Hvorfor vegetar eller veganer?

SPØRGSMÅL: En læser, som for nylig er begyndt at studere Martinus’ værker, har lagt mærke til, at de fleste Martinus-interesserede er vegetarer, og spørger hvorfor?.
En anden læser fortæller, at han har været vegetar, siden han for 8 år siden begyndte at læse i Det Tredje Testamente. Det var naturligvis ud fra ønsket om ikke at medvirke til drab på dyr og også bevidstheden om den karma, der følger af dette. Nu går den pågældende et skridt videre og spørger, om Martinus har skrevet noget om at drikke mælk, bruge skind og læder, – i det hele taget alle de produkter fra dyr, som er medvirkende til at påføre dyrene de ufattelige lidelser.

SVAR: Lad os se på det første spørgsmål: Hvorfor bliver de fleste mennesker, – før eller siden – vegetarer, når de har stiftet bekendtskab med Martinus’ analyser? Med et glimt i øjet kan man måske svare ved at sige: Hvad kom først, ægget eller hønen? Med andre ord: Hvad kom først, interessen for en mere human levevis eller ønsket om en logisk forklaring på de lidelser, som mennesker og dyr udsættes for. For medfølelse med andre opstår nok hovedsageligt hos mennesker, der er er blevet mætte af lidelser og drab, og som søger en livsforklaring, der appellerer til både følelse og intelligens. Man begynder at tænke over hvorfor?

Som vanligt sætter Martinus også dette ind i et vældigt udviklingsforløb. Man bliver ikke human, og ej heller vegetar, fra den ene dag til den anden. Derfor er der ingen som helst grund til at være intolerant over for kødspisere. I den lille bog nr. 5, Den Ideelle Føde, fortæller Martinus, at der går en åndelig eller kosmisk verdensimpuls hen over jorden. Denne åndsvidenskab vil udløse en renere og højere idealisme, moral og kultur end den nugældende. Og herved vil “jordmenneskehedens ernæringsbevidsthed ligeledes blive fuldkommengjort.” Der er med andre ord tale om et langvarigt, verdensomspændende udviklingsforløb.

Dette forløb kan de fleste godt følge hos sig selv. Vi er forlængst holdt op med at slå andre mennesker ihjel, – på det punkt overholder vi altså det femte bud. De fleste er også så langt fremme i human udvikling, at de ikke ville kunne stikke en kniv i halsen på en gris for at få en flæskesteg eller dræbe en lille kalv for at spise dens kød. Men når liget af en gris eller en kalv ligger “pænt” parteret og indpakket i supermarkedets køledisk, så køber man det og spiser det uden at tænke nærmere over de ufattelige lidelser, dyrene har gennemgået. Man kan med andre ord godt nænne drab og lidelser, blot det sker gennem andre -!

Hvordan kommer man så videre fra dette punkt i udviklingen? Det svarer Martinus klart og tydeligt på i Det Evige Verdensbillede, bind 2, symbol nr. 25: “Denne menneskenes endnu døde eller sovende kosmiske bevidsthedsside skal vækkes til live. Og dette kan ikke ske ved blot at prædike vegetarisk kosternæring for de mennesker, der i højeste grad nænner at dræbe dyrene. Det sker derimod automatisk igennem karmalovens skæbnebuer, der lader væsenerne komme til at opleve virkningerne af de drab og lidelser, de har påført dyrene”.

Her har vi altså en superkort og præcis forklaring på mørkets nødvendighed. Ved den voldsomme skæbne, som menneskeheden gennemgår, opstår der AUTOMATISK en human evne hos det enkelte menneske. Før i tiden kunne vi godt nænne at gå i krig og dræbe andre mennesker. Det kan de fleste ikke mere. Nogle mennesker kan godt nænne selv at slå et dyr ihjel for at spise det. Det er der mange, der ikke mere kan. Og næste skridt er så, at man ikke kan nænne overhovedet at være med til at påføre dyrene de ufattelige lidelser, – man bliver vegetar.

Martinus har også forklaret, hvordan karmaloven kan fungere i praksis inden for dette område. De tilbagevendende karmabuer forårsager ikke nødvendigvis de samme handlinger, men det samme princip. Hvis et menneske spiser kød, bliver det samme menneske jo ikke selv ædt af en kannibal. Men hvad er det for et princip, der karakteriserer kødspisere? Man dræber (eller lader andre dræbe) dyrene, ikke af had, vrede eller jalousi, men blot som en tilsyneladende “tilfældig” handling..Og man er ligeglad med de voldsomme lidelser, som dyrene er udsat for, eller man tænker blot ikke over det. Hvad fortæller Martinus så om den efterfølgende karma? Jo, så kan man komme ud for fx trafikulykker, som medfører “tilfældige” drab eller “meningsløse” lidelser gennem resten af éns inkarnation. Med andre ord: Man rammes af de samme principielle energier, som man selv har udsendt.

I forbindelse med det omtalte symbol taler Martinus ligefrem om to slags karma for animalsk ernæring: Nogle korte skæbnebuer, der befordrer den usundhed og de sygdomme, der kan opstå ved kødspisning. Og nogle lange skæbnebuer, “der er gengældelse for selve den lidelses-, drabs- og dødskarma, menneskene har påført dyrene. Disse skæbnebuer kan strække sig over flere fysiske jordliv, inden de kommer til udløsning”. Derved kan der opstå de koncentrerede karmaudløsninger, vi kender som krige, terror og andre voldsomme begivenheder. Martinus konkluderer, at “så længe menneskeheden slagter og æder dyr, vil den umuligt kunne blive færdig med oplevelsen af lidelserne, dommedag eller ragnarok”. Det er med andre ord et dybt alvorligt problem for alle, vi her rører ved.

Så kommer vi til det andet spørgsmål: Standser udviklingen her, eller går man et skridt videre og bestræber sig på overhovedet ikke at spise eller bruge produkter fra dyr? Martinus har ikke direkte skrevet om begrebet veganer. Men han kalder de voldsomme lidelser, som menneskeheden gennemgår, for et “mentalt renselsesbad”, der efterhånden vil hæve os op over det dræbende princip. Der er med andre ord tale om en langsom proces, hvor vi hver især forandrer os, – skridt for skridt går vi videre i vores medfølelse med andres lidelser.

Mange mennesker undrer sig over, at Martinus i Den Ideelle Føde, kap. 31, skriver, at “for den begyndende vegetar kan sund og frisk mælk anbefales”. Men her må vi huske, at dette blev skrevet så langt tilbage som i 1933, og at umådelig meget har forandret sig siden dengang. De mælkeprodukter, vi i dag kan købe, er for langt den største dels vedkommende et udpræget industriprodukt, og landbruget er i dag industrialiseret i en grad, man dengang næppe havde troet muligt. Det har medført, at “produktionsdyrene” er underkastet forhold, der trodser enhver beskrivelse. Køer, der står på stald hele deres liv igennem, tyrekalve, der dræbes straks efter fødslen eller sendes til andre lande, hvor de opdrættes under ubeskrivelige forhold som tremmekalve. Der er altså i høj grad tale om drab og lidelser i forbindelse med den industrialiserede produktion af kød, mælk, skind og læder.

Sikke en læreproces, vi alle er i gang med -! Her må hvert enkelt menneske selv finde sin vej, godt hjulpet af skæbnebuerne og den langsomme, moralske udvikling.

-Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk

id:001

Leave a Reply

Notificer om
avatar
wpDiscuz