SPØRGSMÅL: En spørger mener, at Martinus overdriver, når han flere steder fremhæver det gamle ord om, at man skal være tolerant og tilgive ikke blot syv gange, – men altid. Det kan man jo ganske enkelt ikke, som verden ser ud i dag, mener denne læser, der fremhæver, at han ellers er helt på linje med Martinus’ åndsvidenskab.

SVAR: Nej, umiddelbart kan det godt se ud, som om denne spørger har ret. Men det afhænger nok først og fremmest af, hvordan man forstår de forskellige begreber og fra hvilket udviklingstrin, man betragter spørgsmålet.

For hvis man tror, at tolerance og tilgivelse betyder, at man også accepterer, hvad modparten foretager sig, så har læseren ganske ret. Men hos Martinus betyder begrebet tilgivelse i virkeligheden forståelse. Man accepterer ikke nødvendigvis, hvad vedkommende gør, men man forstår baggrunden for, hvorfor han/hun gør det. Det vil sige, at Martinus giver spørgsmålet en ganske interessant drejning: Vores evne til at forstå og dermed at kunne tilgive, er “afhængig af, hvor stort et erfaringsmateriale vore erindringer repræsenterer”.

Kan du gøre ved, om du har blå eller brune øjne?

I den lille bog nr. 10 “Kosmisk bevidsthed”, kap. 6 og 7, giver Martinus os en meget letfattelig forklaring på, hvordan enhver form for ufred og manglende tilgivelse og tolerance altid har sin rod i “mental mindreårighed eller intellektuel uformuenhed”. Når vi bliver intolerant over for et andet menneske, så glemmer vi ganske enkelt, at hvis vedkommende ikke kan opfatte en situation rigtigt, kosmisk set, så kan det umuligt selv gøre ved det, på nøjagtig samme måde, som det ikke kan gøre ved, hvor mange centimeter dets fysiske organisme måler i højden, eller om det har brune eller blå øjne. Og glem ikke, at nøjagtig det samme gælder for os selv. På de punkter, hvor vi endnu er “mindreårige i udvikling”, kan vi også kun optræde som mindreårige. Enhver ufred, enhver mangel på tilgivelse og tolerance, har således sin rod i mental “mindreårighed” eller mangel på dét, Martinus kalder for “højintellektualitet eller sansemæssig færdigudvikling”.

I artiklen “Den mentale kursændring” (Kosmos nr. 5 – 2012) stiller Martinus selv spørgsmålet, om man kan lære at vise tolerance og dermed tilgive? Og svaret lyder: “Ikke så længe man kun bruger sine følelser. Først når man med sin intelligens virkelig forstår, at intet menneske i øjeblikket kan være anderledes, end det er, fordi det med sin væremåde repræsenterer et bestemt midlertidigt udviklingsstadium baseret på erfaringer og oplevelser i fortiden, kan man se, at det “ved ikke, hvad det gør”. Hvis det virkelig vidste det, ville det ikke gøre det.”

Vil det så sige, at man selv er et meget bedre menneske? Nej, såmænd ikke, – man har blot gjort nogle erfaringer, som den anden part endnu ikke har gjort. Og hvis man stadig er intolerant over for andre, så viser det blot, at man endnu ikke er kommet så langt, som man måske selv tror.

Åndsvidenskaben er vejen

Men hvordan kan nu Martinus’ åndsvidenskab hjælpe én på denne udviklingens vej, så man virkelig forstår nødvendigheden af tolerance og tilgivelse? Det svarer Martinus på i slutningen af den pågældende artikel: “Hvis ikke De i Deres bevidsthed allerede besidder visse erfaringer, vil mit arbejde slet ikke have interesse for Dem. En indre organisk funktion må være til stede, og det er den funktion, man kalder næstekærlighed. (….) Hvad kan åndsvidenskaben da gøre, hvordan kan den være til gavn for søgende mennesker? Det kan den derigennem, at det menneske, som er i besiddelse af et stort erfaringsmateriale, ved studiet af de kosmiske analyser kan få orden på dette materiale i sin bevidsthed.”

Det er helt afgørende for Martinus at slå fast, at det er hvert enkelt menneskes eget erfaringsmateriale, der er grundlaget for dets handlemåde. En erfaring, det først får på et senere tidspunkt, kan det ikke handle efter nu. Det er denne åndsvidenskabelige kendsgerning, der var baggrunden for Jesu berømte ord til de bødler, der havde naglet ham til korset, – ord, som vi husker endnu 2000 år senere: “Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”.

Og det er nøjagtig det samme princip, der får Martinus til i dag at opfordre os til “gennem arbejdet med os selv, ved at følge åndsvidenskaben, ikke blot i teorien, men også i praksis, at styre vores kurs mod dén mentale havn, som er den fred, mennesket længes efter.”

Hans Wittendorff

hwittendorff@post.tele.dk

Den omtalte litteratur kan købes via shop.martinus.dk.

Pin It on Pinterest

Share This