god, og Gud er ALT hvad der ER - så må ALT hvad der er være godt. Det vi lokalt oplever som "dårligt" er i virkeligheden et "ubehageligt gode". Der er kun et hele og det er godt (=kærlighed) Dualiteten godt og dårligt er en skabt illusion. Netop derfor giver Martinus os facittet: "ALT er såre godt."
Når man forsøger, at se det dårlige i det gode - så leder man efter noget som ikke er der. Det findes ikke. Hvis man leder efter det "dårlige" i det gode, og tror man har fundet det...så er det falskt. Det går ikke op i livets endelige facit: "Alt er såre godt." som er den højeste sandhed.
Kh. Ejby
jeg synes at nå frem til det samme
Der er selvfølgelig den mulighed, at blande den sorte og hvide farve sammen og så male hele lærredet gråt. Men er det udtryk for hvad livet er? En stor grå masse?
Kh. Ejby
Hej Ejby
Må indrømme, at det ikke lige var et gråt billede, jeg havde for mit indre 
kh
Eva
...
Dualiteten godt og dårligt er en illusion.
Ja, det har jeg også kommet mer og mer frem til ved nærmere eftertanke den sidste tiden.
Ultimativt dårligt findes ikke, det er ikke noget som heter "det onde" per sé.
Det er ingen ond kraft (Satan) som er en modbalanse til den gode kraften (Kristus) hvor det er spennende hvem som vinner. De er to sider af samme sag, og begge sider skal opleves, i forskellige epoker.
Vi ønsker at opleve mørket fordi vi er trett på lyset og vi vil ha en kontrast til lyset; det er formålet med mørket.
Kjærlig hilsen
Oscar
Når man forsøger, at se det dårlige i det gode - så leder man efter noget som ikke er der. Det findes ikke. Hvis man leder efter det "dårlige" i det gode, og tror man har fundet det...så er det falskt. Det går ikke op i livets endelige facit: "Alt er såre godt." som er den højeste sandhed.
Kh. Ejby
Det er lidt pudsigt med dette udtryk : "Alt er såre godt", for slår man 'såre' op i ordbogen (som adverbium) - så er nutidens oversættelse at det betyder 'særdeles', altså "Alt er særdeles godt".
Læser man etymologien, så stammer den nuværende betydning fra et udtryk som at 'længes såre', dvs længes meget...dvs ... : "Alt er meget godt".
men egentlig er ordet afledet af adjektivet sår - dvs. ømfindtlig, smertelig, dvs. man kan også længes smerteligt, eller ...."alt er smertelig godt".
Så på en måde er det pudsigt at Martinus tager dette udtryk til sig (som vist stammer fra Bibelen ?) - idet det gør sig gældende med forskellige betydninger (ligesom så meget andet) afhængig af hvor man "ser det fra". Er vi udelukkende i dualitetens verden, så kan vi opleve at alt er smertelig godt - afløst af perioder med lykke.
Er vi i kontakt med sjælen/ånden - og oplever 'ulykke', så begynder vi at forstå betydningen af at alt er meget godt/særdeles godt - uanset hvad der sker i vores tilværelse. Men faktisk skal man vel være på Martinus' plan, for virkelig at kunne se og fastholde at alt er særdeles godt, uanset al den ulykke mennesker oplever i dualitetens verden ???
kh
Eva
Vi plejede at lege en leg hvor vi fandt det "gode" i det "dårlige" og det "dårlige" i det "gode". Ikke sikker på om det er "bedre" eller "værre", men det var meget sjovt.
Jeg har filosoferet lidt videre over dette - og egentlig så tages der også udgangspunkt i at det gode og det dårlige er adskilt - idet der er et dårligt med noget godt i - og et godt med noget dårligt i. Måske skal vi bare 'mixe' det til ét hele ?
kh
Eva
Ja det er jo blot en leg der kaster lidt lys over at der ikke er nogen forskel på det såkaldte "gode" og det såkaldte "dårlige".
Hej Eva
Ja, den fuldkomne selvoplevelse af, at "Alt er såre godt" kræver nok et væsen på Martinus udviklingsstadie.
Det var Martinus mission, at gøre denne viden teoretisk tilgængelig for menneskeheden....så alm. humane materialister via hans analyser (og bekræftigelse i "livets direkte tale") kan komme frem til facittet: "Alt er såre godt."
Hvorfor det? Det er verdensgenløsnings- eller forældreprincippet der er i spil.
Kh. Ejby
Hej Eva
Det var en vakker en fin beskrivelse af den så kænte setningen: Alt er såre godt. Det er så fantastisk med våres sprog og at vi er så forskellige som mennesker: selv en senkel setning på 4 ord blir stadig ny.
Alt er meget godt, alt er smertelig godt. Det ubehagelige gode. Det er rett "to the point" af hvad Martinus vil forklare med begrepet.
