SPØRGSMÅL: En studiekreds er blevet i tvivl om, hvordan man “taler” sammen, når man opholder sig i den åndelige verden. Og hvordan er man i stand til at genkende hinanden, når man ikke har en fysisk organisme?
SVAR: Det er egentlig et lidt pudsigt spørgsmål, – men ganske interessant. Vi er vant til at identificere os med den fysiske organisme, som vi jo bruger som et redskab til blandt andet at tale sammen, – og til at kende hinanden på. Så skulle man jo tro, at det var her, livet rigtig ”udfolder” sig. Men ganske tankevækkende kalder Martinus vores fysiske verden for “spiralkredsløbets dødszone”, mens de åndelige verdener benævnes “livszonen”.
Normalt tænker vi ikke på, hvor besværligt det egentlig er, når vi vil give vore tanker videre til andre. Vi skal forme dem i ord på et bestemt sprog, vi skal skrive dem ned eller gøre dem til lyd ved hjælp af læber og stemmebånd. Og så kan vi oven i købet risikere at blive totalt misforstået -!
Men Martinus fortæller os, at vore muligheder for udfoldelse er langt, langt større, når vi opholder os i de åndelige verdener, hvor vi altså kan oplever dét, Martinus kalder “det virkelige liv”. Og kulminationspunktet i den del af spiralkredsløbet, han benævner “den guddommelige verden”, kalder han oven i købet for “den allerhøjeste form for manifestation af liv”.
Tale og sprog bliver overflødig
I Livets Bog, bind 4, stk. 1548 og fremefter, besvarer Martinus vort spørgsmål. Han fortæller om disse åndelige “riger” eller energitilstande: “Her behersker væsenet alt med sin tanke. Dets ydre består udelukkende af dets tankeforestillinger. Således som det i sin tanke ønsker at se ud, således ser det ud. Væsenets ydre er altså ikke bundet i fast, fysisk materie, således som på det jordiske plan. Det skifter udseende ligeså hurtigt, som det kan skifter tanke.”
Når dét, man tænker, og som man vil fortælle andre, på denne måde bliver synligt for alle andre, så bliver tale og sprog totalt overflødig. Korrespondancen mellem de levende væsener på dette udviklingstrin foregår altså udelukkende ved en reaktion i den aura eller tankematerie, der omgiver væsenet. Med Martinus’ ord: “Dette vil igen sige, at når et væsen ønsker at meddele en oplevelse til et andet væsen, bliver denne oplevelse synlig i materien udenom det meddelende væsen nøjagtig i samme grad og styrke, som væsenet kan erindre og i tankerne forme oplevelsen. (…) I den åndelige eller stråleformige verden ser man således ikke så meget væsenernes organismer, som man ser deres bevidsthed eller tankeverden.”
I denne forbindelse nævner Martinus en anden ganske interessant ting: “Her er reinkarnationen af en sådan natur, at væsenet slet ikke mærker noget til den. Her finder nemlig ingen udskiftning af hele organismer eller legemer sted, således som tilfældet er på det fysiske plan. Reinkarnationen finder kun sted i form af en daglig fornyelse i form af en udskiftning af de udlevede tankematerier til fordel for nye tankematerier”. – Så fik vi denne oplysning med….
Man ser ud, som man tænker
I artiklen “Ordet” i Kosmos nr. 9-2003 kommer Martinus yderligere ind på forskellen mellem vores fysiske verden og den åndelige energitilstand: “Ordet bliver af det jordiske menneske sommetider trukket ned på så lavt et plan, at det bruges ikke blot til at udtrykke en tanke, men til at dække over en tanke, en slags camouflage, der hører dyreriget og ikke en menneskelig tilstand til. (…) I livet efter døden vil en sådan camouflage dog ikke kunne finde sted. Der dannes organismerne ikke af fysisk materie, men af tankematerie. Man ser altså ud, som man tænker. Og man behøver ikke forme ordene i lyde eller skrift, men tankeoverføring overgår direkte fra det ene væsen til det andet eller viser sig i billeder, i farver og former.”
Men så tilføjer Martinus en meget væsentlig ting, som viser os, at vores “mørkeverden” med alle dens lidelseserfaringer er lige så nødvendig som de lyse åndelige tilstande: “Uden at gå i lære og gøre erfaringer i de fysiske ords verden ville det jordiske menneske aldrig blive en guddommelig og suveræn medarbejder og medskaber i de åndelige verdener.”
– men det er et helt andet emne….
Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk
id:0042
