Nogen føler sig fjollede, hvis de ikke er vandt til at bede til Gud.
Det kan føles lidt dumt, som at tale til en telefonsvarer.
Martinus opfordrede alle til at bede. Ikke som i ned på knæ og foldede
hænder....men for at opbygge et personligt forhold til Gud.
Martinus har udtalt noget i retningen af: "Jeg forstår ikke at mennesker tør
at leve uden bøn." (ikke ordret)
Bøn er en direkte kommunikationsvej til den åndelige verden. Martinus fortæller
os, at alle vores bønner høres.
Bønnen er en livline til Gud. - selv dyrenes dødsskrig er en bøn som kalder englene
til hjælp i overgangen til den åndelige tilværelse efter døden.
Er du i nød og har brug for hjælp? Så har du altid bønnen. Hjælp/svar dukker op fra de mest uventede steder
når man mindst venter det. Det er min personlige erfaring.
Beder du til Gud?
Kh. Ejby
Ja det gør jeg. Men jeg glemmer tit at gøre det fordi jeg ikke rigtig fornemmer at der bliver lyttet afligevel. Men jeg tror skam på bøn.
Vh Thomas
Ja, bøn er er god venn at ha med seg. Jeg tror jeg ber hver dag, flere ganger om dagen. Det blir en vane.
Jeg har vokst op i en religiøs bevegelse hvor bøn ble praktisert daglig. Da jeg gikk ut derfra i tyverne mistet jeg også kontakt med guddommen (følte jeg). Det er først de siste årene at kontakten er gjenskapt. Guddommen og hennes hjælpere har nok hørt meg hele tiden, men jeg har ikke følt det slik.
Nå er bønnen tilbage som et fast inslag. På opfordring fra Martinus ber jeg så ofte jeg husker når jeg kjører bil. At jeg ikke skal være til sjenanse for mine medtrafikanter. Det hjælper. 
Ser eller hører jeg en sygebil, går det en bøn. Hører jeg om nogen som er syg eller i vanskeligheder, går det en bøn. Alt fra 2 ord til noen setninger.
Jeg har ingen fjender. Men man treffer noen ganger mennesker som jeg synes er vanskelige. Det er sikkert gjensidig Så her er det et stort område for bøn. Om at gøre det som er rigtig og retferdig og kærlig.
Martinus sier jo at alle bønner blir hørt. Vi har væsener rundt os som har til opgave at høre våre bønner. Om bønnen blir virkelig er en anden sag, det avhenger af hvad jeg ber om. For syge f.eks. ber jeg om at de må ha insikt, kraft og styrke til at bære sin skæbne. Det er en enklere bøn at bønhøre end at personen blir frisk. Det kan man også be om, men jeg ved jo ikke om det ligger i personens lodd.
Bøn har blitt en god kamerat som jeg blir mer og mer kænd med. Det er fortsatt meget at udforske.
Kjærlig hilsen
Oscar
Martinus beskriver nogre interessante forudsetninger for bønhørelse i LB3 754-757.
Vår henvendelse til guddommen går via to kanaler.
Den ene kanalen er vår næste, altså våre medmennesker, dyrene og mikrokosmos. Det er hovedkanalen. Vår næste er guddomens sanseredskap i den fysiske verden.
Den andre kanalen er våre skytsengler, som lever i millionstals rundt vår fysiske verden.
Normalt tænker vi på at det er skytsenglene som skal høre vår bøn og videreformidler den til guddommen for udførelse. Men, her kan vi nogre ganger tænke fejl. Hvis vårt forhold til vår næste er af en nedbrytende, kritisk og konfliktsmessig art, vil det overdøve vår uttalte bøn til guddommen, og bønen drukner i larmen som vi skaber i vårt forhold til vår næste.
almindelige Form for „Bøn" og saa Væsenets daglige Forhold til sin
Næste. Da denne sidste Form i al Almindelighed slet ikke accepteres som
et Forhold til Guddommen, er den ofte saa drastisk larmende, bloddryppende
og nedbrydende, at den førstnævnte Form for Henvendelse til
Guddommen, hvilket altsaa vil sige Væsenets mundtlige Bøn til Forsynet,
helt fortaber sig i eller overdøves af dette mentale Jordskælv. Og den
bedende faar tilsyneladende intet Svar paa denne hans Bøn.
En hjælpende faktor i bønhørelsen er derfor at bestrebe seg på et harmonisk og kærlig forhold til sin næste.
Det er altså ingen mening i at rope om bønhørelse og måske til og med bebrejde guddommen for manglende bønhørelse, når det er vårt forhold til vår næste som står i vejen for bønhørelsen.
Det var for meg en ny infaldsvinkel til bønhørelsen!
Kjærlig hilsen
Oscar
Hej
Bøn er noget af det jeg har mindst fidus til i kosmologien. Jeg oplever ikke den store effekt af bønner, og karmaloven kan man vel ikke løbe fra, uanset hvor meget man beder. Martinus brugte ofte bønnen, men kan man virkelig forestille sig, at han ville have fået en mørk skæbne, hvis han ikke havde bedt til Gud? Kan man forestille sig, at Gud ville hive ham op igen, inden hans mission blev fuldført, fordi han glemte at bede i en bestemt situation?
Jeg har i en enkelt situation bedt om, at det projekt jeg nu skulle i gang med ikke ville blive til skade for andre - det havde ikke den ønskede effekt. 
Dette burde ellers være den ultimative bøn - at man beder om, at man ikke må være andre til gene.
Hej Svend
Jeg kan på en måde forstå hvad du mener. Hvorfor be om min skæbne ligevel er givet?
Til det tænker jeg nogre ting.
