MartinusForumDk

Den fremtidige verd...
 
Notifications
Clear all

Den fremtidige verdensstat i følge Martinus

40 Indlæg
7 Brugere
0 Reactions
3,690 Set ialt
(@Jan_Schmidt)
Indlæg: 829
Medlem
 

Mht. liberalismen så er det jo Adam Smith, der regnes for grundlæggeren af den liberalistiske filosofi.

Grundopfattelsen er, at mennesket er egoistisk: Man vil gerne købe billigst muligt og sælge dyrest muligt. 

Dette dillema forestillede Adam Smith sig, at den frie konkurrence ville regulere, idet man pga. konkurrence ville få et marked at sælge på (så man kunne opnå en fortjeneste), men samtidig ville man blive tvunget til ikke at sælge til for høj en pris, for så ville folk handle hos ens konkurrenter. Markedet skulle altså gennem konkurrencen sikre, at man fik produceret det, der var behov for (efterspøgsel) til lavest mulige pris.

Det er jo i grunden en meget idealistisk tankegang. Problemet er, at det ikke rigtigt fungerer. De personer, der ønsker at tjene så meget som muligt, ønsker ikke at blive tvunget til at sælge billigere end højst nødvendigt, og derfor vil man forsøge at undgå fri konkurrence ved alle mulige former for krigsførelse og bedrag.

Den store har fx. råd til at sælge så billigt i en periode, så de små bukker under, og så opkøbe de små, så man bliver endnu større, og når man så er enerådig eller næsten enerådig på markedet, så kan man selv fastsætte sine priser.

Derudover kan man lave en masse andre bedrag, fx. hvor det er den samme, der står bag tilsyneladende forskellige firmaer, så man kan skabe et indtryk af, at der er konkurrence, uden der i virkeligheden er det.

Man ønsker ofte heller ikke kun at producere, det det er behov for, men man producerer ofte alene med det motiv, at man kan tjene penge på det, uanset om det gavner køberen eller ikke.

Når det er sagt, så er det jo i øjeblikket det, der fungerer bedst. Det er en mindre grad af diktatur, end de såkaldte kommunistiske systemer, der har været praktiseret.

Men så længe man har lyst til at leve på bekostning af andre bl.a. vha. løgn og bedrag, ja så vil diktaturet eksistere i en eller anden form.

kærlig hilsen
Jan


 
Lagt op : 12/08/2008 11:58
 cai
(@cai)
Indlæg: 766
Medlem
 

hej Jan

Et suplement til at den frie konkurrence ikke fungerer er den karteldannelse,der finder sted indenfor forskellige brancher.Hemmelige aftaler som med Forsynets hjælp dukker op i tide og utide i presssen. :D

Liberalismen læner sig kraftigt op af den rene egoisme. :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" /> Som vi skal lære at komme bort fra.
Selv om mange liberalistiske mennesker også kan være meget næstekærlige som væsener.

Kærlig hilsen Cai


 
Lagt op : 12/08/2008 12:30
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Jan Schmidt.

Ja, det du er inde på her, er et væsentligt punkt, i mine øjne, fordi det netop er mellem "magten" og "etikken" kampen foregår i nuet.

 Martinus taler om at en ny verdensmoral er nødvendig, og det er nok sammenligneligt med hvad mayaerne taler om, blot bruges her ordet "etik", og påpeges at forskellen er, at moral pålægges en udefra, via kulturen man lever i, hvor etikken vokser frem indefra i det enkelte menneske.

 I nuet skulle etikken, efter Mayaernes kalender, være vokset større end "magten" og den vil i løbet af få år få "besejret" magten, via at stille den til "offentligt skue", så alle kan se dens svagheder,(konspirationer og hemmeligholdelser vil afsløres) så der er en positiv udvikling på vej, når dette sidste opgør er ovre. ;D

  Kærlige hilsner fra Avatar.

 


 
Lagt op : 12/08/2008 12:36
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Kære Jan, Ejby og Avatar

Jeg er helt enig i alle jeres kommentarer.

