MartinusForumDk

Den åndelige videns...
 
Notifications
Clear all

Den åndelige videnskab?

7 Indlæg
5 Brugere
0 Reactions
1,262 Set ialt
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
[#1360]

Hej alle jer.

Jeg sidder her i min stue (børnene sover) og læser lidt i KOSMOS, og kommer til at tænke på det, at kosmologien skal blive ren logik for mennesker på denne jord. Jeg kan da godt se logikken i kosmologien, men tænker jeg tanken vidre og forestiller mig størstedelen af os mennesker (bare i DK) have kosmologien som et selvfølgeligt udgangspunkt i vores opfattelse af det univers vi lever i, er alligevel noget "svær"

Jeg kan godt tænke. Hvordan skal noget som vi mennesker ikke kan måle og veje, nogensinde blive blåstemplet af "de lærte" filosoffer og andre videskabsfolk?

Jeg mener. Enhver ateist vil jo sige, at kosmologien jo bare er en tro, som alle andre trosretninger.

Kom gerne med din vinkling på denne sag :)


 
Lagt op : 30/09/2007 14:46
(@larskrog)
Indlæg: 1267
Medlem
 

Hej Claus

Verden står overfor mange udfordringer, men der vil komme løsninger
Løsningerne vil komme gennem fremtidigede verdensgenløsere, noget vi alle
vil blive, ganske vist ikke nødvendigvis i denne inkarnation

Det vil i den nye kultur være en almindelighed og disse væsner vil kunne henvise
til DTT hvis de ikke forståes af øvrigheden.

Naturligvis vil det være en tro en religion indtil det er selv oplevet.

mvh
lars


 
Lagt op : 01/10/2007 08:15
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
larskrog wrote:
Hej Claus

Naturligvis vil det være en tro en religion indtil det er selv oplevet.

mvh
lars

Men hvordan kan man VIDE det, når man ikke kan huske det på det fysiske plan?

Altså, jeg forestiller mig, at det vel går via et mere udviklet intuitionslegme, at vi kommer til at få denne samhørighed med verdensaltet.

Ved nogen hvordan Martinus har beskrevet det?


 
Lagt op : 01/10/2007 18:52
(@kenneth_ibsen)
Indlæg: 2065
Medlem Admin
 
Claus 35 wrote:
Jeg kan godt tænke. Hvordan skal noget som vi mennesker ikke kan måle og veje, nogensinde blive blåstemplet af "de lærte" filosoffer og andre videskabsfolk?

Jeg mener. Enhver ateist vil jo sige, at kosmologien jo bare er en tro, som alle andre trosretninger.

Kom gerne med din vinkling på denne sag :)

Hej Claus35

På et tidspunkt vil det i videnskabelige og filosofiske kredse blive anerkendt, at begrebet "jeg" i virkeligheden dækker over evigheden og uendeligheden. At "jeg'et" er det eneste faste punkt i tilværelsen. Og når det først er anerkendt, vil alt andet i kosmologien senere blive anerkendt ganske natuligt, da alle analyserne bygger på evighedens fundament.

Og nej, beviset for evigheden kan ikke fremskaffes via måling og vejning, det kan kun fremkomme ved hjælp af logisk tænkning. Så logik bliver fremtidens målestok, bliver fremtidens måle/veje-princip. Når man anvender logikken, vil man indse, at på samme måde som et hus ikke kan bygge sig selv - men kræver aktiv skaben af arkitekter og murerer - så kan kroppen (eller andre skabte ting i naturen) heller ikke skabes uden at der er en skaber bag. Og denne skaber kan ikke være af samme natur, som de skabte ting, fordi der jo så må være en skaber bag skaberen. Og da det ikke giver nogen mening, har vi på hurtig vis - ad logisk vej - fundet at skaberen må være evig. At skaberen ikke er skabt, men altid har eksisteret. Kan det det være mere enkelt ? :)

At skaberen er lig med vores jeg, kan man så tænke videre over. En god metode til at komme frem til dette, er at se på den måde vi henviser til jeg'et, når vi beskriver det. Vi siger : "jeg løber", "jeg græder" eller "jeg cykler". Hele tiden er tillægges vores jeg nogle handlinger forstået på den måde, at vores jeg er skaberen bag de handlinger vi beskriver i sætningerne. Jeg'et er det faste punkt bag handlingerne. Og da handlingerne er skabte ting og jeg'et er skaberen, er det naturligt - udfra ovenstående - at tillægge jeg'et en evig natur.

