Hej Steen II
Må jeg spørge hvad du mener med dit indlæg her? Det første du skriver, er det et spørgsmål eller en konstatering?

Mig bekendt er X1 ånden - det inderste kosmiske jeg og altings inderste årsag. Er det ikke en modsætning i forhold til "døden" som egentlig kun er et dødt begreb. 

Storslået hilsen 2mas

En sten kan ikke flyve, du kan ikke flyve derfor er du en sten. Eller mangler der noget i den logik?

Men selv i denne alternative logik kan udsagnet X1 (mest døden tilbagevises, da din start antagelse var "Det eneste absolutte i livet er ...". Altså livet er en forudsætning for døden og må derfor være mere absolut end døden, altså uden livet ingen død.

Så det er bevidst at:

døden ==> (medfører) livet

Men at: livet ==> døden , kan ikke bevises med de forhåndenværende forudsætninger

Så det mest absolutte X må være livet, altså X1, X2 og X3

Hej steen2

At dø er en proces, noget timeligt og rummeligt eller noget skabt. Det ligger under for perspektivprincippet og er en begivenhed som opleves fra en bestemt synsvinkel. Døden er altså ikke absolut, dvs. uendelig og evig, men timelig og er noget som kommer og gå.

Vi ved at vores krop går under en dag. Eller mere præcist. Historisk set ser det ud til at alle kroppe går under på et vist tidspunkt. Vi kan derfor formode at vores også gør det. At kroppen går under/slides op er ikke det samme som vores livsoplevelse stopper. Hvis der er en åndelig verden eller tilstand, så er der vel intet til hinder for at vi bare lever videre der?

Kærlig hilsen
Lasse

X1 er evigheden, det der oplever!

døden som ideen at oplevelse ophører er en illusion på linie med at man tror noget kan forsvinde ad sig selv.

Det at noget dør betyder i normal forstand at noget ændres. Man siger også at enhver død er samtidig en fødsel. noget ændre sig fra en tilstand tilæ en anden, men det er jo det samme som udvikling, hvilket er den fjerde bevægelses art:

1: Stambevægelsen
2: Rummet
3: tiden
4: [glow=red,2,300]Udviklingen[/glow]
5: Materien

Hvad mener du med at vi er sikre på at vi dør?
det eneste vi er sikre på er at vores tunge fysiske organisme forandres! Det spændende ved livet er jo netop at vi ikke ved om der er noget efter døden!

Så livet er FØR døden  og derfor er døden  Ablolut ?

Men det er jo ikke synligt ?

<<<
Det spændende ved livet er jo netop at vi ikke ved om der er noget efter døden!
<<<

Nemlig ! derfor må døden være Absolut !

At Tina er en sød og smuk pige er også Absolut .
Det ved jeg for jeg har selv Set/oplevet det 

Men døden kan jeg jo ikke opleve ? og vuderer bagefter om den
var go eller dårlig 

ERGO må livet være et illusion.

???

Livet ER en illusion, men det er ikke af den grund.

Vi oplever derfor er vi... livet er en fortsat ny oplevelse i en uendelighed, oplevelserne består af den fortolkning vi laver af illusionen.

Hver gang du i universet har et plus, eksisterer der et tilsvarende minus, og uanset hvilken enhed du tillægger pluserne og minuserne vil de tilsammen udgøre nul altså intet.

Karma er ikke andet end loven om at alt er nul, både i tid men også i nuet... Det kan godt tage meget lang tid at acceptere at karma også må udlignes i nuet for at undgå kalamiteter.

Som et lille PS kan jeg nævne (som de fleste sikkert ved) at der findes stof og antistof hvilket på en måde kan siges at udgøre vores plus og minus fra før, men hvad der sikkert er langt færre der ved er hvad forskellen er.

Alle fysiske partikler har deres modsætning f.eks. en elektron (stof) har en positron (antistof) som sin modsætning og ud over ladningen er forskellen på disse to partikler deres rotationsretning om sig selv.

Og selv om dette indlæg hverkel handler om død eller Tina, kan det vel være lige godt for det. 

Med kærlig hilsen
Casper

Først er der livet , alt som jeg er er livet.
Så er der døden, alt liv som jeg ser dør.
Hvad der ligger FØR livet ved jeg ikke.
Hvad der ligger efter døden ved jeg ikke.
Det jeg ved og kan konstanterer er : at jeg lever og skal dø.

Alt ud over det er rent gætværk.

