>Han har fortjent en chance for at blive en del af samfundet igen<
Hørte jeg en klog dreng sige om Norge manden.
Jeg er lidt i et dilemma. Jeg synes det er forkert og straffe, men alligevel kan jeg være en del af årsagen til et menneske bliver straffet. Havde en kammerat boende som oprettede lån i mit navn og stjal et dankort fra min postkasse, hvorefter han hævede 7000 kr.
Hvorfor har jeg meldt ham til politiet, når jeg synes det er forkert at straffe?*
Har anmeldt ham 2 gange. Første gang for det lån han oprettede i mit navn. Grunden til jeg gjorde det var hovedsageligt fordi jeg ikke har råd til at betale det lån tilbage. Også nu igen for at have stjålet og hævet penge.
* Fordi der ikke er andre muligheder en selvtægt. Kunne da være sjovt og give han en tur, men det vil være en primitiv løsning.
Hvis jeg må være ærlig, så synes min ene side at han skal straffes for det han har gjort. (For sådan er jeg jo blevet lært op til at det er sådan vi gør i vores verden og at det er fair.) Men der er også en anden side som synes han har fortjent en mulighed for at udvikle sig til det bedre.
Jeg har udviklet mig til det bedre, men jeg er blevet straffet mange gange.
Det er et meget svært emne. Der må og skal være bedre muligheder end at dømme og straffe hinanden. Sådan en bedre verden må kunnes skabes!
Konsekvenser skal til, men konsekvenser behøver ikke være negative. Bliver et menneske dømt og straffet for det personen har gjort er konsekvensen negativ.
Hvordan kan den blive positiv?
Rådgive og hjælpe. Tilgive.
Fremtiden vil indeholde sådanne systemer. Håber jeg da så inderligt.
Hvornår er jeg blevet straffet for mine fejl?
Det ved moderaterne meget til. Jeg skrev engang meget herinde og fik mange slag fordi jeg skrev noget som moderaterne ikke syntes om. Helt sikkert meget fair, for skrev mange dumme ting. Men jeg blev straffet i stedet for rådgivet og det gjorde jeg blev ved med at begå den samme fejl. At skrive skrift som ikke var velkommen.
Hvis moderaterne havde brugt noget psykologi overfor mig og fortalte mig hvorfor min skrift/handling ikke var velkommen ville jeg have udviklet mig til det bedre hurtigere. Det gjorde moderaterne også en gang vil jeg lige tilføje.
Jeg har fået mange slag og det har gjort ondt alle de slag/straffe jeg har fået. Det har givet mig mange såkaldte lidelse erfaringer. Negative konsekvenser.
Ved ikke om det er det rigtige udtryk?
Vi tænker negative konsekvenser er positivt. Er en tanke jeg tænker.
Kunne jeg have lært og begive mig i samfundet hurtigere hvis moderaterne havde rådgivet og hjulpet mig?
Ja, uden tvivl! Men det er tilgengel heller ikke moderaternes ansvar at rådgive og hjælpe mig.
Mine "erfaringer" siger jeg har lært af at blive straffet, men jeg kunne have lært hurtigere hvis jeg var blevet hjulpet.
Også må jeg komme til denne konklusion.
At dømme og straffe hinanden også er en primitiv, undskyld udtrykket, løsning og tegn på vi stadigvæk er en såret flytning.
Men hvad synes I?
Hvad mener Martinus om at vi dømmer og straffer hinanden?
Har Martinus givet nogle forslag til hvad vi ellers kunne gøre?
>Får man en dårlig karater, så ved man hvad man skal gøre bedre<
Hørte jeg lige en anden dreng sige. Det er noget kompliceret noget.
/
Har rettet det her emne som nogen nok har set. Nogle gange handler og skriver jeg uden at tænke mig om, også hjælper det med noget eftertanke. Nogle gange skaber jeg lidt skrift med et lille bræmsespor. Som skrevet et andet sted, har jeg meget og lære i nu.
Hej Kasper,
Undskyld ventetiden og det her korte svar.
