SPØRGSMÅL: En Martinus-studerende har tidligere gået til drømmetydning, og nu vil hun gerne vide, hvad Martinus mener om drømme. På nettet har hun læst, at Martinus kalder vore drømme for ”mentalt affald”, som han ikke tillægger nogen betydning, og det forstår spørgeren ikke. Er det virkelig rigtigt?
SVAR: Det er rigtigt, at Martinus ikke beskæftiger sig med selve tydningen af drømme. Men det er forkert at sige, at han ikke tillægger dem nogen betydning. I artiklen ”Dødens forgård eller alderdommen” (Kosmos nr. 5-2017) giver han en kort og ganske smuk forklaring: ”Drømmene er absolut lige så virkelige oplevelser som de fysiske oplevelser, ja, de er endog undertiden endnu mere virkelige. Men da de ligesom de fysiske er afhængige af organer og ydre betingelser, kan de jo være mere eller mindre ufuldkomne. Drømmene er solstrejf fra den åndelige verden, der igennem visse utætheder kan bryde ind i den vågne, fysiske dagsbevidsthed. På denne vandring blander de sig med strålerne af den fysiske oplevelsesverdens lys. Og disse fysiske oplevelsers lys og de psykiske oplevelsers lys kan være så blandet, at der hverken bliver fysisk eller psykisk mening i drømmene. Og da det er denne tilstand, der hyppigst gør sig gældende, er det ikke så mærkeligt, at udtrykket “kun en drøm” i tilsvarende grad er blevet almengældende.”
Drømme er realistiske oplevelser
Men at Martinus tillægger drømmene en vis betydning, fremgår alene af, at han i høj grad beskæftiger sig med analyser af, hvad drømme er. Læs fx forklaringen i Livets Bog, bind 1, stk. 338 til og med 345. Her giver Martinus os en umådelig interessant og ret omfattende analyse af begrebet drømme. Han forklarer, at drømme er “virkelige tankereaktioner i individets bevidsthed. Men da tankereaktioner igen er det samme som “oplevelser”, bliver “drømme” identiske med realistiske oplevelser”.
Martinus betragter det derfor som en kendsgerning, at der eksisterer to slags realistiske former for “vågen” tilstand, nemlig en vågen dagsbevidst oplevelsesform igennem de fysiske sanser, og en i virkeligheden lige så “vågen” oplevelsesform i en tilstand, hvor de fysiske sanser er sat ud af funktion. Og han tilføjer: “Begge oplevelsesformer opleves af individet som tankefunktion og er lige realistiske.”
Det er således ikke rigtigt, at Martinus ikke tillægger drømme nogen betydning. Tværtimod går han så langt som til at sige, at “drømmen gør det til kendsgerning, at der eksisterer en hel anden oplevelsesform end den fysiske, og dermed en hel anden verden end den rent materielle. Det jordiske væsen lever således i to verdener.” Og han tilføjer, at drømme altså i visse tilfælde er udtryk for “en slags virkelig positiv dagsbevidsthed eller “vågentilværelse”, selv om denne er af en ganske anden natur end den fysiske dagsbevidsthed.”
Drømme kan have betydning for os
Det vil altså sige, at vi ikke blot kan ignorere drømmetilstanden som noget uvirkeligt. Tværtimod betragter Martinus denne tilstand som “et første realistisk bevis for, at der eksisterer en anden “vågentilværelse” end den fysiske, i hvilken individet kan være i fuld bevidstheds- eller tankemæssig aktivitet, selv om det fysiske legeme er ganske ude af funktion.” Og så nævner Martinus en række eksempler, som mange, der har interesseret sig for drømme, kender til, fx oplevelse af forudsigelser i drømme, vandring uden for den fysiske krop, oplevelse af fjerne steder eller ting og begivenheder, som man ikke har haft kendskab til i vågen fysisk tilstand. Hvis der forekommer blot ét eneste tilfælde af disse ting, der kan dokumenteres, må det betragtes som et bevis for, at der eksisterer en højere og mere frigjort oplevelsesform end den fysiske, skriver han. Og han slår fast, at “det bliver en kendsgerning, at jeg’et, foruden at befinde sig i den fysiske verden, også kan befinde sig i en anden verden og opleve gennem materier, der ikke er af fysisk natur.”
Ingen kontrol over sandhedsværdien
Men kunne vi så ikke bruge denne “højere oplevelsesform” langt mere, end vi gør? Nej, siger Martinus, for den er – på vort nuværende udviklingstrin – en abnorm oplevelsesform. Den er udelukkende baseret på hukommelsesevnen, der absolut ikke er særlig udviklet hos det jordiske menneske. Martinus hævder oven i købet, at det er en af de åndsevner, vi har mindst af. Derfor har vi så at sige ingen som helst kontrol over sandhedsværdien af dét, vi oplever i drømme. Størstedelen af det er et sammensurium af oplevelser, og vi har ingen mulighed for at bedømme, hvilken lille procentdel der har sandhedsværdi.
I stk. 344 bruger Martinus det udtryk, som spørgeren citerer fra internettet, idet han skriver om “drømmenes umådelige fyld af mentalt affald”. Men han fremhæver samtidig de “guldkorn”, som han betragter som “uomstødelige beviser for en sjælelig oplevelsesform og tilværelse”.
Lad os slutte med dette smukke citat: “Drømmene er således lysglimt fra en anden verden, der har forvildet sig ind i det jordiske væsens dagsbevidste tilstand. Det er lige som om der her bliver synlig en slags “utæthed” i skillevæggen mellem en fysisk og sjælelig zone. Ganske enkelte steder er “utætheden” stor, og lysglimtet bliver strålende klart og uomstødeligt synligt som stammende fra en anden verdens stråleglorie.”
Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk
id:0057
