SPØRGSMÅL: En læser spørger, hvad Martinus forstår ved begrebet livskraft / livsenergi, og hvad har han skrevet om det? Er livsenergi knyttet til en bestemt af grundenergierne?
SVAR: Det er da et dejligt spørgsmål, som vedkommer os alle. For uanset, om man i øjeblikket har en god eller mindre god skæbne, så efterlyser vi nok alle denne indre kraft – denne livsenergi – som sætter os i stand til at klare al den modgang (og medgang -!), vi møder på vores vej gennem livet.
Lad os først høre, hvordan Martinus definerer begrebet ”livskraft”. Han skriver i Livets Bog, bind 6, stk. 2302, om begrebet elektricitet, at ”den udgør nøjagtig den samme kraft som den, der i tilpasset mellemkosmisk form fungerer som livskraft inde i os, og som igennem vore nerver ledes frem til de forskellige organer i vor organisme og bringer disse til at bevæge vore arme og ben rent bortset fra, at hele vor tanke- og sansefunktion også sker ved den elektrisk, magnetiske kraft. Og det er altså denne kraft, vi i daglig tale kalder ”livskraft”.”
Tankekraften skal skabe lyst til livet
I samme bind af Livets Bog, stk. 2295, uddyber Martinus dette: ”Livskraften bag alle levende væseners livsoplevelse og manifestation har sæde i og udvikles igennem væsenets tankekraft. Tankekraften er igen det samme som den elektriske, magnetiske kraft, ved hvis hjælp jeget forsyner alle sine fysiske organer med livskraft og velvære. Tankekraften skal være til glæde og skabe lyst til livet.”
Nu ved vi jo alle, at denne idealtilstand er vi ikke helt nået frem til endnu. Men hør blot Martinus’ konstatering: ”Vejen til freden, sundheden og menneskelig lykke kan udelukkende kun blive til virkelighed ved, at menneskene gensidigt netop søger at holde hinanden fri af nedtrykthed, sorg og bekymring, frygt og lidelse.” Eller sagt på en anden måde: Åndsvidenskaben har givet os nøglen til at forstå, at vore ”livskraftbatterier ” oplades, når vi indser, at vi selv er den egentlige årsag til vores egen skæbne. Når det virkelig er blevet en del af vores bevidsthed, – jamen så er der jo aldrig grund til bitterhed, had og vrede mod andre. Hvilken befrielse for os selv og vore omgivelser -!
Martinus forklarer videre, at vores hjerne og nervesystem er et elektrisk anlæg og ”instrumentbræt” for netop denne kraft, der er stillet til vores rådighed. Det sætter os i stand til at opleve i den fysiske verden og derved udvikle os videre til at opleve i selve den åndelige verden. Og her er der tale om tanker, ideer og forestillinger, viden, evner og anlæg eller alle de psykiske foreteelser, der tilsammen udgør dét, vi kalder ”bevidsthed”. Og så er ringen sluttet. Med Martinus’ ord ”Det levende væsens bevidsthed er således et hundrede procents elektrisk, magnetisk anlæg.”
Hvilke grundenergier er tilknyttet vores livskraft?
Der bliver spurgt, om vores livsenergi er knyttet til en bestemt grundenergi. Dette problem forklarer Martinus grundigt i forbindelse med symbol nr. 13 (Det Evige Verdensbillede, bog 1). Her fortæller han, at ”ethvert tilværelsesplans særlige livsoplevelses- og udfoldelsestilstand vil være det samme som den samlede reaktion af de seks grundenergiers indbyrdes forskellige kapacitetsudfoldelse i det pågældende tilværelsesplan.” Hvad betyder denne sætning nu? Det forklarer Martinus ved praktiske eksempler. Plantevæsenet har instinktenergien som den dominerende og er derfor her i den fysiske verden kun i stand til at ane behag og ubehag. I slutningen af dyreriget, hvor vi befinder os, kan vi stadig ane eller tro – på religionerne for eksempel. Men nu har vi også tyngdeenergiens varme og følelsesenergiens kulde. Og så siger Martinus noget helt afgørende: Spændingen mellem disse to energier er identisk med alt, hvad der kommer ind under begrebet ”kraft”. Med andre ord: Alle tankearter, vores væremåde, lige fra yderpunkterne had til kærlighed, er baseret på spændingsforholdet mellem disse to grundenergier. De danner ”livskraften” i alle naturens eller verdensaltets skabelsesprocesser og dermed også i processerne i vores egen organisme og mentalitet.