Alt er naturligvis såre godt og vi har lige præcis det system der passer til os på det niveau vi nu er. Kommer i tanke om at Martinus et sted skriver noget om (som jeg husker det) at skytsenglene hjælper med eller sørger for eller noget i den retning at væge vores politiske ledere, hvilket jo også gælder de ledere vi har i dag.

Kapitalismen og liberalismen har de problemer at mennesker med dyriske tendenser altid vil være sig selv nærmest og de vil derfor ligesom kommunismen netop fungere så godt som udviklingsniveauet af befolkningen angiver.

Det nuværende system må på et tidspunkt nedbrydes og erstattes af noget andet og her kan vi så håbe at vores egen næstekærlighed beskytter os mod nogle ulykker, men hvis vi har anden karma på vej til os så er det også såre godt for så får vi lejlighed til at udvikle vores næstekærlighed yderligere.

Min intention med denne tråd er udelukkende oplysning. Jeg synes det er interessant at se på information omkring politiske retninger i et Martinus lys og endnu mere høre hvordan andre Martinus folk ser på disse ting. Jeg mener at der er en lang række misforståelser omkring de forskellige politiske systemer og mange af disse misforståelser skyldes efter min mening at man generelt ikke tager med i betragtning hvilket udviklingstrin befolkningen er på (i Martinus forstand). Man kan vel næsten sige at når vi har udviklet alkærligheden tilstrækkeligt så vil det være helt ligegyldigt hvilket af de nuværende systemer vi baserer systemet på.

Min egen personlige kæphest er at det er min overbevisning at der er en lille gruppe mennesker her i verden der har highjacked verdensøkonomien, de mest magtfulde stater og regeringer og de multinationale selskaber og at dette kun har kunne lade sig gøre fordi vi ikke længere kæmper for at bevare vores frihed og vores demokratiske rettigheder. Det er naturligvis såre godt for det vil yderligere udvikle vores næstekærlighed efterhånden som vi mere og mere mærker konsekvenserne af dette. I mellemtiden synes jeg det er interessant at hjælpe til med at informere folk om disse ting - ikke for på nogen måde at presse nogen til at gøre noget eller ændre mening om noget for det kan, skal og må altid være op til den enkelte og her er vi så tilbage ved liberalismen, hvor jeg mener at vi i dag ikke har frihed nok til reelt at træffe vores egne valg.

Så for at komme tilbage til der hvor vi startede, så mener jeg at liberalismen er det system der bedst giver os alle friheden til at udvikle os i den takt og på den måde som passer os selv. Jeg er dog også enig i at der behov for nogen begrænsning af den enkeltes frihed for at forsvare os mod hinanden, men det er svært at sikre dette uden at der opstår rig mulighed for misbrug i de forkerte hænder. Socialismen ser jeg som nogen der synes de ved bedre hvad der er godt for andre, hvilket jeg synes er i mod Martinus' udviklingslære - specielt hvis dem der skal vide hvad der er bedst for andre er på et lavere udviklet trin end den overvejende del af befolkningen.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 12/08/2008 12:52
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
cai wrote:
Liberalismen læner sig kraftigt op af den rene egoisme. :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" /> Som vi skal lære at komme bort fra.
Selv om mange liberalistiske mennesker også kan være meget næstekærlige som væsener.

Hej Cai

Liberalismen i sig selv mener jeg ikke læner sig op af den rene egoisme, selvom det er det vi normalt bliver fortalt. Det afgørende er ikke systemet men mere udviklingstrinnet for både befolkningen og magthaverne. Socialismen og kommunismen af i dag er kun mindre egoistisk, hvis dem der har magten er længere fremme i deres udvikling.

Jeg opfatter mig selv som næstekærlig og alligevel mener jeg at mere liberalisme vil tjene os, der hvor vi er nu. Hvorfor? Jeg ser frem til den dag kapitalismen bryder sammen og erstattes af et nyt system, hvor en times arbejde har den samme værdi uanset hvem der udfører den og hvad der laves. Jeg går således 100% ind for Martinus' beskrivelse af demokrati og kommunisme - og alligevel tror jeg på at mere liberalisme er det vi har brug for nu.

Svaret er at jeg synes vi er blevet narret og snydt. Vi er blevet bildt ind at staterne forsøger at reducere de negative konsekvenser af kapitalismen, selvom sandheden efter min mening er at staterne netop sikrer at storkapitalismen kan øge dens magtbase. Staterne har f.eks givet sig selv monopol på at trykke penge, hvorefter de har afleveret dette monopol til nationalbankerne, som ikke er en del af det demokratiske system og som styres af nogle få familier i verden. Noget tilsvarende sker f.eks indenfor militær/krig og sundhed/medicin. Hele EU udviklingen er endnu et skridt i denne retning.

Måske er det forkert at tale om at jeg støtter liberalisme, for det bliver hurtigt en snak om ord og forskellige opfattelser. Det jeg egentlig mener er at jeg ønsker at oplyse folk om at hvis vi skal bevare vores frihed, så tror jeg der er behov for at vælge politikkere der går ind for mere frihed og mere åbenhed omkring hvad der reelt foregår i vores regeringer og stater, således at vi alle har de bedste muligheder for at vælge de personer der ikke bare siger de repræsenterer det vi står for, men som også reelt trækker i den retning de siger.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 12/08/2008 13:21
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

 Hej Lars1.

Ja, at dele viden med andre er det bedste man kan gøre i den nuværende situation, idet man så er med til at "afdække" magtens svagheder, og til at give andre informationer, der gør dem i stand til at træffe bedre personlige valg, på grundlag af større indsigt.

Balancen går på, ikke at modarbejde noget, men kun selv at fravælge de ting man ikke personligt finder positive, så det er fint at dele sine holdninger og bevæggrunde med andre, og at argumentere for egne opfattelser, men knapt så brugbart at modarbejde, f.eks ved at demonstrere mod eller blokere for udvalgte "fjendebilleder", da man jo så i sidste ende er i "krig" med selve "guddommen".

 Jeg handler f.eks ikke selv hos wallmark eller Mac Donalds, men kunne dog ikke finde på at stille mig op foran disse "butikker", for at hindre eller råde andre fra at handle der. ;D

 Det gælder nok her, som f.eks med vegetarismen, at enhver individuelt må afgøre hvorvidt ens indre "etik" gør at man ikke længere selv personligt vil spise kød, men derfra og så til at ville bestemme at andre ikke skal spise kød mere, er der jo et stort spring, og man kan jo ikke afgøre for andre, om det er bedst for lige dem, på deres udviklingstrin, at fortsætte med at spise kød (eksempeltvist). :)

  Kærlige hilsner fra Avatar.

 


 
Lagt op : 12/08/2008 13:28
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Avatar wrote:
Ja, at dele viden med andre er det bedste man kan gøre i den nuværende situation, idet man så er med til at "afdække" magtens svagheder, og til at give andre informationer, der gør dem i stand til at træffe bedre personlige valg, på grundlag af større indsigt.

Hej Avatar

Jeg er et sted hvor jeg leger med og afprøver graden af information jeg vælger at "pådutte" andre. Jeg ved at alt er såre godt, så ud fra dette kunne jeg godt passe mig selv og jeg kan godt fange mig selv i at føle mig enormt udviklet ved at holde mig for mig selv og ikke sige noget til nogen omkring de ting jeg synes jeg ser eller ved.

På den anden side ved jeg jo også fra Martinus at det er i interaktionen med universet at livet leves (kan ikke huske præcis hvordan eller hvor Martinus beskriver dette) og en dialog som denne er spændende og udviklende for mig ved at jeg hele tiden får afprøvet mit valg i forhold til de to kontraster "pådutte" eller "holde tingene for mig selv". Mit ønske er at lykkes med at give information med fuld respekt for at andre naturligvis helt selv må vælge for dem selv.

Jeg har ikke længere så meget behov for at fortælle andre om Martinus eller mange andre emner, med mindre dette reelt efterspørges, idet jeg respekterer at andre selv må tage det som de har behov for. Grunden til at jeg har større behov for at fortælle mine syn på politik er nok at jeg føler at vores politiske system forhindrer eller begrænser folk i at have en række valgmuligheder som de når alt kommer til alt måske er parat til.

