hvis man ikke vil havde børn må man prøve at undgå det'
min hvis man bliver gravid skal man tage i mod den lille med kyshånd,
det er jo en der har valgt at komme og med de forælter såååå da

  Hej Lars.

Jeg syntes din sidste sætning siger det væsentlige, jeg ville også støtte min datter i hvad hun måtte beslutte, men alligevel tage personlig stilling og udtrykke denne , uanset hvad hun valgte.

  Hendes valg giver karma til hende, min karma ville være baseret på at jeg støtter hende , ikke i hendes eventuelle valg, ved at støtte selve "aborten", men ibaseret på den støtte jeg giver som medmenneske omkring at acceptere andres ret til selv at bestemme.over deres eget legeme (og udvikling)

  Der er en detalje som ikke er nævnt i denne forbindelse, og det er tidspunktet for selve bevidsthedens undfangelse i legemet, jeg ved at Martinus bruger ordet "undfangelse", om det tidspunkt sædcellen indtager ægget, men jeg bruger her ordet i forbindelse med åndens reinkarnationstidspunkt, som jeg mener ligger en del senere, og først sker når fosteret har en vis størrelse.

  Sker en abort før dette tidspunkt, er der da rigtigt nok stadigvæk tale om et "drab" på noget levende (organer eller mikrovæsener), men det må vel så blot være på niveau med at få amputeret en legemesdel, og ikke handle om at man slår en anden bevidsthed ihjel, som er på samme niveau i udviklingsforløbet, som en selv.

  Så når man skal forsøge at vælge det mindste onde, kan det sikkert være en del mere kærligt at få en abort (før undfangelsen af den ånd der skulle inkarnere), end at få et barn man ikke har mulighed for at kuinne tage sig af.

  Kærlige Hilsner fra Avatar

Hej Avatar

Så vidt jeg husker skriver Martinus at sjælen "kommer til" samtidig med at ægget og sædcellen "går sammen". I øvrigt en skøn fortælling i DTT.

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars1.

Jo, jeg er bekendt med dette udsagn, men kan blot ikke forstå det, med den logik jeg indeholder på nuværende "niveau".

  Lad os antage at dette er sandt, så Martinusses egen bevidsthed var til stede enten i sædcellen eller i ægget eller lige da disse 2 "bestanddele" blev ført sammen, da ville den videre udformning af Martinusses legeme være alene skabt af hans egne talentkerner, hvilke jo nok må antages at være meget udviklede, og derfor i stand til at skabe et næstent "perfekt" legeme, uden indebyggede negative karmakonsekvenser.

  Men alligevel blev Martinus jo syg i sit liv ???

  Så jeg antager ( altså i min nuværende uvidenhed), at de sygdomme Martinus oplevede, ikke stammer fra hans egne talentkerner eller karma, men fra faderen og moderens gener, som skabte basissen for Martinusses bevidsthed.

  Der er jo også nogle målelige forhold, der ligger til grund for etisk råds fastsættelser omkring abortgrænsen på de ca 12 uger, og det er i forbindelse med sådanne "kontekster" at jeg anser det for logisk at vore legemer skal have en "tilpas" basisudvikling, før vi kan inkarnere i dem, og at Martinus derfor også har været under indflydelse af eventuelle "ufærdigheder" som hans forældre gav videre med deres individuelle gener.

  Når først inkarnation er sket, så er det sikkert rigtigt at ens egne talentkerner smitter af på legemets videre udformning, men som det jo viste sig i Martinusses tilfælde, så er det ikke altid nok at man selv er meget højt udviklet, og "færdig" med sin fysiske karma, til at man derfor kan overvinde alle former for "ufærdigheder" i det legeme man får stillet til rådighed.

  Sådan er blot min intuitive oplevelse af disse forhold i nuet, men jeg er jo heller ikke kosmisk bevidst, så det kan sagtens være som Martinus fremlægger det, jeg kan blot ikke tage dette 100% til mig, før jeg selv ser logikken i det.

  Kærlige Hilsner fra Avatar

Hej Avatar

Jeg synes det er logisk at sjælen må komme samtidig med ægget og sædcellen. Jeg vil næsten sige hvornår skulle den ellers komme til? Jeg kan ikke se at der skulle være et andet tidspunkt hvor det giver mening at den pludselig skulle komme.

Martinus beskriver noget i retning af at sædcellen og ægget er udtryk for nogle energier eller frekvenser, der gør at kun en sjæl der passer til disse vil have mulighed for at inkarnere netop der. Hele karmaloven sørger jo så nok for at det netop bliver den sjæl der har mest glæde af netop hele dette setup med forældre, nationalitet og en masse andre ting.

Martinus's sygdom bliver tit nævnt som noget underligt, men hvorfor egentlig? For det første er alt jo såre godt, så det var vel lige netop det han havde mest glæde af. Og for det andet har Martinus jo også en karma, som han har glæde af, så det kan så være lige det sidste af sygdomskarmaen som han lige skulle have lov til at opleve.

De målelige forhold fra Etisk Råd giver jeg personligt ikke meget for.

Som jeg ser det.

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars1.

Jo fortolkning af hvad Martinus siger, eller måske mangler at oplyse om, kan jo nok give forskellige opfattelser af "tingenes" tilstand, så derfor kan jeg kun basere de opfattelser jeg har på mine egne evner til at analysere og min egen måde at se logikken på.

  Et spørgsmål i denne forbindelse kunne jo så være, hvorfor det så er muligt for en moder at "ødelægge" noget for et foster, ved rygning eller indtagelse af alkohol eller narko, under sin graviditet, for det er jo da vist nok beviseligt at dette sker.

  Skulle det så være sådan, at en given ånd bevidst vælger en mor, der har disse tilbøjeligheder, fordi dette så også stemmer overens med lige denne ånds behov og egen talentkerneudvikling, og hvad så hvis moderen med sin egen frie vilje, under graviditeten holder op med disse "afhængigheder", er dette så hendes frie vilje, eller er det styret af forsynet ?, eller omvendt, SKAL en moder så begynde at indtage narko eller at ryge tobak, under sin graviditet, fordi hendes kommende barn har behov for dette, i udformningen af sit eget legeme ?

  Der er mange ubesvarede spørgsmål i disse henseender mener jeg, og derfor kan jeg ikke endnu se så "firkantet" på tingene, som Martinusses udtalelser alene kunne give en basis for, ikke ment sådan at jeg tror Martinus tager fejl, men ment sådan at vi der tolker på hans materiale, ikke altid tolker ens eller måske sådan, at Martinus ikke altid har udspecificeret i detaljer nok til at man kan konkludere entydigt, på alt hvad han har sagt.

  Kærlige Hilsner fra Avatar

Hej Avatar

Ja, der er rig mulighed for tolkning i de kosmiske analyser og det er jo dejligt for gennem denne tolkning udvikles vi så vi en dag selv kan se sandheden som sandhed.

Jeg kan ikke se at dit argument imod de kosmiske analyser ændres ved at sjælen først kommer til i den 12 uge. Dette giver ikke mig bedre svar på dine spørgsmål.

Herudover har jeg vanskeligt ved at forstå hvad der skulle ske i den 12 uge, som skulle tiltrække en sjæl, men det kan jo sagtens være min manglende forståelse. Da jeg læste Martinus' forklaring i DTT kan jeg huske jeg tænkte, wow, det giver mening!

Dette er interessante spørgsmål som Martinus vel egentlig ikke giver noget svar på:

Hvad er fri vilje? Hvad er Guds plan?

Jeg selv har ændret lidt opfattelse omkring dette på det sidste. Jeg tænkte før at der måtte være fri vilje for ellers ville alt jo blot være et slags program og hvad skulle formålet være med det? Der er naturligvis en vis fri vilje som Martinus beskriver det, spørgsmålet er hvad der ligger i "vis".

Jeg gætter på at dette er for komplekst for os at forstå og derfor har Martinus valgt ikke at være særlig specifik.

Mit eget gæt er nu at Guds plan er mere omfattende end jeg før troede på. At alting måske er forudbestemt eller næsten forudbestemt. Det er vanskeligt for mig at forstå at nogle ting er forudbestemt mens andre ikke er, da der ser ud til at være principper og regler for alt her i tilværelsen, men det er nok fordi jeg ikke kan overskue principperne i dette tilfælde. Martinus skriver at der er en vis fri vilje og det er måske så tæt jeg kommer på det nu, for mig bliver dette "vis" bare mindre og mindre

Med kærlighed

Lars

Hej igen

Det slog mig lige at måske får vi mere og mere fri vilje efterhånden som vi udvikles. Ligesom et barn får mere og mere fri vilje fra sine forældre efterhånden som det bliver ældre og dermed bliver bedre i stand til at forvalte denne frie vilje?

