Jeg kæmper dagligt med at tro " at alt er såre godt".
Jeg kæmper til dagligt med at se? at det går den "rigtige? vej ".
Bliver mennesker klogere ? vil de i det hele taget være det ?
Er moralen ikke på vej ned og ikke op ?
Når jeg ser fx de unge mennesker der fare frem i troen på vækst og penge og
at penge kan løse ALLE problemer , så tror jeg ikke at det går i den rigtige retning.
Men jeg kan selvfølgelig tage fejl ?
Alt er såre godt!
Vi spiser af kundskabens træ, som der står i det gamle testamente og det betyder, at vi alle skal gennem mørket og dødens port. Slangen i den bibelske betydning, har som opgave at friste og forføre os. Det kunne jo kun lade sig gøre ved, at vi indviklede os ind i den fysiske materie og lidt efter lidt mistede vi vores kosmiske bevidsthed fra det foregående spiralkredsløb. I denne fysiske verden må alle kæmpe mod hinanden for i det hele taget, at kunne overleve. Og denne kamp må foregå indtil den dag, hvor vi er blevet så mættet af dette mørke eller helvede, at vi søger efter dens modsætning, nemlig lyset.
I denne tid vi lever i nu, har mange fået udviklet så meget intelligens, at vi kan bruge vores begær og tænkeevne til, at få vores egoistiske økonomiske ønsker opfyldt. Vi kan lave smarte forretninger, og vi kan tjene på andres arbejdskraft og underbetale dem. Med andre ord, med stigende intelligens, vokser også vores djævlebevidsthed i omfang. Nutidens mennesker, kender da ikke endnu den fulde konsekvens af deres handlinger, men tror, at det ingen ubehagelige konsekvenser vil få for dem.
Men alle skal gennem materialismen og dens overforbrug, for så længe vi ikke har spist af alle frugterne på kundskabens træ, da vil vi jo mangle noget i vores viden. Det vil også betyde, at der er mange sortseere i øjeblikket (nej, det er ikke dem med den manglende licens, jeg taler om), men de mennesker, der tror, at verdenen er ved at gå i moralsk opløsning. Men den gamle verden må jo gå sin undergang i møde først, inden en ny jord og himmel kan opstå.
Inden den nye himmel (ny mentalitet) og jord kan opstå, vil der komme mere og mere anarki på kloden, det er det vi oplever i øjeblikket, men det betyder også, at vi snart vil komme til et vendepunkt i vores udvikling, men inden da, skal vi opleve en totalt økonomisk kollaps, og det på sådan en måde, at det gamle aldrig mere vil kunne rejse sig igen.
At forstå at alt er såre godt, betyder at man kan se tingene i et evighedsperspektiv. Der, hvor vi er nu i vores udvikling, ser vi mere på det timelige, â€på tværs af materien†og ikke â€på langs med materienâ€; men det vil komme, og nogle mennesker har allerede i dag, â€en teoretisk kosmisk bevidsthed†og disse mennesker, vil være i stand til at se, at alt er såre godt, ligesom de kan se, at ingen kan gøre uret og ingen kan lide uret.
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]
Hej Steen2!
Ja i vores daglige færden er der sandelig nok at blive deprimieret over, og at indse at alt er såre godt er ikke altid lige let. Massevis af ungdomsbander, let tilgængelighed af euforiserende stoffer, mobiltelefoner, og "stjerne for 2 minutter", og amerikanske "snakke, snakke, snakke osv" serier på tv, er ikke særlig opløftende. Man kunne nævne mange andre ting.
Men så må man jo lige stoppe op og tænke lidt over perspektivet. Martinus nævner, at der vil gå 3.000 år inden jorden får kosmisk bevidsthed - 3.000 år er lang tid, og der er masser af tid til den nødvendige udvikling! Jeg prøver nogle gange at gå den modsatte vej og forestille mig, at jeg var født for 500 år siden, altså omkring år 1500. Hvilken verden ville så møde mig, og hvordan var menneskehedens mentale udviklling for bare 500 år siden? Når jeg kiggede på himlen, hvordan ville mit syn på f.eks stjernerne være? Jeg ville måske tro, at der var et par kilometer op til dem. Jorden ville i hvert fald være flad, og universets centrum - alt andet var udenom. Og når det lynede hvad så? Jeg ville jo ikke ane hvad elektricitet var. Og sygdom og død, det var Gud herre over. Virus og bakterier og renlighed anede man intet om. Og dengang troede man, at små dyr som mus og rotter faktisk opstod af sig selv, bare man samlede en bunke skidt og møg, så ville den slags utøj opstå af sig selv. Og hvordan ville jeg se på min egen krop? Jeg hælder mad ind i den ene ende, og der kommer noget andet ud i den anden, men hvordan ser et menneske ud indeni og hvordan fungerer det? Jeg ville ikke ane det. Og hvordan går det til, at planterne hvert forår skyder op af jorden? Jeg ville ikke have nogen forklaring andet end at det gør de altså.
