Spørgsmål: En Martinus-studerende stiller et ganske interessant spørgsmål: Martinus fortæller flere steder, at menneskeheden om ca. 3000 år er nået frem til dét, han kalder “kosmisk bevidsthed”. Og han forklarer nærmere om dette i Livets Bog, bind 5, hvor han opdeler os i forskellige udviklings-grupper, som han benævner H – I – J – K – mennesker. Her fremgår det, at J – mennesker er færdigudviklede mennesker “i Guds billede”, som ikke forplanter sig på den måde, vi kender i dag, da de har deres seksuelle poler i balance og ikke mere optræder som henholdsvis mænd eller kvinder, men som færdige mennesker.
Spørgsmålet er derfor: Når vi om ca. 3000 år når frem til at være “rigtige mennesker” uden forplantningsevne, hvordan foregår menneskehedens formeringsevne så gennem hele den lange tidsperiode i det, Martinus kalder “det rigtige menneskerige”. For det er jo først i slutningen af dette “rige”, at vi kan begynde at materialisere og dematerialisere os?
Svar: Ja, Martinus’ forklaring om “kosmisk bevidsthed” og menneskehedens forplantningsevne gennem “det rigtige menneskerige” kan måske godt se lidt indviklet ud. For når han fx midt i 1900-tallet sagde, at menneskeheden ville få kosmisk bevidsthed om 3000 år, så vil nogle måske opfatte det sådan, at vi alle vågner op i året 4950 efter Kristi fødsel – og har kosmisk bevidsthed og manglende forplantningsevne!. Men sådan forholder det sig ikke.
Som al anden udvikling er der også her tale om en langsom proces. Det forklarer Martinus grundigt i Livets Bog, bind 2, hvor han i stk. 446 bruger udtrykket “kosmisk bevidsthed i sine begyndelsesstadier for opadgående tilstand” – og i stk.461, hvor han gennemgår de forskellige stadier i den kosmiske bevidstheds kredsløb og sammenligner det med døgnets kredsløb. Det vil nok forbavse mange, at han her placerer det rigtige menneskerige som “den kosmiske midnatstilstand”. I forklaringen til symbol nr. 17 i Det Evige Verdensbillede, hvor han sammenligner med årets kredsløb, er dette rige placeret i vinterzonen. Som forklaring skriver Martinus: “Når det fuldkomne menneskerige hører med til det kosmiske spiralkredsløbs vinterzone, er det fordi, væsenerne her endnu i en overvejende grad er afhængig af genfødelsen i fysisk materie eller reinkarnationen, og først i dette riges sidste stadier bliver helt frigjorte af denne de lavere planers fysiske livsbetingelser”. Han fortæller videre, at grunden hertil er, at tilværelsen i de efterfølgende åndelige riger, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget, i den grad er præget af praktisk visdom og kærlighed, at “selv det fuldkomne menneskeriges store velvære og guddommelighed i forhold hertil må henregnes til vinterens domæne og ikke engang kan henregnes til spiralkredsløbets forårsområde.”
En langsom udviklingsproces
Nu begynder vi altså at forstå, at opnåelsen af kosmisk bevidsthed er, som så meget andet i Martinus’ verdensbillede, en langsom udviklingsproces, hvor intet sker i spring. For det enkelte menneske er der tale om en langvarig proces over mange inkarnationer, lige fra de første tegn på begyndende virkelig alkærlighed over små kosmiske glimt. Og for menneskeheden som helhed et umådelig langt tidsrum fra slutningen af dyreriget gennem “det rigtige menneskerige”. Eller med Martinus’ opdeling i Livets Bog, bind 5, af forskellige mennesketyper: Der vil i lange, lange tidsperioder findes begyndende H-mennesker, færdige H-mennesker, begyndende I-mennesker og så videre, helt frem til, at der samtidig på jorden vil være både inkarnerede mennesker og J- og K-mennesker, som begynder at kunne materialisere en fysisk krop og dermed er frigjort fra reinkarnationen. Men sidstnævnte sker altså først i sidste halvdel af menneskeriget.
Lad os nu vende tilbage til nutiden, hvor mange virkelig humane mennesker i fremtiden vil opleve “kosmiske glimt”. Dem beskriver Martinus således: “Et sådant glimt mærkes som et mere eller mindre pludseligt nedslag i bevidstheden af et uendeligt skønt velvære, en behags- eller glædesfornemmelse, man ikke før har kendt mage til. Den kan endog i visse tilfælde give væsenet fornemmelsen af at være indhyllet i et stærkt hvidt lys. Men oplevelsen er kun en moment- eller øjebliksoplevelse. Alligevel efterlader den i væsenet et lille glimt af kosmisk viden.” (bog nr. 15, ”Et glimt fra verdensgenløsningen”, kap, 12) Martinus kalder det for naturlige organiske tilløb og forberedelse til kosmisk bevidsthed og tilføjer, at man ikke bagefter kan forklare eller bevise denne oplevelse for andre mennesker.
Forposter opad imod det fuldkomne menneskerige
Nu forstår vi bedre den langsomt fremadskridende udvikling, som Martinus anskueliggør ved sin opdeling af mennesker i H-, I-, J- og K-mennesker i 5. bind af Livets Bog. Læs fx i stk. 1891 den interessante oplysning, at mens det før i tiden ikke var muligt for de højt udviklede mennesker, som han kalder I-mennesker, at komme videre i udvikling her på Jorden, så er dette muligt nu, takket være åndsvidenskabens fremkomst. Han taler ligefrem om disse mennesker som menneskehedens “alleryderste forposter opad imod det fuldkomne menneskerige”. Der vil altså være zoner, hvor disse mennesker vil være ensomme skikkelser, midt i en flok af flere hundrede tusinde andre mentale mennesketyper. Men almenhedens mentale vækst fortsætter og når på et tidspunkt frem til samme udviklingstrin. Og til den tid vil det så være de mere primitive og mindre humane væsenstyper, der vil være “de ensomme skikkelser” og udgøre dét, Martinus kalder “de sidste væsener i jordmenneskehedens bagtrop i dens vandring ud af det dræbende princips zone.”
Hvad er så Martinus’ “opskrift” på, hvordan vi på nuværende tidspunkt kommer videre i vores udvikling frem mod den kosmiske bevidsthed? Det forklarer han kort, klart og tydeligt i artiklen “Julestjernen”, Kosmos nr. 10-2007: “Indstiller man sig på at erhverve sig evne til at tilgive, til aldrig at blive fornærmet og hidsig, så begynder man at få noget af den kraft, der skal til, for at man kan tåle indstrømningen af disse høje energier i sin hjerne”.
(Den nævnte litteratur kan købes via ”shop.martinus.dk”)
Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk
