Kære Avatar,

Det er DET, som Vi oplever Her og Nu, og som Vi altid har oplevet,
('det er bare farven, der har en anden lyd')
'budskabet' er livssiden, 'bogstaverne' er stofsiden,
(HER og NU)

Kærlig hilsen
Holger

Kære Pondus,
'Hvem kender ikke en oktav med sine syv toner',

kan Du opstille et skema, der forklarer forholdet mellem en oktav med sine syv toner, og de syv grundenergier,
eller forklare forholdet mellem den tilsyneladende analogi, ?,

Kærlig hilsen
Holger

Ja, som Vi kan se, så går grænsen mellem den fysiske og den åndelige verden,
mellem bogstaverne og budskabet, lige her og nu,
der er den evige grænse mellem stofsiden og livssiden,

Vi er den åndelige verden, (syvende himmel) der former ordene,

Kærlig hilsen
Holger

Kære Avatar

Jeg tror at det var en god ide hvis du færdiggjorde DTT...Fordi, hvorfor spørge os (der kun
har læst bogen!?)...hvorfor ikke gå direkte til kilden og "drikke" direkte af livets vand 
Jeg fornemmer at du slæber rundt på for meget "gammelt" tankegods (bibelen på
Mormonsk måske? og iblandet egne erfaringer med "himmelen")...ingen herinde i forummet
ville kunne give dig en så fyldestgørende en forklaring som Martinus brugte 60 år af sit liv til at beskrive i dette 3 tusinde sider lange testamente.
Heri finder du svar på alle dine spørgsmål!
Ingen af os ville kunne gengive det værk som M folder ud i sin helhed...du har først helt
forstået hvor storslået et mesterværk vi befinder os i...i det øjeblik du læser den sidste
linie i DTT.
Og man kan ikke snyde og "lure" slutningen af, for det er et værk der starter i et punkt...folder verden ud og folder den ind igen så det er en lang logisk tanke...der ikke kan brydes op uden at meningen går tabt!
De 7 grundenergier hænger nøje sammen i "kosmisk kemi" med de riger som martinus
bruger som begreb i stedet for "7 himle", sikkert fordi ordet himmel kan forveksles med
andre begreber. Du kender udtrykket "dyreriget" og det er et begrænset afsnit af det
evige liv som skal læres i den rigtige rækkefølge for at udviklingen kan fortsætte!
Giver det mening for dig?
Det er ikke for at lukke munden på dig og sige at du ikke skal være her i forummet,
det "skal" du selvfølgelig (her er så mange rare mennesker) men vi diskuterer jo meget
hvordan vi skal "leve med" den viden som vi har fået og ikke helt så meget undervisning
i en bog hvori du vil få meget bedre besked om Livet...Jeg er selv først i 50`erne og
jeg har ikke lige 60 år at leve i udover dem tror jeg (men man har jo lov at håbe  )
og vil gerne leve den sidste del af mit liv med andet end at gengive en bog som
allerrede er skrevet og glæd dig der ligger en meget stor overraskelse til dig, jeg tror
det er i 3`eren eller er det i 4`eren det kan jeg ikke helt huske! 

Undskyld det med countrymusikken!
Kærlig hilsen
Pipia

  Hej Pipia-2.

  Først må jeg da lige sige, at du bestemt ikke skal undskylde noget, contrymusik holder jeg meget af, og selvom det ikke er det jeg hører mest af hjemme, så kan jeg faktisk godt lide af og til at blive "melankolsk", for det er jo blot en påmindelse om gode minder og det skader bestemt ingen.

  Jeg har endnu kun bind 1+2 af livets bøfger, og må derfor vente lidt med at sluge hele værket, men alligevel, selvom jeg gjorde det, kan jeg jo se af andres svar, andre som har læst alle bind, at der er stor forskel på hvordan man individuelt forstår sammenhængene, eller begreberne, så selvom jeg da nok ville blive en del "klogere" af at læse alle bind, tror jeg næppe at jeg ville forstå tingene helt alligevel, via Martinus alene, der skal af og til nogle andre personers "lignelser" til, for at jeg kan få noget helt på plads, og specielt omkring disse begreber, for i mig genkendes intet, når jeg hører et udsagn om at en syvende himmel er her og nu, eller at vi er bogstaverne og det åndelige er meningen/hensigten med disse bogstaver.

  For mig er det vi taler om i dette emne, det jordiske begreb "Den syvende himmel", og det betyder for mig, at man som Paulus eller andre, kan opleve denne "himmel" som et særskilt sted, i glimt af større eller mindre styrke, så at nogle beskriver dette begreb som værende noget der ikke kan fattes før man er et Guddommeligt væsen, eller som noget der er lige her og nu, det får mig blot til at tænke på, om ikke disse forveksler begrebet med Guddommen selv, altså det evige verdensalt, eller moderenergien hvorfra alt udspringer, og da er vi så langt væk intellektuelt fra det jordiske udtryk/begreb omkring "Den syvende himmel" at jeg har behov for en "kontekst" der kan sætte disse ting sammen til en helhed, hvis jeg intellektuelt skal kunne forstå at disse ting skulle være dækkende for et og samme "begreb".

  Jeg kommer jo ikke som individuel bevidsthed, til at føle mig i den syvende himmel, blot ved at andre siger mig, at jeg allerede opholder mig i den, og at det er her og nu, intellektuel forståelse er ikke for mig ensbetydende med at følelsen også er til stede, ligesom du jo selv udtrykker at den viden man får via livets bøger, skal der bruges lang tid til at finde ud af at leve med, så den følelsesmæssige side også kan opleves/udvikles, og intuiationen udvikles til fuldkommenhed.

  Så derfor spørger jeg ind til sådanne ting, når jeg hører andre udtrykke en helt anden udlægning af et begreb, end den udlægning jeg selv har, og det kan jeg nok ikke ændre meget ved vil forekomme, alene ved selv at læse livets bøger.

  Jeg er i øjeblikket i gang med Martinusses beskrivelser af den kosmiske kemi, og her kan jeg jo forstå, at det ikke er nok at vide, man skal jo også kunne fastholde denne viden så klart, at man i enhver situation kan finde frem til de "#kosmiske stoffer" der er bedst egnede til at give det resultat man ønsker i en given situation, og også kunne betvinge sit legeme til at bruge netop disse "kosmiske kemiske stoffer", hvad enten de er af tankemæssig karakter eller af fysisk karakter, så jeg opfatter dialog og debat, hvori forskellige opfattelser/udlægninger forekommer, som værende keniske processer, som, hvis man leder længe nok, kan føre en til lige det kemiske stof (den tanke) der kan bringe en til det ønskede mål (forståelsen af en given ting), men da jeg jo selv i forvejen indeholder en mængde kemiske stoffer (rent åndeligt) så er de stoffer jeg har brug for, i en kombination med mine egne, ikke altid de samme "stoffer" som "sidemanden" har behov for, for at kunne nå til samme "kombination"/forståelse og det er vel det der gør at vi alle har forskellige veje at gå, mod det samme mål.

  Så selv hvis alle læste Martinus fra ende til anden, så ville vi ikke alene af den grund opnå samme indsigt eller følelse, mener jeg.

  Her har vi så hinanden, som leverandørere af den sidste manglende "kemi" der skal til, for at vi enkeltvist kan komme frem til den samme forståelse af de overordnede sammenhænge i universet.

  Kærlige Tanker fra Avatar.

Kære Larskrog og Holger

Jeg sidder med symbol nr. 30 og må erkende, at det er længe siden jeg har beskæftiget mig med det og da mine indlæg nærmest/mest ser sammenhængen indenfor det solsystem vi lige pt. befinder os i og måden det er bygget op og virker på i det daglige liv og den tilgang vi praktisk kan tage fat på og leve i det åndsrige vi er en del af.

Da det er længe side jeg sidst arbejdede med nr.30 var det fantastisk at opleve Martinus indsigt igen da det for mig viser hans egenart.

Da alt gentager sig selv og det små er lig det store må det verdensbillede der rummes i teosofien kunne forståes i en større målestok gennem Martinus hvilket er hvad jeg så småt prøver på eller måske nærmere at slå bro mellem de to sider af altet.

Jeg sidder med to helt forskellige tankemønstre og forsøger at holde dem sammen, Martinus beskrivelse af hele det guddommelige væsen i al sin storhed og Teosofiens indføring i et organs hele virkemåde og samspil med dette væsen.

Jeg ved ikke hvordan det lyder for andre men det føles vigtigt for mig at forstå begge som en form for helhed og ikke blot som ord og begreber.

Jeg vil give mig selv en "time aut" for at re-studere symbol 30 men kommer igen ???

Kh.Pondus 

Kære Avatar,

Tankerne, 'tankeverdenen', er den åndelige verden,
når Du nedskriver dine tanker, så materialiserer Du dine tanker i fysisk materie,
Du kan også de-materialisere, (slet)
det er jo Vor evige grundvilkår, at ånden former stoffet,
uanset om man er på månen eller i nirvana,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Avatar

Jeg syntes det du beskriver dækker rigtigt godt med hensyn til, at forstå på mere end blot et tankemæssigt plan og jeg kan godt følge dine ord.

Jeg oplever ind imellem at der kan være stor forskel på det, at forstå og det at beherske selve stoffet, at kunne rumme alkymien så at sige og bevidst, at kunne samarbejde med de myriader af bygmestre og livsudtryk som vi er en del af.

Jeg oplever af og til en "angst" (berettiget) for, at Martinus ord bliver blandet op og ændret/udvandet på grund af de forskellige indfaldsvinkler.

Ser vi for eksempel kristendommen er det mere end almindeligt svært at finde "de ægte frø" på grund af sammenblanding af forskellige interesser og synsvinkler og derfor er der så mange udlægninger af "sandheden".

Det er hele fundamentet af Martinus værker, at de ikke må ændres ved så meget som et komma for ikke, at det samme skal ske igen.

Vi befinder os for tiden i en del af universet hvor sandheden har mange ansigter og hvor ting langtfra altid er hvad de giver sig ud for og derfor den store skepsis og tagen afstand du kan komme udfor.

Det er vigtigt, at holde sig dette for øje, at Martinus har givet en gave til menneskeheden som i sig selv er en komplet forståelse af den universelle og yderste sammenhænge og det må jo være fordi vi er kommet dertil på vor udviklingsvej at vi kan begynde at bruge denne gave men dermed ikke sagt at vi er færdige med at udvikle os, vi har stadig nogle tusinde år at arbejde med disse tanker for hvem er vi i sidste ende der skal bruge denne viden?

Når vi taler om de mange bevidsthedslag og "de 7 himle" er det derfor vigtigt at holde sig for øje om vi snakker om det samlede kosmos, hvilket univers, hvilken "mælkevej, hvilket solsystem etc. da det "væsen" vi kalder guddommen er større end og rækker længere end vi nok kan forestille os uden kosmisk indsigt og det verdensbillede Martinus har givet er set i et samlet hele "kun" en oversigt hvis jeg må bruge det ord uden at fornærme nogen, det er langtfra min hensigt.

Jeg har stor respekt for mennesket som begreb da det, at gå ind i fysisk inkarnation i sig selv, set i kosmisk sammenhæng, er et meget stort skridt som kun vælges langt fremme i udviklingen hos det kosmiske væsen vi er en celle i.

Jorden og dens omgivelser er unikke i forbindelse med det, at opleve helt fysisk og derfor er så mange forskellige livsudtryk også representeret her i et unikt samspil ikke blot vertikalt men også horisontalt som korset arketypisk symboliserer.

At jorden er en lille men vigtig del af væsnets udvikling kan måske ses af det store arbejde der er lagt i modsætninger som i sig selv vel må betragtes som unikke ligesom vor begyndende udvikling af skelneevnen og beherskelsen af materien begynder at få større og større udbredelse ikke blot i de rent fysiske verdener men mindst lige så meget i de indre verdener og de der omgiver os i deres egne udviklingsveje, på en måde kunne man måske sige at jorden og dens omgivelser ligner en "Roskilde banegård".

Der er ingen tvivl om, at drejede det hele sig kun om ren viden var det ikke nødvendigt at påtage sig en krop og alt det møje der følger med en sådan gennem et utal af inkarnationer i vidt forskellige miljøer og udtryk men vil vi have erfaring og visdom er ren viden ikke nok, her er vi nødt til på celleplan at høste erfaring og så bred erfaring som muligt.

Med loven om årsag og virkning udvikles blandt andet ansvarlighed og empati (indfølingsevne).

Da vore fysiske celler rummer en komplet hukommelse knyttet til personligheden vil alle "input" have betydning i det nu vi netop befinder os i og dermed vil en aflæring være væsentlig på vejen til "afmontering" af vor personligheds-krop før vi kan overgå til ren ånd.

Også dette vil kræve mange liv men her er Bogen: Det evige verdensbillede bind 2 rigtig god.

Kh.Pondus

  Kære Holger.

  Jo, det at vi materialiserer vore tanker ved at skrive dem ned, det er jeg helt med på, og jeg forstår også godt dine udsagn i andre forbindelser, men jeg følte blot en manglende tankerække der kunne sætte udsagnet i relation til "den syvende himmel", som det jordiske begreb jeg opfatter denne "himmel" som.

  Men jeg forstår dig dog godt når du siger, at tankerne former stoffet, uanset på hvilket "plan" vores bevidsthed befinder sig.

  Kærlig Hilsen Avatar.

  Kære Pondus.

Ja, du var selv inde på det i et tidligere indlæg, det at der er den "overordnede" forståelse, via Martinius, og så den individuelle, via teosofien, hvor det hovedsageligt drejer sig om, for individet, at finde redskaber der kan bruges i vores personlige samspil med omgivelserne, her og nu i den "verden" vi sanser omkring os.

  Når jeg læser Martinus forstår jeg umiddelbart alt, da han jo fremlægger en tankerække, der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, så jeg er enig i at der ikke skal flyttes noget "komma" i den forbindelse.

  At jeg så også har andre opfattelser og "intuiationer" her og nu, omkring det der sker vedrørende vores egen oplevelse af det udviklingssted vi oplever at befinde os på, det er for mig at bruge "teosofien" og finde frem til detaljer omkring min egen ""placering" i universet, så jeg af den vej kan reagere i samhørighed med det nu jeg lever i.

  Og så længe jeg ikke føler at der er modsigelser i de ting jeg finder frem til, når disse sammenholdes med Martinusses større verdensbillede, så mener jeg godt at jeg kan se på sådanne ting, som udspecifiserede detaljer, detaljer som Martinus af gode grunde ikke havde behov for at have med i sit overordnede billede af Guddommens sammensætning.

  Det er lidt som når Martinus beskriver "Det ubehagelige gode" og "det gode" som værende lige nødvendige begreber i udviklingssammenhængen, og derfor samlet set siger at "Alt er såre godt", men når vi som individer oplever "Det ubehagelige gode" så føles det jo ikke særligt godt, så det gælder for mig som individ, om at lære at skelne og at vælge rigtigt, så jeg ikke selv behøver at udsættes for "for meget" ubehageligt, også selvom jeg godt ved, at overordnet set er det ubehagelige også nødvendigt, og til gode for os i sidste ende.

  Samtidigt får jeg så også på den måde, redskaber til rådighed, der kan gøre mig i stand til at være mere en hjælp for mine næster., end en byrde for dem, i det nu vi lever i, og det er jo også en del af min egen udvikling (via karmaen) jeg på den måde gør bedre, på samme måde som du sikkert selv, via dit arbejde, håber at kunne være til gavn for andre, og dermed i sidste ende for dig selv.

  Jeg har ikke spor imod at blive udsat for skepsis, selv er jeg ret skeptisk omkring ting jeg ikke kan se sammenhæng i, og det bør vel også gælde for alle andre, udover at den skepsis man selv udsættes for, sikkert blot er tilbagevendende karma, for en skepsis man selv har lagt for dagen tidligere, så jeg opfatter ikke andres skepsis overfor mig, som noget negativt.
  Tværtimod har andres skepsis, og mine egne tidligere reaktioner på denne, lært mig at være, ikke mindre skeptisk, men mindre sårbar og opfarende når jeg udsættes for "kritik", så det er på den måde blevet vendt til noget positivt for mig selv.

