Kære avatar,

Her i det nye forums spæde start er vi nødt til at sørge for at overholde dets regler rimeligt stramt, så det ikke glider væk fra sit formål.

Referencer til andre kilder af denne art, som du skrev i dit indlæg bedes derfor ikke skrives i dette forum:

Kilderne i dette forum er udelukkende Martinus' egen litteratur og foredrag. Alternative synspunkter kan inddrages i debatten i forummet "kosmologien generelt".

Vi vil gerne undgå en glidebane, hvor debatten får et andet fokus end Martinus' analyser, og håber på forståelse for det nye forums formål.

kh,
moderatorerne

  Hej Moderatorer.

  Sorry, skal ikke ske igen at jeg bruger andre navne end Martinusses i dette analyseforum, og vil forsøge også at holde mig til Martinusses egne analyser,(og min egne konklusioner på disse) så andres udlægninger og opfattelser ikke blandes ind over.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej med jer

Jeg får den tanke, at løsningen på 0X-problemet måske ikke skal findes ved at sammenholde 0X med de i "Livets Bog" så velkendte X1, X2 og X3.

0X skal derimod forstås som Guddommen ved hjælp Martinus demonstration af talsystemets fuldkommenhed, som Martinus beskriver det i slutningen af tredje bind af "Livets Bog" fra stk. 1010 og frem. (Dette bind er desværre ikke tilgængeligt i elektronisk form, så derfor ingen citater).

Min tanke er, at "X" i 0X ikke er det samme "X", som Martinus anvender i X1, X2 og X3.

"X" i 0X angiver i stedet et hvilket som helst tal - og dermed absolut ALT. Uendeligheden skabt af det lige så evige (og bag illusionen eneste eksisterende) umanifesterede "noget som er", guddommelige jeg - eller "0".

Venlig hilsen

Petersh

Det spørgsmål er nok værd at tage op i et andet emne

Hej X0-analytikere

Ikke for at være lyseslukker, men hvad er X0 giver os som ikke allerede findes i bøgerne? For mig virker det som om X0 bare er et andet udtryk for et "noget som er".

kh
Lasse

Alt som virkelig er,  er vel varianter på "noget som er"... gennem at eksistere...

Hej Kenneth,

Godt spørgsmål.

Det er kun i disse to stykker i hele værket at Martinus bruger begrebet "0X". For mig at se kunne han ligeså godt have skrevet X.1, ligesom han gør alle andre steder.

Hvorfor har han så ikke bare gjort det?
X.1 er jo defineret ved at være udtryk for både Guds jeg og envher "gudesøns/datters" jeg. Så han har altså opfundet begrebet 0X for ligesom at lave en specificering af, at der her er tale om X.1 i den særlige rolle som Guds "jeg" (og ikke som "gudesønnens" "jeg").

Og så har han ikke brugt det yderligere. Og så tænker jeg, at han vel er blevet enig med sig selv om, at det nok ville forvirre mere end det gavnede, at have dette 0X med, og så har han nok valgt at droppe det igen.

Det, der især var udfordringen for Martinus, var jo at finde ud af, at skrue tilstrækkeligt langt ned for sit lys, sådan at sådan nogle som os (Martinus-interesserede) kunne forstå det, men samtidig ikke skrue længere ned end højest nødvendigt. Det har nok ikke været helt nemt.

Det er mit indtryk, at folk i forvejen har svært nok ved at forstå det levende væsen i form af den 3-enige analyse. Så det er nok meget klogt, han ikke er gået yderligere i detaljer med det.

Jeg forestiller mig at han i princippet kunne have lavet analyser, der var langt mere detaljerede og avancerede, men så havde vi nok bare forstået endnu mindre, end vi gør nu. Lidt ligesom at det vil være de færreste børn i 1. klasse, der vil have udbytte af pensum på universitets-niveau.

kærlig hilsen
Jan

Det kunne være en rimelig forklaring.

Bertil Ekstrøm fortalte i øvrigt engang at Martinus havde fortalt at han sagtens kunne have skrevet en fuld logisk kosmologi på et højere niveau, som vi ville gå fuldstændig skævt af. Men en sådan kosmologi ville ikke kunne opfylde sit mål med at føre os videre i udviklingen og derfor har fået serveret en mere primitiv (mit ord) udgave eller beskrivelse af det evige verdensbillede.

kh
Lasse

Den kosmologi findes vel i telepatisk form for den der er udviklet nok for den...

Mener du for den som har kosmisk bevidsthed? De kan selv opleve det, så de skal bare have hjælp til at sætte ord på. Jeg ved ikke om der findes niveauer mellem "os" og den kosmiske bevidste, der kan klare en mere avanceret kosmologi.

Nej, jeg mener dem der ikke  endnu har opnået  "kosmisk selvsyn" men  der har kommit lidt videre end de fleste af dagens TT-læsere. Eller denne kategori findes ikke/ vil ej findes?

Måske kunne det være den kategori, der begynder at få kosmiske glimt. Jeg ved ikke om det kan kaldes telepatisk.

Denne kategori kan måske få vejledning dels gennem DTT i ydre ordform og dels telepatisk fra Martinus "på den anden side"... Men jeg ved ikke...

Jeg tror på at den kategori kan få hjælp igennem DTT, men jeg er mere skeptisk overfor at det skulle være martinus som person der hjælper fra "den anden side". Der må være et hav af væsener der hjælper fra den kant.

Jeg benytter  navnet Martinus symbolsk for dette  "hav af væsener der hjælper fra den kant"...

Verdensgenløsingens skytsengle på "den anden side"...

Ahh.. det var ikke til at gætte

Lasse wrote:

Ahh.. det var ikke til at gætte

Nej, jeg blev klog over at jeg benyttede navnet Martinus på den måde efter dit indlæg...  Martinus må vel ha andre ting at passe på...

Det er svært at vide, men han passer nok ikke på os alle - eller gør han? Jeg tror vi er ude i noget rod med at gøre gud til noget 'konkret' eller til et enkelt væsen.

At kalde dem/det for Forsynnet er vel godt nok... Guddommens representanter... Også mig og dig og alle andre...

Gud lever i og gennem os og vi i og gennem Gud...