Vi bliver mere og mere dobbeltpolede – men hvad vil vi kalde os?

SPØRGSMÅL: En mandlig læser er faldet over en bestemt sætning i en artikel i Kosmos. Her ”leger” den pågældende forfatter lidt med tanken om, hvordan en udenforstående ville opfatte kernepunkterne i kosmologien. Forfatteren skriver, at ”alle mennesker siges at være på vej til at blive homoseksuelle”. Nu skriver spørgeren: “Det falder mig en kende for brystet, at han hævder, alle er på vej til at blive homoseksuelle. Lad mig haste med at sige, at jeg intet har imod homoseksualitet, men mener altså, at forfatteren af den pågældende artikel er ude i et forkert ærinde med sin påstand. I forvejen nævnes Martinus’ lære lejlighedsvis som en bøsse-religion, hvilket er et prædikat, der efter mine begreber viser disrespekt for Martinus’ formidable analyser. At vi så ender som dobbelt-polede væsner med evne til at elske alt og alle uden hensyn til køn, kan jo ikke være det samme som primært at have sin seksualitet rettet mod sit eget køn, der jo er en væsentlig del af det at være homoseksuel. Eller hvad?”

SVAR: Der har været en del spørgsmål om dette emne, så nu må vi finde ud af, hvad Martinus skriver om det. Skulle jeg selv svare ganske kort, ville jeg sige, at du selv besvarer spørgsmålet: Du skriver “at vi ender som dobbeltpolede væsener med evne til at elske alt og alle uden hensyn til køn” – Jamen så elsker du jo til den tid også alle andre mænd omkring dig, – men vil du så på det tidspunkt kalde dig selv “homoseksuel” i den betydning, som du i dag lægger i dette ord? Her ligger det egentlige spørgsmål.

”Den normale vej indenfor den seksuelle polforvandlingsepoke”

På en måde kan man undre sig lidt over, at så mange mennesker virker lidt forskrækkede over denne udvikling. Martinus pointerer jo gang på gang, at der netop er tale om en ganske langsom og ganske naturlig udvikling, som vi kan iagttage hver eneste dag. Vi ser mænd, der knytter kærlige venskaber med hinanden, og som hjælper hinanden gennem livets vanskeligheder. Og vi ser kvinder, der på samme måde har dybe og inderlige venskaber med andre kvinder. Alt dette finder vi intet mærkeligt i. Men når Martinus fortæller os, at denne udvikling vil fortsætte og udvikles, så begynder vi at fundere over, hvad det er, der sker med os.

Læs evt. stk. 1875 i Livets Bog, bind 5. Her omtaler Martinus dét, han kalder “den normale vej indenfor den seksuelle polforvandlingsepoke”. Om denne mennesketype skriver han: ” Da dets poludvikling ikke foregår i noget unaturligt hurtigt tempo, vokser denne side i dets psyke kun ganske umærkeligt og gradvis frem og når derfor først kontakten med væsenets vågne dagsbevidsthed i dets allersidste inkarnationer før dets indvielse eller oplevelse af den store fødsel. Og sålænge væsenets poludvikling ikke er nået frem til udløsningen af denne kontakt, har det absolut ingen seksuel dragning imod sit eget køn.”

Og her står vi så. Skal vi kalde disse mennesker, som står lige overfor “den store fødsel”, for homoseksuelle? Det er der intet som helst i vejen for, hvis vi blot ikke forbinder dette ord med noget negativt, hvad der absolut ikke er nogen som helst grund til. Vi kunne jo også opfinde nye betegnelser for disse mennesker, der har vandret ad “den normale vej indenfor den seksuelle polforvandlingsepoke”. Eller vi kan holde os til dét, Martinus kalder os, nemlig mere eller mindre dobbeltpolede.

Martinus hjælper os på vej i stk. 1856, hvor han forklarer: ”Da jordmenneskeheden er langt fremme i sin seksuelle forvandlingsproces, og den modsatte pol er mere eller mindre i udvikling og fremme hos alle kulturmennesker, bor der allerede en tilsvarende om end ubevidst tendens til at fornemme sympati for sit eget køn dybt i hvert eneste menneske, men den kommer ikke og skal helst ikke komme frem til sit ophavs kundskab eller vågne dagsbevidsthed på anden måde end som en af naturen selv diskret og lempeligt eller umærkeligt befordret normal poludvikling.”

Ungdommen er moden for den nye verdenskultur

Nu kan vi konkludere, at Martinus’ analyser aldeles ikke er specielt rettet mod bøsser og lesbiske, men mod absolut ALLE mennesker, der søger en forklaring på de individuelle forandringer, der sker med os, og som interesserer sig for menneskehedens fremtid. Og her i Skandinavien vil problemet med, hvilken betegnelse vi vil bruge, formentlig forsvinde af sig selv, efterhånden som generationerne skifter. For langt de fleste unge mennesker er i dag aldeles ligeglade med, hvilken seksuel orientering deres venner har, blot de er gode kammerater med hjertet på rette sted.

Lad os slutte med et lille citat fra den pragtfulde artikel “Ægteskabet og alkærligheden”  i Artikelsamling 1, stk. 41.22: ” Den ny verdenskultur er endnu kun lige i sin allerførste spæde morgendæmring. Overordentlig mange mennesker, især blandt ungdommen, er allerede modne for modtagelsen af nævnte verdenskultur, men de kender den ikke og har endnu ikke adgang til den. De er derfor tvivlrådige og ved ikke, hvor de skal henvende sig for at få hjælp i denne deres situation.”

– og her er det, at Martinus’ analyser virkelig kan hjælpe os, Og hvor vi kan hjælpe andre, der er “modne for modtagelsen”.

                   Hans Wittendorff

hwittendorff@post.tele.dk

Den anviste litteratur kan købes via shop.martinus.dk

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of