Hej Søren

Du skriver meget om næstekærlighed og moral, men jeg savner i forlængelse heraf lidt hjertevarme og forståelse for os arme syndere, der efter bedste evne repræsenterer eller har repræsenteret MI. 
    Debatlæsere der ikke kender dig bedre, ku let få indtryk af en underliggende strøm af utilfredshed eller frustration over tingenes tilstand.  Og det er synd og skam, når du grundlæggende er tilfreds og endda hylder upartiskhed.  Men lad mig prøve at hjælpe blot på et enkelt punkt.

Du savner ovenfor en række citater, som du (så vidt jeg forstår) mener er røget ud af Samarbejdsstrukturen fra udgave 1992 til udgave 2003.  Jeg kan godt forstå, hvis enkelte citater ikke er ligetil at genfinde.  Men her må du huske, at det jo er en ny revideret udgave vi lavede.  Efter mere end 10 år var der behov for en opdatering af teksten, fx omkring organisering og økonomi.  Der var osse registreret visse småfejl og unøjagtigheder i den gamle udgave, ligesom læserreaktioner havde peget på behovet for en præcisering af visse afsnit og udsagn, som havde givet anledning til spørgsmål og fortolkningsproblemer.  Derfor er flere citater uddybet eller nuanceret og/eller flyttet til et 2. afsnit (jf. det nye forord, herunder afsnit 0.4 "Principper for redigering af Samarbejdsstrukturen" samt 0.5 "Forord til Samarbejdsstrukturens 2. udgave 2003").
    Se venligst mine henvisninger nedenfor til hvor i Samarbejdsstrukturen 2003, du kan finde de 6 konkrete citater.

Jeg ønsker ikke at gå i polemik med dig, Søren, men fik bare lyst til denne kommentar, som forhåbentlig kan bidrage konstruktivt.

KH
Henrik

PS
Hvordan kan det egl. være at du skriver titlerne på dine emner eller tråde med store bogstaver, hvor andre blot bruger alm. skrift? 

"Bestyrelsen har jo egentlig kun at lave tingene efter analyserne."
(Denne kan jeg hverken finde i ny eller gammel udg.)

"Der er ikke noget højere end alkærligheden og den må komme til syne i alle foretagender"
(Denne kan jeg hverken finde i ny eller gammel udg.)

"... det er mennesker, der dyrker moral. Det er ikke forretning, de dyrker."
Se nederst afsnit 9.2 "Grupper" (uændret tekst, stod under Udvalg i gl. udg.)

"Vi skal huske på, at det, som er pengespørgsmål og lønspørgsmål alle andre steder, det er moralspørgsmål hos os."
Se afsnit 3.3 "Moralen er det vigtigste" (uændret tekst, uændret placering)

"Det er min mening, at bøgerne skal være så billige, som det overhovedet kan lade sig gøre. Der skal ikke tjenes penge på det, men selvfølgelig skal det gå rundt".
Se afsnit 14.6 "Priser" (uændret tekst, uændret placering)
(Straks efter er M iøvrigt citeret for:  "Jeg tror nu heller ikke, det er så godt, hvis de er for billige. Så tror folk ikke, de er noget værd.")

Kære Henrik
Du har min varmeste sympati.  Alle gør så godt de kan. Dette er jo del af en længere debat, og mine tanker er skrevet som led i denne. Jeg vil i øvrigt forsøge at uddybe det med at holde person og sag adskilt, for det tror jeg at man kan.

Alle mennesker må anvende de indtryk de får, jeg kender mest til mine egne indtryk…

Nu kan jeg jo ikke vide hvad du mener at vide om mig. Jeg er tilfreds med livet og menneskene, livet er Gud og alt er såre godt. 
Men det betyder jo ikke at det hele er godt nok… Martinus har ikke skrevet analyserne for at udviklingen skal stagnere. Det hele er på vej mod en større fuldkommenhed, og den sker ikke af sig selv hvilket du så et eksempel på med den nye udstilling som du besøgte i Sindal.

Min tråd handler om den egentlige problemstilling under copyright diskussionen.

Det er denne problemstilling som stadig afventer sin (officielle) løsning – nu 25 år efter Martinus bortgang så eksistensen af Martinus værk kan gøres tilgængeligt for offentligheden i harmoni med Martinus sidste store beslutning; at det altså sker under navnet Det Tredie Testamente – hvilket jo selvfølgelig har konsekvenser for informationen om dette værk. Martinus har ikke i blinde skrevet dette navn øverst på alle sine bøger og anbragt Kristus symbolet på forsiden.