  Jeg vælger derfor i dag at opfatte andres "modangreb" mod mine argumenter, som værende næstekærlige forsøg på at "vejlede" mig, uanset om jeg så forstår det man vil have mig til at forstå, eller om det ændrer ved mine egne opfattelser, vi er jo alle "medarbejdere" på hinandens udvikling, på den ene eller den anden måde.

                Kærlige Hilsner fra Avatar.
 

Hej Avatar

Du har selv symbol no. 12 i det evige verdensbillede for den hedder no.9  i bind 2, beskrivelsen her er dog ikke den samme - de køre rigtig rundt med os ovenfra he he.

Martinus siger, vi kan ikke blive enige, så det prøver jeg så heller ikke med vold
og magt, det vigtigste er vi er venner.

Jeg bliver mere og mere overbevist om at jesus er sandheden og vejen og ingen
kommer dertil undtagen ved ham - netop at løfte sit eget kors og gå frem gennem
livet med tilgivelse, modtagelsen af sin egen karma lyder det ikke nemt, men det er
det jo ikke he he. vi skal ud af ægteskaber ect. men skal naturligvis først være mætte
er du enig he he.

mvh
lars

  Hej Larskrog.

  Jo, har da symbol nr 9, og forsøger netop i øjeblikket at sætte mig ind i det.

  Efter Martinusses "beregninger" så er det rigtigt at vi er ved at nå til et udviklingspunkt, hvor de traditionelle ægteskaber har udspillet deres rolle, så det er jeg enig med dig i, blot er vi endnu i fasen "De ulykkelige ægteskabers tid", så nogle som jeg selv føler ikke helt en "mæthed" på det område, men det kommer jo nok med tiden.

  Enighed, nej den er ikke så væsentlig, udover at vi helst skal være enige om at være venner allesammen, uanset forskellighederne i synspunkter, vi er jo dog alle en del af det samme væsen, og skulle derfor ikke strides indbyrdes, men blot forsøge at forstå hinandens forskellige udgangspunkter.

  Omkring Jesus, ja så føler jeg også som du, men blot måske at det er jesus næstekærlighed og altså begrebet "kristusbevidsthed" der er vejen frem, mere end det at se på jesus som personen der "frelser", individuelt, men jeg tror også at du selv er bevidst om dette, da du jo udtrykker, at det er ved at tage sit eget "kors" op, og selv være tilgivende, at man bevæger sig fremad.

          Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Holger

Kære Pondus,
'Hvem kender ikke en oktav med sine syv toner',

Kærlig hilsen
Holger

Skema har jeg ikke lavet men ideen med billedet af oktaven og de syv toner er ikke af den grund tilfældigt valgt idet det gamle ord: som foroven således også forneden, har sin gyldighed hvis vi ser Martinus bog: Livets bog 7,

16. At alle eksisterende funktioner, bevægelser, skabelser og oplevelser befordres i form af det kosmiske spiralkredsløb. Disse kosmiske spiralkredsløb manifesterer sig som seks riger. Disse riger har vi lært at kende under begreberne: "planteriget", "dyreriget", "menneskeriget", "visdomsriget", "den guddommelige verden" og "salighedsriget". Disse riger bæres henholdsvis af tilsvarende seks grundenergier, nemlig: "instinkt", "tyngde", "følelse", "intelligens", "intuition" og "hukommelse". Disse energiers virkemåde reguleres af en syvende grundenergi "moderenergien ...

Denne 7 delt hed fortsætter på alle planer og således også i vort livsopfattelsesplan, altså det fysiske plan, det farvemæssige plan, det musiske plan etc., det følelsesmæssige plan etc.

I sidste ende er alt energi indenfor et vis spektre af vibration og derfor mit "aktav-billede".

Jeg håber dette kan give et billeda af mine tanker omkring oktav sammenligningen.

Kh.Pondus

Kære Pondus,

Ja, skemaet ligger i begreberne, spørgsmålet er så hvordan moderenergien med seks 'toner', går op i oktaven med syv toner,
(ganske kort)

Kærlig hilsen
Holger

Kære holger

Det har jeg selv tænkt over og da hver "oktav" er opbygget fra en "Grundtone" kunne denne grundtone være selve den udelte "moderkerne", for nu at blive i terminologien.