Men fri vilje fra hvad? Et dyr har måske næsten ingen fri vilje fordi det er bundet af sine instinkter. Et lavtudviklet menneske er også bundet af sine instinkter (måske det nogle kalder ego) og har udenfor dette ego meget lille fri vilje, mens et højtudviklet menneske har udviklet kontakten med altet eller guddommen og dermed har mere fri vilje, hvilket måske er det samme som eller en del af kosmisk bevidsthed?

Med kærlighed

Lars

Hej Lars og Avatar

Fri vilje er et stort emne som det er skrevet meget om. Kortversjonen, som kan være nyttig i det daglige liv, er for meg følgende.

Det som skjer er basert på tidligere karma - altså som oftest ikke fri vilje. Hvordan jeg tar det som skjer - det er opp til meg. Og dette bestemmer min fremtidige karma. Her udfolder altså den frie vilje seg mest - i hvorledes jeg tar min karma, dvs i alle livets omstendigheder.

Kjærlig hilsen
Oscar

 Hej Lars1.

Jeg er bestemt ikke uenig med dig, og spørgsmålet omkring hvorvidt vi overhovedet har en fri vilje eller ej, er heller ikke i min tankeverden blevet besvaret fuldt ud.

 Måske den frie vilje mere er noget der findes på det astrale plan, hvor vi måske på forhånd beslutter os for at blive udsatte for det lige dette liv byder os, mens vi, når vi er her i den fysiske del af livet, så blot må følge med på de ting der sker, uden egentligt at have nogen særlig indflydelse på omstændighederne, (udover den indflydelse vi på forhånd har accepteret at være begrænset af), tilføjer lige, på basis af Oscars indlæg, netop måske begrænset af vor egen karma, som jo kun kan udløses på det fysiske plan i vor nuværende udviklingstilstand.

  Så vi har vel blot den frie vilje under inkarnationerne, at vi kan tage vor karma i en stiv arm, eller arbejde mod den, i uvidenhed.

 Nu tolker jeg jo også udfra den "livets tale" og lige det jeg selv er udsat for, og i den forbindelse kan jeg give et eksempel på hvorfor jeg oplever at selve bevidsthedens inkarnation ligger et stykke fremme i fosterets udvikling (altså på blot en af begrundelserne for min opfattelse i den henseende).

 Og om der er i 12 uge eller før eller efter er ikke noget jeg kan udtale mig om, det er vist blot den grænse etisk råd har sat og om den er korrekt det ved jeg intet om.

 Min x vækkede mig en morgen, nogle måneder inde i sin graviditet, og fortalte mig lyksaligt, at nu var vort første barn "undfanget", for hun havde haft en "klardrøm", som var nogenlunde følgende.

 Hun havde oplevet sig selv siddende op at et træ, mens hendes krop lå foran hende i "dvale".

 Der var så kommet en tiger hen til kroppen, som hun oplevede som værende vort barn, men denne tiger var ikke alene, for der ankom endnu en tiger, som var noget større, og den jog den første tiger væk, og hoppede så ind i hendes krop, som lå i dvale foran hende.

 Dette tolkede hun uden forbehold, som værende vort barns undfangelse, og da vi sener fik vor datter, var der ingen tvivl om hvilken "tiger" der var størst, min søn (som blev født først) er et hoved højere end jeg, og min datter er knap så høj som jeg, så set i den sammenhæng kunne det jo godt indikere "noget" sandt.

 Selvfølgelig er der ikke i sådanne oplevelser nogen garanti for noget sandt,. og deres symbolske sammensætning kan jo også debatteres, men jeg tillader dog alligevel mig selv at tolke og forstå sådanne aspekter af "livets tale", som jeg gør, da alt jo er et udtryk for noget Guddommen ønsker at tilkendegive overfor os.

 Med tiden forstår vi jo nok alt korrekt, men indtil da har vi jo kun vore egne individuelle oplevelser at forstå ud fra.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.