Eftersom vi alle er en del af Guddommen, så er denne dialog jo også en del af det der skal til for at udvikle tingene, så det er naturligvis også såre godt.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 12/08/2008 14:07
(@kenneth_ibsen)
Indlæg: 2065
Medlem Admin
 
Lars1 wrote:
Svaret er at jeg synes vi er blevet narret og snydt. Vi er blevet bildt ind at staterne forsøger at reducere de negative konsekvenser af kapitalismen, selvom sandheden efter min mening er at staterne netop sikrer at storkapitalismen kan øge dens magtbase. Staterne har f.eks givet sig selv monopol på at trykke penge, hvorefter de har afleveret dette monopol til nationalbankerne, som ikke er en del af det demokratiske system og som styres af nogle få familier i verden. Noget tilsvarende sker f.eks indenfor militær/krig og sundhed/medicin. Hele EU udviklingen er endnu et skridt i denne retning.

Hej Lars

Jeg læste for nogle år siden bogen "Alternativ økonomi" af Gunner Frederiksen (scroll ned på forummets litteraturliste https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_content&task=blogcategory&id=33&Itemid=79). Her blev jeg klar over, at den væsentligste årsag til stort set alle økonomiske problemer skyldes begrebet "renter" (hvis vi lige glemmer den dybereliggegende årsag, nemlig forkert anvendelse af tyngdeenergien  ;D). Det, at vi har sat værdi på pengene gør, at der tjenes enorme summer på at låne penge ud, hvilket gør de rige rigere og de fattige fattigere. Det er en udvikling som ingen stater eller unioner kan gøre noget ved. Det er et "tog" der er sat igang dengang vi gik fra naturalieøkonomi til pengeøkonomi. 

kh.
Kenneth


 
Lagt op : 12/08/2008 14:19
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

Hej Kenneth

Tak for tipset :)

Det er helt korrekt at det er renterne der er grundproblemet, men det er ikke korrekt at der ikke kan gøres noget ved det. Problemet er gjort værre ved at staterne har givet en lille gruppe mennesker monopol på at styre renten (og pengepolitikken).

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 12/08/2008 14:26
(@kenneth_ibsen)
Indlæg: 2065
Medlem Admin
 
Lars1 wrote:
Hej Kenneth

Tak for tipset :)

Det er helt korrekt at det er renterne der er grundproblemet, men det er ikke korrekt at der ikke kan gøres noget ved det. Problemet er gjort værre ved at staterne har givet en lille gruppe mennesker monopol på at styre renten (og pengepolitikken).

Med kærlighed

Lars

Hej Lars

Jeg har meget svært ved at se, hvordan det kan lade sig gøre. Det eneste man kunne gøre er at afskaffe renten, men det skal jo gøres over hele jorden på een gang, hvilket jeg tror er en utopi. Hertil er der for mange kræfter (fra de mennesker der har interesse i penge) der vil stride imod. Jeg tror, den eneste måde der kan ske ændringer er et totalt kollaps og derefter opbygning af nye systemer. Lappeløsninger har jeg svært ved at se kunne være fyldestgørende. Men jeg håber da jeg tager fejl :)

kh.
Kenneth


 
Lagt op : 12/08/2008 14:32
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Kenneth Ibsen wrote:
Hej Lars

Jeg har meget svært ved at se, hvordan det kan lade sig gøre. Det eneste man kunne gøre er at afskaffe renten, men det skal jo gøres over hele jorden på een gang, hvilket jeg tror er en utopi. Hertil er der for mange kræfter (fra de mennesker der har interesse i penge) der vil stride imod. Jeg tror, den eneste måde der kan ske ændringer er et totalt kollaps og derefter opbygning af nye systemer. Lappeløsninger har jeg svært ved at se kunne være fyldestgørende. Men jeg håber da jeg tager fejl :)

kh.
Kenneth

Løsningen er faktisk ikke så vanskelig endda. Frem for at lade centralbankerne udstede penge kunne staterne selv udstede penge, hvilket så også betød at vi ikke behøvede at betale renter på statsgælden.

Du har ret i at det ikke er nemt at lave om fra dag til dag, så det bedste forslag jeg har hørt er at staterne kunne introducere ovenstående nye penge og så lade markedskræfterne bestemme. På den måde ville der komme en sund konkurrence, hvilket ville tvinge begge pengesystemer til at agere fornuftigt (eller mindst mere fornuftigt end i dag, hvor pengemængden stiger med omkring 15% om året i de fleste større økonomier).

