Grænsen mellem at dømme og bedømme er en meget hårfin grænse. Hvilken talentkerne er det som regulerer, om man havner på den ene eller anden side? - Intelligensenergien eller følelsesenergien?
Martinus har udtalt sig om dette (kan læses på www.martinus.dk under "Spørg om kosmologi). I et foredrag i 1947 sagde han bla.:
Hvis De offentligt i tale til andre mennesker dømmer et tredje menneske som en løgner, en upålidelig person eller det, der er værre, og siger: "Han skulle klapses af" , eller "det ville nu være retfærdigt, om han fik en ordentlig lærestreg", så er det ikke sikkert, at det just er ønsket om vedkommendes undervisning, der ligger Dem på sinde, men ønsket om straf, faktisk om hævn. Og dermed dømmer De Dem selv.
Med den dom, hvormed De dømmer et andet menneske, dømmer De Deres egen fremtidige skæbne. Det åndelige mål, De måler ham eller hende med, med samme mål vil også De blive målt af andre i fremtiden. Dér vil kosmologien kunne være Dem til stor hjælp. Gennem den får De en logisk forklaring på, hvorfor intet individ i dette øjeblik kan være anderledes, end han eller hun er på basis af deres evige fortid og med henblik på deres evige fremtid.
Kærligst
Anette
Det er en balance mellem intelligens- og følelses-energien, der gør at man kan lade være med at dømme.
Og så kan man måske sige på "Martinusk sprog", at vi skal opbygge en talentkerne for at håndtere følelser hensigtsmæssigt. Og dette arbejde fører til en øget balance mellem følelse og intelligens.
Vi er jo traditionelt opdraget i den vestlige verden til noget andet end det, vores følelser vil. Følelser er noget som mange opfatter som irrationelle og med stor stor mistro; og opdragelsen er tit en slags dressur eller undertrykkelse af følelseslivet. Det vil sige, at det man kalder at "opføre sig ordentligt" ofte kun dækker over at undertrykke sig selv, hvilket fører til en splittet person i stedet for en hel.
Man har måske lært, at man altid skal tale og opføre sig roligt og stilfærdigt, men ens natur måske mere er at tale højlydt og være sprælsk. Hvis man så møder en person der taler lidt højere end gennemsnittet, så kan man fx blive vældig irriteret på den person. Man får en slags tilladelse fra ens opdragelse til at være fordømmende, fordi man jo har lært at sådan en opførsel er dårlig og derfor må (og måske ligefrem bør) straffes/fordømmes.
Ved at arbejde med at give sig selv og andre lov til at udtrykke sig uden undertrykkelse, kan man få energien til at strømme frit uden kortslutninger. Man holder altså op med at irriteres, og dermed holder man også op med at fordømme.
At bedømme har ikke noget med intolerance eller hævnfølelse at gøre. For at kunne bedømme og ikke dømme må man hvile man i sig selv. Derved er man i stand til at se de ting der foregår, og tage stilling til om de er hensigtsmæssige/humane eller ikke og reagere på en hensigtsmæssig/human måde.
Hvis man accepterer og forstår alle sider af sig selv og sin næste, så ophører intolerancen, og erstattes af en øget evne til at se klart hvad der er  uhensigtsmæssigt, og hvad der kan gøres i situationen.
I den vestlige verden er vi ofte meget "i hovedet", vi bruger ofte den mentale del af os selv (intelligensenergien) på en fordømmende, angribende og dermed undertrykkende måde, i stedet for at bruge den kærligt på at integrere alle sider af sig selv, følelser, ånd, krop og intellekt på en anerkendende, balanceret måde.
Når vi har brug for hjælp til at arbejde med disse ting, så kan lægevidenskaben ikke stille meget op, den vil måske tilbyde nogle lykkepiller og så er mulighederne stort set udtømt her.
Så er der hele den alternative verden. Der kan man være heldig at finde hjælp, men der er også mange vildveje. Så det er altså et projekt hvor man primært er overladt til sig selv (og Gud) som egen autoritet for hvordan man kommer i balance.
Et eksempel jeg synes belyser meget godt hvor svært det kan være, er en debat her på forummet om bl.a. tai chi, hvor nogen har oplevet at få meget positive oplevelser ved tai chi, medens andre mente at have erfaringer for, at det var en direkte vej til sindsyge.
Begge disse holdninger tror jeg også nemt man kan finde mht Martinus kosmologi og for den sags skyld alt muligt andet. Så man må altså selv ind og vurdere, hvem og hvad man har tillid til. Man må lave sin egen forsking.
Personligt ser jeg meget frem til at der bliver lavet forskning i de forskellige alternative behandligsformer. Det er for mig at se her der ligger mest visdom omkring
skabelse af fysisk og psykisk sundhed og balance.
I lang tid forestillede jeg mig, at det var tilstrækkeligt at bede, så måtte Gud kunne skabe balance i mig, tænkte jeg. Så jeg gik længe uden om alternative behandlere, fordi jeg tænkte at når blot jeg bad og havde kosmologien, så måtte det være optimalt. Men så prøvede jeg for nylig en alternativ behandler som kunne lidt af hvert, og det var en meget positiv oplevelse. Jeg oplever, at en hel del stress og uro er forsvundet fra mit system, som jeg ellers ikke har vidst, hvordan jeg skulle slippe af med.
Jeg synes, det er ret interessant, at Martinus i LB6 beskriver bla. raseriudbrud og sygdomme som elektriske kortslutninger i den mellemkosmiske elektricitet. Det passer for mig at se gangske godt med den  gamle kinesiske viden om meridianbaner og akupunkturbaner, hvor energien/elektricitetet skal strømme frit, for at man kan være i balance. Hvis en ubalance (kortslutning) bliver permanent, fører den til sidst til fysisk sygdom. Derfor kan man forebygge fysisk sygdom, hvis man går ind og fjerner disse ubalancer eller kortslutninger.
Jeg har hørt Martinus nævne på et båndforedrag, at bønnen ikke er en teknik der er beregnet til at helbrede sygdomme. Der skal andre metoder til.
Martinus råd når man skal vælge er, at vælge de ting, der giver en forøget inspiration og livskraft og ligesom sender behagelige varmebølger gennem kroppen og giver en øget lyst til at være til glæde og velsignelse for alt og alle.
Det synes jeg er en fornuftig retningslinie.
KH
Jan
Hej Anette og Jan og plenum!
Ja, ovenstående er så sandt, som det er sagt. Selv har jeg det sådan, at jeg straks kan høre, om det drejer sig om en dom eller en bedømmelse. Og jeg er vist nok også nået dertil i mit liv, at jeg kan stoppe mig selv i tide, hvis jeg er ved at begive mig ud i en dom af andres gøren og laden. Jeg har oplevet så mange gange, hvordan dommen slår tilbage på mig selv. Og det sker lige med det samme. Det er ikke noget, jeg kommer i tanker om bagefter.
Jeg føler mig også dum i samme øjeblik, jeg bare tænker om en anden, at han er dum. Ikke desto mindre kan jeg godt få mig selv til at tænke det for at tilfredsstille en eller anden form for velbehagelig aggression. Og så morer jeg mig lidt over mig selv på en godmodig måde.
Ok, det var lidt ærlig snak. Og så til det eventyrlige. I "Klods Hans" træder bejlerne frem på rad og række foran den kræsne prinsesse. "Duer ikke," siger hun til den ene efter den anden.
Er det en dom eller en bedømmelse?
Og så er der et andet HC.Andersen eventyr, der hedder "Hun duede ikke". Det handler om en vaskekone, som er blevet alkoholiker. Det er vist nok Andersens egen mor, der her bliver foreviget.
Hun duede ikke...