Der kunne nævnes mange andre eksempler. Men essensen er, at når jeg tænker på den enorme udvikling der er sket på bare 500 år, ja så er 3.000 år meget lang tid. Og udviklingen ser ikke ud til at gå langsommere, den accelererer snarere.
Når man går længere tilbage i historien, ja så skete der på det nærmeste intet på 500 eller 3.000 år. I den tidlige stenalder betød 500 år måske, at man var blevet bedre til at lave en bestemt slags våben, ellers var der intet sket i levevis eller intelligens. Men prøv så at tænke 500 år frem og tænk over hvordan verden vil se ud, og hvordan et menneske til den tid vil se på verden - og hvordan vil de se på os og vores tid? Når jeg tænker 500 år tilbage tænker jeg på meget uvidende og primitive mennesker. Et menneske der om 500 år tænker 500 år tilbage i tiden vil med garanti tænke - ak ja, de vidste jo ikke bedre dengang.....
Kære Steen2 !
Fortvivl ikke! Lad dig ikke" tvinge i knæ" af alt det forfærdelige "mørke", der udløses her i verden netop nu.
Netop under 2. verdenskrig, da Hitler udløste et sandt "ragnerok", blev "lyset" også "født", ved at Martinus begyndte at
udgive TTM. Vi var blevet "modne" til "Helligåndens" fremtræden.
Det er sådan, at når "mørket" virkelig spidset til, så er "lyset" allernærmest til trøst og håb for de gode/kærligste mennesker
her på Jorden.
Du er betydelig" bedre hjulpet", end de "stakler", der ikke har noget håb om noget bedre!
Og du bestemmer selv, hvor meget du vil lade deg trække "ned" af alt det negative, find noget af alt det gode, der også
findes omkring dig, dyrk det og få det til at "yngle"/fylde din bevidsthed med glæde, det styrker/giver fornyede kræfter, og
livsmod til at kæmpe videre mod "mørket".
"Lyset", bliver som du ser introduceret i god tid inden "mørkets" kulmination. At det ser ud til at moralen er faldende, er kun
tilsyneladende. Al "snavset", bliver i disse år "hvirvlet op", og "belyst", så alle kan se "elendigheden", men det må til for at udrens-
ningen, kan begynde/ske.
Mennesker bliver klogere, og de vil det også gerne, når de finder ud af, hvor ubehageligt/smertefuldt, det bliver, når de bare
lader "stå til".
Fortvivl ikke over ungdommen. De er jo i gang med at repetere deres/vores tidligere "dumheder", og da det jo er i en
ekstrem "mørkeperiode", kan det jo ikke være anderledes. Men det "Kick-starter" deres medfødte "store intuisionsevne",
og de blever (hurtigere end os, færdige med "at tilbede "Guldkalven", det livsskadelige forbrugerrace).
Jeg vil slutte ned 2 digte af Poul Vermeren: Beskyttelse og Mørke ..... Lys!
At Jorden kan være et helvede Til trøst for dem,
de ord står til troende. som lider ondt;
Men den, der følger lovene, husk på at just
kan troligt blive boende i det sekund
og trods alt gå sin lette gang Hvor mørket når
om jorden end er gloende. sit vendepunkt
er sorgen ved
sit endepunkt
og livets ældste
bud fornys:
"Bliv Lys".
Fat mod i "Lysets frihedskæmpere"
Karsten :-* :-*
Mht. den økonomiske udvikling så vil arbejdsløsheden stige til katastrofale højder at penge ikke vil kunne bruges til betaling af arbejdskraft. Valutaen vil miste sin værdi. 😮