Eftersom centralbankernes penge (dem vi bruger i dag) ikke er sikret i noget som helst, så vil de sandsynligvis blive udkonkurreret (hvis ellers staterne behandler deres økonomi og penge fornuftigt, hvilket vil sige sunde økonomier og lav pengemængdevækst).

Det svære er at få folk til at forstå at det ikke behøver at være som nu og det kræver politikere der både har vilje og indsigt til at lave det om (og dem er der meget få af), så det kan kun komme via de normale demokratiske processer, hvilket vil sige os!

Det andet alternativ er at det nuværende system bryder sammen, hvilket det er godt i gang med. Men så længe vi har politikere, der vil gøre alt for at holde det gamle i live, så tror jeg faktisk det nye alligevel skal komme fra os vælgere, så forskellen mellem de to alternativer er nok ikke så stor. Uanset handler det om oplysning og derefter om at nok mennesker vil noget andet.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 12/08/2008 14:49
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 
Lars1 wrote:

Socialismen ser jeg som nogen der synes de ved bedre hvad der er godt for andre, hvilket jeg synes er i mod Martinus' udviklingslære

Hej Lars

Interessant tankegang!  😮

Jeg forstår den eller kan dog ikke følge den. ???

Kunne du evt uddybe den lidt? :)

Kh. Ejby


 
Lagt op : 12/08/2008 15:12
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Ejby wrote:
Lars1 wrote:

Socialismen ser jeg som nogen der synes de ved bedre hvad der er godt for andre, hvilket jeg synes er i mod Martinus' udviklingslære

Hej Lars

Interessant tankegang!  😮

Jeg forstår den eller kan dog ikke følge den. ???

Kunne du evt uddybe den lidt? :)

Kh. Ejby

Hej Ejby

Jeg er ikke helt sikker på hvad du spørger om men her er et bud på et svar :)

Jeg ser socialismen som at flertallet vælger nogen som så skal hjælpe os alle sammen med at gøre de rigtige ting og fordele tingene og goderne på et bedre måde. Hvis vi ser dette fra et Martinus synspunkt, så synes jeg det er en begrænsning af den personlige frihed og dermed en begrænsning i at det enkelte individ kan vælge den vej der er bedst for netop ham/hende.

Som jeg forstår Martinus, så er alkærlighed blandt andet at lade andre træffe deres egne valg og vælge de oplevelser og den udvikling de netop har behov for. Jeg mener samfundet gerne skal hjælpe de svage med tilbud af forskellig art, men jeg mener at disse tilbud for at være alkærlige må være 100% frivillige både for modtageren og giveren. Når jeg tænker på socialisme, så tænker jeg på en tvungen fordeling og indblanding som jeg ikke mener kan være alkærlig.

Ovenstående forværres så yderligere af at dem der i dag beslutter hvordan tingene skal fordeles og hvilken indblanding der er ønskelig, efter min mening i dag er lavt udviklede dyriske mennesker (jeg tænker her på dem der står bag vores centralbanker, statsmagter og de store kapitalinteresser og som efter min overbevisning også er godt på vej til at kontrollere de såkaldte demokratier i verden).

Det er så også rigtigt at det at vi har dyriske magthavere jo blot er et udtryk for at hovedparten af mennesker fortsat er på et relativt lavt dyrisk niveau og på den måde har vi naturligvis netop den statsmagt der er rigtig for os netop nu.

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 12/08/2008 15:57
(@kenneth_ibsen)
Indlæg: 2065
Medlem Admin
 
Lars1 wrote:
Løsningen er faktisk ikke så vanskelig endda. Frem for at lade centralbankerne udstede penge kunne staterne selv udstede penge, hvilket så også betød at vi ikke behøvede at betale renter på statsgælden.

Hej Lars

Jeg tror ikke lukkede økonomier vil løse så meget i vores globaliseret verden, og der vil stadig være renteproblematikken tilbage (selvom du skriver vi ikke behøves at betale renter på statsgælden ??) sålænge der eksisterer mennesker der ønsker at udnytte andre.

Jeg tænker, at først når kristusmentaliteten har fået overtag her på jorden vil vi være "modne" nok til at håndtere et ordentligt og retfærdigt energiudvekslingssystem/forretningsprincip. Og det ser jeg frem til :)

kh.
Kenneth


 
Lagt op : 12/08/2008 18:37
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Kenneth Ibsen wrote:
Lars1 wrote:
Løsningen er faktisk ikke så vanskelig endda. Frem for at lade centralbankerne udstede penge kunne staterne selv udstede penge, hvilket så også betød at vi ikke behøvede at betale renter på statsgælden.

Hej Lars

Jeg tror ikke lukkede økonomier vil løse så meget i vores globaliseret verden, og der vil stadig være renteproblematikken tilbage (selvom du skriver vi ikke behøves at betale renter på statsgælden ??) sålænge der eksisterer mennesker der ønsker at udnytte andre.

Jeg tænker, at først når kristusmentaliteten har fået overtag her på jorden vil vi være "modne" nok til at håndtere et ordentligt og retfærdigt energiudvekslingssystem/forretningsprincip. Og det ser jeg frem til :)

kh.
Kenneth

Hej Kenneth

Det glæder jeg mig også til  :) !

Jeg tror ikke jeg har kommunikeret klart nok - jeg taler ikke om lukket økonomi - tværtimod!

Omkring det med renter, så er der jo ingen renter at betale for staten når staten selv skaber pengene, hvilket de gjorde over det meste af verden for 100 år siden. Det er ikke så nemt at forklare her, men det er absolut muligt.

Jeg tænker så på hvor længe vi har til at glæde os. Mayaerne mener i følge en kilde jeg så at det er lige op over i disse år, mens Martinus mener at jorden gennemgår den store fødsel om 3000 år, så det kommer jo nok til at ligge et sted der imellem  ;)

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 12/08/2008 19:02
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 

Hej Lars.

Jeg kan se, at jeg ikke ser liberalisme og socialisme i samme lys som dig. :)

Er ikke enig i dine betragtninger omkring disse. Men det skal vi jo heller ikke
nødvendigvis være. :)

Kh Ejby


 
Lagt op : 12/08/2008 19:07
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
Ejby wrote:
Hej Lars.

Jeg kan se, at jeg ikke ser liberalisme og socialisme i samme lys som dig. :)

Er ikke enig i dine betragtninger omkring disse. Men det skal vi jo heller ikke
nødvendigvis være. :)

Kh Ejby

Hej Ejby

Nej enige behøver vi absolut ikke være. Forskellige opfattelser giver jo heldigvis lidt ekstra kolorit på tilværelsen.

Jeg synes det ville være interessant at høre mere om hvordan du ser på disse ting, hvis du har lyst  :)

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 12/08/2008 19:12
(@kenneth_ibsen)
Indlæg: 2065
Medlem Admin
 

Hej

Sidder lige og hører Ole Therkelsens foredrag nr. 76 "Verdenssituationen og jordklodevæsenet" som i anden halvdel bla. omhandler økonomi i fremtiden. Ret godt foredrag, synes jeg :)

http://www.oletherkelsen.dk/dansk.html

kh.
Kenneth


 
Lagt op : 12/08/2008 19:36
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 

Hej Kenneth.

Jeg har lige genhørt Ole Therkelsens foredrag nr 76, som du linkede til :)

Rigtig godt foredrag synes jeg og rellevant iforhold til denne tråd. :)

Kh. Ejby


 
Lagt op : 12/08/2008 22:57
(@kenneth_ibsen)
Indlæg: 2065
Medlem Admin
 
Ejby wrote:
Hej Kenneth.

Jeg har lige genhørt Ole Therkelsens foredrag nr 76, som du linkede til :)

Rigtig godt foredrag synes jeg og rellevant iforhold til denne tråd. :)

Kh. Ejby

Hej Ejby

Ja, det slog mig pludselig da jeg hørte foredraget, at det passede perfekt til vores snakke her i tråden  ;D Han er en fantastisk foredragsholder, synes jeg

kh.
Kenneth


 
Lagt op : 12/08/2008 23:01
Side 2 / 2

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: