SPØRGSMÅL: Flere spørgere har beskrevet eksempler på “tilfældige” møder, som har haft afgørende betydning for de implicerede. Andre fortæller, at de ”sov over sig” og derved ”tilfældigvis” kom for sent til et fly, der styrtede ned. Og man hører om politikere, der ”tilfældigt” myrdes af en sindsforvirret person. Men er der virkelig tale om tilfældigheder?

SVAR: Det er virkelig interessante spørgsmål, for det er situationer, vi alle kender. Og det bliver ikke mindre interessant, når man ved, at Martinus er ganske uforbeholden i sin analyse af, at der er en ganske bestemt planlægning bag alt, hvad menneskeheden kommer ud for af lys og mørk skæbne, nemlig at omdanne hvert enkelt menneske fra “dyr” til “menneske i Guds billede”.

I Det Evige Verdensbillede, bog 3, symbol nr. 33, fortæller Martinus om det Forsyn, der er en del af Guddommen, og som består af åndelige væsener med kosmisk bevidsthed. Dette Forsyn har blandt andet til opgave på Guddommens vegne at styre fx verdenspolitikken og bestemme “alle ledende personers mørke eller lyse manifestationer, såvel i krig som i fred, men naturligvis i kontakt med menneskenes lyse og mørke skæbnetilgodehavender. Bag menneskehedens tilsyneladende kaotiske tilværelse, og hvor alt ser ud som tilfældigheder, eksisterer der en altomfattende guddommelig verdensplan, der totalt styres og ledes af det førnævnte Forsyn. Det har fuldstændig kontrol over menneskehedens skæbne”.

Nu er det jo ikke kun de ledende politikere, der er underkastet dette Forsyns hjælp. I Det Evige Verdensbillede, bog 2, symbol nr. 21, nævner Martinus udtrykkeligt, at de åndelige væsener også står bag hvert enkelt menneske: “Der findes således ikke noget som helst på det fysiske plan, der ikke er underkastet et åndeligt Forsyns årvågenhed, og i kraft af hvilket Gud er med i hvert eneste eksisterende levende væsens daglige liv og skæbne lige så vel i mørket som i lyset”. I samme forbindelse nævner Martinus, at man ved hjælp af bøn til Guddommen kan få inspiration, kraft og mod til at tage sin eventuelle hårde skæbne og dermed “bevidst være med i Guds omskabelse af mennesket”.

Når vi kun ser det lokale billede af en helhedssituation
Men læg mærke til en bestemt sætning i det førstnævnte citat: “…naturligvis i kontakt med menneskenes lyse og mørke skæbnetilgodehavender.” Her kommer Martinus med andre ord ind på skæbneloven, loven om årsag og virkning, som garanterer, at intet levende væsen kan komme ud for en uretfærdighed. Det er i virkeligheden et af de mest centrale punkter i hele Martinus’ verdensbillede, – og et af de mest fantastiske -! For det sidder dybt i os alle, at skæbnen somme tider behandler os uretfærdigt. Og sådan kan det bestemt også se ud, når vi betragter situationen i dét, Martinus kalder “et lokalt billede af en helhedssituation”. Men har vi først sat os grundigt ind i analyserne af den lovmæssighed, der ligger bag skæbne- eller karmaloven, så ændrer hele vores livsindstilling sig. For så bliver vi klar over, at vi selv er den egentlige årsag til enhver skæbne, som vi kommer ud for. Læs fx hvad Martinus skriver i forbindelse med symbol nr. 16, “Evighedslegemet”, i Det Evige Verdensbillede, bog 1. Her er konklusionen, at enhver energiart, vi sender ud mod vore omgivelser, vender tilbage til os selv. Det kan vi måske godt se, hvis reaktionen kommer omgående. Men hvis der er tale om en begivenhed fra et tidligere liv, kan vi ikke se sammenhængen, – og vi føler os uretfærdigt behandlet af skæbnen. Sandheden er imidlertid, at vi tiltrækker visse skæbnebuer og afviser andre, alt efter hvad vi selv har udsendt. Men forståelsen af denne “retfærdighedslov” kræver et grundigt studium.

Som svar på spørgsmålet kan vi konkludere, at der absolut ikke er nogen tilfældighed ved din eller min eller menneskehedens skæbneforløb. Alt, hvad vi møder, har vi på et tidspunkt selv udsendt. Og Forsynet er i stand til at gribe ind, hvor det er nødvendigt, for at formålet kan opfyldes. Martinus har således både givet os svar på vores spørgsmål, – og samtidig pointeret, hvor betydningsfuldt det er for os at få kendskab til åndsvidenskaben, der er den virkelige, nutidige ”Intellektualiserede kristendom”.

Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk

id:0054

Pin It on Pinterest

Share This