SPØRGSMÅL: En læser spørger: ”Hvis vi foretager en ”ond” handling, skaber vi en dårlig karma, som vi senere bliver ramt af. Men hvis vi har til hensigt at begå en ”ond” handling, men undlader det alene for ikke at blive ramt af den dårlige karma, undgår vi det så? Siger Martinus noget om, hvorvidt det er tanken om at gøre det eller kun handlingen, der tæller?”
SVAR: Jeg kan godt se, at det er et lidt “drilagtigt” problem. Men svaret er sådan set ganske logisk: Handlingen kommer ikke til udførelse og giver derved ikke tilbagevendende karma. Men allerede i første bind af Livets Bog, i slutningen af stk. 189, slår Martinus fast, at ”alle et individs tanker eller forestillinger er lige så realistiske genstande på det åndelige plan, som de fysiske genstande er realistiske på det fysiske plan.”
Mørke tanker er ødelæggende
Jamen så er selve tanken, “jeg ville gerne gøre den onde handling, men jeg gør det ikke for at undgå den efterfølgende karma”, jo af meget større betydning, end vi måske forestiller os. Og her er Martinus’ svar helt klart og logisk: ”Således sender hver eneste tanke- eller sindelagsimpuls, der går igennem væsenets mentalitet, opbyggende eller nedbrydende impulser gennem væsenets organisme alt efter den tanke- eller sindstilstand, det befinder sig i. (….) Det er derfor klart, at de mørke og onde tanke- og sindelagsimpulsers gennemstrømning af organismen er ødelæggende for dens mikrovæseners livsbetingelser. Og med ødelæggelsen af disse små væseners liv og velvære kan de ikke udføre den mission i organismens opretholdelse, som den er betinget af, og hermed opstår den tilstand i organismen, som makrovæsenet eller dens ophav føler som sygdom.” (Artikelsamling 1, stk. 40.8-9)
Tankeklimaet er livskraft eller dødskraft
I den lille bog nr. 23, artiklen “Primitivitet og overtro“, 5. Kapitel, giver Martinus os en mere detaljeret forklaring på, hvad det er, der sker med vore tanker: ” Når væsenet tænker, går der en kraft fra jegets overbevidsthed ind i dets underbevidstheds natbevidsthed. Her bliver denne kraft formet som tankebillede og forplanter sig dernæst videre til underbevidsthedens dagsbevidsthed, der, når væsenet ikke sover, har sæde i den fysiske hjerne. Her bliver tanken ført videre til begær eller vilje og afstedkommer manifestation eller skabelse i den materielle verden. Men samtidig med, at denne tankekraft vibrerer ind i det fysiske hjerne- og nervesystem, vibrerer den igennem det fysiske legemes forskellige områder såsom blodet, muskulaturen, skelettet, kirtlerne etc. og udgør her en fungerende kraft. Denne kraft udgør væsenets livskraft. Den befordrer som nævnt væsenets tankefunktion. Men med befordringen af denne funktion kan den blive svækket som livskraft. Denne svækkelse kan endog blive så fremtrædende, at nævnte kraft ikke mere er en livskraft, men en dødskraft. Svækkelsen har igen sin årsag i, hvilke tankearter eller tankematerier væsenet benytter sig af, idet de går igennem dets hjerne- og nervesystem og ligeledes vibrerer i dets blod og øvrige dele af den fysiske organisme.”
Skal vi slutte med et citat, som umuligt kan misforstås, og som giver et kort og klart svar på vort spørgsmål: ”En ond tanke eller et permanent had imod en person kan til sidst udvikle sig til en vældig kræftsvulst.” (Det Evige Verdensbillede, bog 5, side 193 – i forbindelse med symbol nr. 61).
Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk
Den anviste litteratur kan købes via shop.martinus.dk
