Hej alle
Fin bevisførelse, Lasse 
Jeg trækker lige min formel for Nullet frem igen :
(summen af alle tal gående fra nul mod minusuendeligt) + (summen af alle tal gående fra nul mod plusuendeligt) = 0
Her kan man se, at nullet ikke er et intet, men består af alting. Men pågrund af, at nullet består af alting, består det også af alle kontraster. Og da disse kontraster ophæver hinanden (jvf ovenstående) fremstår nullet udadtil som et intet. Men det er en illusion. Det er nøjagtigt sådan Martinus i sine analyser beskriver jeget. Jeget og nullet er identisk
kh.
Kenneth
Lige en tanke:
"Ingen" penge på kontoen eller "ingen" gæster til fødselsdagsfesten er ikke et bevis for eksistensen af et "intet". For pengene findes jo stadig - de ligger bare i en andens lommer, og gæsterne opholder sig et andet sted. Men findes, det gør de - ellers kunne de heller ikke optræde i ens bevidsthed som et begreb eller et savn.
Vh. Petersh
Hej
ja nu er jeg ikke matematiker og har ikke den store forståelse for "talmagi"...
Men jeg kan da huske fra timerne at "uendeligt" var et tegn, et ottetal der var væltet
omkuld...Martinus havde jo heller ikke for meget skolelærdom og måske kendte han ikke
tegnet for uendelighed og brugte i mangel af bedre sit eget tegn!
Men så vidt jeg har forstået så bruger han O`et som et udtryk for "det faste punkt",
hvor alle talstørrelser var bevægelse (både plus og minus) !
Altså at nullet var et billede på GUD og tallene et billede på os og det andet skabte!?
KH Pipia
Kære Pipi,
(når Jeg vasker trapper, så foregår det på Pipi-metoden, en gulvklud under hver fod)
0'et er ligesåvel "Guds" Jeg, som "Vores" Jeg, der er det samme Jeg,
('Jeg' er ikke noget Vi har, men ER)
det væltede eller stående 8-tal, kan ses som en modeljernbane, - rundt, over broen, rundt, under broen, gentagende i det uendelige,
PBJ bruger det som skiftevis det fysiske og det åndelige plan,
nej, Du kan være rolig (også på svensk) M. har bestået sin regne-eksamen,
Kærlig hilsen
Holger
OK!
Tak
Pipi (som aldrig vasker gulv!) 
det er Jeg helt enig i, det så Jeg meget konkret før Jeg anede noget om M.s analyser,
Du har tidl. 'fanget' mig i et tankedril, (svenske forum) hvor Jeg i et uopmærksomt øjeblik fik formuleret mig forkert, (det har Jeg tænkt en del over)
selvom X1 Jeg'et er usanseligt 'uoplevbart', så er det meget konkret for mig, og Jeg kan se, at det er 'det man ikke kan se', og at det er det evigt uforanderlige faste punkt, (Livets centrum, som Jeg formulerede det for mig selv)
hos M. centrumsfornemmelse,
hvilket medførte at Jeg kunne se, at ikke kun at Jeg, men at Alle er udødelige, evige,
ja, det er jo det med sproget, hvis formål er bevidstheds-skabelse/udvikling,
og selvom sprog er sprog med de begrænsninger det rummer, så er fx. 'Jeg' meget præcist, uanset det bare er et ord, eller om man vælger at udtale det på kinesisk, eller kalde det noget andet,
svarer Holger
(mit dæknavn)
"Jeg" er nok så upräcist som et ord kan bli! Det kan i sproget betegne alt fra DTT:s faste punkt, via Freuds treenighed, superego, ego (jeg) og id (det) til at betegne psychet, kroppen. Jeg vil göre en syntese af dem alle: "jeg" är min egen närvärelse i alt jag skaber og oplever, uanset om det ellers betegner det ene eller det andre! Den faste punkt er min egen närvärelse i alt jag gör og oplever! Psychet og kroppen er jo også närvarende! Og så bli'r Gud "det åndelige du:ets/Min Faders" närvärelse i min tilvärelse!
Med kosmisk hilsen fra Algotezza
'JEG' vil gøre en syntese af dem alle',
'Hvem er Du', nej, Jeg driller bare,
trods Vores individuelle perspektiv, (og ordvalg) så er det jo det samme 'centrum' som Vi 'kredser' omkring, (flimmer på skærmen)
Kærlig hilsen
Holger
'Hvem er Du', nej, Jeg driller bare,
trods Vores individuelle perspektiv, (og ordvalg) så er det jo det samme 'centrum' som Vi 'kredser' omkring, (flimmer på skærmen)
Kærlig hilsen
Holger
Det er som the Beatles synger i "I am the walrus" , ang. dit spörsmål: "Hvem er du?":
"I am you and your are me and we are altogether"
"I" - den förste rolle i livsoplevelsen, gudasönnen selv, "jeg"; you - den andre rolle i livsoplevelsen, medmennisket, omgivelsen, "det"; "we are altogether" - helheden - det altomfattende kosmos, "noget, som er". Ergo, har the Beatles, om man så vil fortolke det , skabt et kosmisk facit med disse ord!
