Hej Jan

Det store mørke broderskab er mindre kænd end det store hvide. Begrebet kommer fra Teosofien og antroposofien. Asger Lorentsen skriver også meget forklarende om det, bla. i hans bog om Martinus Kosmologien (Det levende verdensbillede).

Det store hvide broderskab, hierarkiet, er ifølgde dem opstegne mestere som for lenge siden har passered den store fødsel og som ikke trenger at inkarnere mere. Nogre af dem er kænd som ledere af forskellige departementer, stråler, eller "mennesketyper". Disse arbejder med inspirationer for å føre menneskeheden fremover mod human udvikling.

Som balansering er det et mørkt broderskab som ikke arbejder "for det onde" men som hadde en stor rolle da jordmenneskene var i mørkekulmunationen. De befordrer individualitet, selvrealisering, løsrivelse fra gruppementalitet etc.

Så skal det findes en aftale mellom det mørke og hvide broderskab om hvor meget man får influere menneskeheden. Denne aftalen er nu ændret så at balansen av det hvide broderskab er større end før.

I all korthed.

Skal man ifølge mitt syn snakke om New World Order, skal man også plassere den åndelige verdens påvirkning i dette.

Det merkverdige er at Martinus ikke har nogre analyser om en verdenselite eller NWO; men han har mange hovedanalyser og bianalyser om pengesystem, politiske styringssystemer og forretningssystemer. Innenfor beskrivelser af hvide og møre broderskaber har jeg heller ikke fundet noget om en verdenselite eller NWO.

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej Oscar,

Jeg vil  lige recitere fra fra 9. kapitel, om :

Jeg mener på baggrund af dette, at  den usynlige magt  derfor ikke kan dreje sig om diktaturet i de enkelte stater, som du snakker om. For dette diktatur er jo kun en del af virkningen af den usynlige magt, men ikke magten selv i sin helhed.

Det vi ser i nyhederne er, at visse diktatorer er blevet stillet for en international domstol, men det er jo netop kun åbentlyse diktatorer, og ikke de skjulte. Og en sådan dom af en diktator, er  jo ikke det samme som, at den usynlige magt, som - ifølge Martinus - står bag diktaturets vækst i alle stater, er blevet afsløret.

I kapitel 11, skriver Martinus:

Og i kapitel 12:

Og i kapitel 13:

Med baggrund i disse citater,  må man nok også stille sig yderst skeptisk til, hvad man hører i nyhederne, eller den såkaldte "fri presse". Og endnu mere hvis man fx. læser bogen af David Ray Griffin: "Det nye Pearl Harbor" med undertitlen: "Foruroligende spørgsmål om Bush-administration og 11. september", hvor forfatteren meget systematisk og med rigtig mange kildehenvisninger, stiller det ene kritiske spørgsmål efter det andet, om hvordan utallige ting vedrørende den officielle forklaring, slet ikke hænger sammen og giver logisk mening og hvordan, der er skiftende forklaringer fra militæret, regeringsfolk mm. på flere forskellige mystiske hændelsesforløb.

Man kan spørge sig selv, hvorfor en "fri presse" ikke kærkomment vil stille nogle af alle disse spørgsmål endsige undersøge dem kritisk. Det er måske ikke så mærkeligt i lyset af, at retorikken var, at enten er i med os eller imod os. Og at man havde for travlt med at starte en ulovlig krig i Afghanistan og Irak baseret på bevidste løgne, og at man derfor ikke mente, der var tid til at undersøge, hvem der stod bag 11.september-angrebet, men at man i stedet brugte meget energi på hurtigst muligt at bortskaffe alt bevismateriale i form af stål og cement fra gerningsstedet, til trods for at det at bortskaffe bevismateriale, normalt opfattes som en kriminel handling og at det forhindrer efterforskning i hvordan man fremover bedre sikrer skyskrabere mod fly-angreb og brande.

At pressen også er bange for diktatoriske magthavere, der er "klædt ud" som demokratiske, er der jo egentlig ikke noget mærkeligt i. Især ikke når man ser, hvor let man pludselig fik gjort det ikke bare legalt, men også meget vigtigt for demokratiets og fredens fremme, at bruge tortur og fængsling uden rettergang i hemmelige og knap så hemmelige fængsler. Under sådanne betingelser bliver det jo i en vis forstand ret nemt for de fleste pressefolk, der har deres liv kært, at holde sig fra at beskæftige sig med disse ting, og kun holde sig til for diktaturet underordnede og  reelt ufarlige sager.  Og på den måde bliver pressen meget nemmere et redskab for masse-suggesion og udbredelse af løgnehistorier og dermed diktaturprincippets lydige slave, i stedet for at være demokraties vagthund.

Oscar:

Men disse små klike er jo ikke identisk med den usynlige magt. De er eksempler på forskellige stater, der pga. af den usynlige magt - ifølge ovennævnte Martinus-citat - ikke alene tvinger dem, du nævner - men absolut alle stater mere og mere ind under diktatur.

Oscar:

Ja, det er det jo. Og ikke mindst at lære at se verden som den er. Og frigøre sig fra masse-sugessionens hypnotiske søvngængertilværelse.

kærlig hilsen
Jan

Det er jeg enig i. Men det er nok de færreste af de, som taler/skriver om New World Order, som har et sådant åndeligt overblik. David Icke har lidt af det spirituelle med, men det er for mig at se ret perifert, og ikke noget han konsekvent integrerer i sine modeller.

David Icke - og mange andre - placerer "Global elite" i toppen af pyramiden. Men med Martinus' analyser i baghånden, kan de kun få en "andenplads", for oven over den usynlige magt, der fører til diktatur, er jo den usynlige magt, der fører til fred, det er selve Guddommen eller "Den øverste feltherre", som Martinus har kaldt Guddommen i en artikel af samme navn.

Samtidig kan man jo se en pendant i sin egen bevidsthed til den usynlige magt, der fører til diktatur, nemlig ens ubevidste og ufærdige sider. Martinus taler om at intolerance er svær at få bugt med, da den ofte er camoufleret under begreber som "hellig vrede" eller "retfærdig harme". Og så vil jeg også mene, at det er ens angst, der er den drivkraft, der gør at vreden opstår og bliver camoufleret og mere eller mindre ubevidst. Så vil man frigøre sig fra sin vrede, må man først frigøre sig fra sin angst.

Det er jo så spørgsmålet, om det ikke netop er det, han har i artiklen "Åndsvidenskabens nødvendighed", selv om man selvfølgelig kan sige, at det er lidt perifert, ligesom man kan diskutere, om det er det, han hentyder til. Martinus har jo sammenlignet sit værk med nogle få håndfulde korn af en meget stor vognfuld, så han må have været nødt til at prioritere med ret "hård hånd" om, hvad der skulle med, og hvad der skulle udelades, og hvor meget plads de forskellige ting skulle have.

Desuden har hans hovedfokus været, hvorfor alt det brutale og forfærdelige i verden i virkeligheden er et ubehageligt gode, samt i forlængelse heraf - hvad man selv kan gøre for at skabe verdensfreden i sig selv, og i forhold til det, bliver de andre ting sekundære. Men det, der selvfølgelig  er væsentligt for en human, sandhedsforsker, er jo, at han/hun ikke lader sig vildlede af "ulve i fåreklæder" - altså at man får skærpet sin skelneevne. Og den opgave udfordres man jo i hele tiden.

Der er jo også nogen, der mener, Martinus ikke burde have skrevet noget om kommende krige, fordi folk kan blive bange. Men der har han alligevel ment, at hensynet til sandheden har vejet tungere. Han gør jo hvad han kan for at forklare, hvorfor man ikke skal være bange for krig, når man ikke selv befordrer det. Men det har jo ikke helt kunnet forhindre, at disse oplysninger om krigene hos nogen har fungeret som materiale til at forstærke eksisterende angst-neuroser.
Men det skyldes jo så misforståelser, hvilket Martinus jo ikke kan forhindre. Og det er jo uundgåeligt, at når man misforstår noget, så får det mere eller mindre pinefulde konsekvenser.
Men jeg tror, det må have været en vældig balancekunst, at beskrive mørket på en sådan måde, at det på en gang er analytisk korrekt, og samtidig så mildt og nænsomt, som det overhovedet er muligt.

kærlig hilsen
Jan

Hej Jan

Jo, du kan ha rett i dette. Samtidig skal vi huske at det har gått mere end et halvt år hundre siden Martinus skrev disse kloge ord. På 40 og 50 tallet var det ikke synlig og åpenbart med disse diktatorer. Den fjerde statsmagt hadde ikke så stort virkefælt og så stor makt den gangen, som nu. Hvem visste vel om Idi Amins herjinger i Uganda før det nesten var slutt, hvem visste om Belgias herjinger i Kongo, om diktatorene i østblokkstater, om Stasi i Østtyskland? Det var skjult længe. Mitt poæng er: du kan godt ha rett at det er en verdenselite som styrer diktatorstaterne, men Martinus tekst stemmer lige godt till 100% hvis man tænker bort denne verdenselite.

Ja. Og det gør vi jo. Det gæller uansett om det eksisterer en verdenselite eller ikke.

Jeg oplevde for mange år siden, da jeg startet mitt yrkesaktive liv i et firma, hvor noget fra denne firmas virksomhet kom i pressen. Når man kænder til "virkeligheden" og så læser hvad pressen skriver, så skjønner man fort hvordan tingene forvanskes, populariseres, dramatiseres. (Uten at verdenseliten nødvendigvis hadde en finger med i spillet i det lokale fenomenet i dette firma). Jeg tror det er mange som har lignende oplevelser. Så vi blir helt naturlig meget spektiske.

Har ikke læst denne bog af Griffin.

Et andet exempel var da vi så på live-sendinger fra sikkerhetsrådet i FN hvor Powel skulle forklare at Irak har Weapons of Mass Destruction. Det var så tydelig at han ikke trodde på det selv. At de såkalte "beviser" ikke var beviser men spekulationer... Det var overtydelig.

Jo, det mener jeg. Det er jo ikke særlig synlig hvor mye magt denne Berlusconi har. Eller Bush/Cheney/Rumsfeld i deres tid. Det er meget usynlig magt, uden at det trenger at findes en verdenselite.

Derfor gør jeg forskell mellom analyser, bianalyser og setninger. Martinus har ingen analyser eller bianalyser om dette. Det er nogre setninger som kan tolkes i den ene eller andre retningen. De allerfleste analyserne overlater jo ikke specielt meget til denne type tolkning.

Ja, sådan er det.
Men så er det litt specielt at det ikke er nogre andre, hverken teosofien eller antroposofien, som har beskrevet dette fenomen. Sådanne indsigter blir ju normalt "frigiven" til dem med åndelig forståelse længe før de blir allemannseje...

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej Oscar,

Men hvordan kan disse kliker være årsag til, at de to opfattelser "demokrati" og "kommunisme" ikke fik ret lang levetid?  Og hvordan kan det forklares, at disse kliker uundgåeligt tvinger alle politiske systemer af i dag, både i Vesten og i østen, både i Syden og i Norden, mere og mere ind under diktatur?

venlig hilsen
Jan

Hej Jan

Som jeg læser og tolker Martinus, er det vi i dag kaller demokrati og kommunisme ikke virkelig demokrati og virkelig kommunisme. Og det trenges ingen verdenselite eller sådan usynlig magt som årsag til at dette kommer til fald. Det holder med dagens jordmennesker. Med sin krigsmentalitet, sin bagtalelse, sine stridigheder, sin egoism, sin vill-ha-mer mentalitet.

At demokrati og kommunisme ikke fikk lang levetid var fordi det var et falskt demokrati og en falsk kommunisme. Først når giverkulturen slår igjennom ser vi tendenser til en virkelig demokrati. Martinus kaller jo også hans fremtidsversjon for staten for riktig kommunisme; så ideologien er ikke fejl, men den er misbrugt.

Martinus skriver jo: "men fik ikke ret lang levetid grundet på en usynlig magt, som menneskene endnu ikke er blevet klar over."
Som jeg opfatter Martinus, sier han at selve ideologierne (opfattelser) for demokrati og kommunisme var gode. Og jeg tolker hans siterte setning sådan, at menneskene på den tid han skrev denne bog (1947), ikke var klar over det negative med kommunismen og demokratiet. Kommunismen var fortsatt en ideologi som appelerte til mange mennesker, også i våre land, i stor grad fra 50-tallet og så i avtagende grad frem til 80-tallet. Man så ikke at kommunismen - hvor folket, staten, skal eie og dele alle goder - også ble styrd av en lille klikk med håndlangere, for at berige seg selv. Denne forståelsen har til de grader kommet senere, hvorefter kommunismen slik det ble praktisert er så godt som afskaffet i dag, med undtag av nogre få land, hvor det fortsatt hersker en liten klikk. Man gennemskuet ikke kommunismen. Man så ikke kommunismens sande ansigt. Man så ikke denne usynlige magt, hvor magten var i hendene på en liten klikk mennesker.

I dag foregår mye av det samme, f.eks. i Russland, men nu skjer det helt åpenlyst. Før - i Sovjet - visste man ikke hvem som blev president når den sittende presidenten døde (F.eks. Brezjnev-Andropov). Magten var mer usynlig. I dag er magten også koncentrert (rundt Putin) men det sker mer åpenlyst.

Fordi det i hvert land mer eller mindre forekommer en liten magtklik. Som har vært usynlig, men som i dag er mer synlig end nogen gang. Derfor kan man si at kommunismen i realitet var et diktatur, og at demokratiet Frankrige var et "diktatur", styrd av sterke mennesker som alle gikk på samme eliteskole; slik er det eksempler for hvert land. Magten råder.

Derfor sier Martinus:
Det er tåbeligtat tro, at ikke alle lande eller stater af i dag er i vældigt skred hen imod dette sadistiske helvede der må ende med udslettelse af al kultur på jordens overflade, hvis ikke menneskene bringer deres "demokrati" og "kommunisme" af i dag bort fra den himmelråbende falske kurs, som de i deres intellektuelle blindhed i de seneste årtier har begyndt at sværge til.
Og denne anbefaling har vi tatt til følge. Det er i hvert fald i sin spede begyndelse. Det er staket ud en ny kurs. F.eks. i våre land i norden, hvor det at dele har fått en speciel betydning i politikken.

Men det er bare min tolkning.

Jeg kan godt se at man også kan tolke Martinus setning som en bekræftelse på at denne verdenseliten fagtisk findes. Javel. Spesielt hvis man i forvejen erkænder at det findes en verdenselite og en NWO. Men det er ikke en oplagt tolkning, og det er ikke den eneste mulige. Samtidig som min tolkning ikke er den eneste mulige.

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej Oscar,

Jeg kan godt se, det er en oplagt tolkning. Men jeg synes nu også, det er oplagt, at mennesker der har og ønsker meget magt, at de arbejder sammen i hemmelige klubber for at øge deres magt. Hvad skulle grunden være til at lade være med det?

kh
Jan