Hej Lasse.

Egentligt syntes det for mig at være ganske enkelt, og defineret i Martinusses ord: "energier går i kredsløb".

  Jo, som du nævner er der ikke tale om 1 til 1, forstået sådan at stjæler man en cykel, så får man også stjålet sin egen cykel, men 1 til 1 er alligevel gældende, mener jeg, idet den mængde negativ eller positiv energi man selv sender ud, kommer tilbage til en, i nøjagtig samme mængde, i form at følelsesmæssige og psykologiske påvirlkninger, som lærer en det nødvendige.

  Har man lært en given ting, vil en eventuel overskydende negativ karma overføres til senere udviklingsstadier, hvor den kan virke gavnligt, og det er det der for mig angiver "tilgivelsesprincippet".

  Tanker er også konkrete energier vi sender ud, så bøn er altså handlinger der også har direkte virkninger i form at tilbageleverinmg af den energi der ligger i en bøn, man kan bede for andre, og vil da få samme positive energier tilbage, når de behøves, man kan bede for sig selv og konkrete problemer., og vil måske opleve at få de svar man ønsker.

  Sammenlignet med , at man på det fysiske plan beder sin nabo om hjælp, og får den hvis man "fortjener" den,(selv har været hjælpsom overfor andre)  kan man altså bede forsynet om hjælp, og få den hvis den er til gavn for ens udvikling, men det korte af det lange er joi, at uden handling, alstå uden at man selv sender bøn ud, eller spørger andre om hjælp, sker der ingenting, der skal sendes energier ud, for at man kan modtage energier tilbage.

  Selv de tanker vi dagligt har om vore næster, bliver spejlvendt mod os selv, så tænker man fordomsfuldt om, eller har mistillid til sine næster, viil man selv opleve omgivelserne være mistroiske eller fulde af fordomme, omkring ens egen person.

  Så det kan nok ikke siges mere tydeligt end Martinus gør med ordene. "alt er energier der går i kredsløb".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar,

Tal for svaret

Jeg tror specielt det her rammer godt:

Bøn er en del af ens handlinger og dermed en del af ens skæbnedannelse.

kh
Lasse

Hej Lasse og Avatar

Man kan måske også sige, at resultatet af ens handlinger (vha. skæbneloven) kan afstedkomme et akut ønske om hjælp til forandring?

Dette ønske (fx i form af bøn) betyder, at der etableres kontakt til (højere udviklede) væsener, hvis formål med tilværelsen netop er at hjælpe.

For at hjælpen skal kunne ydes af disse højere udviklede væsener, skal den være i overensstemmelse med den guds plan og dermed bidrager til det bedende væsens talent for at skabe en positiv skæbne - dvs. væsnets næstekærlighedsevne.

Venlig hilsen

Petersh

J

Man kan bede om hjælp fra "sin næste", altså de personer man har omkring sig. Der er ofte en del hjælp at hente. Det er også de "redskaber" vi kan få hjælp fra når vi benytter den 'almindelige' mentale bøn.

Som jeg har forstået Martinus, så er der to kategorier af bøn. Den mentale bøn, hvor man samler tankerne om det man gerne vil have hjælp til, samt de handlinger vi har udaftil, som også er en slags "bøn" om at få det samme tilbage. Vi tænker normalt ikke på at vores handlinger også er en form for "bøn" (måske overfortolker jeg Martinus, når han skriver at vores handlinger og bøn skal være i overenstemmelse for at fungere ???).

kh
Lasse

Hej Jakob.

Uden at ville påstå det, da jeg ikke kender til Martinusses eventuelle udtalelser i den retning, mener jeg dog at en "bøn" der beder om negative konsekvenser for andre, kan gå til ,måske nok højere udviklede, men mindre næstekærlige væsener, eller ihvertfald til væsener, der lærer os om hvad negative ønsker afstedkommer(hvilket jo da også kan anses for at være næstekærligt) .

  Det vi kalder det "onde" har jo sikkert også "medarbejdere" hos forsynet, som tager sig af at tilpasse/tilføre negativ karma til os, når vi kan lære af en sådan, på samme måde som en positiv karma tildeles os, når den er gavnlig.

  Så satanisme, eller woodoodyrkelse og lignende, hvori man beder de "mørke" kræfter om hjælp, er sikkert også effektiv, men medfører (som jeg opfatter tingene) at man selv rammes tilsvarende som man ønsker andre ramt, for at lære at dette ikke er den rigtige eller næstekærlige vej at gå.

  Så alt i alt er det sikkert det helt samme forsyn der tager sig af begge "aspekter", men måske fordelt på forskellige personligheder, der hver har ansvar for de enkelte "områder".

  Så bøn og retfærdighed hænger også på den måde perfekt sammen, i karmakonsekvensernes ufravigelige tilbageførsel af den energi man selv sender ud.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar og andre

Martinus har skrevet en artikel som hedder "Jordmenneskenes skytsengel nr.1,hvor han kommer ind på at der findes mørke skytsengle og lyse skytsengle.Det beskriver den velkendte kamp mellem det "gode" og det "onde"
http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1971/kos1971-24-287.html

Det er fra 2 numre af Kosmos 1971 ,så god læselyst.

J

Kære Jacob

Det gamle vise ordsprog "Søg og du skal finde" ,har fået en udvidet betydning her i internettets epoke.

Så endnu en tak til de små engle der lægger tid og arbejde i at lægge visdom frem for alle,og jer som deler tanker og synspunkter her på forummet.

Hej alle

Cai, tak for linket til Martinus artiklen. Hvor er det dog smuk læsning 

Jeg er også af den opfattelse at karma ikke virker 1:1. Også at alt karma er positiv. Det er selve Guds hjælpende hånd og alt hvad vi oplever er karma - dvs Gud der hjælper os på vej.

Oplevelsen af denne karma - eller opmærksomheden på denne karma - er således at opleve selve Gud. Og denne oplevelse er fuldstændig individuel idet vi alle er på det udviklingstrin vi nu er på i et givet øjeblik og har behov for den karma vi netop har behov for i samme øjeblik. Og det er så så dejligt indrettet at vi netop får lige præcis den karma vi har mest glæde af i netop dette øjeblik.

Hvordan hænger det så sammen med bøn? For mig er bøn en del af vores skabeevne. Eftersom Gud hele tiden giver os netop den karma vi har mest glæde af, så kan vi via bøn være med til at skabe det vi ønsker. Og da alt er såre godt skelner Gud ikke mellem om det vi ønsker er "godt" eller "dårligt", men giver os det vi ønsker at skabe - dog ofte på en måde der ligger langt over vores egen forståelse. Det afgørende for om vores bøn lykkes er efter min overbevisning om vi ønsker det nok og mener det ikke blot med det vi siger i vores bøn, men også med hele vores sjæl. Herudover er der så naturligvis nogle begrænsninger omkring at det vi ønsker også skal passe ind med den karma andre personer har mest glæde af, så her har forsynet en "lille" opgave.

Når en løve er sulten vil jeg mene at den "skaber" dens "succes" med at dræbe et bytte, hvilket i princippet er tilsvarende til vores bøn. Ud fra vores normale forståelse vil man måske mene at dette er en "ond" handling, men det er det jo naturligvis ikke for løven som har behov for mad. På samme måde mener jeg at en tyv eller en grådig forretningsmand med bøn (ønske, behov) kan "skabe" succes med sine ukærlige gerninger fordi det er det der er mest gavnligt for ham at opleve på dette udviklingstrin.

Som eksempel på at det vi ønsker kommer tilbage på en langt mere Guddommelig måde end vi måske kan forestille os kender jeg en person, vis far bad til at han måtte komme tæt på Gud. Faktisk sagde han at Gud var det eneste han ønskede. De næste 10 år mistede han alle sine penge, mange af sine venner og fik en smertefuld kræft som han døde af. Han fik blødgjort sit hjerte, fik styr på sit ego og døde som en mand der havde nogle meget nære (hans børn) og han fandt Gud i sit hjerte.

En anden historie jeg læste var ham der skrev Dilbert tegneserien, som i sin bog skrev at før han fik succes bad han hver dag til at han måtte blive den mest succesrige tegneserieforfatter i verden. Det blev han (jeg ved ikke om han blev mere lykkelig eller kom tættere på Gud).

Martinus beskriver at vores karma vender tilbage i forskellige "buer" der kan vare kort eller lang tid. Jeg mener ikke at jeg har læst noget om hvordan dette konkret bestemmes udover at det er noget forsynet sørger for. Jeg tænker at der findes en kosmisk lov, der afgør hvordan forsynet "vægter" karmaen og bønnen i forhold til hinanden, men det er måske ikke noget vi skal forstå på vores niveau?

Som jeg ser det kan vi via bøn skabe en stor del, men den største del af vores skabelse er nok for de fleste ubevidst, dvs vores sjæl (eller Gud?) der ved hvad vi er mætte af og som derfor via mættelsesprincippet skaber den skæbne/karma vi kosmisk set har mest glæde af.