Setningen Alt er såre godt kommer fra skabelsesberetningen i første mosebog (Genesis). Efter hver del af skabelsen, ved afslutningen af hver "dag", tænkte Gud: "Og Gud så, at det var godt." Ved afslutningen af hele skaberværket kommer denne berømte setning: "Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt".
http://www.biblegateway.com/passage/?search=1%20Mosebog%201:31&version=DN1933
Vi lever i en overgangstid mellom mørke og lys. Mørket har hatt sin glansperiode, sin kulmination. Nå er vi på vej til lysets kulmination. Men vi lever i en blandningstid. Derfor er udtrycket "alt er såre godt" så passende i vår tid.
Det ser vi også i symbolet 17: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-17/
Meget er smertelig godt i vår tid, men vi står i overgangen fra dyreriget til menneskeriget og lyset tiltar, til alt vi oplever er meget godt hele tiden.
Kjærlig hilsen
Oscar
I mit tilfælde erfarede Jeg at alt er såre godt, sammen med min oplevelse af udødelighed, (1984) Jeg er meget meget langt fra det udviklingstrin M. repræsenterer.
Det er en gradvis tilegnelse af de evige facitter i form af 'glimt' og indsigt, der tilsidst medfører kosmisk bevidsthed, 'Den Store Fødsel'.
'Dualiteternes Verden', i forståelse af 'kontrast-princippet', er lige så nødvendig for oplevelse på de åndelige planer, som på det fysiske.
Kærlig hilsen, Holger
Setningen Alt er såre godt kommer fra skabelsesberetningen i første mosebog (Genesis). Efter hver del af skabelsen, ved afslutningen af hver "dag", tænkte Gud: "Og Gud så, at det var godt." Ved afslutningen af hele skaberværket kommer denne berømte setning: "Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt".
http://www.biblegateway.com/passage/?search=1%20Mosebog%201:31&version=DN1933
Kjærlig hilsen
Oscar
Hej Oscar
Tak for linket. Jeg har søgt på "alt er såre godt" - og derfor har jeg ikke kunnet finde det i Bibelen
kh
Eva
Kærlig hilsen, Holger
Hej Holger
Ja, jeg kan forstå dette ud fra at betragte et billede. Hvis der kun er meget lyse farver på billedet, kan det blive noget 'fersk' - og hvis billedet udelukkende er malet med hvid farve, vil det kun kunne ses på et mørkt lærred
...derudover ved vi jo, at hvidt lys indeholder alle spektrets farver, som man kan se, hvis man sender lyset gennem en prisme - så alt er indeholdt i lyset
kh
Eva
Ja, Eva,
Du har allerede et fint eksempel på kontrastprincippet i tidl. svar
Det var vendingen 'dualitetens verden', Jeg hængte fast i,
men det gir jo mening når man erindrer M.s ord, om at det gør ondt at tænke forkert på det fysiske plan.
Kærlig hilsen, Holger
Du har allerede et fint eksempel på kontrastprincippet i tidl. svar
Det var vendingen 'dualitetens verden', Jeg hængte fast i,
men det gir jo mening når man erindrer M.s ord, om at det gør ondt at tænke forkert på det fysiske plan.
Kærlig hilsen, Holger
Hej Holger
Nu er jeg jo ny i Martinus-regi - og for mig udgør dualitetens verden en stor del af kontrastprincippet, men det som er så herligt ved at skrive herinde, er at man bliver nødt til at reflektere en ekstra gang over tingene - og ved eftertanke kan jeg se nu, at jeg ikke helt har fået fat i det
...faktisk handler det om to "billeder" i mit indre, som jeg kan beskrive via billede af korset: På højre og venstre side af korset har jeg dualiteterne på hver sin side - og disse indeholder det vi kategoriserer som positivt på den ene side (lys i dualitetens verden) og negativt (mørke) på den anden side.
Men så er der jo også de lodrette arme i korset - eller rettere en lodret bjælke som de vandrette arme er fæstet på - og her ser jeg lyset foroven og mørket forneden, men lyset indeholder mørket dvs. det stråler oppefra og ned igennem 'lagene', så mørket er også gennemskinnet af lys, men måske med mindst lysgennemstråling nederst ? (ligesom i et hav) - dvs. her har vi kontrastprincippet set fra 'de højere plan'.
Nu tænker jeg højt, mens jeg skriver : Hvis lys og mørke hænger sammen som på den lodrette bjælke, så er oplevelsen af lys og mørke i dualitetens verden (på den vandrette bjælke) = 'fup'/illusion, og det stemmer jo meget godt overens med at alt er såre godt.
Men så længe vi er i dualitetens verden, så kan vi kun opleve lys og mørke på denne måde! Og så virker kontrastprincippet på den måde i dualitetens verden.
Så alt afhængig af hvor vi er i udviklingen, er der forskellige definitioner af lys og mørke, forskellige definitioner af hvordan kontrastprincippet virker.
Mon I andre er enige ?
kh
Eva
Ja, Eva,
Du har da rigtig godt fat i det,
meget fint billede Du får tegnet der,
ja, der er ikke den store uenighed at hente i det.
Kærlig hilsen, Holger
Mon I andre er enige ?
Ja det kan ikke siges meget bedre.
Hej Lars og Holger
Det er jeg glad for at høre. Blev nemlig selv lidt overrasket over det resultat, jeg kom frem til - samt forståelsen af sammenhængende
kh
Eva
Skriv et svar