SPØRGSMÅL: En studiekreds synes, at Martinus skriver meget om tanker og tankeklimaer, men ikke så meget om følelser. Og nu vil man gerne vide, hvordan man ifølge Martinus får styr på sine følelser.
SVAR: Hvis man for alvor vil prøve at kunne beherske sit følelsesliv, er man nok nødt til at sætte sig ind i Martinus’ forklaring helt fra grunden. Det gør man for eksempel ved at studere symbol nr. 6 i Det Evige Verdensbillede, bog 1. Her viser Martinus, hvordan vort jeg, som han benævner X1, har en evne til at skabe og opleve (X2). Allerede her opstår den allerførste energi, som benævnes urbegæret. I virkeligheden er det her, vore tanker har sit udspring, idet Martinus forklarer, at urbegæret i virkeligheden er vore tanker om at undgå ubehag og søge behag. Meget poetisk benævner Martinus vore tanker som børn af jeget og urbegæret.
Går vi videre i det pågældende symbol, ser vi, at skabeevnen (X2) har 6 grundenergier til sin rådighed for skabelse og oplevelse af livet. Dem benævner Martinus X3. Her vil vi kun omtale de energier, der har direkte berøring med vort emne. Det er vigtigt at forstå, at disse grundenergi-legemer er af elektrisk natur, så vi kan altså ikke se dem. Men de er nøjagtig lige så konkrete som vores fysiske organisme, og vi kan i høj grad “se” dem i kraft af deres virkninger. Og hvis vi er så godt inde i Martinus’ verdensbillede, at vi kan følge de levende væsener gennem udviklingsspiralen, så ved vi, at planteriget er “domineret” af instinktenergien, dyreriget, hvortil jordmennesket hører, af tyngdeenergien (“det dræbende princip”) og “det rigtige menneskerige” (som vi ganske langsomt er på vej imod) er domineret af netop følelsesenergien, som spørgsmålet drejer sig om.
En djævelsk blanding
Nu fortæller Martinus os noget ganske interessant, nemlig, at vi aldrig nogen sinde kan bruge disse grundenergier i renkultur, men altid i et blandingsforhold, der er bestemt af vores placering i udviklingsspiralen. Plantevæsenet er som nævnt domineret af instinktenergi og har der ud over det meste af sin bevidsthed på det åndelige plan. Men det er begyndt at få et “fosterlegeme” af tyngdeenergi, der sætter planten i stand til at udfolde en form for “krig” mod de øvrige planter i kampen for lys og næring. Når dette tyngdelegeme er blevet mere udviklet, er væsenet ikke mere en plante, men er nået frem til dyreriget. Hos det mere fremskredne dyr ser vi et nyt “fosterlegeme” spire frem, nemlig i form af et mere udviklet følelseslegeme. Og nu når vi frem til det stadium, hvor den nuværende menneskehed befinder sig.
Her ser vi altså Martinus’ forklaring på de vidt forskellige mennesketyper, vi møder. Hvert enkelt levende væsen har sin egen helt individuelle struktur. Nogle er voldsomt domineret af “det dræbende princip” i form af had og hævn, mord og drab på både mennesker og dyr. Hvorfor er de det? Jo, fordi de i udviklingen er nået frem til et stadium, hvor deres tyngdeenergi dominerer, påvirket af instinktenergi og lave følelsesenergier. Men nu er et nyt “fosterlegeme” begyndt at gøre sig gældende, nemlig intelligenslegemet. Og her opstår en farlig blanding, – en “djævelsk” blanding. Når primitive instinktenergier, voldsomme tyngdeenergier og lave følelsesenergier blandes med intelligens, så bliver mennesket i stand til at frembringe atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben.
Dine egne erfaringer styrer dit følelsesliv
Men udviklingen standser naturligvis ikke her. Martinus forklarer, at vi efterhånden bliver udsat for så megen lidelse, så mange smerter, som følge af livsloven, der kort fortalt lyder: “Som et menneske sår, skal det også høste”. Og hvad sker der nu som resultat af denne livslov? Jo, vort følelseslegeme bearbejdes, vort følelsesliv højnes. Vi forlader efterhånden de omtalte lave følelser, som erstattes af humane følelser som medfølelse og omsorg for andre levende væsener. Med andre ord: Vores tankeklima er blevet et helt andet. Vi har, med Martinus’ ord, selv erfaret, at det betaler sig at være god mod andre. Vi får altså styr på vort følelsesliv, efterhånden som vores moralske udvikling skrider frem og vi selv arbejder med på denne udvikling i kraft af egne erfaringer.
Men hele denne lange forklaring mangler alligevel noget. For, som spørgeren siger, hvorfor taler Martinus så meget om tankeklimaer, mens vi hellere vil høre om vore følelser. Årsagen er den enkle, at vi taler om følelser i flæng, mens Martinus forklarer, hvad vores følelser består af, nemlig de vidt forskellige tankeklimaer, som vi her har nævnt eksempler på. Og her tilføjer Martinus noget væsentligt, som vi normalt ikke tænker på, nemlig at alle vore fysiske oplevelser er baseret på netop følelsesenergien.
I stk. 187 i Livets Bog, bind 1, forklarer Martinus, at “når væsenet “ser” noget, vil det altså sige, at det “føler” en særlig art fysisk energi. Denne energi kalder vi “lyset”. Når det “hører” noget, vil det på samme måde sige, at det “føler” en anden art fysisk energi. Denne energi kalder vi “lyden”. Og ligeså med “lugten” og “smagen”, der hver især også er udtryk for “følelse” af særlige former for vibrationer.” Med andre ord: Vore vidt forskellige tankeklimaer, som Martinus taler så meget om, består i virkeligheden af følelsesenergier i vidt forskellige kombinationer med andre energier.
Harmoniseret følelses- og intelligensenergi er kærlighedsenergi
Det er fristende nu at citere hele stykke 193, hvor Martinus på en højst fascinerende måde opsummerer den fantastiske udvikling, vi har gennemgået og er i færd med at gennemgå. Men læs det selv, og lad mig “nøjes” med følgende: “Men alt eftersom individet får evne til at opleve fornemmelser på selve følelsesplanet, får det også evne til at manifestere disse igen. Det får således evne til bevidst at kunne skabe sorg og glæde for medvæsenerne. Denne følelsesmanifestation er naturligvis ikke særlig glædesbefordrende i dens første udviklingszoner, hvor tyngdelegemet og tyngdeenergien endnu spiller en stor rolle og derfor bevirker, at nævnte manifestation udløser sig i selviskhed, griskhed, intolerance samt alle andre former for lavere bevidsthedstendenser. Disse udgør altså primitive følelsesmanifestationer. Men efterhånden som følelseslegemsfosteret udvikler sig og kommer i forbindelse med intelligenslegemsfosteret, og samarbejdet mellem disse to legemsfostre får overtaget over samarbejdet mellem tyngdelegemet og følelseslegemsfosteret, og individet derigennem begynder at kunne arbejde med harmoniseret følelses- og intelligensenergi, der er det samme som “kærlighedsenergi”, kommer individets følelsesoplevelser og manifestationer til at høre ind under den realitet, vi kalder “ren kærlighed”. Og det er disse manifestationer, vi almindeligvis udtrykker under begrebet “følelse”. (…) Følelsesmanifestationerne udgør således en skala af livsytringer, der strækker sig fra “had” til “kærlighed”.”
Hvis man er ny inden for studiet af Martinus åndsvidenskab, virker alle disse nye udtryk som fx “åndelige legemsfostre” og lign. måske lidt afskrækkende. Men hvis man virkelig af hjertet ønsker efterhånden at få styr på sit følelsesliv, så er det ulejligheden værd. Og man er altid velkommen til at stille nye spørgsmål om disse emner.
Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk
