Hej Hest.

Jeg vil prøve med et lidt usikkert bud:

Ud fra de beretninger jeg kender om UFO-observationer, så kan for mig at se ikke være tale om væsener fra vores egen klode. UFOerne bevæger sig tilsyneladende på en måde og med en hastighed, som ikke er mulig med den fysiske verdens muligheder for bevægelse.

Jeg vil tro, at UFOerne må have en omfattende kendskab til at kunne materialisere/dematerialisere sig på det fysiske plan - ellers kunne de ikke bevæge sig på den måde de gør - helt lydløst og lynhurtigt. Når en UFO flytter sig fra et punkt til et andet, kan der ikke for mig at se være tale om en bevægelse som vi kender det i gængs fysisk forstand, derimod må der være tale om, at UFOen dematerialiserer sig ët sted, for straks efter at materialisere sig et andet sted.

Men mens UFOen er materialiseret på det fysiske plan, må den alligevel følge de gængse fysisk love. For at kunne manifestere sig fysisk, må man have et fysisk legeme, der følger de fysiske love. Det vil jeg mene er forklaringen på, at disse højtudviklede væsener må have et fartøj - de må have et eller andet ærinde, der kun kan udføres med et fysisk legeme. Hvis man forestiller sig, at der findes højtudviklede åndelige væsener, der følger jordklodens udvikling, så må der være en eller anden grund til, at de er nødt til at manifestere sig i et fysisk legeme. Der må være en eller andet opgave, som disse væsener kun kan udføre ved at manifestere sig fysisk, ellers ville de ikke gøre det.

På samme måde som at de højeste kosmiske love også må inkarnere i fysisk form via verdensgenløserne for, at de kan få den rette indvirkning i den fysiske materie.

Hej Hest,

Et sent svar herfra.

Jeg syntes det er en god antagelse du kommer med. Det klart de mest avancerede civilisationer rejser ved materialisation og de - materialisation.

Vores menneskehed 500år fremme, vil være i stand til at bygge nogle meget specielle fysiske fartøjer, også selvom det ikke er målet med udviklingen.

Der findes menneskeheder som faktisk er noget længere bagud end menneskeheden der kan rejse til fjerne planet systemer i fysiske fartøjer. Disse civilisationen har ekstremt forceret intelligens udviklingen, og er blevet en slags over-mestre i materien og i fysisk mekanik, og de forstår også en del af de overfysiske processer.

Der er nogle steder hvor intelligensen er så stærk i et "væsen", at den stimulere dets mikro væsener i sådan en grad at de bliver i stand til fysisk at rejse rundt til forskellige kloder. Dette kan enten ha en meget skadende effekt på pågældende lokale univers, eller en hjælpende effekt afhængig af de skæbnemæssige omstændigheder.

I vores verden forekommer der engang i mellem enten intelligensmæssige mirakler eller intelligensmæssige katastrofer... Eksempelvis atombomben på den mindre progressive side, og eksempelvis hjælpe-robotter på den mere optimistiske.
- Plus at vi engang imellem eksempelvis skaber robot eller kunstige -lemmer til folk der har mistet arme og ben, hvilket hjælper den forcerede udvikling, fordi at et menneske her kan nå igennem et normalt liv, selvom at det har mistet sine ben. Der går hermed ingen erfaringsdannelse til spilde, ved at personen først skal reinkarnere for så at sige at komme på benene igen. Lidelsen ved tabet kan opleves og erkendes, men livet kan samtidigt fortsættes.

Nu er intelligensen forholdsvis god og taktfuld på vores klode. Men der findes kloder hvor intelligensen er langt højere, og humaniteten langt lavere end vores og hvor der skabes våben, fartøjer og maskiner af sådanne episke proportioner at det ville blive den rene gyser for vores menneskehed at være vidne til. Men der findes også menneskeheder der reparere sig selv fra fysiske eller psykiske katastrofer som har årsag i deres makrovæsen, hvor at de skaber maskiner og systemer der eksempelvis kan erstatte manglen på lys, vand og luft. Hvor at man genopbygger ødelagte kontinenter eller naturforhold med en næsten "afsporet" højteknologi.

Der forekommer nogle heftige afsporinger i altet, nogle føre til de mest perverse undergange et væsen kan tænke sig, og andre føre til noget vi kan kalde intelligensmæssige og materialistiske mirakler og vidundere, hvor at ufærdige civilisationer, først taber og siden vinder over deres udfærdige sider ved brug af tænkning. Ikke tænkning med sæde i instinkt eller intuition men i en meget fremskreden intelligens.

Der findes civilisationer der fare rundt i såkaldte fysiske ufoer, der enten er lidt længere fremme end os, eller ekstremt langt fremme i intelligens udviklingen. Men det er naturligvis ikke noget som har med de større mere færdige evolutions processer at gøre og det er i sidste ende af en meget forbigående natur.

jc

Hej Hest , der er tusindevis af beretninger om mennesker der har observeret UFO`er
incl. undertegnede , men der er aldrig nogensinde ført evidens for at det skulle have noget at gøre med ikke jordiske fænomener at gøre . Så spørgsmålet må jo være af højst teoretisk karakter . Hvis man et øjeblik overvejer de afstande der er tale om , bare den nærmeste konstellation Alphe Centauri som befinder sig Ca. 4,3 lysår væk eller ca 40.000.000.000.000.km ( systemet har ingen planeter men er et dobbelt stjernesystem) og tager i betragtning at afstanden til de resterende stjerner i galaxen bare bliver større og større er det ihvertfald for mig en fuldstændig umulig tanke at nogen rent fysisk skulle kunne foretage en sådan rejse .
At nogen skulle kunne materialiserer sig over store afstande er teoretisk set muligt ifølge kvantemekanikken , nemlig ved hjælp af et fænomen kaldet " intanglement " , men det kræver evner jeg slet ikke kan forestille mig .
Den næmmeste måde for et højerestående væsen at komme til vores jord på må da være at lade sig inkarnere her ,( det tager kun ni måneder ) og Martinus må jo være et godt eksempel herpå. Iøvrigt er det vel også guddommens mening et vi her på jorden har vores helt egen udvikling uden ekstern indblanding , det fremgår vel også af analyserne . Hvis man observerer himlen jævnligt vil man opleve fænomener man ikke lige umiddelbart kan forklare , men det viser sig som en regel at have en helt naturlig forklaring , men fordi en observation ikke kan forklares eller forstås betyder jo ikke at der ikke er en forklaring . Kærligst Denhou

Hej Hest , der er tusindevis af beretninger om mennesker der har observeret UFO`er
incl. undertegnede , men der er aldrig nogensinde ført evidens for at det skulle have noget at gøre med ikke jordiske fænomener at gøre . Så spørgsmålet må jo være af højst teoretisk karakter . Hvis man et øjeblik overvejer de afstande der er tale om , bare den nærmeste konstellation Alphe Centauri som befinder sig Ca. 4,3 lysår væk eller ca 40.000.000.000.000.km ( systemet har ingen planeter men er et dobbelt stjernesystem) og tager i betragtning at afstanden til de resterende stjerner i galaxen bare bliver større og større er det ihvertfald for mig en fuldstændig umulug tanke at nogen rent fysisk skulle kunne foretage en sådan rejse .
At nogen skulle kunne materialiserer sig over store afstande er teoretisk set muligt ifølge kvantemekanikken , nemlig ved hjælp af et fænomen kaldet " intanglement " , men det kræver evner jeg slet ikke kan forestille mig .
Den næmmeste måde for et højerestående væsen at komme til vores jord på må da være at lade sig inkarnere her ,( det tager kun ni måneder ) og Martinus må jo være et godt eksempel herpå. Iøvrigt er det vel også guddommens mening et vi her på jorden har vores helt egen udvikling uden ekstern indblanding , det fremgår vel også af analyserne . Hvis man observerer himlen jævnligt vil man opleve fænomener man ikke lige umiddelbart kan forklare , men det viser sig som en regel at have en helt naturlig forklaring , men fordi en observation ikke kan forklares eller forstås betyder jo ikke at der ikke er en forklaring . Kærligst Denhou

Martinus var af en anden civilisation sådan forklare
han det udvekslinger mellem kloderne -
ørsted som beregnede ikke lyset hastighed,
men lyset forsinkelse.

Mvh

Lars

Hej Punzaak , du spørger hvad en naturlig forklaringen så kan være, jamen kære ven det ved jeg da virkelig ikke , men den er formentlig ikke den samme ved forskellige observationer , det kan være alt fra fly , hvad det ofte er , eller kuglelyn eller andre former for naturfænomener .
De eneste " små grå " jeg har oplevet er noget der kan drikkes .
Jeg har ( som amatørastronom ) meget ofte betragtet nattehimlen , set sære ting , men intet som skulle få mig til at tro at " aliens " skulle have besøgt os , ( kunne ellers være spændende ) . De eneste der for mig virker ekstraterrastielle er visse politikere , det virker som om de ikke har fjerneste ide om hvad der sker her på jorden .
Kærligst Denhou
" Man kan tro på meget ,men tvivle på det meste".

"Aliens besøger os hele tiden"

Hej

Jeg har aldrig set en alien eller en ufo, og hovedparten af det materiale jeg har stødt på omkring emnet, har ikke indikeret at de skulle eksistere eller at de har besøgt os.

Men at de eksistere og at de har besøgt os, er noget at man erkender nærmere ved at tænke sig om, eller at se ind i sig selv. - Helt alene på sin stol langt væk fra nattehimmelen, fjernsynet og bøgerne.

Jeg har heller aldrig set at Jorden er rund med egne øjne, det er der kun en håndfuld mennesker i tidens løb der har gjort. Men den er godtaget for mit vedkommende..

Men nu hvor at der snakkes om teori, ja at alt dette med ufoer er teori, så er det "faktum" at Jorden er rund ligeledes en teori på nøjagtige og fuldstædige identiske vilkår for alle som ikke har oplevet det praktisk, og det er omtrent hele Jordens befolkning.

- Og at himmelen er blå, når vi går langt nok, bliver også til teori på et tidpunkt i vores undersøgelser af os selv. Der betyder ikke at det er en praktisk opfindelse at himmelen siges at være blå.

Man behøver ikke at kunne se tingende for at vide det eksistere, hvis at man forstår eller kan mærke dets indflydelse - kan det erkendes indirekte. Jeg behøver ikke at læse i en bog, eller se på nettet at tyngdekraften eksistere, jeg mærker dens effekt på min krop og mit sind.

Jeg kan måske ikke klarlægge fænomenet i detaljer, men hvad er der egentligt også af detaljer.

At Jorden rund, erkender jeg ved at rejse rundt om den i alle retninger fra samme punkt indtil alle ender er mødt.
Dette er en metafor for selvselvstændig abstrakt tænkning.
Vi kan erkende at Jorden er rund direkte, ude fra verdens rummet. Og vi kan erkende det indirekte ved at tilbagelægge den på overfladen.

Det er den fundamentale forskel på abstraktion og intuition.

Abstraktion er hovedsagligt intelligens og forestillingsevne.
Og intuition er kosmisk klarsyn baseret på intellektualiseret følelse.

Det ene er "syn" og det andet er "sonar".

Den tredje måde at erkende noget på, er at se på en kørende bil, og sige, se den køre. Og det er den vageste, svageste og mest brugte form for videnskab.
Ved nærmere efterforskning af sig selv og af bilens køren og gøren, finder man ud af at det er ens egen bevidsthed der er i forandring.

At vi rejste til månen er dybest set en afsporing. Men det skete af trods, forsker og udforsker trang. Det var en teenagers handling. I vores verden bliver det måske ikke til mere. Men i andre verdener har de taget fysiske rum rejser meget længere ud af sporet.

Et univers væsen er også en krop, med kredsløb, blodomløb, kloak systemer, transport systemer, miljø systemer, af både psykisk og fysisk natur. Og der findes i makrokos foreteelser af høj psykiske omstændigheder og organer der transportere "tung materie" fordi at deres lokale love er skruet sammen i andre kombinationer end vores, for netop at komplementere. Dette kan bruges, eller misbruges, og
Ikke alle disse systemer er designet til transport eller flytning af materie. Men det betyder ikke at man ikke kan flytte materie i nogle af systemerne alligevel og med en hastighed man måske ikke kan forstå i dag. Et hav af ting er designet af naturen til ting de alt andet end bruges til. Der findes levende væsener med høj intelligens der bruger universets psykiske kloak systemer" til at fortage transport af materie, og det er en afsporing, men det forekommer.

Hvis den unaturlige vej ikke fandtes, kunne den naturlige ikke eksistere.

I forhold til ufoer og observationer her på kloden, så er det et spørgsmål om kemi, der findes mennesker der er meget mere disponeret for at komme i kontakt med de "fremmede" end andre, og nogen kan ligefrem se dem hele tiden. Vi kan kun møde det vi har i os selv og der som vi er knyttet til og åbne overfor og vi kan kun møde vores egen natur og bevidsthed.

Jeg snakker ikke om det primære og ernorme hav af desillusioner og selvbedrag der findes omkring disse foreteelser som mennesker har. Jeg snakker heller ikke om det hav af naturlige natur fænomener som er uidentificeret men som opfattes som overnaturligt. Jeg snakke om de 1,1 procent hvor at det er virkelighed.