"Problemet" er bare at vi på vort nuværende udviklingstrin og vores hertilhørende begrebsområde (med sprog - tanker - opfattelsesevne mv.) endnu ikke har opnået den udvikling der skal til at for at man kan formulere og forståeliggøre åndeligt stof på absolut vis. Det kan med andre ord være lige så svært at formulere et svar af åndelig karakter som det er for modtageren at opfatte og forstå det. Hvordan vil det blive modtaget genneralt som tilhørende at modtage og forstå viden om feks. superstrengsteorien af en astrofysiker? Og hvem har ikke opfattet nogle ting som man igen og igen prøver at forstå fra Livets bog som man kun opfatter som det rene volapyk? Simpelthen fordi at vi mange gange ikke har den forudsætning der skal til for at forstå et tungt stof.
Vort sprog er udelukkende baseret udfra den fysiske verdens område, men efterhånden som vi som mennesker får flere og flere erfaringer - nuancer og kompetance bliver vort "opfattelses-register" tilsvarende nuanceret og udviklet. Under tiden tror jeg at det er vigtigt at man i det mindste har forståelse for at det vi ikke har forudsætning for at vide i dag kan vi nå at lære til i morgen og tage det til sig som er i overensstemmelse med sin egen evne til logisk tænkning. Hvis vi vidste det hele var der heller ingen grund til at vi blev sat her på jorden.

Så ja, umiddelbart har du jo ret i at vi ikke kan vide hvad der sker når vi engang lukker vores øjne og går fra denne verden. Men det er der nok osse en mening med. Jeg tager det i hvert fald på den måde, at grunden til at det bliver holdt som en hemmelighed for mig er, at jeg vil blive ventet med et surprice-party med festfyrværkeri af kærlighed og accept fra gamle pårørende - venner - og bekendte og størst af alt GUD... som nok osse har en strålende overraskelse til os alle når vi møder ham.

Måske er det gætværk... Men jeg er i hvert fald fortrøstningsfuld, vel vidende at jeg i mit liv har prøvet at være så kærlig - oprigtig - respektfuld - etisk og moralsk korrekt som overhovedet muligt overfor mennesker - dyr og hele naturen.

De kærligste hilsner:

2mas 

Martinus siger jo, at døden kun er en tænkt modstæning til livet. Men lad os prøve at tage et andet udgangspunkt: Livet eksisterer og er absolut, men det samme gør døden. Døden er således ikke en tænkt modsætning til livet, men noget der absolut eksisterer. Hvis vi tager dette udgangspunkt, så kan vi pege på en genstand og sige: "den er levende". Eller "den er død". Dette er meget i overensstemmelse med det materialistiske indstillede menneske, og den materialistiske videnskab. Når videnskaben for eksempel leder efter liv på Mars, så må de jo vide hvad liv er - ellers er det jo omsonst at lede.

Men hvis livet er absolut eksisterende og døden også er absolut eksisterende, så er det jo en kendsgerning, at noget levende pludselig kan dø og dermed overgå til at være absolut dødt. For eksempel et menneske der dør. Det kan jeg godt acceptere. Men samtidig må noget dødt jo også pludselig kunne blive levende. Ellers ville alt hvad der eksisterede jo gå mod at blive mere og mere dødt, for hvis noget levende godt kan dø, og noget dødt ikke kan blive levende, så går processen jo kun en vej. Og hvor er livet så kommet fra? Den materielle videnskab taler for eksempel om "Big Bang", hvor en masse levende tilsyneladende opstår af det rene ingenting. Se den forklaring køber jeg ikke. Hvis døden er absolut, så kan noget levende ikke opstå af det døde - hvad i alverden skulle sætte den proces i gang? Når noget er dødt, så er det dødt, hvis det igen kan blive levende, så kan det jo ikke have været helt dødt!

Derfor er jeg helt enig med Martinus - døden kan ikke ekstistere absolut, men kun være noget tænkt.

Livet opstår (og det ved svend så ikke  fordi en mand og en kvinde
lavet et barn.
Der starter livet.
Og således går det mod sin død.
Hvis det er som svend siger, at livet det må gå igen og igen,
hvorfor er der da ikke 2 mennesker som er ens ?
Det villle da være langt det nemmeste.

Hehe, ja lad os bare sige at livet "opstår" fordi det laves af en mand og en kvinde. Men kan de skabe liv ud af noget der i forvejen er dødt? Kvinden må jo i de ni måneder svangerskabet varer indtage noget føde. Man kan hun skabe et levende barn ud fra at spise "døde" ting? Hvis hun spiser en kartoffel, så må den jo siges at være "død". Eller, hvis hun ikke er vegetar, spiser en bøf, så er det dyr som bøffen stammede fra jo helt sikkert "dødt". Men bøffen er altså ikke mere død, end den kan bruges til at få et levende væsen til at vokse. Hvor død er den bøf så?

Hvis man mener at døden er absolut eksisterende, så må livet jo kunne opstå af det døde stof. Og kan man så sige, at det er dødt?

Hvis du med død mener at du ikke længere skal opleve livet, så er det også gætværk 

Jeps , det eneste jeg ved er at jeg ingenting ved !