SPØRGSMÅL: Flere spørgere støder på det samme problem: De har for nylig lært Martinus Åndsvidenskab at kende, og de har måske for første gang været i Centret i Klint. De giver udtryk for en meget stor glæde over at have fået kendskab til dette fantastiske verdensbillede. Men samtidig undrer de sig over, at når de har forsøgt at forklare deres voksne børn og deres venner om den glæde og taknemmelighed, de føler over for Martinus, så viser de ikke nogen interesse. Og i det hele taget undrer de sig over, at der er så få mennesker, der overhovedet kender Martinus.
SVAR: Mange Martinus-studerende vil nikke genkendende til den situation, som spørgerne beskriver. Man føler selv, at det er en uvurderlig gave, Martinus har givet os, og nu skal denne gave ud til alle vore venner og bekendte, – og helst til hele menneskeheden. Men så hurtigt går det jo ikke.
Allerede i første bind af Livets Bog (stk. 120) beskriver Martinus menneskehedens modtagelighed for denne nye verdensimpuls: ”Man skulle jo tro, at alle jordmennesker med strålende begejstring og åbne arme ville modtage en sådan ny guddommelig impuls, en så betagende og overvældende håndsrækning, en så omfattende og inspirerende kraft fra en højere verden. – Men nej, således er det slet ikke. Sagen er nemlig dén, at et individs modtagelighed af højere kræfter, hvilket i dette tilfælde vil sige dets modtagelighed for en ny åndskultur, ikke er noget, det kan afgøre med sin vilje.”
Her finder du dig selv og dine venner
Men hvad er det da, der gør, at nogle mennesker opfatter åndsvidenskaben som en ”gave fra himlen”, mens andre overhovedet ikke er interesseret? Det er ifølge Martinus resultatet af ethvert menneskes samlede erfaringer eller oplevelser, dets forudgående anlæg, vaner og tilbøjeligheder, og de er netop forskellig for ethvert individ. Martinus gennemgår derefter de mange forskellige mennesketyper og deres ”modtagelighed” for den nye verdensimpuls, og jeg vil anbefale, at man læser fra det citerede stykke 120 og helt frem til stk. 148. Det er spændende læsning, og man genkender sig selv og sine medmennesker -!
I den lille bog nr. 12 b, artiklen ”Omkring mine kosmiske analyser”, besvarer Martinus direkte vores spørgsmål. Han bruger i kapitel 20 rubrikoverskriften Når man bliver skuffet over venner, der ikke er interesseret i åndsvidenskab, og så skriver han videre: ”Venner af mit arbejde ønsker naturligvis gerne, at alle, så mange som muligt, inden for deres bekendtskabskreds, skal få del i den viden, som netop er tilgængelig gennem mit arbejde. De søger da i deres kærlighed til Sagen at få andre med til at studere dens litteratur og søger at få dem med til foredragene.” Og det kan altså i visse tilfælde give skuffelser for begge parter.
Udbredelsen sker bedst ved eksemplets magt
Men hvad skal man da gøre, når man gerne vil udbrede kendskabet til den åndsvidenskab, som man selv er blevet så glad for? Jo, siger Martinus, ”det gælder om i særlig grad at udvikle sin skelneevne, således at man ikke kommer til at indvirke på de forkerte væsener. De har jo deres livsopfattelse, deres vej til lyset. Og det vil kun være et overgreb, hvis man blander sig i denne. De modtagelige skal nok efterhånden komme” Og så tilføjer Martinus det berømte citat, som er gengivet ved mange lejligheder: ”Det er ikke honningen, der går til bierne, men bierne, der går til honningen.”
Med sin knivskarpe logik tilføjer Martinus, at ”et tusinde individer af den rigtige hundrede procents modtagelighed er jo en langt større fordel og kraft for sagen end ti tusinde individer med kun ti eller tyve procents modtagelighed. De resterende halvfems eller firs procent vil kun være modstand og udadtil være en urigtig og skadelig repræsentation af Sagen. Derfor er kvaliteten hovedbetingelsen, antallet underordnet. Med kvalitetens urokkelighed vokser også arbejdet urokkeligt, hvilket kendsgerningen indenfor mit arbejde jo i høj grad udtrykker.” Og denne ”kvalitet” består ganske enkelt af den medfølelse, den næstekærlighed, man er i stand til at udvise i praksis over for alle, uanset om de er interesserede i Martinus åndsvidenskab eller ikke.
I bogen Samarbejdsstrukturen har Rådet for Martinus Institut blandt andet samlet en række citater og udtalelser af Martinus om ”Kosmologiens udbredelse”. Lad os slutte med et citat (stk. 4.2), som både kalder på smilet – og på eftertanken: Vi skal ikke omvende nogen. Vi skal omvende os selv. Bare hvert menneske ”danner sig selv om”, så er det godt.”
Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk
Den omtalte litteratur kan købes via shop.martinus.dk.
