MartinusForumDk

SPØRGSMÅL: En læser skriver, at hun har prøvet at sætte sig ind i Martinus’ forklaring om spiralkredsløbet, hvor vi selv søger tilbage til den fysiske verden efter opholdet i de åndelige verdener. Men hun undrer sig over de ufattelige lidelser, som menneskeheden skal gennemleve. Hvad kan man gøre, for at éns udvikling kan ske på en lidt “blidere” måde?

SVAR: Vi mennesker kan lære meget ved undervisning. Men vi må nok bøje os for den kendsgerning, at egentlig humanitet, altså hvad man kan nænne at gøre mod andre levende væsener, – det kan man kun lære på den “barske” måde. Martinus udtrykket det ganske klart i Livets Bog, bind 7, stk. 2408, hvor han forklarer, at “medens intelligensen kan udvikles ved erfaring og undervisning, kan humaniteten ikke udvikles ved undervisning. Den kan udelukkende kun udvikles ved lidelseserfaringer. Alle sygdomme, ulykkelige skæbner eller tildragelser, sorger og bekymringer osv. som væsenet i tidligere liv har gennemgået, efterlader i væsenets nuværende liv en ubevidst hukommelse om disse tildragelser.”

Vi kan med andre ord ikke huske noget om disse ting fra tidligere liv. Men vi har en ubevidst erindring, – lidelserne har sat spor i vores bevidsthed, de har udviklet vores humane evne. En kendsgerning er det, at mens nogle mennesker kan nænne at gøre de mest ondskabsfulde ting mod andre, så er der en anden kategori, der ganske vist ikke selv kan torturere eller på anden måde påføre deres medmennesker eller dyrene lidelser, men som alligevel er underlig ufølsomme over for andres lidelser. Og endelig er der mange, mange mennesker, som ikke kan lade være med at gribe ind, når dyr eller mennesker lider. Det forklarer Martinus ganske logisk i det pågældende stykke: “Al smerte- eller lidelseserfaring bliver på det åndelige eller psykiske plan omdannet til en evne til i bevidstheden at danne, ikke blot et rent intelligensmæssigt, men også et følelsesmæssigt eller sjæleligt billede i ens inderste “selv” af de lidelser, man bliver vidne til at ens næste mere eller mindre martres under. (….) Det er denne evne, der bevirker, at vi kan føle medlidenhed med andre væsener, der befinder sig i ulykkelige tilstande. Hvis et menneske endnu kun er udviklet til kun at kunne begribe sin næstes lidelse med hjernen, men ikke med hjertet, hvilket vil sige den humane følelsesevne, føler det ikke nogen som helst trang til at hjælpe sin trængende næste.”

”Lidelsernes inderste hemmelighed”
Ved denne forklaring har vi egentlig fået en nøgle til at forstå både vores egen og andres situation: Ingen af os kan være mere human eller næstekærlig, end de gennemlevede lidelseserfaringer betinger. Og dermed er vi i virkeligheden inde ved et af de mest betydningsfulde kernepunkter i Martinus’ analyser: De forfærdelige lidelser, mennesker og dyr kommer ud for, er lovbundne, de er ikke tilfældige, der er et formål med dem, – de er et led i Guddommens store forvandlingsproces, der vil gøre os til “mennesker i Guds billede”. Men kunne det ikke ske på en lidt “blidere” måde? Nej, Martinus gør opmærksom på, (Livets Bog, bind 4, stk.1294) at hvis vi skal have evnen til at opleve lysets og kærlighedens allerhøjeste tinder, så må vi tilsvarende opleve “dødens dybeste dalsænkning”: “Gudesønnens evige liv må derfor forme sig som en passage ned i dalen, for at han kan se mørkets lokale detaljer på nært hold, og op på tinderne, for at han der kan få disses lokale detaljer på nært hold.”

Det er de oplevede lidelser, der gør dig værdifuld
Det giver os samtidig en nøgle til at komme videre i vort liv. Læs fx hvad Martinus skriver i artiklen Julestjernen, der har været gengivet i Kosmos nr. 10 – 2007, afsnittet “Mørkets Mission”: “Igennem krigens forfærdende gru modtager menneskene i dag en undervisning, der vil føre dem frem til en tilværelse af uanet skønhed. Det lyder paradoksalt, men for de enkelte som for samfundene gælder det, at det er de oplevede lidelser, der gør dem værdifulde. Lidelsernes inderste hemmelighed er jo den, at de skaber de erfaringer, på hvilke en ny tilværelse kan hvile.”

Se på tingene med modpartens øjne
Der er nogle mennesker, der hævder, at Martinus’ analyser er alt for teoretiske, – de savner praktiske anvisninger. Men læs så videre i den omtalte artikel i afsnittet “Hidsighed og uligevægt er en abnorm tilstand hos mennesket”, hvor Martinus fortæller os, hvordan vi liv efter liv kan forbedre vores tilværelse og derved undgå de voldsomme karmabølger: “Bliver De irriteret, da skriv de tanker, som da behersker Dem, ned på et stykke papir og vent så med at læse det, til De atter er i rolig tilstand. Det samme gælder, når De skal skrive breve. Intet menneske burde sende et brev af sted, som er skrevet i en ophidset tilstand. Lad et sådant brev hvile. Det er altid sundt bagefter at se, hvor abnorm man er, når man er hidsig. (….) Opøv Dem altid i at prøve på at være i modpartens sted. Søg at se på det, De i øjeblikket oplever, med den andens øjne, og De vil se, at det slet ikke er så svært at lade være med at dømme.”

Som vi ser, er det absolut nødvendigt, at vi får en forståelse af, at der er et formål og en hensigt bag alle de lidelser, menneskeheden kommer ud for. Vi er ganske langsomt ved at blive omdannet til “rigtige” mennesker. Vi er i færd med at få netop dé erfaringer, som ”en ny tilværelse kan hvile på”.

Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk

id:0049

Modtag vores Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med det seneste fra MartinusForumDk

You have Successfully Subscribed!