Martinus og de mange bibelcitater

SPØRGSMÅL: Gang på gang bliver spørgerubrikken stillet overfor samme spørgsmål: Hvorfor bruger Martinus dog så mange bibelcitater, når det er logik, vi efterspørger? En studiekredsdeltager skriver: ”Jeg kan ikke helt blive klar over Martinus’ indstilling til Bibelen . På den ene side citerer han den flittigt – efter min smag endda for ofte – og på den anden side opfatter han den åbenbart ikke som den absolutte sandhed i hver eneste sætning, sådan som visse sekter gør. Men hvordan opfatter han den så?”

SVAR:  Det er rigtigt, at der næppe findes én eneste Martinus-bog, som ikke indeholder en mængde bibelcitater. Og der er uden tvivl mange moderne mennesker, der mere eller mindre lader sig irritere af dette. For de har jo netop forladt religionerne, fordi de er vokset fra denne evne til at kunne tro på religiøse dogmer.

Når Martinus citerer Bibelen så flittigt, er det naturligvis først og fremmest, fordi han har sin rod i den kristne kultur. Men hvad er den åndsvidenskabelige begrundelse? Det forklarer Martinus mange steder i Det Tredje Testamente.

Åndsvidenskab er ikke baseret på Bibelen

I Livets Bog, bind 3, stk. 926, slår Martinus fast, at hans hovedværk er blevet til “i kraft af mit eget direkte syn, min egen direkte sansning af livet selv”. Han nævner direkte, at hans værk ikke på nogen måde er baseret på Bibelen eller andre hellige bøger. Der er derfor ikke tale om, at de mange bibelcitater er fremført for at underbygge Livets Bog, for den eksisterer som et resultat af Martinus’ egen direkte oplevelse. Men hvorfor så de mange citater fra Bibelen?

Det giver Martinus en glimrende forklaring på i bogen Logik, hvor han i slutningen af kapitel 39 skriver: “Bibelen rummer i sig sætninger, der er verdens største analyser, udtryk for den højeste viden eller videnskab, og har derved hidtil været verdens største moralske værk. Men dens manifestationer er blevet til under lange tidsperioder og skyldes dens mange under de forskellige perioder henhørende ophavs større eller mindre indsigt i selve naturens eller livets mysterium. Og at forstå den rigtigt er ingen givet, før de er nået så langt frem i udvikling, at de ved selvsyn har fået et så overlegent indblik i samme mysterium, at de selv kan korrigere dens facitter  ved hjælp af livet eller naturen selv”.

En bro mellem dogmetroen og åndsvidenskaben

I Livets Bog, bind 4, fra stk. 1159 til 1169, fortæller Martinus indgående om sit syn på Bibelen. Det er ganske enkelt ikke dens opgave at give videnskabelige analyser, som alligevel ikke kunne forstås af uintellektuelle mennesker. Men efterhånden som menneskeheden udvikler sig, opstår der behov for en større viden. Som eksempel nævner Martinus skabelsesberetningens seks dage. Datidens mennesker ville ikke kunne forstå, at der her er tale om seks vældige tidsperioder, der strækker sig over millioner af år. Og nutidens oplyste mennesker vil naturligvis ikke acceptere, at denne beretning skal opfattes bogstaveligt som seks dage.

Konklusionen finder vi i stk. 1169: Efter at vi således har gjort os bekendt med verdensgenløsningens særlige fortolkningsmetode i form af de religiøse eller hellige overleveringer, vil det ikke være vanskeligt for os at forstå, hvad der i virkeligheden dækker sig bag begrebet “slangen” og de øvrige store principper i de hellige versioner. Det er rigtigt, at vi ganske uafhængigt af disse versioner allerede sidder inde med verdensbilledets fuldstændige analyse, der går op i det store facit “alt er såre godt”, men netop derfor vil det have sin betydning med denne vor viden eller højere indsigt at påvise, at livets allerhøjeste facitter er indkapslede i de overleverede højeste religiøse traditioner eller beretninger. Ved at påvise, at disse således ikke er det rene opspind, produkter af en abnorm fantasi, således som det kolde materialistiske jordmenneske vil gøre dem til, men derimod bag sin billedlige eller symbolske fremtræden udtrykker den allerhøjeste form for normalitet, der igen kun kan eksistere som identisk med den absolut evige sandhed, danner vi bro mellem “dogmetroen” og åndsvidenskaben.”

”Udlagte visdomsdepoter”

Et glimrende eksempel på dette finder vi i den lille bog nr. 15 i artiklen Getsemane Have. Her taler Martinus om det moderne menneske, der i sin udvikling for længst er kommet længere end til det rent materialistiske stadium: ”Et sådant menneske er for længst kommet på sporet af, at de bibelske beretninger udtrykker andet og mere end blot og bar historie. For ham har disse beretninger afsløret sig som udlagte visdomsdepoter, hvor den begyndende sandhedssøger kan finde bekræftelse på sine anelser om løsningerne på tilværelsesmysteriet eller den virkelige og absolutte sandhed.”

Når Martinus således gang på gang henviser til Bibelen, er årsagen altså ganske enkelt dén, at hans værk Det Tredje Testamente  netop er en videreførelse af de kosmiske sandheder, som denne gamle bog gemmer på i form af ”udlagte visdomsdepoter”. Og set under dén synsvinkel vil man opleve, at Martinus’ værker netop indeholder de logiske analyser, der gør de gamle beretninger i Bibelen til åndsvidenskabelige sandheder for det moderne, søgende menneske.

Hvis du vil vide mere om dette emne, så find artiklen ”Bibelen i Bibelen” i bogen Artikelsamling 1, nr. 18.

                 Hans Wittendorff

hwittendorff@post.tele.dk

Den anviste litteratur kan købes via shop.martinus.dk

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of