Er dette en dom eller en bedømmelse?
Hvad siger det højintellektuelle panel, spørger
Søren
Hej på Forummet,
Martinus skriver jo også selv, at ved at kritisere andre, afslører man sin egen ufuldkommenhed, da man ikke har forstået analysen om udvikling. Årsagen er at ingen i øjeblikket kan være anderledes, end de er (se fx. småbog nr.18, Livets Skæbnespil) og at man derfor i stedet for at kritisere skal tilgive og måske prøve at hjælpe. Â Men en ting er teori - noget andet er at udleve det i praksis. Men okey, vi har jo også mange liv at øve os i Â
.
Jeg havde en gang en chef, som sagde til medarbejderne at negativ kritik gad han ikke høre på, men ville til gengæld meget gerne høre om løsningsforslag til, hvordan forhold kunne forbedres. Det betød faktisk, at vore møder blev holdt i en meget positiv ånd, da vi fokuserede på løsninger og ikke problemer 
Jeg kom lige til at tænke på vort retssystem, hvor man vel kan sige, at under retssagen foretager dommeren en bedømmelse af forsvarers og anklagers synspunkter og beviser - for til slut at dømme ??? Â
Man har faktisk også indarbejdet et lille sikkerhedsnet (såvel i retsvæsenet som i statistik-disciplinerne) i form af det, der hedder "Fejl af 1. og 2. grad". At begå fejl af 1. grad betyder "at dømme en uskyldig" (den værste). At begå fejl af 2. grad betyder "at frikende en skyldig". Og det aspekt, skal dommeren forholde sig til, når han afsiger sin dom.
For i virkeligheden kan ingen vel dømme/bedømme helt korrekt, da vi ikke har kosmisk bevidsthed og derfor ikke ser alle aspekter omkring, hvorfor mennesker er som de er - eller hvad Forsynets plan er med et given situation. 
Kærligst Anette
Martinus har udtalt sig om dette (kan læses på Â www.martinus.dk under "Spørg om kosmologi). I et foredrag i 1947 sagde han bla.:
Kærligst
Anette
Det er glædeligt at nogle forsøger at leve op til det, mest hælder jeg nu til : At hvis vi ikke fordømmer andre tager de røven på os.
VH
asc
Hej Jan,
Du skriver rigtig mange inspirerende ting. Jeg er også faldet over "enigheden" mellem Martinus' forklaring på kortslutninger i legemet og den kinesiske medicin. Den kinesiske medicin bygger på en opfattelse af organismen som en psykosomatisk enhed og erkendelse af altings sammenhæng. I periferien af denne viden ligger bl.a. alle de discipliner, der har med sunhed og behandling at gøre. Akupunktur, qigong og kinesisk urtemedicin har alle som udgangspunkt vekselvikrningen mellem krop og psyke, natur og bevidsthed. Heraf sammenhængen mellem organer og følelser, meridiannetværk og karaktertræk.
Der findes noget som hedder De Fem Elementers Psykologi (Elementerne er en kinesisk udbygning af hele yin og yang filosofien). Her taler man bla. om organkrukker. I De Fem Elementers psykologi danner de indre organer rum for emotion og bevidsthed. De er en slags krukker, som kan rumme følelser og psykisk energi. De er bolig for glæde, vrede, sympati, sorg, frygt etc. Alle emotioner har en opgave. De er forsøg på at opretholde og støtte den indre balance. Balance i de grundlæggende emotioner er udtryk for sundhed. Hæmning eller forvrængning af den emotionelle ild vil svide de indre ligevægtsprocesser og bane vejen for psykisk og fysisk disharmoni. En fortrængning af følelsesimpulser og sexuelle begær, som jeg'et ikke kan eller ønsker at rumme, medfører et split mellem jeg'ets vågenhed og kroppens indre visdom.
