SPØRGSMÅL: En læser skriver: ”I psykologien taler man om, at sjælen består af tanke/intellekt, følelser og vilje. I Martinus Kosmologi er de to første klart og afgrænset beskrevet, men hvad er vilje ifølge Martinus, hvor er viljen, og hvad udspringer den af?”
SVAR: Lad os først koncentrere os om det sidste spørgsmål. Hvor kommer vores vilje fra, hvor har den sit udspring? Her skal vi tilbage til Martinus’ geniale analyse af, hvad et levende væsen i virkeligheden består af. Vores allerinderste kerne, vores ”jeg”, har sin allerførste manifestation i form af dét, Martinus kalder jegets ”urbegær”. Her er dette princip blot en stræben efter livsoplevelse, efter at manifestere sig, – efter at opleve behag og undgå ubehag. Men det er endnu ikke blevet til væsenets egen vilje.
Nu påvirkes dette evige begær af væsenets ”spiralcentre”, som Martinus også kalder vores ”evnemagasin”. Med hans egne ord: ”Impulserne befordres af urbegæret og moderenergien til de viljeførende kræfter i spiralcentrene, det vil sige, at urbegæret og livsviljen forvandles til dét, som væsenet på sit nuværende udviklingstrin har evne til at ville og kunne”. Nu afhænger vores vilje således af, hvilke signaler vi er i stand til at sende til vores dagsbevidsthed om, hvad det er, vi ønsker og vil. Og så tilføjer Martinus: ”Først her er vi nået til den del af processen, som den fysiske videnskab kan begynde at kontrollere, nemlig at der opstår elektriske impulser i hjernen.” – Med andre ord: Vi er begyndt at tænke, vi er begyndt at påvirke vores vilje med vores individuelle struktur. (citaterne er fra fra artiklen ”Ånd og elektricitet”, Kosmos nr. 1-2016)
Din ”indre organiske struktur” dikterer din vilje
Nu er vi nået frem til dét, der har den største betydning for os i vores daglige liv: Hvordan ”styrer” vi vores vilje? Det giver Martinus os en pragtfuld beskrivelse af i Livets Bog, bind 7, stk. 2527: ”Det bliver her til kendsgerning, at grundfundamentet for væsenernes væremåde ikke er selve viljen, men derimod det, der påvirker og dikterer viljen. Det, der således dikterer væsenets vilje og får det til at ville det ene eller det andet, er dets indre organiske struktur. Denne kan absolut ikke forandres ved viljen. Hvis væsenet er et dyr, kan det ikke nytte noget, at det pludseligt vil være et menneske. Det må blive ved med at være et dyr til dets organiske struktur igennem udviklingen er forvandlet således, at det udløser menneskelig væremåde.”
Det var et tankevækkende citat -! Vores vilje styres af vores indre organiske struktur, og den kan vi ikke ændre med vores vilje. Hvad gør vi så? I den lille bog nr. 10 ”Kosmisk bevidsthed”, kap. 10, giver Martinus os et fingerpeg. Han skriver, at individet ”styrer enten mod smertekontrasten eller mod velværekontrasten. Roret i denne kurs er dets vilje, medens dets opfattelse af livet eller tilværelsen er dets kompas.”
Viljen til at ændre – sig selv
Ja, men hvad er det da, vi kan ændre ved vores ”opfattelse af livet”, når vores kompas fører til lidelse og smerte? Når Martinus talte om vores ”organiske struktur”, der gennem udviklingen skulle forvandles, så taler han jo netop om den ”sjæl”, som spørgeren nævner, og som hos Martinus betegner vores 6 åndelige legemer, der er tilknyttet vores skabeevne. Af disse ”grundenergier” er det navnlig vores tyngde-, følelses- og intelligensenergi, vi kan påvirke og søge at bringe i den rigtige ”kompasretning”. Her har vi virkelig den meget omtalte ”frie vilje”. Her har vi nemlig muligheden for at påvirke dét, der kan føre os i den rigtige retning. Vi har muligheden for at ændre os selv, – vores egen sjæl, vores egen væremåde overfor andre.
Og den berømte karmalov, som Martinus også benævner som ”skæbneloven”, er i høj grad vores ven og vores forbundsfælle, når vi har drejet ”roret” – vores vilje – i den rigtige retning. Vi oplever, at vores væremåde og handlinger over for andre levende væsener vender tilbage til os selv som vores skæbne. Når denne oplevelse virkelig bundfælder sig hos os, så bruger vi vores vilje til at lægge roret om, og vi prøver på at indstille kursen rigtigt.
Lad os slutte med et pragtfuldt citat fra Livets Bog, bind 6, stk. 2285: ”Al krig og ufred eller alt, hvad der kan udtrykkes som lidelse eller legemligt og sjæleligt mørke i væsenernes skæbne, er altså i virkeligheden kun virkninger af misbrug eller fejlagtig viljeføring, og som altså er dette mørkes fundament. Alt, hvad der føles som normalt legemligt og sjæleligt velvære, alt, hvad der føles som virkelig ægte sympati eller kærlighed til alt levende, alt hvad der er helbredende og normalt livgivende er virkningerne af normalt brug af den fri vilje. At tilegne det levende væsen evnen til fuldkommen viljeføring og den heraf følgende lykkelige skæbne er således udviklingens mål.”
Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk
Den omtalte litteratur kan købes via shop.martinus.dk.