Jeg mener, at copyright diskussionen er én måde at undgå de nødvendige analyser af denne altafgørende problemstilling. En anden er at lede samtalen hen på personlige forhold. Jeg skriver det fordi jeg har set det ske og også fået fortalt så mange eksempler på dette. Og da dette er ”sten på vejen” vil jeg lige anvende lidt tid på at analysere denne sten også, så vi kan komme videre:

Om at adskille sag og person
Det er temmelig besværligt at analysere hvad andre mennesker har for følelser og motiver bag det de gør. Specielt da mennesker har en tilbøjelighed til at ville se det i andre som de ikke vil se i sig selv - projektion. Der kræves jo et fuldstændigt spejlblank sind – ja en kosmisk udrenset bevidsthed – for altid at vide sig sikker her. Så sikker er ikke jeg, og jeg foreslår at man holder sig til at  analysere, thi ellers vil man altid kunne påstå et og andet om andre mennesker for på den måde at undgå at forholde sig til den konkrete sag, altså det de siger i et sags-spørgsmål.

Hvis argumenter som: ”Du er utilfreds” eller ”Du er sur”, skal hindre en fri samtale om et vigtigt emne, er det jo på bekostning af emnet (der findes jo ingen grænse for anvendelse af et sådan skinargument for på denne måde at bevæge sig uden om ”den varme grød”…)

Hvis man skal nå frem til et virkeligt organisk samarbejde af frie mennesker må det være baseret på at de har samme indre mål og stræben. Målet kan forene. Det er ”facittet” eller ledestjernen, som alle detaljer helst skal pege frem imod. Og med alle de konkrete praktiske forhold, der skal ordnes på vejen, ser jeg ikke andre midler end analyse som måden at undersøge hver detalje for sig, om de nu går mod dette mål eller ikke …

Vores højeste formål er praktisk udfoldelse af næstekærlighed i alle forhold i livet. Midlet (i denne sag) her er lysten til at hjælpe Martinus værk så det bevares originalt, oversættes og kommer ud til offentligheden på den rigtige måde. Her har vi et fælles fokus

Vi kan fokusere på sagen og vores analyser af de forskellige udfordringer og dermed adskille fra alle personlige sym- og antipatier. I øvrigt er det jo lettere at vise venskab overfor alle, (og ikke blive sur), når man ved at alle skal være præcis som de er, ja at de jo ikke kan andet. Vi skal jo også træne os sig i praktisk næstekærlighed.

Vi havner her i analysen af Martinus ord: ” det er vigtigt, at vi er venner” og ”denne sag er større end venskab..”. Citaterne bliver kun i strid med kærlighedsloven der hvor det ene citat anvendes og det andet udelukkes. Tilsammen går de op i den højeste analyse; alkærligheden; som kan formuleres således: ”Du skal elske din Gud over alting og din næste som dig selv”. Gud er helhedens og ”din næste” er de mange gudesønner – Guddommens krop og fysiske ansigt.

Vi skal altså elske vor næste i harmoni med Guds plan og hensigt, hvilket jo fx betyder, at vi ikke altid skal stryge denne næste efter hårene og være tossegode, der hvor han ikke ved sit eget og helhedens bedste.

Det er kun godt at analysere, hvordan skal man ellers finde vejen med så tilsyneladende modsatte meninger. Du nævner ikke noget om hvorfor man tilsyneladende har ændret i hele lovgrundlaget, og formålsparagraffen der ikke måtte ændres, den er jo i al fald ikke med i Strukturbogen som påstås at indeholde dette på side 38 hvor der i den nyeste strukturbog står "Instituttets love".

https://www.martinusforum.dk/forum/http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=14900#p14900
http://www.martinus-on-tour.info/1.php?id=5&page1=Martinus%20Institut&sprog=da

Godt at vi alle er enige om dette. Citatet viser, at den virkelige ”struktur” er næstekærligheden.

Nej, det er jo et af de mange citater, der ikke er medtaget i Strukturbogen. Det er vel logisk at jeg undrer mig over at bestyrelsen selv vælger ikke at have dette med i sit udvalg. (I Hennings Laugs nummerering af de mange udskrifter fra Martinus side står den under bogstav ”O”.)

Nej. Dette citat er ikke med heller, ligesom så mange andre. Der er altså tale om en tendens mht. hvad der er medtaget og hvad der ikke er medtaget i Strukturbogen. (Citatet er kategoriseret som ”H 10” af Henning Laug.) Som et andet ex sidder jeg her med Martinus artikel ”Kristusprincippet” foran mig. Der står fx om sagen: ”Den har ingen indmeldelse og ingen udmeldelse, ingen kan meldes ind og ingen kan smides ud.” (Kosmos 8/91 s.143). Er det citat med i den nye strukturbog?

Ja, og hvad er konsekvensen af disse to citater? Kan man anvende dem som argument for at afkræve afgifter af de selv samme frivillige hjælpere, der ulønnet giver sig i lag med at informere om Det Tredie Testamente og alkærlighedens videnskab?

Her ses det også tydeligt at vi ikke kommer ude om grundige analyser af spørgsmålet. Man kan jo fx undersøge hvornår og i hvilken sammenhæng det ene citat fremkommer og hvornår det andet fremkommer. Det skriver jeg fordi jeg (og andre) har opdaget at nogle kommentarer der er fremkommet i en lokal situation, sidenhen anvendes som en generel regel. Men blot man er enige om det kærlige formål, skal det nok lykkes at blive enige om det bedste at gøre.

Quote:

PS
Hvordan kan det egl. være at du skriver titlerne på dine emner eller tråde med store bogstaver, hvor andre blot bruger alm. skrift? 

Jeg har skrevet nogle overskrifter med stort fordi jeg synes de er vigtigere end som så. Altså at det er emner, der er helt afgørende for denne sag; fx om man må informere frit eller ikke, om denne sag er baseret på den og den verdslige lov eller næstekærlighed, og om man på MI følger Martinus egne retningslinjer, eller måske har ændret i disse. Vigtige – men altså stadigt officielt uafklarede – spørgsmål.

Kærligst Søren 

Ps.

Martinus udtaler om denne sag at ”Det er frivilligt alt sammen. Der er ikke anden vej.”.

”… vejen til udvikling af al intellektualitet og kultur går igennem frihed til at tænke, frihed til at kritisere, hvilket vil sige påvise mangler eller fejl, frihed til at fremsætte ideer og forestillinger, der ikke akkurat ligger inden for den autoriserede horisont, eller det der er blevet officiel skik og brug…” Fra Bog 12, ”Vejen til indvielse” Gavekultur kap. 6 s.173. (Med andre ord; åndelig videnskab handler ikke om at snakke hinanden efter munden)

14.3: ”Denne opvoksende, videnskabeligt og dermed ”sandhedskærligt” indstillede ungdom vil forlange virkelig videnskabelig begrundelse for absolut alt.”

14.4: ”Fremtiden må hvile på videnskab, videnskab og atter videnskab i alle foreteelser.”

14.21: ”Over for kendsgerningen må og skal alt kapitulere. Thi kendsgerningen er sandheden. Og sandheden er vejen til livet. At tilsløre kendsgerningen vil således være det samme som at spærre væsenernes vandring imod lyset.” Alle tre citater er fra: ”Omkring min skabelse af Livets Bog”

Hej Søren

Martinus' værker var altså offentligt tilgængelige for mig, da jeg havde brug for dem i mit liv. Jeg kunne endda låne dem på mit lokale bibliotek, eller jeg kunne købe den hos min boghandler. Og sidst jeg kiggede efter, stod der sørme også "Det Tredie Testamente" med store typer på forsiden af bøgerne, så man kan vel næppe påstå, at det er en oplysning, der er skjult eller hemmeligholdt for den søgende.

Men at Det Tredie Testamente er tilgængeligt for offentligheden, er jo ikke ensbetydende med, at offentligheden er modtagelig over for Martinus' verdensbillede - det kræver udvikling, og her er det ikke tilstrækkeligt med undervisning eller information.

Du kan jo ikke sælge vand til en mand, der ikker er tørstig. Du kan ikke sælge kryds-og-tværs-blade til en mand, der ikke kender alfabetet. Og du kan ikke overbevise andre om, at du ved, hvor løsningen på livsmysteriet skal findes, hvis ikke vedkommende søger eller er i stand til at forstå denne løsning.

Med andre ord: Vi kan ikke omvende verden. Men vi kan prøve at forstå verden. Og hvis vi vil yde vort bidrag til skabelsen af den højeste væremåde her på jorden, så er vi nødt til at "frelse" os selv. Nu kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv - men for mit eget vedkommende venter her rigeligt med arbejdsopgaver, så jeg kommer i hvert fald ikke til at kede mig i de kommende par inkarnationer .

De venligste hilsner

Petersh

Det var jo herligt – for dig. På mit bibliotek var disse bøger ikke at finde, jeg har senere fået fortalt at de mange steder står i depotet i kælderen, men man spøger jo ikke efter bøger som man ikke kender til.

