Jeg ved godt emnet har været oppe mange gange, og måske er det forkert at påbegynde et nyt emne.
Jeg har lige set den nyeste video fra netværket for åndsforskning, det lader til at være et meget spændende netværk. Tak for de videoer der kommer derfra.
Med hensyn til sondringen Åndsvidenskab/Materiel videnskab - jo mere jeg tænker over det, jo mere står det klart for mig, at der overhovedet ikke er nogen forskel. At vi i dag deler tingene op skyldes kun, at vores sansesæt, for så vidt angår forståelsen af det vi kalder "liv" er meget forskellige fra menneske til menneske. Hvis alt er liv så er al videnskab "livsvidenskab" eller "åndsvidenskab". Den materielle videnskab siges at beskæftige sig med døde mål- og vægtfacitter, men hvis man tænker over det, så findes der ingen facitter der kun består af mål- og vægt. Alle facitter baserer sig på et i forvejen bestående paradigme - et paradigme vi kan kalde vores sansebegavelse. Denne sansebegavelse kan vi aldrig træde ud fra - vi kan ændre den med tiden, men den vil altid være der som det vi forstår verden ud fra. Denne sansebegavelse kan aldrig basere sig på ren tyngde/følelsesenergi, de andre grundenergier vil altid være involverede. Derfor findes der ikke en videnskab, der beskæftiger sig med døde ting. Al videnskab må derfor være "livsvidenskab" eller "åndsvidenskab".
En spændende tid vi lever arbejder
Et pleje hjem, der arbejder udfra
Eden konceptet, børn, planter og
Dyr indføres på hjemmet og leve
Alder forlænges pille forbrug bliver
Mindre så dokumentation kan an-
vendes positivt - stadig langvej,
Men en god begyndelse synes jeg
Mvh
Lars
Videnskab kan vel også siges at være en viden om noget der kan sanses - enten via vores egne sanser, eller også ved hjælp af "forstærkere". Forstærkere kan for eksempel være mikroskoper, teleskoper, mikrofoner og alle andre apparater, der forlænger rækkeviden for vores sanser.
Disse sansedata bruger vi så vores evner, så som intelligens, intuition og hukommelse, til at få noget fornuftigt ud af. Når vi på en eller anden måde kan blive enige om i en større kreds, at nogle sansedata skal fortolkes på den og den måde, så kan vi kalde det "videnskab". Videnskab er altid en fortolkning af sansedata, det er ikke muligt at drive videnskab på rå sansedata.
Vi ser her, at for at noget kan kaldes videnskab, så skal denne større kreds af personer ikke blot være udstyret med nogenlunde samme sansedata, men de skal desuden være i besiddelse af nogenlunde samme intelligens, intuition og hukommelsæsmæssige evner, for at kunne blive enige.
Videnskaben udvikler sig hele tiden som følge af, at vores sansedata bliver bedre, fordi vi får bedre forstærkere til at hive sansedata frem med. Men videnskaben udvikler sig også, fordi vores intelligens, intuition og hukommelse bliver mere udviklede. Det sker for eksempel, at mange år gamle sansedata bliver fortolket anderledes den dag i dag, fordi vi er blevet "klogere" siden vi første gang analyserede på disse data.
Hvis man definerer videnskab på den måde, så er der ingen forskel på "almindelig" videnskab og "åndsvidenskab" - de er begge et resultat af sansedata (det Martinus kaldet tyngde/følelsesenergiens samspil), der efterfølgende analyseres ved hjælp af intelligens, intuition og hukommelse.
Skriv et svar