Der er ind imellem nogle faktorer der er lidt kryptiske at forholde sig til som for eksempel det meget mere fysiske Mentallegeme der består af 4 toner, det lavere mentale og det kausale legeme der også kaldes, det højere mentale altså Sjælens hjemsted eller manifest, tilsammen udgør de en samlet "oktav" og er egentligt et hele.

Jeg har intet belæg for dette men er den forklaring jeg kan forholde mig til lige pt.

Kh.Pondus

Jeg er ikke sikker på at de skal tages bogstaveligt. Tallet 7 er bare et tal der i store
dele af den åndelige forståelse betyder noget fuldkomment.

For næsten 20 år siden, fik og læste Jeg 'Ind i Musikken', og spurgte Peter Bastian,
'hvordan hænger de syv toner sammen med grundenergierne' ?
svar; Det har Jeg forklaret i bogen, -
Jeg var dog ikke stødt på det, og P.B. havde vist ikke forstået spørgsmålet fuldt ud, eller kendte til M.s analyser,
der er i bogen et skelet med indtegninger af ni 'chakra',
hvilket jo ikke lige umiddelbart gør billedet klarere,

'Musikkens Grundbegreber' fik Jeg vist i sin tid opsnuset for at se om der var noget at finde,
et sted skriver Kai AAge Bruun; farverne er som stumme toner, -

ja, man kan jo nogen gange spørge sig selv om spørgsmålet er rigtigt stillet/formuleret,
men Jeg er overbevist om at når Vi ser det, denne lille detalje, så vil Vi kunne give en enkel forklaring på få linier,

Tænker Holger,
Med kærlig hilsen

Hej Holger

Der er nok noget om det du har fat i og jeg kan ikke lade være med at tænke på om de ekstra chakra som Peter nævner har noget at gøre med de lidt mindre kendte chakra for så kommer vi op på først 7 så 9 så 12 som har at gøre med, at vi efterhånden som udviklingen skrider frem selv kan se de højere frekvente chakra (ud over de mange mindre chakra der findes.

Jeg mener, at lyd kan omsættes direkte til en farve da det også her drejer sig om en bestemt vibration i en noget højere oktav udenfor det menneskelige hørbare?

For mange år siden lavede vi et eksperiment i forbindelse med, at jeg havde det generelt småtræls.
Jeg havde hørt om nogle tanker/forsøg et sted der gik på at finde den tone på et klaver der tiltalte mig mest, som jeg følte mig godt tilpas ved og så gå to oktaver højere op, det var vist lidt problematisk men det lykkedes med den begrænsede teknik der var tilgængelig at få en jævn tone til at køre nogle minutter ad gangen og hvorom alting er så mener jeg at kroppen som helhed fik det bedre, samtidigt brugte jeg farvestof i badevandet og det føltes godt (Såkaldt æteriske farver).

Tankerne, følelserne, den fysiske krop, grundfarverne, lyde etc. er i princippet er det samme og må kunne kombineres i det uendelige.

Måske kunne "man" finde sin tankemæssige grundtone eller fine sin "mål"tone altså den vi ønsker at nå?

Den fineste tone i en oktav er grundtonen, kan man ud fra Martinus forklaringer finde en grundtone i hans beskrivelser og så derefter finde de 6 lavere?

Jeg må lige vende dette nogle gange men kan du følge mig holger? Det er også en ny tanke hos mig og det er måske lidt...

Kh.Pondus

Kære Pondus,

Jeg søgte 'tonerne', i Tidsskriftsoversigt,

'Hver energi (de seks) har ligesom tonerne en skala af oktaver fra "bas" til "diskant",

ja, Jeg kan ikke komme det nærmere i denne omgang,

Kærlig hilsen
Holger

  Hej Pondus og Holger.

  Blander mig lige med en kommentar om at der jo også er 12 toner i en samlet "oktav", der er jo netop 7 hvide tangenter og 5 sorte tangenter, så tæller man de "halve" toner med, så har man den samlede helhed.

  Så 7 og 5 = 12 (helheden), ligesom de 7 nuværende chakraer+ de 5 chakraer vi nu får adgang til, også giver en "ny" mere nuanceret helhed.

  Så kan vi mennesker jo pludselig også "spille" med halvtoner, og udtrykke "dur " og "mol".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.