Per Bruus-Jensen taler om noget han kalder centralbehovet, som han siger begrunder urbegæret.
Martinus har mig bekendt aldrig nævnt centralbehovet.
Jeg undrer mig over Per har indført dette begreb.
Jeg har også svært ved at se forskellen på centralbehov og urbegær. Man kan selvfølgelig sige, at der må være et behov, før der kan opstå et begær; men omvendt kan man jo også sige, at et begær medfører et behov.
Så jeg synes man kan vende og dreje den i begge retninger.
Er der nogen der ved, hvorfor Per har indført dette begreb?
VH
Jan
Martinus har mig bekendt aldrig nævnt centralbehovet.
Jeg undrer mig over Per har indført dette begreb.
Jeg har også svært ved at se forskellen på centralbehov og urbegær. Man kan selvfølgelig sige, at der må være et behov, før der kan opstå et begær; men omvendt kan man jo også sige, at et begær medfører et behov.
Så jeg synes man kan vende og dreje den i begge retninger.
Er der nogen der ved, hvorfor Per har indført dette begreb?
Hej Jan!
Jeg går ud fra, at Per har indført begrebet "centralbehovet" som en pendant til urbegæret, om hvilket vi jo bare får at vide, at det går i alle (mulige) retninger.
Hvad er det da for muligheder "under én hat", der her er tale om? Der må være et behov.
Og det kalder Per så for centralbehovet, om jeg ellers har forstået ham ret. Han har jo også en fin og præcis definition på det, men den husker jeg ikke lige i øjeblikket.
kh Søren
Martinus har mig bekendt aldrig nævnt centralbehovet.
Jeg undrer mig over Per har indført dette begreb.
Jeg har også svært ved at se forskellen på centralbehov og urbegær. Man kan selvfølgelig sige, at der må være et behov, før der kan opstå et begær; men omvendt kan man jo også sige, at et begær medfører et behov.
Så jeg synes man kan vende og dreje den i begge retninger.
Er der nogen der ved, hvorfor Per har indført dette begreb?
VH
Jan
Hej Jan,
Efter min bedste mening hænger centralbehovet og Urbegæret kort fortalt således sammen:
Alt liv overhoved i hele verdensaltet er udelukkende til for at bekræfte Jeg’et (X1) i at det eksisterer. Først og fremmest Guddommens eget Jeg, men derved også alle de levende væsners Jeg’er. Alt hvad der overhoved foregår i verdensaltet tjener grundlæggende dette ene formål, at bekræfte Jeg’ et i dets eksistens. Det er dette behov for at bekræfte Jeg’ et i dets eksistens, Per kalder Centralbehovet. Det for at dække dette behov (Centralbehov) at Urbegæret kommer ind i billedet. Urbegæret er så igen baggrunden for skabeevnen, de kosmiske skaberprincipper, grundenergierne osv.
Vi må huske, at af natur er Jeg’et immateriel tomhed og stilhed, og centralbehovet derfor i praksis udmønter sig i viljen til manifestation, skabelse og bevægelse. Kort sagt det modsatte af immateriel tomhed og stilhed, nemlig liv.
:
KH
Peter
Efter min bedste mening hænger centralbehovet og Urbegæret kort fortalt således sammen:
Alt liv overhoved i hele verdensaltet er udelukkende til for at bekræfte Jeg’et (X1) i at det eksisterer. Først og fremmest Guddommens eget Jeg, men derved også alle de levende væsners Jeg’er. Alt hvad der overhoved foregår i verdensaltet tjener grundlæggende dette ene formål, at bekræfte Jeg’ et i dets eksistens. Det er dette behov for at bekræfte Jeg’ et i dets eksistens, Per kalder Centralbehovet. Det for at dække dette behov (Centralbehov) at Urbegæret kommer ind i billedet. Urbegæret er så igen baggrunden for skabeevnen, de kosmiske skaberprincipper, grundenergierne osv.
Vi må huske, at af natur er Jeg’et immateriel tomhed og stilhed, og centralbehovet derfor i praksis udmønter sig i viljen til manifestation, skabelse og bevægelse. Kort sagt det modsatte af immateriel tomhed og stilhed, nemlig liv.
:
KH
Peter
Hej Peter!
Ja, det er jeg godt med på, men jeg har bare svært ved at se den store forskel på, om man "nøjes" med urbegæret eller man også bruger udtrykket "centralbehovet". Altså om "jeget" har behov for bekræftelse eller om det har begær efter bekræftelse, det kommer for mig næsten ud på eet.
Ja, og så er det vel min lyst til ikke at gøre tingene mere indviklede end højst nødvendigt. Men ok - jeg undrer mig bare over at Martinus ikke nævner det noget sted.
KH
Jan
Brus jensen er han ikke en frafalden profet..
VH
ASC
Martinus har mig bekendt aldrig nævnt centralbehovet.
Jeg undrer mig over Per har indført dette begreb.
Jeg har også svært ved at se forskellen på centralbehov og urbegær. Man kan selvfølgelig sige, at der må være et behov, før der kan opstå et begær; men omvendt kan man jo også sige, at et begær medfører et behov.
Så jeg synes man kan vende og dreje den i begge retninger.
Er der nogen der ved, hvorfor Per har indført dette begreb?
VH
Jan
Ja, det er Livet's behov for at opleve Lvet, der udgør begæret af samme,
behovet/begæret efter at opleve Livet (Sig Selv)
hvis Vi har behov for at drikke vand, så begærer Vi vand,
det er to sider af samme sag,
det er Martinus der på spørgsmålet fra PBJ, om hvad 'Urbegæret' udspringer af,
svarer; at det er 'Centralbehovet' -
et fint eksempel på PBJ's behov/evne til at komme tilbunds, helt ned i detaljen,
Livets oplevelse af Livet,
Kærlig hilsen
Holger
Skriv et svar