MartinusForumDk

SPØRGSMÅL: En læser skriver: “I bind 6 af Livets Bog taler Martinus om, ”…. hvorledes bevægelse kan blive til materie, materie til skabte ting…osv.” Da jeg læste dette, tænkte jeg, at det kunne sandelig være interessant at vide, hvorledes bevægelse skulle kunne blive til materielle ting. Jeg læste videre i bind 6 og derefter bind 7 med dette i tankerne. Men jeg fik det aldrig opklaret. Måske står det der, uden at jeg har bemærket det?”

SVAR: Dette er nok et eksempel på, at der kan opstå en slags “tankedril” under læsningen af Martinus’ analyser. For ifølge disse analyser ER materien og alle de skabte ting, der omgiver os, jo netop bevægelser, levende væseners livsytringer på vidt forskellige niveauer. I samme bind af Livets Bog, stk. 2141, stiller Martinus selv spørgsmålet: ”Men hvad er stoffet?” – og han svarer, at ”alt stof er livets fornemste udtryksmiddel. Denne stoffets tilstand opretholdes i kraft af, at al materie eller stof er gennemtrængt af ånd.”

Men spørgsmålet er relevant nok, for sådan opfatter vi jo ikke stoffet!  – Nej, svarer Martinus, for stoffet ”er ikke i lige høj grad gennemtrængt af ånd eller kraft. Der, hvor ånd kun i ringe grad gennemtrænger materien, f.eks. i mineralmaterien, der viser den en så ringe grad af bevægelse eller vibration, at den nærmest bliver opfattet som livløs.”  Sagen er, at Martinus jo har brugt en  del af Det Tredje Testamente til at analysere og forklare dette afgørende problem. Læs fx i Livets Bog, bind 6, stk. 2095-97, der udgør en slags “resumé” over disse omfattende analyser. Her forklarer han, at ALT, hvad der omgiver os, i virkeligheden er forskellige former for bevægelse: “Af al denne umådelige bevægelsesmasse, du således igennem dine sanser oplever, er det kun en meget lille del, du er vant til at opfatte som bevægelse. Den største del af nævnte bevægelsesmasse er du vant til at opfatte som forskellige former for stof i fast, flydende, luftformig og stråleformig tilstand. Andre arter er du vant til at opfatte som kraft. Atter andre arter er du vant til at opfatte som kulde og varme, ligesom du også fornemmer visse bevægelsesarter som lys, mørke og lyde. På samme måde er du vant til at opfatte de forskellige bevægelsesarter, din organisme består af, såsom organiske materier, kød og blod, sekreter, ben, skind, hud, hår og negle. Ligeledes opfatter du også den føde, du indtager i form af mad og drikke, som stof – ikke som bevægelsesarter.”

Alt omkring os er bevægelser, men opfattes som ”skabte ting”

Men hvem sætter nu alle disse bevægelser igang? Jo, siger Martinus, – hver eneste bevægelse i dette vældige ocean af forskellige bevægelser er sat igang af et JEG, der med sin skabeevne er i stand til at omdanne bevægelse til en anden art bevægelse, der atter forvandles til en ny bevægelse, som igen forvandles og således fortsættende. De levende væsener er i stand til at SKABE. Med andre ord: Den ”umådelige bevægelsesmasse” er blevet til skabte ting, fordi et jeg har sat bevægelsen i gang.

Nu stiller Martinus selv spørgsmålet (stk. 2096): Hvorfor opfatter du alle disse realiteter som stof, når de i virkeligheden er bevægelse? Og hans forklaring er sådan set ganske enkel og logisk, idet han svarer: ”Jo, det er fordi vi, du og jeg, er udstyret med en sanseevne, igennem hvilken oplevelsen af bevægelse opdeles i forskellige former for sansefornemmelse, alt efter dens hastigheder eller vibrationer”. Og han konkluderer: “Som du ser, udgør alle former for livsoplevelse kun fornemmelsen af bevægelsernes forskellige hastigheder. Det er således ikke blot det, vi gennem et særligt begrænset område i vor sanseevne almindeligvis oplever som “bevægelse”, men alt udenom os, og alt i vort indre med undtagelse af vort Jeg, er således bevægelse og er derfor foranderligt.”

Læg mærke til, at Martinus i disse analyser mest beskriver tingene ud fra de levende væseners, “gudesønnernes”, perspektiv. Nu er han så kommet til slutningen af bind 6, stk. 2351, hvor spørgerens citat er taget fra. Nu vil han forklare os, hvordan de samme ting, de samme skabelsesforløb, ser ud fra et langt højere perspektiv. Og nu prøver vi at læse det samme stykke ud fra denne præmis: “…vi har endnu tilbage at fremføre, hvorledes bevægelser kan blive til materie, materie til skabte ting og skabte ting til livsoplevelse, og livsoplevelsen igen til manifestation og skabelse, og denne igen til livsoplevelse og således fortsættende i det uendelige, hvorved de levende væseners livsoplevelse bliver til en åbenbaring af deres udødelighed, evige eksistens og som en kopi af universets levende struktur som en Guddoms organisme og dermed fremtrædende i denne Guddoms billede efter hans lignelse.”

Og denne analyse begynder Martinus så på i stk. 2352 og fremefter. Det er yderst fascinerende at læse om, at ubetinget alt i universet er en del af Guddommen. I artiklen ”Stoffets tilblivelse og opløsning” (Kosmos nr. 2-2014) giver Martinus os yderligere en let forståelig forklaring på spørgsmålet om forholdet mellem bevægelse og stof.         

Hans Wittendorff

hwittendorff@post.tele.dk

Den anviste litteratur kan købes via shop.martinus.dk