Spørgsmål: Flere læsere har stillet spørgsmålet: Er Martinus’ Det Tredje Testamente virkelig den eneste vej til at opnå kosmisk bevidsthed? En af spørgerne mener tilmed, at det er udtryk for “sekterisk bedreviden og intolerance”, hvis man mener dette..
Svar: Lad os først definere, hvad Martinus mener med begrebet “kosmisk bevidsthed”. I Livets Bog, bind 5, stk.1734 fortæller han, at det vil sige “oplevelse af udødelighed og dette at være ét med universet, uendeligheden og evigheden. Men andre ord en selvoplevet bevidsthedstilstand. Og Martinus tilføjer, at alle mennesker vil komme til at opleve denne bevidstheds opståen i dem selv.
Allerede i stk. 10 i Fortalen til Livets Bog kommer Martinus ind på vort spørgsmål. Han forklarer, at Livets Bog “ikke på nogen som helst måde gør krav eller fordring på at udgøre et såkaldt “eneste saliggørende”. Faderen, Forsynet eller Almagten lader nemlig aldrig en enkelt manifestation, ligegyldig hvad eller hvem denne manifestation så end måtte høre ind under, være mægtig nok til at overflødiggøre alle andre former for manifestationer.”
Dernæst er det væsentligt at slå fast, at selv det mest intensive studium af Det Tredje Testamente eller andre bøger ikke kan give ét eneste menneske kosmisk bevidsthed. Den moralske udvikling fra egoistisk, krigerisk “jordmenneske” frem til at blive et “menneske i Guds billede”, der tilgiver alt og ikke nænner at gøre noget levende væsen fortræd, opnår man kun ved dét, Martinus kalder “det ubehagelige gode”. Med andre ord lidelser, erfaringsdannelser, – man må lære at kende forskel på “godt og ondt”.
Hvad stimulerer dit væsens indre?
Men på denne lange og lidelsesfulde vej, som strækker sig over mange liv, får man hjælp fra mange sider. Og her er det interessant at lægge mærke til Martinus’ ubegrænsede tolerance. Her finder vi absolut ikke nogen form for “sekterisk bedreviden og intolerance”. I Kosmos nr. 5-1981 skrev Martinus en artikel om “Orienterende oplysninger ang. mit åndelige arbejde”. Her fremhæver han, at “enhver naturligvis skal søge sine åndelige oplysninger der, hvor disse er af en sådan natur, at de har den største inspirationsmagt over vedkommende, og derfor kun kan være den for ham eller hende højeste stimulerende basis for udviklingen af det gode og ophøjede i samme væsens indre. Der alene er ethvert væsens rette plads i tilværelsen.” Og så tilføjer Martinus, at det er ganske underordnet, om den pågældende er buddhist, muslim, jøde eller kristen. Hovedsagen er kun, at man søger sine åndelige oplysninger dér, hvor de har den mest positive indflydelse på éns daglige liv og bevidsthed.
– men vejen må du selv tilbagelægge
Men hvor kommer Martinus’ Det Tredje Testamente så ind i billedet? Det gør det, når de omtalte tros-religioner har tabt deres kraft for det pågældende menneske. Når dette punkt nås, bliver man søgende. Man kan udmærket finde “delforklaringer” på livsmysteriet mange steder. Men den sammenhængende, logiske forklaring, – den samlede åndsvidenskabelige forklaring, – finder man angiveligt kun hos Martinus. Men kan man så opnå kosmisk bevidsthed, blot ved at man studerer disse analyser? Nej, svarer Martinus, han kan være vejviser, “men vejen må vi selv tilbagelægge, hvis målet skal nås”.
Det uddyber han nærmere i Det Evige Verdensbillede, bog 1, symbol nr. 13: “Denne videnskab kan ikke som den materialistiske videnskab blive til kendsgerning igennem fysisk sansning eller forskning. Den kan kun ved hjælp af intelligensen og en vis grad af den humane udvikling blive til teoretisk videnskab for den, der endnu ikke kan opleve igennem sin intuitionsevne.”
Nødvendigheden af denne “teoretiske åndsvidenskab” fortæller Martinus nærmere om i Livets Bog, bind 7, stk. 2524: “Selv om væsenet er begyndt at blive et humant væsen, kan det ikke straks ved egen hjælp tilegne sig kosmisk viden eller oplysninger om, hvor meget denne deres humane indstilling og væremåde er i virkelig logisk eller videnskabelig kontakt med livets kosmiske mening. Og her er det, at de bliver modtagelige for åndsvidenskaben eller livets kosmiske analyser. Og det er disse mennesker verden over, vi her igennem dette værk med livets kosmiske analyser kan hjælpe og give dem verdensbilledets kosmiske analyser i en for deres intelligens tilpasset form.” Og Martinus forklarer videre, at disse mennesker derved kan få “den teoretiske oplevelse” af livets mening eller livsmysteriets løsning og efterhånden blive gjort modtagelig, – både i bevidsthed og i væremåde – for “kosmiske glimt”, som er begyndelsen til, at de efterhånden kan opleve den totale kosmiske bevidsthed.
Nu er åndsvidenskaben født på det fysiske plan
Men Martinus’ konklusion er helt klar: “Menneskehedens frelse eller vej ud af dommedagens mørke og ind i humanitetens eller kærlighedens lyse sfære er kosmisk forskning og undervisning og den heraf følgende kærlige væremåde. Dette er den ny verdensepokes grundfundament.” Vi er med andre ord nødt til at finde et sted, hvor vi kan forske og modtage undervisning.
I Livets Bog bind 5 lader Martinus os følge de forskellige mennesketyper på den lange vej mod målet, og han inddeler dem i kategorier fra A til K-mennesker, hvor sidstnævnte er det moralsk færdigudviklede menneske “i Guds billede”. I stykke 1896-97 fortæller han os, hvorfor mennesker indtil nu har måttet inkarnere på andre, højere udviklede kloder, hvis de var så langt fremme i udvikling, at de stod overfor at få kosmisk bevidsthed. Dét, der manglede, var “Livsmysteriets løsning åbenbaret som konkret og absolut videnskab”. Derfor er det en enestående spændende tid, vi lever i. For nu er åndsvidenskaben født på det fysiske plan i form af logiske, sammenhængende analyser, som vi selv kan udforske, – og selv erfare, efterhånden som vi når længere og længere frem i udvikling.
Humanitetens og næstekærlighedens energibølge
Denne åndsvidenskab har form af en vældig impuls, en humanitetens og næstekærlighedens energibølge. Netop de samme energier, som er indholdet i Det Tredje Testamente. I de kommende århundreder vil vi nu se flere og flere mennesker, der oplever små eller større “kosmiske glimt”, til at begynde med måske blot som aha-oplevelser, når de fordyber sig i Martinus’ analyser. Om de i kommende årtusinder læser disse originalværker, eller de er henvist til fremtidens sekundærlitteratur, er underordnet. Åndsvidenskabens principper er inkarneret på denne klode. På omtrent samme måde som når alle kulturer i dag erkender, at to plus to er fire, uden at tænke nærmere over, hvor denne oplysning kommer fra.
Lad os slutte med et sidste citat: “Den udviklede eller åndelig modne forsker kan således ved hjælp af sit eget erfaringsmateriale eftertænke og derved kontrollere enhver førende detalje, enhver førende foreteelse i verdensbilledets kosmiske analyser og derved nå frem til ved selvsyn at opleve disse som konkret viden, sandhed og virkelighed”.
Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk
