Verdens befolkningstal stiger til 9 milliarder i fremtiden, før det ige vender- så man kan ikke sige at ægteskabets opløsning også er = degenerationen.

Du har ret i at man mister meget ved ikke at have en partner gennem livet, og det godt kan blive svært at få udfyldt det tomrum i starten.

Man ser også i dag det generelle billede i samfundet- at familiebåndene ikke er så stærke mere som tidligere- her skal man bl.a. til mellemøsten for stadig at finde dette.

Men selvom at ægteskabet er i opløsning, vil dette at have en samlivspartner ikke ophøre- hermed mener jeg at den dyriske kærlighed (ægteskabet/forelskelse) vil blive overtaget af en mere næstekærlig tilgang til dette at have en partner = ven.

Spørgsmålet er så, hvordan de nye generationer's syn vil være på far og mor...

    For at forstå, hvad ægteskabet var/er svaret på, er det vigtigt at se årsagen til "fænomenet".

    " Enpolede" væsner har det hovedformål i livet, at findt den"tabte/forsvundne pol, for selv at blive "fuldkommen".
    Det sker ved at finde "surogaten", den mand/kvinde, som "bedst" passer til èn, enter rationelt eller via forelskelse.

    Efterhånde som modsatte pol udvikler sig i den enkelte, indser man, at svaret på det "tabte" ikke er en "Ægtepartner",
men "opdagelsen af den "skjulte modsatte pol i èn selv".

    Imidlertid, kan man godt stadig have "brug" for en partner, som "kammerat" og "vidne" til sit liv, og derfor vælge stadig
at "tage til ægte".  Det er også mest "praktisk" af hensyn til børns adgang til denne verden, i den overgangsperiode, hvor
Jordklodens "energiniveau" bliver hævet så meget, at "Voksenmaterialisation" kan praktiseres.

          Jeg ville nødig undvære "min surogat-polerstatning", som lige nu sidder og ser ballet i TV.      Karsten.

Jeg ville nødig undvære "min surogat-polerstatning", som lige nu sidder og ser ballet i TV.
<<<

En Barbidukke ? 

Hej a.Karsten

Ja- det var en romantisk beskrivelse af din elskede
hihi