Livskraft skal styres og ledes – i forhold til din udvikling
I Livets Bog, bind 6, stk. 2176, giver Martinus os et indblik i vores inderste bevidsthed og kraftområde: ”Tyngde og følelse skaber altså ved deres organiske forbindelse eller kombination i væsenets psyke den spænding, der udgør dets livskraft. Men kraft betyder ikke noget, hvis den ikke kan styres og ledes, så den kan blive til nytte og glæde for sit ophav. Det er derfor, de øvrige grundenergier: instinkt, intelligens, intuition og hukommelse med deres tilsvarende organer eksisterer. Ved hjælp af disse energier, der også hver især udgør sin særlige form for mellemkosmisk elektricitet og organer, har væsenet evne til, alt eftersom det er udviklet, at beherske denne sin kraft i sin oplevelses- og manifestationsevnes favør. Og det er jeg’ets, igennem overbevidstheds- og underbevidsthedsorganerne udløste sammenspil af disse seks grundenergier, der udgør dets samlede manifestation og oplevelse af livet- mens instinkt-, intelligens-, intuitions- og hukommelsesenergien med tilhørende organer udgør selve jeg’ets eller væsenets oplevelsesområde, dets viden og begavelse, dets evne til at opfatte og forstå, dets evne til at huske o.s.v., udgør spændingen mellem tyngde- og følelsesenergien, som før nævnt, væsenets kraftkilde”.
Vi er ”frigivet” til selv at forvalte livskraften
Men hvordan bærer vi os ad med at forvalte denne livskraft bedst muligt ? Det har Martinus skrevet en fantastisk god artikel om: ”Mennesket og dets livskraft” (Kosmos nr. 10-1994). Her slår han endnu engang fast, at alle levende væsener er en del af Guddommen, og at mennesket er det væsen her på jorden, der er længst fremme i dette forhold. Derfor er vi blevet ”frigivet” til selv at forvalte livskraften i os selv. Når vi somme tider er så dårlige til dette, at livskraften bliver til ”dødskraft”, så skyldes det i virkeligheden kun, at vi ”endnu ikke er udlærte i at manøvrere med livskraften”. Der er med andre ord tale om et udviklingsspørgsmål.
Og nu vender vi tilbage til grundenergierne. For nu peger Martinus på den næste grundenergi, nemlig intelligensenergien, der ligger til grund for al logisk tænkning. Den kosmisk-kemiske blanding, der nu opstår mellem følelses- og intelligensenergi, er dét, Martinus kalder intellektualiseret kærlighed. Og det er netop, hvad der i mange tilfælde mangler i vores omgang med vore medvæsener. Martinus stiller et knivskarpt spørgsmål til os: ”Hvordan skulle man kunne opleve et fuldkomment forhold til sine medvæsener, hvis ens væremåde ikke er logisk, men er en samling ubundne kræfter, der er farlige for medvæsenerne?”
Nu har vi fået den egentlige forklaring på begrebet livskraft og dens modsætning dødskraft. Dér, hvor vi er bitre og vrede, dér, hvor vi ikke kan tilgive, dér er vores livskraft blevet til dødskraft. Det går ud over både vores næste og os selv. For som Martinus forklarer: ”Længe før livskraften er kommet til blodet og de fysiske organer, er den jo begyndt i vort inderste væsen, som også består af organer.”
Men modsætningen til dødskraften ligger lige for: ”I samme grad, som et menneske hver morgen vågner og af hele sit hjerte vil være til glæde og velsignelse for levende væsener, i samme grad får det en hundrede procent livskraft, der igen betyder tilsvarende sundhed på sjæl og legeme.”
Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk
Den omtalte litteratur kan købes via shop.martinus.dk.