Hvor går impulserne og begæret da hen? De ser ud til at strømme ud i kroppens ubevidste lag, ind i celler, muskelvæv og organer. Organkrukkerne fyldes nu med jeg'ets uomsatte affald. Nogle eksempler fra den kinesiske psykofysiologi:
Den vrede, der ikke bliver udtrykt og forstået, ligger nu og ulmer i leverens krukke. De følelser af sympati, som ikke blev udvekslet og assimileret, ligger nu som bekymring og forvirring i miltens krukke. De tårer, der ikke blev grædt ud efter tab og adskillelse, ligger nu lejret som sorg i lungernes krukke. Den frygt og agtpågivenhed, som ikke spændte af efter trussel og overgreb, ligger nu som angst og nagende uro i nyrernes krukke. Og den livsglæde og spontanitet, der blev mødt med kulde og uforstand, ligger nu tilbage som lukning og gråvejr i hjertets krukke. :-[
Ja, det blev en hel sundhedssnak Â
men jeg synes også at mange af de "alternative" (set med vestens øjne) behandlingsformer fortjener opmærksomhed - simpelthen fordi de behandler hele mennesket, både det fysiske og psykiske. Â Kineserne synes jo også at lægevidenskaben i vesten er underlige fordi de - dels adskiller krop og sjæl, og dels fordi de udskriver så mange piller.
Kærligst Anette
Er det en dom eller en bedømmelse?
Hmm, ja det kommer jo an på, hvilken bedømmelse, der lå forud for denne dom
Måske duede de ikke til det, hun skulle bruge dem til, hvilket hun rent instinktivt vidste. Sådan fungerer det jo også i dyreverdenen, når magen skal udsøges. - Eller måske er dommen afsagt pga. fordomme. - Eller måske vidste hun intuitivt, hvem den rette var 
Anette
 Måske duede de ikke til det, hun skulle bruge dem til, hvilket hun rent instinktivt vidste. Sådan fungerer det jo også i dyreverdenen, når magen skal udsøges.  - Eller måske er dommen afsagt pga. fordomme. - Eller måske vidste hun intuitivt, hvem den rette var Â
Anette
Ok, jeg kan høre, at du har glemt eventyret. Jeg nævnte disse to eventyr som gode eksempler på forskellen mellem at dømme og bedømme. Prinsessen valgte Klods Hans, fordi han var den eneste, der kunne give hende svar på tiltale. Det var en jobsamtale, og Klods Hans var den bedst kvalificerede. Det var altså en bedømmelse, og hvad de andre bejlere angik, så kunne de sagtens bruges til andre ting. De kunne måske blive ministre, sekretærer, oldermænd osv. Men som samtalepartnere for den opvakte prinsesse duede de ikke. Klods Hans gik lige ind med træsko på, som vi jo også siger i vore dage.
Det andet eventyr var godt til at belyse, hvad er dom er. Her duede vaskekonen ikke til noget som helst. Hun blev ikke regnet for noget. Sådan var situationen jo ikke for prinsessens bejlere.
En juridisk dom er ikke en dom over et menneske, men en bedømmelse af hvilken lov, der gælder i det pågældende tilfælde. Hvis dommeren tilføjede nogle ord om, at den dømte var et ondt menneske, der fortjente samfundets hårdeste straf, ville den juridiske dom også være en menneskelig dom. Så vidt jeg ved, er retsvæsenet meget fordømmende på den måde i USA.
Tak for din respons, Anette
kh Søren
Ps. hvis Torben læser dette, kan han måske huske sit udmærkede udtryk fra en længst svunden tid: "Søndagsslænget". 

Ja, det lader til at det er flyttet over på forummet 
For dem der læser dette og ligner et ??? er forklaringen den, at kosmo-email-gruppen var så aktiv på søndage engang, at udtrykket opstod der :
Er man forresten interesseret i at deltage i denne email-gruppe, der stadig er aktiv (dog ikke specielt på søndage
), så kan man finde mere information på http://www.martinusguiden.dk