Jeg skal ikke kunne svare på dine personlige spørgsmål til dig selv, men jeg syntes det er godt at stille sig selv spørgsmål. Især på papir eller computer "papir".
Hvad syntes du selv?
Kunne du ikke godt unde ham de 7000Kr? Han må jo virkeligt ha haft brug for dem siden at han stjal dem fra en god ven.
Ja, uden tvivl! Men det er tilgengel heller ikke moderaternes ansvar at rådgive og hjælpe mig.
Syntes du ikke også at moderatorene har meget godt at byde på?
Jeg er personligt meget glad for at jeg ikke at blevet smidt væk endnu, jeg har da opført mig som en komplet idiot fra tid til anden.
Tænk, du er her endnu... Er du sikker på at du er blevet straffet???
Hvor slemt er det egentligt at blive dømt og straffet?
Martinus har et forslag til dom, straf og intolerance og det er at vi hver især forsøger at forbedre os selv og arbejde med os selv og udelukkende kun os selv og at vi forsøger at holde os væk fra hvordan andre bør tænke, sige og gøre, uanset hvem og hvad de er.
Straf skulle ifølge Martinus være det samme som undervisning i kærlighed.
Kærlig hilsen
Jacob
Først vil jeg skrive at jeg helst have set at moderaterne straffede mig igen og slettede det emne her efter jeg havde skabt det. Sikke noget bras.
Jo, det kunne jeg vel godt. Fik at vide af en god ven at han syntes jeg virkede som et menneske som tilgav. Og sådan et menneske er jeg også. Jeg har også tilgivet ham, men hvis jeg ikke meldte ham kunne jeg ikke få erstatning. Så jeg sidder lidt i saksen, selvføgelig kunne jeg starte en indsamling for de 7000 kr, men så skulle jeg også betale skat. Også skulle jeg lave en selvangivelse for første gang i mit liv. Men hvis jeg melder ham har vi begge 2 fået 7000 Kr. Så vi bliver begge 2 straffet. Jeg blev straffet fordi jeg løber tør for penge, og han skal have en "undervisning i kærlighed". Så alt i alt vinder han 2 gange. Han får penge og kærlighed. Også har jeg vist skrevet nok til det.
Jo, de er nu fine nok. Bare lidt magtliderlige som så mange andre. Nej, spøg til side. Jeg er taknemelig for det moderaterne har gjort for mig, selvom det til tider har gjort meget ondt.
NEJ. Har vel bare lært på den hårde måde.
Tak for din respons Kasper 
Jeg syntes at det var godt svaret tilbage!
Angående penge..
Så syntes jeg at det være rart at løbe tør, eller miste nogle af dem.
Det kan være helt befriende.
Nogle gange kan det ha nogle hårde og barske konsekvenser for en selv at tilgive et andet menneske.
Man kommer måske i gæld, eller man mister måske noget værdifuldt enten personener eller materiel.
Man taber måske muligheden for at gøre noget man gerne ville, eller familie eller venner tager måske afstand til en fordi at man tilgiver noget som de ikke kan forstå at man tilgiver.
At tilgive og forlade et menneske for noget kan nogle gange medføre at man bagefter står med større og voldsommere problemer i verden end hvis man havde valgt at gøre anderledes. Verden holder ikke op med at reagere som den gør, selvom at man tilgiver.
Muligheden er stor for at man bliver lettere om hjertet og fredeligere i sindet.
Kærlig hilsen
Jacob
Tak for dit svar.
Du er vel også en af de heldige som har et arbejde. Jeg husker også dengang jeg havde penge og der var det meget lærerigt at løbe tør engang imellem. Jeg er løbet tør for penge cirke hver måned i de sidste 3 år, den tid jeg har levet på en kontakthjælp.
Gad også godt bare tilgive ham også ligge det bag mig. Men ville det hjælpe ham?
Det jeg håbede mest da jeg startede det emne her var at få en god diskution omkring det at vi går og dømmer og straffer hinanden. (Fik blandet noget personligt ind i det og det skyggede lidt over hensigten med emnet.) For det har jeg spekuleret over mange gange. Skrev engang en tanke ned om at vi ikke får noget ud af at dømme og straffe hinanden.