Selv om skæbnen er givet, kan det vær bra at be om, at man kan bære sin skæbne på en bra måde. At man får insikt, forståelse og kraft til at bære skæbnen. En sådan bøn er ikke vanskelig for forsynet at virkeliggøre.
Man kan også be om at skæbnen ændres. Nogre ganger sker det, andre ganger ikke. En slik bøn er litt vanskerligere for forsynet at virkeliggøre.
Så til en helt anden bøn. Det er ikke kun skæbnen som styrer retningen i våre liv, men også våre ønsker og begær. Så på dette felt kan bøn spille en rolle for at gøre våre ønsker kænd for forsynet.
Kjærlig hilsen
Oscar
Synes heller ikke jeg har haft den store sucess med det. Jeg synes dog mine bønner er beskedne og uselviske. Måske skyldes det det nogle af de årsager Oscar beskriver at jeg ikke bliver hørt. Måske bliver jeg hørt uden at vide det. Man skal nok være vågen og lægge mærke til små ændringer og muligheder.
Efterhånden beder jeg dog mere for andre end mig selv, måske de så kan få gavn af det.
VH Thomas
Hej Oscar og Tomasino.
Tak for svarene.
Jeg tror, at vi altid bliver hørt - hele tiden, uanset om vi beder eller ej. Forsynet kender jo vores tanker og ønsker i forvejen. Det står der vist også i Bibelen, at man skal bede fadervor, for faderen kender allerede vore ønsker i forvejen, derfor behøver vi ikke absolut at formulere vore ønsker, men kan "nøjes" med fadervor - jamen hvorfor så egentlig bede i det hele taget?
Vi kan bede om, at vi må tackle vores skæbne bedre. Men hvis det nu er vores skæbne, at vi netop ikke skal kunne tackle denne skæbne, så vil bønnen vel ikke blive hørt, for så er den ikke til vort eget bedste. Vi kan bede om, at faderens og ikke vores vilje skal ske fyldest, men sådan sker det jo også i forvejen.
Hej med jer
Bønner rettet mod gud er jo tanker og ønsker i stråleformig materie. Det er denne stråleformige materie, som åndelige væsners organismer er opbygget af, og det den denne materierietype, som de kommunikerer ved hjælp af. Så hvis man ønsker at komme i kontakt med den slags højere udviklede væsner, og hvis de er i stand til at efterkomme ens ønske om hjælp, er det vel meget naturligt netop at gøre det med tanker og ønsker i form af det, man kalder bøn.
Eftersom disse væsner jo lever for at tjene andre i uselviskhedens navn, må man vel også formode, at faktisk gerne vil hjælpe, hvor det er dem muligt. Samtidig ved vi jo også fra Martinus' analyser, at den stråleformige materie gennemtrænger og dirigerer den fysiske materie. Det er den stråleformige materie, der skaber bevægelse og forandring.
Så jeg sætter gerne min lid til bønnen, som jeg ofte har oplevet er blevet hørt. Det er muligt, at jeg endnu ikke "taler flydende stråleformig materie", men jeg øver mig gerne, da jeg synes logikken i analyserne taler for det. 
Venlig hilsen
Petersh
Vi kan bede om, at vi må tackle vores skæbne bedre. Men hvis det nu er vores skæbne, at vi netop ikke skal kunne tackle denne skæbne, så vil bønnen vel ikke blive hørt, for så er den ikke til vort eget bedste. Vi kan bede om, at faderens og ikke vores vilje skal ske fyldest, men sådan sker det jo også i forvejen.
Hej Svend,
Skæbnen er ikke noget statisk, men noget man påvirker hele tiden ved at udløse nye årsager. Hvis man beder en bøn, så udløser man nogle andre årsager, end hvis man lader være med at bede.
Derfor kan man også med bønnen være med til at påvirke skæbnen.
Mht at gå imod Guds vilje, så er man nødt til at se på det fra flere perspektiver. Det helt overordnede perspektiv kan man aldrig gå imod Guds vilje, for uanset hvad man gør, er det Guds vilje. Men så er der det lokale perspektiv. Der kan man godt gå imod Guds vilje, hvis man fx. godt ved, at man skal tage sine forholdsregler i forskellige situationer, men man tænker: "det går nok", så begår man "intelligensbrud", man handler ikke ud fra den viden man faktisk har - og dermed går man mod Guds vilje - lokalt set.
Bønnen er bl.a. et redskab til sådanne situationer, til "ikke at falde i søvn", men være årvågen. Bønnen er også et redskab, der kan hjælpe en med at fastholde fokus på Gud. Når man beder påvirker man de centre i hjernen, der skal bære den kosmiske bevidsthed. Når man først har kosmisk bevidsthed, har man hele tiden fokus på Gud.
Endelig kan man bede simpelthen, fordi man oplever glæde ved det, fordi man oplever Gud som et realistisk alkærligt, alvidende og almægtigt væsen, som man elsker højt, og som man derfor gerne vil tale med og rette sin taknemmelighed til.
Bønnen er ifølge Martinus den største magiske kraft i universet, en gave som Gud giver til alle. Så må man så selv om, man vil bruge den eller ikke.
Gennem bønnen arbejder vi selv bevidst med på vores egen udvikling.
Forskellen på bare at tænke noget, og så at tænke noget med fokus på Gud, er vel netop den, at med fokus på Gud har vi det sunde fokus, der er nødvendig for at elske sin næste som sig selv. Eftersom Gud er kærlighedens kilde, er det vel også meget logisk, at det er der, det er bedst at fokusere, hvis man ønsker at være så kærlig som mulig.
kh
Jan
Skriv et svar