Jo, mere man tænker og filosoferer over denne sammenhæng, jo klarere bliver man på, at kosmologien ikke er det rene hjernespind. Al tro vil forsvinde til fordel for viden.

kh.
Kenneth
     

02.10.07
PS. Se også Martinus symbol 32 over de 12 grundfacitter. Her udleder Martinus på logisk vis - igennem de 7 første grundfacitter - jeg'et som den årsagsløse årsag .


 
Lagt op : 01/10/2007 21:12
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Claus 35.

Jeg bladrede lige lidt rundt på TV her i aften, og så hørte jeg en person udtale noget i retning af:

"I vort samfund i dag er der en masse unge mennesker, der er søgende i en grad som vi aldrig før har set". Han udtalte også "Folkekirken er død. Disse søgende mennesker får ikke noget svar hos folkekirken. I dag er folkekirken i virkeligheden kun svaret for 5% af Danmarks befolkning".

Her har vi efter min mening de første spæde tegn på, at mange unge mennesker ikke vil nøjes med at tro - de vil vide. Denne mangel på svar, som mange altså ikke kan få gennem religioner, forsøger en del så at dulme ved alkohol, stoffer osv., altså en afvej, men hvorom alting er, disse mennesker søger altså en VIDEN om åndelige kendsgerninger, og med tiden vil de få denne viden, uanset om de får den ad omveje. Jeg kan ikke helt huske om Martinus nævner noget om det, men jeg tror, at alkohol og stoffer er et resultet af, at mange savner åndelige holdepunkter i tilværelsen. Denne følelse af tomhed forsøges så dulmet med disse stoffer.

I et andet program - vist i radioen - hørte jeg en kvinde udtale at hun hos mange mennesker så klare tegn på, at de ønskede at gøre noget for andre. Hos disse mennesker var selvrealisering ikke længere nogen tilfredsstillende tilværelse, og de var derfor begyndt at søge nye veje. De havde indset, at selvrealisering i længden ikke var nok til at sikre dem en lykkelig tilværelse.

Og så er der efter min mening også klare tegn på, at en ændring i menneskehedens mentalitet er en tvingende nødvendighed. Når vi kigger på de resultatløse krige der føres rundt om i verden, hvor f.eks amerikanerne efterlader nationer i værre forfatning end da de gik ind i landet, når vi ser på miljøkatastrofer hvor isen smelter med lynets hast, og vi samtidig i vor del af verden ser, hvordan store dele af befolkningen snart ikke ved, hvor de skal gøre af al deres materielle rigdom (efter samtalekøkkenet er det vist dyre ure der nu er status i), samtidig med, at mange bukker under af stress, så ser jeg her flere tvingende omstændigheder, der snart vil tvinge menneskeheden ind på en anden kurs.

Men vi må stadig huske, at det tager lang tid - vi har jo 3.000 år. Og med hensyn til eksakt viden om de kosmiske facitter, så må vi jo nok vente til vi får kosmisk bevidsthed, men efterhånden som det sker for flere og flere mennesker, få vil udviklingen for alvor tage fart.


 
Lagt op : 03/10/2007 23:46
(@larskrog)
Indlæg: 1267
Medlem
 

Hej Claus

Du har jo selv vidnet om, når du ikke bagtalte gav det pote - jammen så
er det videnskab for dig - og kan blive det for en anden, det er det man vil
opleve i åndsvidenskaben.

mvh
lars


 
Lagt op : 04/10/2007 00:31
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej.

  Et par kommentarer omkring det at vide eller at tro.

  Eftersom vi jo alle er på forskellige "trin" i udvikling, som menneskevæsener, så er vi også af den grund , både forskellige i evnen til at forstå de "logiske" sammenhænge (via kosmisk intuition) og samtidigt også forskelligt "beskyttede" fra forsynets side, i henhold til hvor meget vi kan "rumme" af kosmisk viden, så vi ikke får en større indsigt i sammenhængene, før vores psyke kan holde disse erkendelser ud.

  Det fysiske legeme vi er inkarneret i lige nu og her, er jo begrænset ved en fysisk hjerne, som kun har informationer i sig, vedrørende dette ene liv, men de talentkerner vi tager med os videre, tilhører vort åndelige legeme, og de ting der lagres i disse, kan huskes og bearbejdes mellem vore inkarnationer.

  I dette liv kan nogle måske være ateister, og afvise karmaloven og genfødsler, mens andre "tror" på genfødsel og karmalov, på en måde der ikke helt indeholder Martinusses version, og andre igen er i stand til at "rumme" Martinusses fulde erkendelser.

  Det kan syntes "uforståeligt" for nogle, at andre ikke ser logikken i det man selv syntes er logiskt, men det har netop en årsag i beskyttelsen af den enkeltes psyke.
  Biblen siger: Jeg ligger ikke større byrder på dig end du kan bære. (sagt som kommende fra Gud selv).

  Altså får du ikke lov til at erkende ting der ville virke skadende på dig, med mindre du selv via stoffer (som LSD eller andre bevidsthedsudviklende ting) selv påtvinger din psyke nogle "oplevelser" du ikke er rede til at forstå endnu.

  Specielt omkring karmaloven er der nogle "trumatiske" selverkendelser forbundet, som langtfra alle individer syntes klare til at "spise", nogle tror da alligevel på karmaloven, defineret som en lov som "straffer" mine fjender og giver mig selv belønning for alt det gode jeg jo selvfølgeligt selv indeholder.
  Men langtfra alle er indstillet på at påtage sig skylden for alt det "onde" som de selv udsættes for, og at se dette som lærdomme, fremfor som straf.
  Og på samme måde kan det være meget svært for nogle mennesker, at acceptere at børn eller fuldstændigt (tilsyneladende) uskyldige individer udsættes for store lidelser, alene med den begrundelse, at det sker fordi disse selv har sendt en tilsvarende energi ud, på et tidligere tidspunkt.

  Så før man selv som individ er "klar" til at erkende eksempelvis egen karmaskyld, så vil man ikke blive påtvunget denne forståelse udefra, og vil derfor fortsat betegne sin "viden" på dette område, som en tro.

  Springet mellem viden og tro, kan også beskrives som springet mellem den fysiske hjernes indhold og den kosmiske indsigt, altså jo mere kosmisk intuiation man opnår (mens man er i et fysiskt legeme), jo mere vidende bliver man om de større sammenhænge, da det er i den "åndelige" hjerne alle de samlede indsigter man har opnået, gemmer sig.
  Man vil måske leve et helt liv i en "tro", men opleve at når man dør, så ved man pludselig godt at denne tro var "forkert" men blot var opstået af ens fysiske hjernes begrænsning i lige dette ene liv, idet man ved frigørelsen fra det fysiske legeme man har været inkarneret i, pludselig genvinder sin fulde evne til at tænke og forstå rent åndeligt.

  Dette skal dog ikke tolkes som om at man så mellem inkarnationerne har fuld kosmisk bevidsthed, nej langtfra, men man har dog et langt større/bredere grundlag at erkende udfra, og et større samlet billede af sine egne tidligere inkarnationer og sit eget udviklingsforløb, og deraf også langt mere viden, end tro.

  Så udviklingen fra tro til viden, som vi jo er inde i en kritisk fase af netop nu, er individuel, og stemmer helt overens med det enkelte individs opnåede udvikling, og Martinusses lære er jo også netop blevet "tilbageholdt" indtil dette tidspunkt i jordens udvikling, af den grund at der endnu ikke var menneskevæsener der før nu var i stand til at forstå Martinusses verdensbillede intellektuelt.

  Det er der så ved at være nu, men det betyder slet ikke, at så kan alle da forstå Martinus, uden problemer, vi er stadigvæk på mange forskellige udviklingstrin individuelt, og man får ikke kosmisk indsigt før man kan bruge denne Viden på en fornuftig måde, og før man kan rumme den, uden at tage psykisk skade derved.

  Jeg ville da ønske at alle mennesker på kloden kunne indse og forstå de større sammenhænge, men jeg tror altså ikke det bliver en realitet, før om nogle tusinder af år, og efter at Martinusses lære er blevet undervist i og spredt til hele kloden, gennem en langvarig proces.

  Og jeg tror også at denne viden kræver at dommedagen først når sit punkt omkring adskillelse mellem får og bukke, og at man så på baggrund af den nye viden, som følge af "beviser" for Guds eksistens, derefter er modtagelig for at fravælge alle tidligere former for religiøse opfattelser, og koncentrere sig om denne ene, Kosmologien. :)

                        Hilsen Avatar


 
Lagt op : 07/10/2007 16:20

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: