SPØRGSMÅL: En læser skriver, at hun har spekuleret over, hvad det egentlig er, der sker kosmisk set, når vi fryser vores madvarer. Kød og grønsager består jo også af “livsenheder”, og når de fryses ned, må deres “åndelige del” altså ligge bundet til disse nedfrosne madvarer. Det lyder da mærkeligt! Hvad er Martinus’ forklaring på dette?

SVAR: Spørgsmålet er i virkeligheden mere omfattende, end man umiddelbart skulle tro. Det er jo rigtigt, at vi nedfryser madvarer, – og når vi tør dem op, fremtræder de igen som friske og levende. Det samme sker, når vi fx nedfryser sæd fra mænd eller fra tyre og hingste, og denne sæd derefter er i stand til at befrugte en ægcelle og frembringe afkom.

Men hvad er det  da, der sker, – kosmisk set? Det giver Martinus os et fyldestgørende svar på i Livets Bog, bind 5, stk. 1701: “Der sker dette, at man skaber den vegetabilske og animalske materie om til kunstigt mineralmaterie. Ved frysningen af materien tvinges denne ind i en fast form, hvor al bevidst åndsfunktion er gjort umulig. Og de i den vegetabilske og animalske materie inkarnerede levende mikrovæseners ånd er her tvunget ud af den fysiske materie. Disse må nu fra det åndelige plan søge inkarnation i en anden materie, hvor deres tanke, vilje eller ånd kan komme til udløsning”.

Nye livsenheder står parat

Nu blev vi klar over, at selve ”det levende” blot går videre i udviklingen. Men hvad bliver der så af de efterladte madvarer i vores fryser. Det fortæller Martinus om i samme stykke: ”Den forladte fysiske materie, bestående af de vegetabilske og animalske lig, er tvunget ind i et minimum af bevægelse eller vibration, der er af en så ringe kapacitet, at ligene kan bevares tilsyneladende uforandrede gennem århundrede. Fersk kød, der bliver gennemfrosset eller indkapslet i is, kan altså holde sig frisk igennem et vist tidsrum. Men denne friskhed betyder ikke, at kødet ved en optøning bliver gennemsyret af de mikrovæseners bevidsthed eller ånd, der oprindelig var kødets liv før frysningen, thi denne ånd eller dette liv vil forlængst være inkarneret i andet fersk kød og der have fortsat sit spiralkredsløb”.

Det er jo i virkeligheden et uhyre interessant svar. Men hvordan går det så til, at de frosne varer ved optøning igen bliver ”levende”?  Jo, forklarer Martinus, det sker udelukkende ved, at der er ”nye mikrovæseners ånd, der inkarnerer i og beliver” de pågældende varer. Og det sker i samme grad, som betingelserne herfor opstår, – med andre ord efterhånden som optøningen sker.

”Bevidstløshedens domæne”

Dette tilsyneladende ganske hverdagsagtige spørgsmål er med andre ord nøje knyttet sammen med en forståelse af det levende og det tilsyneladende “døde”. Martinus kalder mineralriget for “spiralkredsløbets sovesal”, hvor selve den fysiske materie er ”immun overfor inkarnation af ånd, bevidsthed eller liv. Kun der, hvor livet kan inkarnere, opstår bevægelse, forandring og skabelse. Der, hvor ånd ikke er og ikke kan inkarnere i materien, dér er livløshedens, hvilket vil sige: bevidstløshedens domæne. Der er livet kun en søvn”.

Med andre ord: Overalt, hvor livet kan  inkarnere, opstår der bevægelse, forandring og skabelse. Om en ting fremtræder som “levende” eller som “død”, er altså blot et spørgsmål om dens gennemstrømning af “ånd”.

Når vi fx ved  frysning hindrer denne gennemstrømning, bliver tingene “bevidstløse” eller tilsyneladende “livløse”. Og ved optøning giver vi igen adgang for nye mikrovæseners ånd eller liv. Og de inkarnerer omgående -!

                    Hans Wittendorff

hwittendorff@post.tele.dk

Den anviste litteratur kan købes via shop.martinus.dk

Pin It on Pinterest

Share This