Dit argument kan jo anvendes af alle interesserede i denne sag. Alle kan sige; jeg har fundet værket, ergo er det tilgængeligt…
Selvom alle turister i Køge har fundet vej dertil, kan man ikke konkludere, at alle der vil til Køge selv kan finde vej på egen hånd, og man kan slet ikke konkludere at de mennesker som i virkeligheden har behov for at besøge Køge, men som ikke ved at det de søger findes i Køge, (eller måske endda slet ikke ved at Køge findes …) nok skal opdage det af sig selv, og endda selv finde vej.

Tænk hvis udviklingens pionerer havde lænet sig op ad sådanne argumenter gennem tiden. Tænk hvis folkeskolens pionerer havde sagt; jeg er jo selv belæst, så det kan enhver bondesøn blive - hvis han altså bare vil… Tænk hvis Martin Luther havde slået sig til tåls med at han kunne latin og derfor selv kunne læse Bibelen i modsætning til alle almindelige mennesker i hans samtid...
Tænk hvis E.G.Larson havde slået sig tilfreds med al den viden han fik forærende af Martinus. I stedet følte han jo taknemmelighed og gav stafetten videre gennem undervisning, opstart af feriebyen i Klint, informationsmateriale (fx et kursus: ”Åndsvidenskab for hvermand”) og ved anden omsorg for sagen. Her var ikke nogen ”de skal nok finde det selv hvis de altså er parat til at forstå dette høje emne ligesom jeg” holdning. Dette var "Åndsvidenskab for hvermand".

Den praktiske næstekærlighed er ingen tilbagelænet tilværelse, men et ønske om at hjælpe andre frem til de samme gaver som livet har givet en selv. Kredsløbsprincippet gælder overalt i livet, og vandet finder vej udenom alle hindringer …

Nej ikke for den, der har fundet vej ned i Bibliotekets kælder eller frem til rette hylde hos den rette boghandler. Men selv der får han et problem. Han står overfor 43 bøger, og mange af dem ret tykke. Hvad handler dette om? Der er ingen information vedhæftet dette mammutværk som han ikke vidste fandtes. Ingen svar på hans spørgsmål; er dette Bibelens fortsættelse, eller er det kostvejledning (han står nu med ”den ideelle føde” i hænderne.) Hvorfor ikke hjælpe ham og give ham en kort introduktion med en oversigt over værket så han kan danne sig et overblik. Eller skal han først læse tusindvis af sider?

Og hvis han undersøger om og hvor, der findes undervisning i ”Det Tredie Testamente”. Hvad sker der så? I mange år har dette ord fx slet ikke været nævnt .. i undervisningsprogrammer for MI. Selv i år – i år 26 år efter Martinus bortgang finder du ikke et eneste foredrag i sommerprogrammet for Klint med denne titel…

Du har fuldstændig ret. Det er ifølge Martinus kun en tredje del af verdens befolkning … som nu begynder at blive modne for analyserne. (Læs Martinus citeret i Kosmos nr. 19 1969). Resten skal ifølge Martinus modnes gennem flere krige og lidelser.
Det er netop derfor det er vigtigt at skelne mellem information og undervisning.: Information er en neutral præcis beskrivelse af værket og hvad det indeholder af nye teorier og påstande. Enhver kan forholde sig til dette. En sådan information bør være tilgængelig for alle humane mennesker.

Vha. denne information opdager det modtagelige menneske at bøgerne findes og hvad de hedder og det får information om hvordan det frit kan forske selv, alene eller sammen med andre interesserede og hvor der findes undervisning.

Jeg selv havde ikke formuleret dette spørgsmål til mig selv: hvor er livsmysteriets løsning? Jeg var tørstig uden at vide det. Og hvordan forholdt Martinus sig til denne uvidenhed? Lod han os i stikken? Nej, tværtimod anvendte han hele sit liv på at nedtransformere den højeste viden til analyser så enkle som et jeg, en skabelsesevne og en skabt bevidsthed/organisme, reinkarnation, skæbnelov og alkærlighed. Det var hans opgave, men han lod sig ikke nøjes med det. Analyserne blev endnu mere tilgængelige gennem hans mange hjælpere gennem tiden, ja de kom helt ned til ”hvermand”…

Mao er det ikke vores opgave at sortere folk fra og sige at de ikke er modtagelige. Det er folks egen opgave i mødet med informationen. Og det lykkes kun i den grad informationen er ren og klar i beskrivelsen af dette. Hvis den fx kalder værket for noget andet, end det hedder og beskriver det på en partisk måde, ja så tiltrækker man jo kun mennesker der søger denne vinkling. Altså mennesker der ikke søger dette værk for det som det er: videnskaben om alkærligheden.

Ja, det er jo rigtigt nok. Og i denne proces har vi fået et redskab, en viden om at vi faktisk kun kan ”frelse os selv” ved at tage vort ansvar for næstens ve og vel.
Udviklingen er en tynd sti gennem buskadset og mange vildveje lokker den søgende på afveje. Historien har mange eksempler. Jesus fandt det engang nødvendigt at tale hårdt til farisæerne:
”Ve eder i lovkyndige, thi I har taget kundskapens nøgler, selv ere i ikke gået derind, og dem som ville gå derind har i forhindret.”

Livet skaber igen og igen manende eksempler til efterfølgelse og advarsel. De findes mange måder at hindre andre adgang til kundskaben. Men den næstekærlige væremåde er ingen sådan afvej – og ikke heller neutral information om at dette værk findes.

Det er klart. Der findes mange måder at tjene sin næste. En af dem er jo at gøre den højeste viden, frugterne af Martinus arbejde, tilgængelig for sin næste. Og en sådan opgave er jo speciel idet den kun kan varetages af mennesker der er indsatte i dette værk.

Kærligst tilbage,

Søren

Hej Søren

Det var sørme en længere smøre, du der fik skrevet - jeg beundrer din entusiasme ved tasterne. Grundlæggende er jeg jo slet ikke uenig i (det meste af) det, du skriver. Det er jo de samme værker og sandheder, der interesserer os, og jeg vil ikke mistænke hverken dig eller mig for at læse Det Tredie Testamente, som en vis herre læser en vis bog .

Det vigtigste er vel, at vi er enige om målet - så betyder tempoet mindre, for det skal Forsynet nok sørge for at regulere, så tingene sker i lige præcis den rækkefølge og på det tidspunkt, tingene skal ske.

Gode søndagshilsner her fra Århus

Petersh

I Sverige använder sig försynen av människor och deras handlingar för att prickar in den rätta tidpunkten för när tingen skall ske - hur gör den i Danmark?

/undrar cogito

Lige præcis. Så eftersom jeg er et menneske og dermed et af Forsynet anvendt redskab, synes jeg, at du og Søren burde lytte til, hvad jeg siger i denne sammenhæng...

Nej, spøg til side. Vi bidrager jo ALLE med det, VI finder rigtig, evner og får lov til - Søren med sit, og jeg med mit. Og i den sidste ende går ligningen op til alles tilfredshed - også svenskens, selvom man sommetider kan tvivle .

vh. Petersh

Ja petersh, då är väl allt meget godt?

Förresten höll Martinus själv högt tempo och använde "nymodigheter" i sin kommunikation - ja i själva högsta analysen!

Visste du att uttrycket "såre godt" var en nymodighet som introducerades 1931 i den danska bibeln? Och genast snappade Martinus upp det.

"see det var saare godt] hentyder til 1 Mos 1,31: »Og Gud saae alt det han havde giort, og see, det var meget godt« (GT-1740). Udtrykket »saare godt« forekommer ikke i nogen af de officielle bibler fra 1550 til 1740 (første gang er i den autoriserede oversættelse af GT fra 1931)"

Vad står det förresten på menyn i Klints cafeteria? "Allt är meget godt!" eller ?

/cogito

Hej Gogito

Hvad er det du får for ingenting og kan give bort for ingenting ? hvad vi har læst er noget som andre har fået for ingen-
ting og givet bort for ingenting, men det kan vi ikke give bort for ingenting - intuitione/helligånden skal åbnes i hver enkelt
af os og gives bort for ingenting - men det vi får gennem andres oplevelser kan vi ikke give bort for ingenting - slet ikke når
det er fortalt os - hvad vi "gjør" i Danmark sammen med Gøteborg kan du se i Sindal - men det kan ikke gives bort for ingen-
ting for de har ikke noget nyt - men kun en udlæggelse af hvad andre har givet for ingenting - Hvis du forstår hvad jeg mener
he he.

Mvh
lars

Nej Lars, jag förstår inte riktigt vad eller hur du menar.

Kan du exemplifierar med  f ex en bok eller ett föredrag av Ole Therkelsen vad du menar?

Eller kanske har du själv hållit föredrag där du har gjort någon "udlæggelse af hvad andre har givet for ingenting" ?

he he tillbaks,
/cogito

Hej Cogito

Ja jeg behøver da ikke benytte andre end Jesus eller Martinus, det de fortæller os, får vi gennem læsning ikke gennem
intuitionen/helligånd det fik de - det "gjør" ikke du eller mig kan  give det til andre som om vi  har oplevet det selv,
men det har de - hvis vi giver det videre er det vigtigt at vi beretter hvad vi selv har oplevet og hvad vi har læst os til -
det vi ikke har oplevet selv må vi forlange betaling  som martinus fremlægger det - det vi får gennem helligånd kan vi
give bort frit da vi fik for ingenting.

nb. Når jeg feks læser Ole Therkelsen får jeg da ikke noget nyt - altsammen er noget han har læst sig til, det er ikke kritik
af Ole og tror da heller ikke han giver det væk for ingenting (copyright).

mvh
lars

Intressant resonemag, Lars!

Men det finns ett sakfel i vad du skriver när du sammanför Jesus och Martinus. Jesus har som bekant inte skrivit något:

Vad Jesus "fortaeller" oss är oss bekant via f ex vad Johannes skriver. Det är evangelieförfattarna som genom intuition berättar om vad Jesus sagd och gjord. Jämför f ex berättelsen om Jesus tankar i örtagården, där han var helt ensam. Hur skall evangelieförfattare veta om vad Jesus tänke och kände då - om inte genom intuition - eller var det egna fria fantasier, för ögonvittne kan de ju inte ha varit.

Skall evangelieförfattarna ta betalt för Nya Testamentet?
1) Nej - om de har fått det via intuition.
2) Ja eller Nej - om de har hittat på det själv?
3) annat?

Förresten, när du läser och förstår denna text jag skriver här - upplever du den eller läser du den? Vad är skillnaden? Hur gör du för att få mening i de små svarta pixlarna på skärmen som du ser här med ögonen? Är det "mina" tankar du läser eller är det "dina" tankar som du skapar av de små svarta tecknen?

/cogito

/cogito

Cogito

Først er det jo dine tanker som jeg læser, om du har dem fra dig selv eller faderen i dig ved jeg ikke, helligånden
det kommer jo an på om du er åben for den - men helt sikkeret er det ikke noget du har fået uden inspiration
fra de hellige bøger. Jesus siger vi skal aflevere tiende, det er så den måde man kan vælge at fortsætte på eller
man kan gå over i den nye model som Martinus anbefaler, underlader man sig begge modeller er man efter min
mening på Herrens mark.

heldigvis fik vi flere personers opfattelse af Jesus og det har nok været deres egne - de er forskellige men heldigvis
tæt på hinadens alligevel. Johannes fik fo hans egen åbenbaring som han nedskrev på hans måde - martinus fik
jo hans åbenbaringer - som han fortalte om i artikler, foredrag samt bøgerne som han jo nedskrev pr. automatik.

Vi er alle nød til at vælge vores vej til forståelse af teksterne - men at give det væk for ingenting kan vi godt gøre
hvis vi selv har betalt for materialet ført - men rive det væk for dernæst at give det bort som om man selv har skrevet
det er tyveri !

mvh
lars 

Du väcker ju en förfärlig tanke-konsekvens, Lars!

Har informationen om Martinus symboler och böcker då blivit tjuv-gods? Hur kunde det hända - att några tjuvar så enkelt kan förvandlar mig till en brottsling när jag laddar ned Martinus-informationen på min dator!?!

Det blir en stund extra i skärselden!

Kan jag inte gottgöra copyright-innehavaren genom att sätta in en lågom summa för utnyttjandet av informationen, så att de får pengar till att framställa information? Finns det ett postgironummer?

Men min vistelse här på forumet gäller en annan sak, den om Martinus möjligen har använd ordet "talisman" istället för "talsmand" någonstans. Vet du något om detta?

/cogito

Hej cogito

ikke sikker jeg helt forstår dig -  mener godt vi kan vise tingene til andre .eks i samarbejdsstruktur somewhere siger
martinus at man kan kopier noget i undervisningssammenhæng men samle det ind bagefter

Når jeg mener det er tyveri er det fordi nogen skal betale for udgifterne til materiale - det hænger heller ikke
sammen med martinus`s øvrige tanker som feks arbejstimer kvittering som betaling for hvilken som helt ydelse
dette forhindre vel samtidig ikke gave princippet.

Hvordan slut facittet bliver her ved jeg ikke, men iøjeblikket kan man se overskrifter og dele af tekster ved online aviser
og jeg mener da MI følger verden på dette punkt  - men at forvente andre betaler for min undervisning ønsker jeg ikke
og det bliver jo heller ikke fremtiden.

Skærsilden uha - jeg førsøger ikke at dømme - men prøver at gøre det rigtige he he
hvis du mener jeg er på afveje er du da velkommen til at rette mig ind - he he.

mvh
lars

Petersh wrote:

Hej Søren
Det var sørme en længere smøre, du der fik skrevet - jeg beundrer din entusiasme ved tasterne. Grundlæggende er jeg jo slet ikke uenig i (det meste af) det, du skriver. Det er jo de samme værker og sandheder, der interesserer os, og jeg vil ikke mistænke hverken dig eller mig for at læse Det Tredie Testamente, som en vis herre læser en vis bog .

Kære Peter
Jeg ser at du overhovedet ikke går ind i nogen som helst analyser i det du der skrev som svar. Det bestemmer du selv, men da vi jo befinder os på et samtaleforum om Martinus værk, og da dette er helt centrale spørgsmål for hvordan man skal forholde sig til dette værk, så tillad mig at spørge dig hvorfor?

Du skriver så, at vi er enige om målet. Det vil vise sig. Men ikke via enighed om ordene i sig selv. Vi er jo enige i vores begejstring for DTT og ligeledes enige om ordet ”kærlighed”. (Men det er vi jo ikke ene om. Menneskene har myrdet og lemlæstet hinanden gennem tusinder af år mens de højtideligt erklærede sig enige om kristendommen og det højeste bud)

Altså ved jeg ikke hvad det er vi er enige eller uenige i, altså hvad du lægger i dette ord. Analysen er ikke begyndt så at sige.
Indebærer kærligheden fx, at man forholder sig passivt til sin omverden, selv der hvor den går den helt gale vej (ja eventuelt direkte mod en afgrund) uden at man behøver blande sig?

Dernæst så jeg at Cogito studsede over den samme detalje som jeg:

Heraf følger naturligvis spørgsmålet: Hvordan skal forsynet gøre det?

-Hvordan skal forsynet fx sikre at der informeres om Det Tredie Testamente og skabes en international skole på Klint med undervisning i dette værk?
-Hvordan skal forsynet sikre at der undervises i DTT i overensstemmelse med ånden og kærligheden i værket?
-Hvordan skal forsynet opfylde de mange andre visioner Martinus havde med arbejdet omkring MI og Klint, de mål som Martinus utvetydig har udstukket i lovene for MI: http://www.martinus-on-tour.info/1.php?id=5&page1=Martinus%20Institut&sprog=da

Ville det ikke være godt og sundt for alle med mere dialog om dette? Ville en sådan dialog med analyser af sagerne - punkt for punkt - ikke tydeligt afsløre hvad der er ret og hvad der er uret – punkt for punkt?

Hvad kan være farligt ved en sådan fremgangs måde?

Er det ikke mere farligt at undgå sådanne åbne analyser? 

(i den forstand at man risikerer at handle uden at have analyseret sagerne til bunds, og derfor befinder sig på flokkens – og ikke på sandhedssøgerens – vej)

Kærligst, Søren

Kære Peter

Cogito skrev:

og du svarer Cogito:

Quote:

Lige præcis. Så eftersom jeg er et menneske og dermed et af Forsynet anvendt redskab, synes jeg, at du og Søren burde lytte til, hvad jeg siger i denne sammenhæng...

Nej, spøg til side. Vi bidrager jo ALLE med det, VI finder rigtig, evner og får lov til - Søren med sit, og jeg med mit. Og i den sidste ende går ligningen op til alles tilfredshed - også svenskens, selvom man sommetider kan tvivle .

Du kender jo ordsproget: Den der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt. Han har forstået begge dele lige dårligt…

Men spøg til side … Ja, vi bidrager med det vi finder er rigtigt. Spørgsmålet er blot, om der er nogen der ikke bidrager. Selvom de ved det er rigtigt?

Har du fx lagt mærke til reaktionen på denne tråd:

https://www.martinusforum.dk/forum/http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=14900#p14900

tråden lovgrundlaget for informationen om Martinus værk omhandler jo selve kernen i arbejdet ud fra MI, dets lovgrundlag.

I den tråd dokumenterer jeg jo faktisk, at man er gået bort fra de af Martinus dikterede retningslinjer for arbejde på MI. Det er nu mere end 14 dage siden jeg skrev denne tråd, og indtil denne dag er der ikke et eneste svar (samtidigt med at mennesker med stort ansvar indenfor MI - før og nu - skriver andre indlæg på dette forum.)

Hvad siger det dig?

Undrer Søren

Kære Lars

Du skriver:

Du skriver jo med tydelig henvisning til informationsmaterialet og udstillingen i Sindal. Derfor vil jeg gerne spørge dig i al venlighed om du selv har været på udstillingen eller har åbnet noget af informationsmaterialet? http://www.det-tredie-testamente.dk/frameset.html

I så fald vil du jo opdage at der er tydelige henvisninger til MI’s copyright, ligesom der inden symbolintroduktionerne med stor skrift står følgende øverst på side 7:

Introduktioner til de kosmiske symboler
Symbolforklaringerne på de næste sider er ikke skrevet af Martinus, men baserede på hans analyser i ”Det Evige Verdensbillede” bind 1 – 4 og andre dele af Det Tredie Testamente. De er beregnede til anvendelse ved udstillinger mm., da symbolerne ikke må fremvises uden forklaringer.

Jeg håber at du holder dig informeret (og selv er med til at informere)
Jeg er i øvrigt nød til at forundre mig over logikken og konsekvenserne af det du skriver til Cogito:

Hvad giver dig ret til at forlange betaling for noget som en anden har givet som gave til hele menneskeheden? Hvad ville den rette beskrivelse være af en sådan fremgangsmåde?

Sikkert ikke.

Men i dette tilfælde taler vi om Det Tredie Testamente. De kosmiske analyser er Martinus gave til hele menneskeheden. Martinus beskriver jo hvad en ægte gave egentligt er.

Den er uden betingelser…

Kærligst Søren

Hej med dig Søren

Jeg er bange for, at det siger mig, at din dokumentation måske ikke er så overbevisende for ret mange andre end dig selv. Det kan også skyldes manglende forståelsesevne fra min (og andres) side - vælg selv.

Når jeg vælger ikke at gå ind i en dialog, som du efterlyser, skyldes det, at jeg ikke mener, at vi kan snakke os "enige" - højst udveklse meninger og bidrage med vores forskellige tolkninger. Når du har givet din holdning til kende her i dette forum, så føler jeg mig dog forpligtet til også at give mit besyv med, så andre, der følger vores snak fra sidelinjen, får lejlighed til at læse, at dette emne kan anskues fra en anden vinkel.

Vi har læst de samme analyser, men opfatter dem forskelligt, hvilket jo er helt i overensstemmelse med analyserne selv, så længe vi endnu blot er at betragte som ufuldkomne jordlinge. Så vidt jeg forstår, opfatter du min (og andres) manglende lyst til at "markedsføre" sagen som en passivitet, der er skadelig i forhold til Sagens udbredelse og udviklingen af det "rigtige" menneskerige her på jorden. Jeg opfatter derimod din (og dine medsammensvornes ) ihærdige "salgsarbejde" som et udtryk for en utålmodighed og rastløshed, som jeg ikke umiddelbart finder belæg for nogen steder i Det Tredje Testamente, Samarbejdsstrukturen eller andre steder.

Du spørger desuden om, hvordan jeg så mener, at Forsynet skal sikre udbredelsen af Sagen. Hverken du eller jeg kan vel besvare, hvordan dette vil ske. Hvis vi kunne var vi næppe sat på jorden her og på nuværende tidspunkt. Men som jeg tidligere har været inde på, er vi begge blandt redskaberne til opfyldensen at Martinus' profetier. I kraft heraf praktiserer jeg min livudfoldelse og åndsforsking på min måde - og jeg er da heller ikke bleg for at nævne Martinus og hans analyser for venner, bekendte, kolleger eller andre, hvis jeg oplever det som noget naturligt at fortælle herom .

Andre vælger at udgive pjecer, bøger, holde foredrag, lave udstillinger, websites osv. Det betyder selvfølgelig ikke nødvendigvis, at der for eksempel er grundlag for at havne på bestseller-listerne, eller at besøgsantallet sprænger alle rammer på biblioteket i Sindal - men hvis det sker skyldes det næppe din eller min indsats, men nok snarere ham der Forsynet ...

Guds mølle maler sikkert - men langsomt, så jeg ser ingen grund til forcere udviklingen, men det betyder ikke, at jeg blot sidder med hænderne i skødet og venter. Som jeg også tidligere har nævnt, har jeg masser at arbejde med, når det gælder udviklingen af mine menneskelige sider, og det er en opgave, jeg lægger større vægt på end at missionere.

Enige? Hvis du tvivler på, at vi overhovedet er enige om målet, og måske endda knapt nok om fortolkningen af "kærlighed", må vi glæde os over, at Gud elsker os begge akkurat lige meget og akkurat lige så højt, som han elsker alle andre levende væsner. Tiden og livet vil lære os at elske lige så uforbeholdent. Og så er det op til os - ikke blot at vente - men også at leve.

Venlige hilsner

Petersh