Er det os eller jordkloden, der bestemmer klimaet?

Spørgsmål: Flere læsere stiller spørgsmål om den globale opvarmning og jordens fremtidige klima. ”Er det virkelig os små mikrovæsener, der via vores CO2 udledning er årsag til klimaforandringer? Eller er det gigantvæsenet Jordkloden, der selv regulerer sin temperatur? Har Martinus overhovedet skrevet om disse klimaforandringer?”

Svar: Martinus har naturligvis ikke direkte skrevet om vort CO2-udslip og den globale opvarmning. Men han har alligevel beskrevet forløbet, – blot i en langt større sammenhæng og i et større perspektiv.

I den lille bog nr. 5, “Den ideelle føde”, kap. 7, berører han emnet i den helt korte version og i en lidt anden forbindelse. Han forklarer her, at dét, vi mennesker kan regulere, “er i realiteten kun en ubetydelighed ved siden af den virkelige reguleringsfaktor: Jordens åndelige atmosfære, idet den er det direkte udløsende moment i jordens tiltræknings- og frastødningsevne, og denne igen i følge kosmiske analyser udgør fundamentet for jordens astronomiske forhold og dermed for dens klima.”

Lad os nu se på sagen i dette perspektiv. I artiklen “Livets aksehældning”, som har været offentliggjort i Kosmos nr. 9 – 2014, indleder Martinus med at slå fast, at “Jorden befinder sig i et bestemt forhold til solen, og at dette forhold totalt bestemmer klimaet overalt på denne klode.” Men alt, hvad vi oplever som klima, og alt, hvad den fysiske videnskab kan fortælle os om disse forhold, er – og her kommer det helt afgørende – kun fortællinger om bevægelser inden i bevægelser.

Det vil sige, at dét, vi kalder klimaet eller naturens kræfter, i virkeligheden er noget helt andet, nemlig levende væseners livsytringer. Og ingen af disse bevægelser eksisterer uden at være udgået fra et fast punkt, et levende “noget”, nemlig Guddommens jeg, som ikke selv er bevægelse, men bevægelsens ophav, – i dette tilfælde manifesteret ved dét levende væsen, jordkloden, hvis fysiske organisme vi bor på.

Vores ”mentale klima” passer nøjagtig til jordklodens

Nu skriver Martinus videre i den omtalte artikel: “Som før nævnt er klimaforholdene og alle de øvrige fysiske livsbetingelser på kloden bestemt af klodens omdrejning om sin akse og dens omdrejning omkring solen. Men der er endnu en faktor, som er en væsentlig årsag til, at klodens liv udfolder sig netop, som det gør. Denne faktor er klodens aksehældning.” Og så påpeger Martinus, at hvis jordkloden var lodret i forhold til sin baneomdrejning, så ville lys og mørke, kulde og varme være fordelt på jordoverfladen på en sådan måde, at der i virkeligheden kun ville være én årstid, en tilpas tempereret sommer over det meste af kloden. Ja, men ville det da ikke have været meget bedre for menneskeheden med så paradisiske tilstande? Nej, siger Martinus, – mere behageligt, – men bestemt ikke spor udviklende.

Og her er vi sådan set ved sagens kerne: Klodens “skæve” aksehældning er ikke en fejltagelse eller en gold tilfældighed. Den har været en kolossal udfordring for menneskeheden, både praktisk og psykisk. Hvad har vi dog ikke måttet overvinde af store klimaforskydninger, naturkatastrofer, varme og kulde. Det har skærpet vore sanser og udviklet vores intelligens. Og det har, påpeger Martinus, nøjagtig passet til den “mentale aksehældning”, som menneskeheden er præget af -!

Så er det jo nærliggende at spørge: Er det så jordkloden, der er skyld i de vanskelige klimaforhold og menneskehedens vanskeligheder? Det spørgsmål besvarer Martinus på følgende måde: “Når jordmennesket netop tiltrækkes af og inkarnerer i jordklodevæsenets fysiske organisme, er det, fordi hele dets fysiske og psykiske struktur passer naturligt ind i jordklodens tilstand, og fordi det her har mulighed for at udvikles i kampen med naturkræfterne.” Med andre ord, vi passer nøjagtig til den klode, vi bebor, vores “mentale aksehældning” består i vort ”skæve” forhold til universets åndelige livskilde eller faste punkt, nemlig selve Guddommen. Og vi skaber også ubehagelige “klimatiske forhold”, både for de organer og mikrovæsener, vores organisme består af, og for vore omgivelser i form af had, intolerance, dømmesyge, skinsyge, uærlighed, magtsyge og alt dét, vi under ét kalder “det onde”.

Mental ligevægt og sjælelig balance

Fik vi nu et klart svar på, om vi har indflydelse på klodens klima? Nej, egentlig ikke. For det er da muligt, at menneskehedens udfoldelser har en vis indflydelse. På den anden side har der hidtil altid været skiftende istider og varmeperioder i klodens historie, som om dette gigantvæsen selv er i stand til at regulere sin temperatur.

Men vi fik en anden ganske værdifuld oplysning, som Martinus slutter den omtalte Kosmos-artikel med, og som vi i fremtiden vil opleve som et resultat af den igangværende ragnarok-periode: “Flere og flere af Jordklodens hjerneceller eller de jordiske mennesker vil opnå den mentale ligevægt og sjælelige balance, hvormed de forvandler den fysiske jord til en fredens verden. Deres menneskelige følelse, intelligens og intuition i forening vil ophæve den mentale aksehældning og skabe et fuldkomment forhold til livets evige kraftkilde.”

Jeg vil slutte med at gøre opmærksom på, at Martinus har analyseret hele problematikken omkring årsagen til jordklodens aksehældning i Livets Bog, bind 3, stk. 658 til 668. Her vil studiekredse og andre interesserede kunne hente yderligere inspiration.

Den nævnte litteratur kan købes på shop.martinus.dk.

                                                                                                                            

Hans Wittendorff

hwittendorff@post.tele.dk

Leave a Reply

avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of