Hej Avatar.

Hvordan kommer du ud fra Peters indlæg frem til den konklusion. ???

Der står som jeg læser det intet om "personlig udslettelse".

Kærlig hilsen Ejby

Hej Avatar.

"Det rigtige menneskerige" befolket af væsner, med legmer/kroppe med begrænset evne til, at udtrykke følelser. ???

Med følelsesenergien på max, måtte det være det rene tortur for disse væsner, hvis det var tilfældet.

Er det designerne  i visdomsriget, du mener ikke har styr på, at skabe legmestyper der svarer til udviklingstrinet ?

Kærlig hilsen Ejby

 Hej Wrell.

(citat) Dette forstår jeg ingenting av. Hva mener du med legemstyper? kropper? Er det fordi de grå er "stygge" at de ikke kan uttrykke følelser? Hvis det ikke er følelsesevnene som ikke er nok utviklet, hva er det da som forhindrer de grå i å være nestekjærlige uansett hvordan de ser ut ?(citat slut)

 Som jeg forstår tingene, så er der tale om at de legemer "de grå" oplever igennem, (deres "race"/"art") har været udsat for bevidst "genmanipulation" fra andres side (siriusianernes) i fortiden, og at dette har medført at de næsten er uddøde, der er kun ganske få "originale" tilbage, langt de fleste "grå", dem vi kalder for de "små grå" er skabte androider, altså robotter uden eget jeg, eller ånd/sjæl, som de "store grå" (originalerne) har skabt for at kunne "interakte" med bla.a os mennesker, i forsøg på at bruge vore gener/dna til at skabe en ny "race", som kan formere sig med egen art, det kan de sidste originale "grå" nemlig ikke længere, på grund af den genmannipulation de har været udsat for.

 Da vi mennesker indeholder mulighederne for at kunne "parre" vore gener med mange forskellige andre "arter" i universet, så håber  "de grå" at de kan overleve som "art" via parringer med menneskelige gener, men efter sigende skulle dette ikke kunne lade sig gøre, da vi mennesker ikke kan parres med lige deres "art" på en måde der gør at de nye typer selv kan formere sig indbyrdes.

 Man kan parre os mennesker med "de grå" og skabe levende væsener med "sjæl", men disse kan ikke formere sig videre, det svarer til at man parrer heste og æsler (mener jeg det er) og får mulddyr ud af det (mulddyr kan ikke formeres via parring).

 De grås føleevne er også blevet manipuleret med, så de kunne bruges som "ufølsomme" slaver for siriusianerne, så deres manglende føleevne er fremkommet ved et overgreb på deres frie vilje, fra siriusianernes side.

 Det med at f.eks Anmdromedianerne ikke har samme muligheder for at udtrykke følelser, som vi mennesker har (det er der ikke mange andre legemestyper der overhovedet har), betyder slet ikke at de ikke er næstekærlige, for det er de absolut, men det betyder blot at deres legemer, hvor sunde og perfekte de end måtte se ud, ikke har f.eks indbyggede "tårekanaler" så de kan græde, eller ikke bruger mundtlig tale, men telepatiske overførsler, hvilket medfører, at en mundtlig form for "humor" ikke overføres på en "forståelig" måde.

 Som Andromedianer lever man måske 2000 år og opnår mange intellektuelle indsigter i en enkelt inkarnation, men følelserne udvikles i løbet af disse 2000 år måske kun halvt så meget, som følelserne oplevet igennem et menneskelegeme har mulighed for at udvikles, på bare 100 år.

 Derfor er menneskelegemerne meget "værdsatte" som inkarnationsmuligheder, og når vi engang får oprettet "Det rigtige menneskerige" her på kloden, så vil vi (og mange andre åndejeger) kunne udvikles (specielt hvad følelserne angår) med større "hastighed" end man i nuet kan udvikles med, hos f.eks Andromedianerne eller Pledianerne.

 Man skal huske at der i "visdomsriget" hele tiden arbejdes på at udvikle nye "tiltag" der kan gøre udviklingsmulighederne for alle levende væsener "bedre", man udvikler nye måder at "se" på, (nye øjentyper) eller andre "organer" som er forbedringer , og derfor vil ikke alle legemestyper i universet indeholde de helt samme muligheder for udvikling, da sanseevnerne er forskellige fra "art" til "art".

 Jeg mener så personligt, at vi ikke kun i denne "rundgang" i spiralen, er mennesker, vi er jo først "mineral", men vi er jo i planteriget inkarneret i MANGE forskellige planter, og i dyreriget inkarnerer vi også i MANGE forskellige dyrekroppe, herunder også "menneskelige kroppe" og andre legemestyper der lever i dyreriget, på tilsvarende "niveau", så man kan godt have levet nogle inkarnationer som "siriusianer" på et tidspunkt hvor man selv havde en "frekvens" der svarede til den de disse har, så man blev tiltrukket af et sådant legeme, eller have levet som "reptil" nogle inkarnationer, fordi man på daværende tidspunkt var tiltrukket af en meget "magtsyg" frekvens.

 Derfor også mulighederne for at kunne "splejses" med så mange forskellige andre væsentyper, da "rester" af disses gener stadigvæk er en del af vore nutidige gener, og i denne sammenhæng kan man jo så måske også se, hvor "The missing link" er henne, da man jo så sagtens kan have udviklet de "mellemled" vi ikke ser her på jorden, på helt andre planeter under helt anderledes forhold, både som menneske eller dyr.

 Vor ånd og vort "jeg" tiltrækkes blot til den legemestype vi selv svinger bedst med, uanset om det er et menneskelegeme eller et "reptillegeme".

 Håber det gjorde det mere tydeligt for dig, hvad lige jeg ser som det mest logiske, de fleste informationer har jeg fra Andromedianerne og andre input, så dette er blot hvad min hjerne har kunnet "udregne" på nuværende stadie, og sikkert ikke helt korrekt, men det at vi deler med hinanden, gør jo nok at de værste "misforståelser" forsvinder med tiden.

 Jo, jeg er da af og til provokerende både bevidst og ubevidst, så det gør intet at Petersh også udtrykker sig provokerende overfor mig, det er jo min egen karma, jeg holder meget af Peter, han har skam åbnet mine øjne flere gange, så al respekt for hans personlighed, jeg vil helst at ethvert menneske udtrykker nøjagtigt hvad de selv føler og tænker, det gør dem "menneskelige" for mig, og er grundlag for at jeg føler jeg kender dem, og ikke kun kender en "facade" de har "taget" på sig.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Avatar wrote:

   Ejby: Jo, det er slet ikke Andromedianernes følelsesevne der ikke er "nok" udviklet, men deres legemestyper, der ikke har de samme "muligheder" for at udtrykke "følelse" med, som vore legemestyper har, vi er et af de "sidste" skud på ""stammen" hvad angår udførelsen af de "genetiske" designer "forsynet" er i færd med at udføre, så vi er ret "vigtige" legemestyper, med mulighederne genetisk for at mange ånder i fremtiden, kan udvikle sig meget hurtigt på det "følelsesmæssige" område. 

Hej Avatar

Jeg må sige at du er god til at få sat gang i diskussionerne. Selv foretrækker jeg dialog mere end diskussion, men lad nu det ligge.

Spørgsmålet for mig er hvordan man kunne forestille sig at et legeme på et højere udviklingstrin ser ud? Du skriver et andet sted at disse væsener du har kontakt med f.eks ikke kan græde. Det ser jeg som noget helt andet end når du skriver: "deres legemestyper, der ikke har de samme "muligheder" for at udtrykke "følelse" med" og jeg synes din formulering er forvirrende i forhold til min "forståelse".

Jeg tænker at Martinus og Jesus vel ikke har haft det store behov for at græde. Faktisk har jeg svært ved at forestille mig hvorfor de skulle græde. Hvis man har fuldt indblik i "alting" og samtidig har den forståelse at alt er såre godt, så er der vel ikke behov for at græde? De ser vel på alle disse for os sørgelige ting med medlidenhed, forståelse og næstekærlighed men uden sorg. Ud fra dette synes jeg det virker meget logisk hvis de væsener du er i kontakt med ikke længere har anlæg for at kunne græde samtidig med at de har en højtudviklet følelsesevne.

Med kærlighed

Lars

  Hej Ejby.

jo, det med personligheden som "udslettes" er jo en logisk følge af at ens "talentkerner" udslettes, og at man (som jeg ser det) sammen med en masse andre "jeger" samles i en større "sjæl" som har livsenergi nok i sig., til at kunne opretholde livet i en klode.

 Dette "klodejeg" vil selvfølgeligt opleve sig selv som "en personlighed", men de enkelte ånder dette nye "jeg" består af, har jo fået "udslettet" deres egne hidtidige "talentkerner" og det er jo talentkernerne der afgør vor personlighed.

 Evnerne til at udvikle "rødder", ånde under vandet, spille musik, komponere, male, dyrke sport o.s.v. er væk, og den nye "talenkerne" er skabt via en sammensætning af opnåede evner, som ikke kun er ens egne, men som (det siger Petersh jo selv) er sammensat at evner/talenter fra mange forskellige væsener fra forskellige spiralkredsløb.

 Så på den måde kan jeg godt se sammenhængen mellem lige mit personlige "Gudsbillede" og den forståelse jeg selv mener at have omkring disse aspekter og det Petersh her fremlægger, og det gør jo så også at Martinus lige på dette område, for mig bliver "sand" og forståelig .

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Lars1.

  Man skal nok forsøge at adskille begreberne lidt, fordi det at have udviklet en meget stor grad af følelse, ikke nødvendigvist kommer til udtryk som ved at man så bliver "ufølsom" (ikke længere udtrykker sine følelser) fordi ens intellekt forstår de større sammenhænge.

  Man bliver nærmere meget mere "følsom" overfor andres smerte m.m, så man ikke kan undgå at udtrykke sine følelser ved f.eks at græde når man ser andre lide eller at græde når man berøres af store følelser, som i film eller musik.
  Men det kræver jo at ens legemestype har indbygget mulighederne for at udtrykke sådanne følelser fysiskt, f.eks ved at der forefindes "tårekanaler" så man KAN græde, ellers græder man blot "indvendigt" men kan ikke udtrykke dette nær så konkret udvendigt.

  Det korteste bibelvers er på kun 2 ord, og det lyder : Jesus græd", (hvilket han gjorde i flere situationer), så selvom Jesus måske nok var bevidst omkring de overordnede sammenhænge, så kunne han slet ikke lade være med at græde, mens han var i en menneskekrop, når han oplevede noget der for ham var "sørgeligt at opleve.

  Og dette var blot et "fysisk tegn" på en meget stor følelsesmæssig udvikling.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Hvis du gennem Martinus' analyser har fået den opfattelse, at talentkernerne udslettes på noget tidspunkt i spiralkredsløbet, så tror jeg, du har misforstået noget. Talentkernerne er en del af evighedslegemet. Når du bliver klode, har du brug for dine "jordmennesketalentkerner" for at kunne skabe dit klodelegemes "hjerneceller" - så dem skal du passe godt på.

Venlig hilsen
Petersh

  Hej Petersh.

Jo, der er sikkert dele af vore "egne" talentkerner vi bevarer, det er jo logisk nok, men når du selv taler om "støbningen" af helt nye talentkerner, bestående af informationer taget fra mange andres "talenter" udviklet i forskellige spiralkredsløb, så ser jeg stadigvæk ikke, at det er ens særskilte personlighed, der "bevares", men at det blot er en samling af en "større sjæl" der er tale om, i denne forbindelse.

  Selve "jegoplevelsen" vil dog altid bestå, vi husker jo intet på daværende stadie, så vi opdager slet ikke at vi pludselig består af en langt større mængde af "individuelle jeger", vi er jo altid den samme (Gud selv) men blot udskilte fra vort "øverste jeg" (Gud), i større eller mindre "portioner" af livsenegi, som individuelt ikke har hukommelse om vor originale "oprindelse".

  "Jeg" oplever da også mig selv som værende "et jeg" i nuet, selvom mit legeme jo består af en masse individuelle "jeger", som hver i sær er i færd med at udvikle egne "talentkerner", i sporalrundgange der ligger på "niveauer" under det jeg selv oplever på (organer og celler).

  Jeg forsøger nu ikke at underbygge Martinus med mine egne oplevelser af sandheden, men at underbygge mine oplevelser af sandheden, med det materiale Martinus har stillet til rådighed for mig, så jeg kan finde fælles berøringspunkter og større "sammenhænge".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Du bringer mange ting op som jeg synes er spændende og det er en god lejlighed til at prøve at passe det ind i forhold til kosmologien.

Som jeg ser det så må de væsener du beskriver være sjæle på forskellige udviklingstrin, som inkarnerer i fysiske legemer der passer med deres "frekens". Det passer vel helt til beskrivelsen i kosmologien som jeg lige ser det.

Du siger så at nogle af disse faktisk ikke er levende væsener i sig selv, men faktisk er robotter. Det er jo logisk nok for det svarer vel til de robotter vi kender på jorden, blot med mange flere funktioner. På et tidspunkt bliver vi vel så dygtige til at lave robotter at levende sjæle faktisk vil inkarnere i dem (hvilket vel også er det Martinus beskriver at der sker i de højere riger). Et spændende spørgsmål er så her om der er en "flydende" overgang eller det er "enten eller". Har de små grå måske faktisk en lavtudviklet sjæl, der passer til deres begrænsede legeme? Har vores robotter en sjæl? Har alle maskiner og andre af mennesker skabte ting en sjæl? Er det det Martinus mener når han siger at alt er levende? Vores materialistiske tankegang vil jo nok have en tendens til at måle og adskille ting og se jeg'er som noget mere absolut og opdelt end det reelt er.

Den "verden" du beskriver kan så passe ind ved blot at "udvide" vores normale forståelse (godt eksempel i den henseende med mulddyret). Disse væsener er blot andre arter på helt lige for med de arter vi kender på jorden. Nogle er højereudviklet end andre og nogle er højereudviklet end det vi forstår ved jordmennesket og nogle er på et lavere udviklingstrin. Nogle har højere intelligens og nogle lavere og nogle har udnyttet deres intelligens til at udvikle nogle ting og andre har udviklet andre ting. Ligesom på jorden hvor nogle spiser med pinde og andre med kniv og gaffel. Nogle flyver i flyvemaskiner og andre i UFOer.

En anden ting er at vi taler om arter, herunder jordmennesket, men det at vi har kroppe der har stort set de samme fysiske funktioner betyder jo ikke at alle sjæle der inkarnerer i en jordmenneskekrop er på samme udviklingstrin. Vi kan jo se på Jesus og Martinus at dette langt fra er tilfældet. Det er derfor logisk for mig at vi jordmennesker må være meget mere forskellige end vi normalt opfatter os som værende. Nogle har stor trosevne, nogle høj intelligens, nogle stort magtbehov og andre stor næstekærlighed.

Med kærlighed

Lars

Hej Avatar

Med ovenstående beskrivelse så synes jeg det passer fint med kosmologien. Det er det med "egne" og "taget fra" og "portioner" og "udskilte" der forstyrrer billedet, men det ser jeg mest som semantik for det er vel ikke muligt at beskrive "altet" med ord, da ord altid vil være afgrænsende, hvilket netop er det modsatte af altet.

Martinus gør et forsøg på dette med stor succes synes jeg, men det gør det ikke nødvendigvis "lettere" at forstå, da det vel i sin essens ikke kan forstås på det fysiske plan.

Jeg tror dog jeg kan se hvad du mener og det jeg ser passer som sagt meget godt med min opfattelse af kosmologien.

Med kærlighed

Lars

Hej Avatar og Lars.

Når et væsen er kommet frem til, at blive "et rigtigt menneske". Vil det så ikke automatisk
inkarnere i en organismetype der svarer til dens udviklingstrin?

Kan "det rigtige menneskerige" opstå på en planet bestående af organismetyper der på en eller anden måde er blevet forringet via genmanipulation til i ringe grad at udtrykke følelser?

Vil det ikke betyde, at væsner der inkarnerer i en organisme med forringet evne til at udtrykke følelser,
må have tilsvarende minimum af følelsesenergi for, at kunne match denne dna og frekvens?

Kærlig hilsen Ejby

Hej Avatar

Vi er inde på nogle tekniske detaljer hér, som der sikkert er andre end mig, der har bedre styr på. Per Bruus-Jensen er ret god til at gøre dem forståelige i sit "X"-værk. Måske kan Ejby supplere - hun har vist hans beskrivelser i frisk erindring.

Når jeg skriver at talentkernerne "støbes", så mener jeg, at de regrupperes og struktureres i samarbejde med det makrokosmiske væsen i hvis organisme, vi kommer til at bo, og i samarbejde med de mikrokosmiske væsner, der kommer til at udgøre vores organisme.

Selve "personligheden" er jo noget skabt, som vores jeg er evigt tilknyttet til, og den vil udvikle sig i forhold til grundenergiernes rækkefølge i spiralkredsløbet. Jeg kan godt følge dine tanker om de mange jeg'er, der bliver til ét - men jeg er selv kommet til den konklusion, at der er tale om et tankedril.

Allerede nu udgøres vores livsoplevelse jo af uendelig mange jeg'ers livsoplevelser (selvom der i virkeligheden er tale om ét og samme jeg) - men alligevel oplever jeg kun gennem ét jeg - mit.

Vi må også huske på, at vores mikrokosmiske livsenheder udvikler sig i takt med, at vi selv udvikler os. Så for vores jeg opleves overgangen til næste spriralkredsløb ikke som en sammensmeltning med en masse andre jeg'er, men som en naturlig (gradvis) udvikling af livsoplevelsen.

Venlig hilsen
Petersh

  Hej Lars1 og Peters.

Ja, det er sikkert ikke altid let at forstå lige mine "tankebilleder", jeg er jo begrænset af min egen hjernes indhold, og dens muligheder for at sætte mit "jegs" opfattelser ind i "symbolske" eller "ligningsmæssige" brugbare former for "overførsel" til andre, og da jeg jo (må jeg vist indrømme) har en meget "særegen" tankegang, så vil mine "billeder" sikkert ikke være specielt lette at forstå for andre.

  Men som i begge er inde på, så kan der dog, med en smule "åbenhed" godt ses sammenhænge, som andre med bedre "intellekt" end mit, kunne forklare på en mere sammenhængende måde, for mig er det blot væsentligt at jeg selv mener at kunne se logik mellem Martinusses fremlægninger og mine egne forståelser, og det mener jeg jo godt jeg kan i dette tilfælde, så her kan jeg tage Martinus til mig, ihvertfald så langt som det materiale du (Petersh) har givet mig indblik i omhandler, så det er jo helt fint.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Ejby.

Jo, du har da også ret, på sin vis, for selvfølgeligt vil man , når man har opnået en så stor grad af udvikling følelsesmæssigt, at man kan leve i "det rigtige menneskerige" (eller på tilsvarende frekvensniveau), blive inkarneret steder hvor der er stor udbredelse af næstekærlighed, og hele f.eks Andromedianernes samfundsstruktur er jo også hvad angår næstekærligheden, udviklet til et stadie der ligger langt over vort nuværende.

  Men det er blot ikke ensbetydende med at de legemesformer man så får stillet til rådighed, alle kan udtrykke den opnåede næstekærlighed, på helt samme måde, eller med samme "styrke", men ånden "indeni" skal selvfølgeligt kunne "vibrerer" med samme frekvens, som det "større legeme" denne ånd er en del af har, (klodevæsenet), så det er jo i denne "kontekst" klodevæsenets udviklede "næstekærlighed" og kosmiske bevidsthed, der er afgørende for hvilke mindre "jeger" lige denne klode tiltrækker som celler i sit legeme.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Ejby

Mit gæt er at det du skriver er rigtigt, og derfor fungerer det for mig bedst at "vende den om", således at disse væsener, hvis det ellers er korrekt det Avatar beskriver om dem, ikke kan være fra det Martinus kalder det rigtige menneskerige.

Men derfor kan de jo godt være dyremennesker som os bare på et gennemsnitligt højere udviklingstrin og de kan på samme måde også være på et gennemsnitligt lavere udviklingstrin end vores gennemsnit (vores gennemsnit dækker jo også over store forskelle i udviklingstrin).

Man kunne jo lege med tanken om hvor jordmennesket i gennemsnit vil være om 200 eller 500 år. Måske har vi der teknologi der f.eks kan bevæge sig i tid og rum og samtidig vil vi have udviklet højere næstekærlighed, men fortsat måske ikke i gennemsnit nok til at samfundet som helhed vil være "det rigtige menneskerige". Jeg forestiller mig at dette billede måske kunne passe på nogle af de samfund Avatar er i kontakt med.

Med kærlighed

Lars

Kære Arne,
Hvornår bliver Du træt af at vrøvle, og vrøvle, og vrøvle, og vrøvle, og vrøvle ?
bliver et videnskabeligt forum mere videnskabeligt af, konstant at blive oversvømmet af formodninger, og formodninger, og formodninger, og formodninger, og snak, og snak, og snak og snak, og snak, og snak, og snak, og snak, og snak, og snak, og atter snak, hva' hva' hva' ?

Kærlig hilsen
Holger

 Hej Lars1.

Vil da lige forsøge at uddybe lidt, med mine "sære" opfattelser.

 Jeg har den opfattelse, at vi på vort nuværende udviklingstrin, selv er "medbestemmende" omkring vore "inkarnationsforløb".

 Lad os lege med den tanke, at der på denne jord var udviklet "det rigtige menneskerige", og at der hos Andromedianerne også var opnået en sådan udvikling, samt at dette også var tilfældet hos Pledianerne.

 Man kunne da sammenligne dette med, at vi i jordisk kontekst har 3 forskellige "universiteter", som man, når man opnår lærdom nok til at kunne komme på "universitetet" kan vælge at søge ind på.

 Vi får så stillet disse "muligheder" for inkarnationer til rådighed, og skal så selv vælge om vi vil inkarnere som Andromedianer og leve et langt liv med udviklinger der er "begrænsede" af denne planets legemestyper, f.eks ville vi så ikke kunne udvikle musikalske evner/talenter, da sådanne muligheder ikke eksisterer for et andromedianerlegeme, men vi kunne også vælge at gå på jordens universet, så vi kan lære dette talent, eller have en mere "forceret" udvikling, via de indbyggede muligheder et menneskelegeme her har, eller vi kunne vælge at inkarnere som Pledianer, og leve en rolig og afslappet inkarnation, som en slags "ferie", hvori vi ikke udvikles specielt meget eller hurtigt, men dog opnår nye indsigter, på en langsommere måde, end hvis vi var i et jordisk legeme.

 Vor "basis" af udviklet næstekærlighed er altså den samme, og den nødvendige for at kunne inkarnere i "det rigtige menneskerige" (komme på universitetet), men de forskellige "universiteter" giver os blot valgmuligheder omkring hvilke talenter vi selv lige i den enkelte inkarnation ønsker at udvikle.

 Det rigtige menneskerige består jo af en fysisk halvdel og en åndelig halvdel, og i den forbindelse vil jeg da lige tilføje, at min kontakt til dette "rige" foregår udelukkende med et "væsen" som tilhører den åndelige del, jeg har oplevet dette væsen "udenfor" mig selv et par gange, som værende et "lysvæsen" og altså ikke et fysiskt væsen, men hovedsageligt er det via indre telepatiske overførsler min kontakt med denne "engel" foregår, til forskel fra den måde Alex Collier har sine oplevelser på, oplevelser som jo sker med væsener der stadigvæk tilhører den fysiske halvdel af "det rigtige menneskerige", (hvis det da er dette rige der er tale om).

 Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Lars.

Hvis de er dyremennesker som os, bare på et gennemsnitligt højere udviklingstrin...
hvorfor har de så organismer med ringere evner til, at udtrykke følelser?

Kærlig hilsen Ejby

 Hej Holger.

Det bliver jeg vist aldrig træt af, al mit "vrøvl" giver mig jo selv mulighed for tilbagemeldinger, som er yderst udviklingende for mig selv, så så længe der er nogen der gider bruge tid på at læse/høre på mit "vrøvl" så deler jeg gerne rundhåndet ud af det.

 Men du kunne jo også selv blive "træt" af at læse mit "vrøvl" så det ikke generede dig personligt, vi forstår jo ikke nødvendigvist alle andre vi "deler med", så kan du ikke se mening i mine tanker" så lad dem blot ligge.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Jeg tror ikke de har ringere evne til at udtrykke følelser, men måske har de behov for / evne til at udtrykke følelser på en anden måde - som de så netop har anlæg for.

"ringere" er vel et relativt ord og vi har vel ikke nødvendigvis den fulde forståelse til at vurdere om deres evner er ringere?

Med kærlighed

Lars