Det er to begreper som vi har blitt vant til å bruke, og vi bruker dem litt om hverandre: "Det Tredje Testamentet" og "Martinus Kosmologi".
For min del bruker jeg begrepet Kosmologi når jeg snakker om Martinus verdensbillede. Jeg snakker om Det Tredje Testamente når jeg snakker om bøgerne.
Jeg synes det er vanskelig at bruge begrepet Det Tredje Testamente når jeg snakker om verdensbilledet.
Det er litt det samme som når man snakker om Nye Testamentet og Kristendom. Kristendom er verdensbilledet, Nye Testamentet er bøgerne som bekriver dette verdensbillede. Jeg ser en parallell i brug av terminologi her.
Mitt poeng: vi kan bruge begge begreper.
Hvad mener dere? 
Oscar
Hej Oscar,
Jeg har samme opfattelse som dig. Det Tredje Testemante er primært bøgerne og kosmologien er verdensbilledet. Ofte skifter jeg dog Martinus Kosmologi ud med Martinus verdensbillede. Jeg synes at det giver god mening ud fra samme argument som du skriver.
kh
Lasse
Hej Oscar!
Jeg har samme opfattelse, som du, at "Det Tredie Testamente" er alt det, Martinus har skrevet, og at kosmologien eller åndsvidenskaben, som jeg mener, at Martinus selv kaldte sit verdensbillede, er analyserne og disse omsat i praksis.
Kærlig hilsen
Christina B. 
Hej Oscar
Sådan opfatter jeg også de to begreber. Man kan vel sige, at "Det tredje testamente" er den pakke, som indeholder kosmologien/åndsvidenskaben/den hellige ånd. Men det er lidt et definitionsspørgsmål, og jeg ved, at der er mennesker inden for Sagen, der kan argumentere engageret for, at det primært er betegnelsen "Det tredje testamente", man bør benytte.
Ordet "testamente" har for mange en smag af noget oldschool-religiøst, som kan virke skræmmende på nogle, der har taget godt og grundigt afsked med trosreligionerne. Derfor kan jeg også bedst lide at benytte forskellige betegnelser, så kosmologien ikke kommer til at smage for meget af dogme-terminologi.
For nogle er selve "kristendomselementet" i kosmologien noget, som de bruger lang tid på at finde sig til rette med, efter at de har stiftet bekendtskab med Martinus' værker. Og der er ingen grund til at lade sig støde bort fra Martinus' logiske analyser, blot fordi man ikke kan lide smagen af et enkelt ord. Den kan man heldigvis vænne sig til... 
Venlig hilsen
Petersh