Gør vi det?
Når man ser på offere som vil have en gerningsmand straffet. Synes jeg det virker mere som om de vil have hævn end retfærdighed. Jo højere straf jo mere retfærdighed, men det synes jeg er mere hævn end retfærdighed.
Det er ikke nok at bare tilgive, for jeg synes også at det er retfærdigt at nogle handlinger har konsekveser. (Sådan har jeg lært hurtigere).
Før man skader andre er man selv blevet skadet. Er en tanke som jeg synes giver meget mening. Dømmer og straffer vi hinanden skader vi jo bare hinanden mere. Nogle bliver hjulpet af det, men vil våge og påstå at det er de færeste.
Jeg har en kat. Den bider. Jeg har 2 måder jeg kan få den til at stoppe med det. Den hurtige vej er at slå den når den bider. At straffe den. Den langsomme vej er at bruge lang tid på den. At hjælpe den. At være i nærheden af den en stor del af tiden så den véd mine hænder og føder er gode venner. Så den lære jeg er en ven som den ikke har lyst til at bide. Grunden til den bider er fordi jeg har leget vildt med den og ikke har været for god til at bruge tid på den.
Det er min egen skyld at den bider, ligesom det er samfundet's egen skyld at bogere skader. Jeg kunne tage den lette vej og lære den op på den hårde måde, at straffe den for mine fejl. Eller jeg kan tage den tid det tager den lange vej, og den vej tager jeg. For det er den eneste vej som indeholder retfærdighed for katten. Den anden vej ville indeholde hævn for hver bid. Og det ville være en primitiv løsning at straffe den for mine fejl.
Jeg ved godt man ikke kan samligne en kat med et menneske. Mennesker er mere intilligente og derfor burde vi også kunne fungere uden at straffe hinanden. For jeg synes det er synd at vi går og dømmer og straffer hinanden for vores FÆLLES fejl. At få mennesker betaler for at samfundet ikke har givet dem en ordenlig opvækst. Vi skader mennesker vi selv har skadet. Vi straffer dem fordi vi har skadet dem.
~Du har fat i noget af det rigtige min dreng~
"Tak Jon."
Hej Kasper,
Jeg har ikke så mange penge selv, men jeg skal ikke kunne sige hvad jeg vil gøre hvis at jeg stod i din situation, jeg ved det simpelt hen ikke. Det var vist mig der var med til at sætte for meget lys på din personlige historie.
Jeg syntes det må være op til den enkelte om han vil straffe og dømme. Jeg syntes det er svært at sige hvad der er bedst at gøre. Hvis mennesker kunne handle anderledes end de gør, ville de nok gøre det.
Jeg tror at man må forsøge at tage dag for dag og situation til situation, håndtere det så godt man kan og se hvad der sker.
Jake
Man må bruge samfundet som det er, og gøre hvad man kan for at forbedre det. Jeg acceptere min ven bliver straffet, vil forholde mig til at jeg ikke er strafferen.
Indtil man har et bedre forslag end det der bliver gjort. Nogle gange er det godt nok at acceptere, andre gange er det bedre at blande sig.
Før retssystemet kan blive ændret, skal vi først have en hel ny forståelse ind af hvad retfærdighed i virkeligheden er.
Hvad er retfærdighed?
Svend Borberg:
"Det, vi kalder retfærdighed, er blot den uretfærdighed, vi er flest om."
Joh,
VS
"Det, vi kalder retfærdighed, er blot den uretfærdighed, vi er flest om."
Jeg er enig med begge citater, og dog uenig.
Men det understreger ideen.
- Nogle væsener er født med store evner til at bedrage og forsømme.
Virkelig retfærdighed er det som "sker" ...overalt.
Jake
Ja og det var sådan et menneske jeg var i kontakt til. Store evner med at lyve, fordreje, bedrage og forsømme. Halv psykopat. Jeg ved ikke om sådan noget er medfødt, lært under opvæksten eller lidt af hvert. Den eneste måde jeg pt kan se man kan hjælpe sådan et menneske er ved at give ham et liv hvor det ikke er nødvendigt for ham at gøre de ting. Kan også være noget psykologi, moral, kærlighed kan gøre til et bedre menneske. Måske bare en bedre verden hvor vi behandler hinanden ordenligt. Jeg ved det ikke.
Hvis alt er rigtigt og forkert. Så mangler vi vel stadigvæk at finde ud af hvad som er korrekt. Hvis intet er rigtigt og forkert, er alt korrekt. Skrev jeg engang.
Forstår ikke helt den tanke. Men har da et bud.
Fordi den virkelige retfærdighed er ved at blive udviklet.
Hej,
Det er jeg ked af at høre.
Jeg har været en mesterguru i at bedrage og forsømme mig selv, så jeg er værre end den bedste psykopat.
Godt skrevet.
Den er jeg med på
Alt det der sker er retfærdigt fordi at det sker.
Det er punkt 1.
Punkt to. Alt det der sker, vil før eller siden føre til glæde og fred.
Punkt tre, alt hvad der sker, er baseret på lyst, begær og målsætninger.
At man kan fortryde noget man gjorde fordi man havde lyst til det før, men ikke nu - er klart, men så kan der tales om hvad har man primært lyst til og hvad har man sekundært lyst til. Hvad er i overvægt, begæret til at tjene sig selv eller begæret til at tjene andre.
På den måde opstår der gamle og nye mål, gamle og nye begær og tilhørende lyster og konsekvenser.
Jake
Hvis alt der sker er retfærdigt, kan man også sige at alt der sker er uretfærdigt. Og det synes jeg er synd. Så vil hellere sige at noget er retfærdigt og noget er uretfærdigt. Indtil det "vil før eller siden føre til glæde og fred"
Jeg har oplevet meget i mit liv. Noget var retfærdigt og noget var uretfærdigt. Fører det til fred, kærlighed, lykke og glæde. Kan jeg ikke gøre mig til dommer for om det jeg har oplevet er uretfærdigt eller retfærdigt. Jeg kunne nok godt definere noget af det, men lever jeg et lykkeligt liv. Gider jeg ikke bruge tid på det.
Tjener man sig selv tjener man andre og tjener man andre tjener man sig selv. Tror jeg. Verden bliver jo udviklet ved at vi tjener os selv og andre. Og fører det til fred, kærlighed, lykke og glæde + så meget mere. Er det vel lige meget om man tjener sig selv eller man tjener andre.
Alene at det som sker
-sker!
Må jo være et bevis på at det er retfærdigt eller det rigtige. Det eneste der kan være forkert, må være det som ikke sker, men det sker jo aldrig.
Hvis noget kunne ske anderledes end det gør, ville det jo ske anderledes, men det gør det ikke. Det er ligeså naturstridigt som at sige vand ikke er vand.
Hvorfor er det ikke retfærdigt at noget gør ondt eller at man bliver svigtet, eller at en person stjæler fra en.
Hvad definere retfærdighed? Der er ingen der kan sige at deres regler er de rigtige, i et univers uden regler og kontrol. Hvorfor skal du bestemme hvad der er retfærdigt? Hvorfor skal jeg?
Uanset hvad du mener er uretfærdigt, vil det kun være uretfærdigt for dig.
Men alt det der sker kan ikke være uretfærdigt, fordi at alt det der sker, sker.
Hvis at man siger at noget er uretfærdigt, så har man altså gjort sig til dommer over verden og så har man straffet alt.
Jake
Du er et tankevækkende menneske Jacob. Har ikke så meget at skrive til det.
Det kan jeg heller ikke. Det eneste jeg kan gøre er at sige at nogle ting kan vi gøre bedre. Dermed siger jeg ikke at det som bliver gjort ikke er godt nok. Men bare jeg har ønsker om at vi lære at gøre det bedre.
Venlig hilsen
Kasper
Skriv et svar