Med kærlighed

Lars
 

Hej med jer

I sjette bind af "Livets Bog" (stk. 2383) omtaler Martinus bønnen og forudsætningerne for dens opfyldelse:

"Kan Gud da høre, når et enkelt levende væsen kalder på ham? – Kan han opleve, når et menneske igennem sin bøn henvender sig til ham? – Gud hører alle levende væseners bønner, ligegyldigt om disse forekommer i form af dødsskrig eller i form af andagtsfulde ord og sætninger. Men da Guddommen udgør hele verdensaltet, er han ikke et væsen, der sidder et eller andet sted henne, men har, uden undtagelse, sin hørelse, sit syn eller sin sanseoplevelsesevne overalt. Men da Guds sanse- og manifestationsorganer er de levende væsener i mikrokosmos og makrokosmos såvel som i mellemkosmos, er han altså i stand til at opleve overalt og under alle former og på ethvert tilværelsesplan. Hvis et menneske beder om fysisk hjælp hos et andet menneske, er denne henvendelse i virkeligheden en bøn til Gud. Hvis det samme væsen ikke kender noget fysisk medmenneske, det mener at kunne bede om hjælp, kan det ligesom Kristus bede direkte til Gud ved at påkalde ham med ordene: "Fader, du som er i himlen". Og denne bøn bliver da hørt af diskarnerede væsener, der altid omgiver de fysiske væsener som skytsengle. Og således vil der altid være væsener, enten synlige eller usynlige, igennem hvilke Guddommen hører væsenernes bønner og oplever deres lidelser og besværligheder. Om de bliver bønhørte, hvilket vil sige, om de får deres bøn opfyldt, vil altså være afhængig af, om denne opfyldelse er til absolut gavn for vedkommende væsens videre fuldkommengørelse i udviklingen. I modsat fald bliver bønnen ikke opfyldt. Gud er alvis og manifesterer ikke noget, der vil blive til skade for det bedende væsen og dermed til skade for ham selv. Men igennem bønnen overfører Guddommen kraft og styrke fra de stærkere væsener til de mindre stærke eller svage væsener, hvorved disse bliver støttet og kommer meget lettere igennem deres kriser eller genvordigheder, så de i bedste tilfælde endog med glæde kan komme igennem de mørke situationer i deres skæbne."

Venlig hilsen

Petersh

  Hej Alle.

Vil da lige tilføje et par personlige tanker omkring karmaen og 1 til 1 princippet.

Alle energier går jo i kredsløb, og Martinus beskriver symbolskt dette i forbindelse med karmaen, ved at tegne karmabuer af forskellige længder, og taler så om at nogle karmaer får man næsten øjeblikkeligt, mens andre kan være flere liv om at blive udløst.

Jeg opfatter dette sådan, at en given karma, for en enkelt definerbar handling, ikke ligger og venter isoleret, til den kan udløses på et "rigtigt" eller gavnligt tidspunkt.

  Jeg oplever det som at vi alle har en SUM af karma, ventende, og at små mængder af denne SUM, udløses i forskellige forbindelser, hvor vi kan have gavn af det.

  Vi kan altså lære mange forskellige ting i en enkelt given situation hvori vores karma udløses, f.eks kan vi som følge af et trafikuheld lære noget om smerter, noget om næstekærlighed (eller mangel på samme) via omgiverlsernes reaktioner i hændelsen, lære noget om "tålmodighed" ved måske at blive bundet til en sygeseng i måneder, lære noget om livets uforudsigelighed, via oplevelsen af ikke længere selv at have kontrollen, lære noget om vore nærmeste (ægtefælle eller anden familie) ved at opleve deres måder at takle situationen på osv.osv.

  Så selvom en handling/energiudladning vil vende tilbage til os selv i forholdet 1 til 1, så ligger denne handling ikke og venter på os som en "isoleret" mængde af energi, vi kan forvente udløst, men energien udløses derimod mange gange i småmængder, der er forbundet med småmængder af karma opbygget i andre forbindelser, så vi lærer på mange forskellige områder via en "enkelt" situation.

  Samlet set ender dette selvfølgeligt med en fuld retfærdighed, i form af at den mængde energi man selv har sendt ud, før eller senere vender tilbage til en selv, men måden og mængden er variabel, alt efter de omstændigheder vi lever i, som jo hele tiden forandres og varierer sig, og udløser/opbygger nye karmabølger konstant, for os alle.

  Sådan er min personlige opfattelse af skæbnelovens virke ihvertfald, lige på nuværende tidspunkt.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hejsa,

Der er et sjovt og interessant indlæg i det seneste kosmos af Gunnar Carlsson, som handler om hans tanker i forbindelse med et tyveri af hans cykel.

kh
Lasse