Hej med jer
Jeg snublede lige over en af mine yndlingspassager i "Livets bog" i går, hvor Martinus sammenligner livet med en bog, der fortæller det fantastiske eventyr, som livet er. Den vil jeg gerne dele med jer - med mine kommentarer knyttet til:
De enkeltstående begivenheder i historien eller personer eller ting udgør kun detaljerne i livet. En person som Hitler eller begivenhederne, der fandt sted i New York 11. september 2001, er fx blot "ord" i det store kapitel i livets "bog", der beretter om det levende væsens kulminerende drabsmentalitet.
I sig selv siger de enkelte ord, når de er grebet ud af sammenhængen, ingenting om det guddommelige eventyr, som guddommen giver os del i. De kan højst benyttes til "læsetræning" i de "små klasser", hvor man jo kan have stor glæde af "stavetræning" eller "diktatøvelser". Men når man begynder at kunne sætte "ordene" sammen til "sætninger", "tekstafsnit" og "kapitler", åbenbarer eventyret sig for os. Og som alle eventyr ender det lykkeligt, nemlig med erkendelse af, at alt er såre godt! 
At kunne læse og forstå livets detaljer er udviklingens mål på det trin, vi befinder os lige nu. At kunne kæde livets detaljer - dvs. "bogstaverne" og "ordene" og "sætningerne" - sammen til et guddommeligt syn af livet i al sin logiske kærlighedsstruktur er livet set fra Guds eget udsigtspunkt.
Her ser man ikke kun livet fra stofsiden, som "tryksværte" og "papir". Man kan nu se livet fra selve livssiden, som Guds kærlighedsfortælling til det levende væsen - og man behøver ikke længere famle omkring i ordblinde.
Herfra ser man absolut alt som levende. Til glæde for alle levende væsner. Også selvom det er svært at forstå det eller se det. "Eventyret" om den evige livsoplevelses sande struktur og skabelse fortælles i livets "bog" uanset om man kan læse eller ej. For hvis man ikke selv kan læse, så træder Guds "lektiehjælper" i form af alle andre levende væsner automatisk til, indtil man selv kan tage over og være "lektiehjælper" for andre svage læsere.
Fortsat god læselyst!
Venlig hilsen
Petersh
PS: I bogen strækker Martinus' sammenligning sig over flere sider, så her må I nøjes nogle få uddrag - men hvis I har bøgerne ved hånden, bør I ikke snyde jer selv for fantastisk læsning. I kan også læse og søge i "Livets bog" på Martinus Instituts hjemmeside: http://www.martinus.dk/da/dtt/
Hej Peter.
Tak for dette super interessante og relevante indlæg. :-*
Back to basic 
...kan være en god ting.
Kh. Ejby
Her får ni en af mine digte der drejer sig om bøger. Endnu kan jeg ikke vare særlig poetisk på dansk... Se det som en øvelse i skandinavism
ÄVENTYR I BOKSKOGEN
Har jag kanske hört fel?
Att böckerna i bokhyllan
mumlar bokstäver
när de inte läses,
ett bokstavsmummel
som lägger sig
som ett grått damm över deras ryggar…?
Stämmer det att böcker
som vi inte längre läser,
i ren frustration
börjar läsa av sig själva
så att till slut
bara tomma sidor återstår,
men att ingen märker det,
då de aldrig mer plockas ut ur hyllorna
förrän de obarmhärtigt kastas
i pappersåtervinningen…
Stämmer det att böcker i sig
är en samling medvetslösa pappersark
med tecken och symboler på
som paradoxalt nog
kan medvetandegöra läsaren?
Den som har ett bibliotek
behöver ingen annan bokskog
Vitsipporna blommar där ständigt
St 436 - 438 i Livets Bog er en meget interessant och inspirerende programforklaring (Martinus Litterære Dogme-manifest) om fremtidens mer kosmologiske romankunst. Har nogen forfatter følgt hans anvisninger?
Hej Algotezza
Interessant læsning - både dit fine digt og din henvisning til Martinus' beskrivelse af kosmisk kunst!
Lige et link til dem, der ikke har bøgerne ved hånden (man kan bladre vha. pilene nederst til højre): "Livets bog", bind 2, stk. 436
vh. Petersh
Hej Algotezza
Har du i øvrigt selv nogen bud?
Venlig hilsen
Petersh
Hej Petersh!
Jeg er i øjeblikket ved at læse en lille bog, der hedder "Indiansk visdom". I den bliver Lakotahøvdingen Standing Bear citeret for følgende:
"Når de gamle Lakotaer talte til børn, kunne de lægge hånden på jorden og forklare: "Vi sidder på vores Moders skød. Fra hende kommer vi og alt, andet levende. Vi vil snart forgå, men dette sted, hvor vi sidder nu vil vare evigt." Så også vi lærte at sidde eller ligge på jorden og blive bevidste om livet omkring os i dets mange former. (...) Alting var i besiddelse af personlighed, blot forskellig fra os i form. Lærdom var forbundet med alting. Verden var et bibliotek, og dets bøger var stenene, bladene, græsset, åerne, og fuglene og dyrene, der sammen med os oplevede stormene og jordens velsignelser.Vi lærte, hvad kun den, der studerer naturen, lærer; og det var at føle skønhed. Vi beklagede os aldrig over stormene, de voldsomme vinde, og den bidende frost og sne. At gøre dette ville blot gøre den menneskelige magtesløshed større, så hvad der end kom, ville vi tilpasse os, om nødvendigt ved større anstrengelse og energi, men uden beklagelse."
Meget interessant sammenlignet med Martinus. Visdom er visdom, hvor man end søger den.
Kærlig hilsen
Christina B. 
Skriv et svar