Jegets livsoplevelse er detsamme som dets relation til sig selv.
Med kosmisk hilsen fra Algotezza (Altogetha)
Kære Algotezza/Altogetha, AHA,
(Poe'si det selv)
Fryd og glæde varmer min Sjæl,
Kærlig hilsen
Holger
LB) att ethvert störrelse er den skjulte uendlighed? Det er ju kun at formaliesere hans sandhed! Det er ju brugligt att fortolke dette bevis som at "allt har densamme störrelse"! Det er Martinus selv der sammanblander endelig störrelse og uendligheten - der jo heltvist er hinsides al störrelse! Uendlighet er uendlig livsqualität, og har ikke et spor med störrelse at göre. Man kan ikke tälle sig til störrelsen - ikke heller Martinus kan det i sitt s.k. bevis! Uendeligheten er nervarende i alt! Men selv uden tällingsbar störrelse!
Mit bevis at 5 = 0 var en bevist logisk dril fra min side for at overbevise at Martinus gör en tankedril i st 537 når han mener sig kunne tälle till uendeligheten! Alt er ikke lige stort - alle störrelser skifter, thi uendligheten er uendlig livsqualität hinsides alle tällbare störrelser!
Kære Algotezza,
Det er ikke i sig selv et tankedril at skrive 5 = 0, når du definerer 5 og 0, sådan som du gør.
Der, hvor det bliver et tankedril, er, hvis man begynder at blande denne analyse af evighedenens tilstedeværelse i enhver størrelse sammen med hvordan reglerne/logikken er, for at tælle og regne rigtigt.
At 5=0 er således ikke rigtigt inden for rammerne af at tælle og regne.
Martinus skriver i bind 4, stk. 1055: "At Tingene fra et vist Synspunkt er Illusion er ganske rigtigt, men dette Synspunkt ligger som nævnt ganske "udenfor" Livet og kan umuligt anvendes som logisk Rettesnor i nogen som helst Villieføring..."
Når jeg taler om logik og i den forbindelse bruger eksemplet at 2+2=4 så er det netop, hvordan tingene er "indenfor" livet, og det er sammenblandingen af disse to "indenfor" livet og "udenfor" livet, der udgør et tankedril.
Venlig hilsen
Jan
LB) att ethvert störrelse er den skjulte uendlighed? Det er ju kun at formaliesere hans sandhed! Det er ju brugligt att fortolke dette bevis som at "allt har densamme störrelse"! Det er Martinus selv der sammanblander endelig störrelse og uendligheten - der jo heltvist er hinsides al störrelse! Uendlighet er uendlig livsqualität, og har ikke et spor med störrelse at göre. Man kan ikke tälle sig til störrelsen - ikke heller Martinus kan det i sitt s.k. bevis! Uendeligheten er nervarende i alt! Men selv uden tällingsbar störrelse!
Mit bevis at 5 = 0 var en bevist logisk dril fra min side for at overbevise at Martinus gör en tankedril i st 537 når han mener sig kunne tälle till uendeligheten! Alt er ikke lige stort - alle störrelser skifter, thi uendligheten er uendlig livsqualität hinsides alle tällbare störrelser!
Kære Algotezza,
Det er ikke i sig selv et tankedril at skrive 5 = 0, når du definerer 5 og 0, sådan som du gør.
Der, hvor det bliver et tankedril, er, hvis man begynder at blande denne analyse af evighedenens tilstedeværelse i enhver størrelse sammen med hvordan reglerne/logikken er, for at tælle og regne rigtigt.
At 5=0 er således ikke rigtigt inden for rammerne af at tælle og regne.
Martinus skriver i bind 4, stk. 1055: "At Tingene fra et vist Synspunkt er Illusion er ganske rigtigt, men dette Synspunkt ligger som nævnt ganske "udenfor" Livet og kan umuligt anvendes som logisk Rettesnor i nogen som helst Villieføring..."
Når jeg taler om logik og i den forbindelse bruger eksemplet at 2+2=4 så er det netop, hvordan tingene er "indenfor" livet, og det er sammenblandingen af disse to "indenfor" livet og "udenfor" livet, der udgør et tankedril.
Venlig hilsen
Jan
Ja, helt vist. Mine tanker er helt i linie med dine.
Jeg havde dog en videre, mer universel point med det jeg skrev:
hvad sant er er betinget af perspektivet: f.eks. det gives uendeligt mange relative facitter når det gäller et vist sagsforhold, men kun et absolut. En må opleve at et ting er meget ondt og en anden som meget godt (og alt deremellem) men fra et kosmisk perspektiv er jo alt meget godt.
Også en openbar lögn må kunne betragtes som en sandhed udfra et spesielt perspektiv.
Fantasien, indbildningen, lögnen som lever och frodes innom kunsten, er jo ofte en vej til en dybere sandhed.
Med kosmisk hilsen fra Algotezza og et Lund med solskin
Skriv et svar