Uanset om en ufo er et fysisk rumskib, et jordisk lysfænomen, reflekser, stjerne skud, dematerialisationer, metafysiske forhold, meteorer, regn, gasser, vand eller ilt reflekser. Er det hele naturfænomener, det foregår i vores egen natur, det er naturen der leger og arbejder. Det er et spil for galleriet.

jc

Hej JC , jeg antager st jeg forstår hvad du generelt mener med udtalelsen ,altså at der slet ikke findes en " ekstern " verden, men at al oplevelse kun sker så at sige internt eller i vor bevidsthed , i bekræftende fald kan jeg kun være enig .
Ideen om at jorden er rund er naturligvis ikke en teori , fordi når en teori kan siges at være antaget bliver den til et teorem , altså en teori som er bevist.
Men hvis man ankuer udelukkende fra et " internt synspunkt " er der intet der er som det fremtræder men er en subjektiv fortolkning af energiudladninger .
Og nu må du gøre mig en tjeneste , hvad er det for 1,1 % du nævner som værende virkelighed for der blev jeg lige hægtet af , men jeg er sikker på at du har en god forklaring .
Iøvrigt tror jeg da nok vi skal få plantet menneskefødder på Mars indenfor en overskuelig tid , og så længe vi er inkarnerede her på planeten er vi jo i et vist omfang nød til at tage den " eksterne " verden alvorlig , det er måske nok en illusion , men en for os meget virkelig en , vi har jo umiddelbart ikke andre .
KH Denhou

Hej DH

Tak for kommentaren

Ideen om at jorden er rund er naturligvis ikke en teori , fordi når en teori kan siges at være antaget bliver den til et teorem , altså en teori som er bevist.

Fordi at der er tilstrækkeligt med mennesker der antager at Jorden er rund, så er det bevist? Fordi at der er en gruppe mennesker som siger at Jorden er rund og at det ikke længere er en teori, betyder det at de har ret? Hvis jeg siger at det er en teori så er det en teori!! Hehehe.. Og det mener ikke for at være på tværs.. Men kun for at påpege at det er ligepræcis hvad vi gør det til. Og jeg bryder mig ikke om et fælles sprog "skabt til" at afvise en tanke.

Hverken du eller jeg har set kloden fra rummet af, hvor ved vi fra at den er rund? Det står i bøger, vi har set det i fjernsynet, alle andre siger det osv osv. (Det kan godt være du er astronaut selvfølgelig)

Jeg siger ikke at Jorden ikke er rund, jeg er overbevidst om at den rund, selvfølgelig er den det, ingen tvivl og fint nok hvis videnskaben også har fundet på en masse udtryk og begreber omkring antagelser, bekræftelser og beviser, jeg bruger mit eget sprog og min egen viden og jeg siger at alt hvad der foregår i hovedet på os, er en teori og alt i sindet bør ende i et spørgsmålstegn... Og det betyder ikke at man ikke drager konklusioner, samler information og antage!!! Det er min videnskabelige religiøsitet.

Jeg tror på at Jorden er rund, for ikke at sige at jeg ved det, men mine informationer bygger ikke på noget praktisk grundlag, for jeg har ikke set kloden i fuld figur. Måske er Jorden cylinder formet! Men alt, både fornuften, følelserne, fornemmelsen, beviserne, logikken, erfaringerne og udregningerne peger jo på det faktum at Jorden er rund.
Men jeg har stadigvæk ikke set det med mine egne øjne.

Jeg snakker ikke om at afvise noget, men at være adskildt fra det man ved.

Men hvis man ankuer udelukkende fra et " internt synspunkt " er der intet der er som det fremtræder men er en subjektiv fortolkning af energiudladninger

Hertil må jeg sige at der ikke findes andre anskuelser. Alt er en subjektiv opfattelse af det absolutte.

Og nu må du gøre mig en tjeneste , hvad er det for 1,1 % du nævner som værende virkelighed for der blev jeg lige hægtet af , men jeg er sikker på at du har en god forklaring

Jeg mente faktisk rigtigt mange ting med det.. Smid procenterne væk og lad mig sige den på en anden måde.

- Fordi at der er mange beviser der peger på at en ting er sandt, betyder det ikke at det ene bevis der peger på at det er forkert er usandt.
Og hvis en tosse siger at han har set en flyvende ko tusind gange, var der måske en enkelt gang det passede under orkanen Willy hvor at en ko fløj.
Da det tossen så endelig blev til virkelighed, var den virkelighed han så, en sjælden og afsporet en. Så selvom at vi ikke forbinder køer med aerodynamik, kan det være godt at være åben.
Hvis man virkeligt vil se nogle utænkelige og bizarre ting i universet, så skal man rette blikket imod udtagelsen fremfor reglen. Når fysiske fartøjer drøner rundt i universet, så er det bestemt ikke meningen, men alle love bliver brudt! Og tit ved intelligensen alene.

Jeg siger at der er fysiske rumfartøjer fra fremmede planeter der rejser igennem universet, og at jeg oplever det i mig selv(altså via min forstand).
Det er noget jeg ser så klart i mit hoved ligsom som at jeg ser at Jorden er rund, men det er ikke klarsyn, men "sonar".

Når vi forstår at Jorden er rund, er det slags sonar og ikke klarsyn, klarsyn ville være at se Jorden fra månen, men det der sker er at alle enderne fra vores erfaringer, fonuft, fornemmelse, følelse og den logiske sans kommer samme og danner et højest sandsynligt billede, som ikke er baseret på direkte praktik oplevelse, men på et overvældende udslag og udsalg af logiske og fornemmelsesmæsiige indikatore. På samme måde kan mere komplekse ting i universet opleves.

Men at Jorden er rund er noget vi konkludere i en meget fin proces af sammensatte informationer, erfaringer og fornemmelser som giver et højst sandsynligheds abstraktionsbillede af sagens kerne. På trods af at vi ikke har set Jorden fra månen af ud af vore egne øjne kan vi dog stadigvæk betragte vores erkendelse af at Jorden er rund som sand.

Jeg måler dog ikke min viden med andres viden, jeg gider ikke at antage eller bruge et begreb fordi at nogle har rundet noget af de ikke burde eller kanrunde af. Uanset hvem der kommer og siger at noget ikke længere er teori, eller omvendt at noget er teori, så kan jeg kun smile af det.
Vi snakkede også på et tidspunkt om at lys rejser med en hastighed, jeg oplever ikke at lys rejser, og intet kan få mig til at se anderledes på det. Jeg kan forså hvad der menes, men jeg ser det som et falsum. Men jeg har absolut intet imod antagelsen!

Det jeg til tilder får modstand imod er hvis at man ikke kan antage det umulige og ikke vil konkludere det åbenlyse, eller hvis at man ikke vil konkludere det umulige eller antage det åbenlyse. Altså hvis man ikke er villig til enten at håndhæve eller droppe sin viden og erfaringer 100 procent.
Bag ved disse to yder poler, ligger abstraktionen og sonaret, som en indstilling og viden.

Iøvrigt tror jeg da nok vi skal få plantet menneskefødder på Mars indenfor en overskuelig tid , og så længe vi er inkarnerede her på planeten er vi jo i et vist omfang nød til at tage den " eksterne " verden alvorlig , det er måske nok en illusion , men en for os meget virkelig en , vi har jo umiddelbart ikke andre .

Hvorfor ikke bare tage sin interne verden seriøst, når at den er lig den eksterne? At noget er en illusion bør vel ikke give anledning til at man tager den mindre alvorligt?
For ved at tage den ydre verden alvorligt tager man vel også den indre verden alvorligt og omvendt?
Men i virkeligheden kan man slet ikke tage den ydre verden alvorligt hvis at man ikke ser at det er noget som sker inde i en selv, så har man svært ved at være venner med den, og respektere den, og være i dialog med den.
Man skal jo ha prioriteterne rigtigt fordelt, så at udgangs punktet er at det ydre er noget indre og ikke at det ydre blot er noget ydre, det er jo i virkeligheden der at illusionen sidder fast.

Illusionen er ok, eller den er fantastisk, vi lever i den og det er en del af sandheden og virkeligheden. Men der er en illusion som ikke er særligt givende, og det er en illusorisk opfattelse af illusionen. Den er jo ikke noget vi skal af med, men vi indtage den rette perception af illusionen.
Hvis den ydre verden blot er ydre, så er den en fremmed, men hvis den er indre, så er det jo ens ven, ja så er det jo en selv og så er man identisk med den, og så begynder man jo at tolere, acceptere og respektere den.

Men hvorfor i det hele taget tage noget alvorligt? Kan vi egentligt ikke bare gå til fadet oprigtige og ærlige. Ingen ønsker vel at se en alvorlig trompetist udfolde sin musik, for så går legen af det hele. Man ønsker heller ikke at se en overfladisk trompetist, for så går dybden af. Men en oprigtig trompetist, der går til sin kunst ikke adskildt fra den, men som var det ham selv og hans hjerte, og da bliver det morsomt, overaskende, rørende og sandt.

Vi har nok alvor i verden.

jc

Hej igen JC , for at kommentere det sidst skrevne ," Hvorfor idet hele taget tage noget alvorligt " ,Tja , humor er uundværlig , i de fleste tilfælde skriver jeg da også med " et glimt i øjet " ,om det så bliver opfattet kan jeg jo ikke vide.
Du er vel bekendt med ordsproget " Den der kun tager alvor for alvor og sjov for sjov har ikke forstået nogle af delene " ( dette er ikke en hentydning ) , jeg mener blot at man nogle gange må tage tingene alvorligt for at kunne se det underlige eller morsomme i det , og andre gange lave fis med tingene for at kunne se alvoren . Og yes JC , som tidligere anført , der er kun den subjektive livsoplevelse , meeen , hvis man vil have dialog bliver man nødt til at " tale om alt det andet " ellers går tingene i ring og til sidst i stå , jeg mener der er jo så mange ting man her på MF man er uendelig enige om at det kan svært at finde noget at være uenig om . Skrev jeg uenig , det mente jeg ikke , jeg mente nok snarere at man trods generel enighed sagtens kan diskutere gyldigheden af de resultater som F.eks videnskaben kommer med og , som jeg ihvertfald prøver , at se om der skulle være sammenfald med Martinus` analyser , hvilket efter min mening ofte er tilfældet . Og tro mig , jeg taget min " interne " verden temmelig seriøs , ( ikke at jeg tror du påstår noget andet ) men jeg forholder mig i allerhøjeste grad også til den " eksterne " det er jo trods alt nok der de fleste "indputs " kommer fra og langt de fleste erfaringer kommer vel også fra " den virkelige " verden , vi oplever jo den ydre verden gennem vore sanser eller som det også kaldes " aposteriori " , så at udelukke den del af livet ville være det samme som at ikke at opleve .
Vi har måske i virkeligheden brug for en " ydre fjende " et fremmedlegeme for at der kommer røre i andedammen , her tænker jeg på den nyligt afsluttede dialog vi havde .
Nu tror jeg at jeg vil tage en lille pause fra MF , har været på i halvanden måned uden pause , skal lige ha`luget ud i neuronerne , og i mellemtiden overveje nye emner .
Kigger på fra sidelinien , KH Denhou .

Hej Svend , hvis du har flere links du mener det er værd at bruge tid på så kom endelig med dem , det ville være fedt hvis det er tilfældet . Hej så længe .
KH Denhou .

hej denhou.

Der er for eksempel Pim van Lommel:

http://www.youtube.com/watch?v=YOeLJCdHojU
http://www.youtube.com/watch?v=N1k4fwWZMwI

Pim van Lommel er hjertelæge, og han har studeret nærdødsoplevelser og bevidsthed hos patienter, i den fase, hvor deres hjerte er holdt op med at slå, og der ikke er aktivitet i hjernen.

Der er også flere foredrag med Bruce Lipton, blandt andet et, hvor han giver sit bud på menneskehedens fremtid. Jeg ser, om jeg kan finde det frem. Vi har tidligere haft links til det her på forum, men jeg kan ikke lige finde det.

Hej Svend , Cool fyr , ham Pim van Lommel , og hvis du finder det med Bruce Lipton ser jeg det helt sikkert .
KH Denhou.

Hej Dehou,

Du har fuldstændigt ret. Jeg beklager den sene tilbagemeldning, jeg har været på farten.
Jeg vender tilbage senere med lidt mere.

jc

Yo yo, hej igen Denhou,

Og yes JC , som tidligere anført , der er kun den subjektive livsoplevelse , meeen , hvis man vil have dialog bliver man nødt til at " tale om alt det andet " ellers går tingene i ring og til sidst i stå , jeg mener der er jo så mange ting man her på MF man er uendelig enige om at det kan svært at finde noget at være uenig om

Det rigtigt nok. Men jeg ser det som to forskellige områder af udforskning. Det ene kan vi faktisk sætte ord på og det andet er dybest set umuligt at beskrive med ord.

Vi kan forsøge at tale om det absolutte hvor der dybest set ikke er noget at tale om, men hvor at vi egentligt bare lytter og er stille, - og vi kan tale om de lokale foreteelser hvor at snakken aldrig nogensinde får ende og hvor vi drager til konklusioner og sætter punktummer i både uenighed og enighed.

Det er som æbler og appelsiner, men selvfølgelig bør man også snakke lidt om æblesiner engang imellem, og så sker der jo nogle gange at læsset pludseligt tipper til fordel for æblerne eller appelsiner... WTF?

Anyways. I agree.

Og tro mig , jeg taget min " interne " verden temmelig seriøs , ( ikke at jeg tror du påstår noget andet ) men jeg forholder mig i allerhøjeste grad også til den " eksterne " det er jo trods alt nok der de fleste "indputs " kommer fra og langt de fleste erfaringer kommer vel også fra " den virkelige " verden , vi oplever jo den ydre verden gennem vore sanser eller som det også kaldes " aposteriori " , så at udelukke den del af livet ville være det samme som at ikke at opleve .

Ja, og det ville være tosset at lukke noget i livet ude, det føre som regel til et vældeligt overtryk. Jeg mener det sundeste er at erkende at der er en "ydre" verden og at der er en "indre" og behandle dem i overenstemmelse med det. Altså erkende de to sider af mønten, både over og underfladen af havet, fuldt ud, men ikke se dem som adskildt, men et.

Jeg mener symbolet yin yang, er et symbol på to principper og ikke kun ét princip, men de to principper er ét.

Vi har måske i virkeligheden brug for en " ydre fjende " et fremmedlegeme for at der kommer røre i andedammen , her tænker jeg på den nyligt afsluttede dialog vi havde .

Ja.
Jeg må nok indrømme, mere end at jeg har lyst, at min skrive lyst drives af opposition.
Hvertfald den med ild i.

Nu tror jeg at jeg vil tage en lille pause fra MF , har været på i halvanden måned uden pause , skal lige ha`luget ud i neuronerne , og i mellemtiden overveje nye emner .

Klart.
Man skal bare skriver når at man har tid og lyst!
Kender godt det med neuronerne

jc

hej denhou og jc.

Et lille bidrag til jeres indlæg.

Med hensyn til om jorden er rund, så er det den almindelige antagelse i dagligdagen. Men selvfølgelig er den ikke rund, den er hverken rund eller flad. Jorden snurrer rundt, og derfor er den trykket flad over polerne og tyk ved ækvator. Den er nærmeest oval (hvad det så ellers hedder i tre dimensioner).

Men det er den jo heller ikke engang. Den er fyldt med revner, bjerge og dale, så oval er den heller ikke. Den er vel nærmest "fraktal", og det kan man vel sige om enhver skabelse i naturen. Ingen skabelse svarer til gængse geometriske former vi kan beskrive i matematikken.

Dette ikke sagt for at provokere, men det viser bare, at hver gang vi diskuterer nogle ting, det være sig "facts" eller noget vi tror vi næsten ved, så bruger vi tilnærmelser. Hvis det er sådan, at vi hver især ser vores egen unikke udgave af verden, så er vi nødt til at henholde os til tilnærmelser, som vi alle kan blive enige om. Uden dette grundlag, kan vi ikke diskutere.

Krishnamurti sagde det vist sådan engang: "Vi kan kun diskutere det vi er enige om", og det synes jeg lyder rigtigt. Noget vi ikke er enige om, der vil vi på forhånd stå så langt fra hinanden, at en diskussion er formålsløs.

Whats up Svend!

Tak for dit bidrag, det var kun lidt provokerende! Hehe, ej det er godt. Gode pointer!

Det jo faktisk helt korrekt, det viser at vores kommunikation egentligt er dømt til at fejle, for de samme ord og begreber kommer ind, men på den indre skærm, i de indviduelle hjerner og sind køre der forskellige film.

hver gang vi diskuterer nogle ting, det være sig "facts" eller noget vi tror vi næsten ved, så bruger vi tilnærmelser

Ja, man kan jo næsten sige at vores tilværelse, hvertfald på dette pågældende eksistens plan, er en tilnærmelse, fremfor en tilværelse, hvertfald rent kommunikativt. Vi er både døve, blinde, stumme og ufølsomme overfor hverandre. Hvis dialogen skal blive frugtbar eller opnå klangbund, så skal vi hvertfald først komme overens med at verdslig kommunikation, symboler og sprog er af en særdelse flygtig natur.

Krishnamurti sagde det vist sådan engang: "Vi kan kun diskutere det vi er enige om", og det synes jeg lyder rigtigt. Noget vi ikke er enige om, der vil vi på forhånd stå så langt fra hinanden, at en diskussion er formålsløs.

Jeg syntes også det lyder ganske fornuftigt. Hvis kommunikation dybest set handler om at nærme sig hinandens opfattelse, så må en base baseret på uenighed være al kommunikations Mount Everest.

Ingen skabelse svarer til gængse geometriske former vi kan beskrive i matematikken.

Klart, geometri er et matematisk værktøj. Men vi mennesker kan godt nogle gange forsøge at få vores verden til at passe til vores værktøjer.. Og det er den store modhage i videnskab og perception der begrænser udsynet, opfattelsen og fællesopfattelsen! Men det er naturligt. Værktøjet er en finurlig refleksion af skaberen.

Med hensyn til begrebet "rund" for lige at strejfe småtteriet, så bruges det både som geometri og brede tilnærmelser, rent udtale og retskrivningsmæssigt. Det vil sige jeg må godt benytte begrebet "rund" til at beskrive noget der ikke er geometrisk rundt, men som nærmer sig formen, eksempelvis min kone og min hund har begge et "rundt" ansigt.

Nu ved jeg godt at det ikke var ordet rund du sigtede på Svend, men jeg nævnte dette for at beskrive den samlende og genereliserene del og struktur i sproget, der gør at selvom at vi ser forskellige film i sindet, høre vi det samme i sjælen.

Altså den enigheds befordrede del af vores kommunikation.

jc

Hej jc.

Vi er både døve, blinde, stumme og ufølsomme overfor hverandre.

Ja - det kan ikke siges bedre. Egentlig tror jeg, at al krig og ufred i verden skyldes, at vi tror det modsatte af den sandhed du her beskriver. Vi tror, at den verden vi oplever, er den samme som den vores næste oplever. Og hvis den er det, så synes vi jo, at hvis vores næste ikke synes det samme som os, så er han simpelt hen dum, for nu at sige det rent ud.

Og hvorfor tror vi så, at vi oplever det samme som vores næste? Det er jo netop fordi vi bruger tilnærmelser. Som du skriver:

men på den indre skærm, i de indviduelle hjerner og sind køre der forskellige film.

Netop! Det er sagen i en nøddeskal. I det indre sind kører der forskellige film, men via tilnærmelser tror vi, at vi snakker om helt det samme.

Men heldigvis er vi så "enige", at vi nok ca. oplever det samme. Ellers kunne vi ikke bruge disse tilnærmelser. Det er derfor, at vi kan diskutere med et andet menneske, men ikke med en chimpanse, for vi kan ikke nærme os nok til hinandens opfattelse. Med hensyn til chimpansen, så fører vi dog ikke på samme måde krig mod den, som vi fører mod vores næste blandt mennesket, for her er vi udmærket klar over, at chimpansens "indre film" er anderledes end vores egen, og derfor kalder vi ikke chimpansen for "dum" når vi ikke er på bølgelængde med den.

Når vi indser, at

Vi er både døve, blinde, stumme og ufølsomme overfor hverandre.

så kan næstekærligheden komme til at blomstre. For så kan vi indse, at vores næste og vi selv jo kan have ret på samme tid, selv om vi ikke mener det samme.

Med hensyn til, at jorden er rund, så er det alment accepteret, og jeg accepterer det også, selv om jeg aldrig har oplevet synet selv. Det virker logisk, at sådan er det. Men i min dagligdag er jorden stadig flad - i hvert fald i praksis.

Jeg har det på helt samme måde med hensyn til, at jeg egentlig ikke oplever en "ydre verden". Alt bliver til som en "indre oplevelse". Det virker logisk, at sådan er det. Men i dagligdagen er der stadig en ydre verden - i hvert fald i praksis.

Forskellen er for mig, at det med jorden er gangbar latin blandt flertallet. For 300 år siden (eller deromkring) var det derimod kættersk tale. Man kunne måske blive betragtet som sindssyg, hvis man kom med sådant snak. Enhver kunne jo se, at jorden var flad.

Med hensyn til den "indre oplevelse" så er det endnu ikke gangbar latin, og derfor er det ikke noget jeg går og plæderer med i dagligdagen. Igen kan jeg måske blive anset som sindssyg, hvis jeg kom med sådant snak.

Hermed ikke sagt, at det på langt sigt viser sig, at den "indre oplevelse" bliver gangbar latin. Det er kun en formodning jeg har.

Jeg så for nogen tid siden et debatprogram på TV. Der var tre debattører på hver side. Den ene side agiterede for, at Gud ikke fandtes. Den anden side agiterede for at Gud fandtes. Sådan gik der en 2-3 timer. På intet tidspunkt blev der nævnt noget om hvad de hver især forstod ved Gud. Debattørerene brugte altså lang tid på at diskutere deres "tilnærmede" forståelse af Gud, men derfor kunne de sagtens på deres egen "indre film" have vidt forskellige opfattelse af, hvad det var for en Gud der henholdsvis "eksisterede" eller "ikke eksisterede".

Netop begrebet "Gud" er vel noget af det, vi hver især kan have meget forskellige syn på.

Fodnote : Hey Svend og JC , jamen det er sgu da netop det at vi hver især prøver sprogligt at antyde hvad vores respektive perceptioner af " virkeligheden " er, der er interessant. Og jordens anatomi er kun af akademisk interesse fordi at menneskeheden med den viden , altså at den var sejlbar hele vejen rundt samt at det førte frem til at Keppler ud over at foreslå at jorden var rund ( hvilket fremkaldte megen moro på den tid ) vel nærmest på sit dødsleje ( for ikke at blive brændt ) også foreslog at jorden roterede om solen . Jeg mener at hele vores syn på verden blev radikalt ændret med disse " antagelser " . Så kom Newton med sine ideer und so weiter . Ydermere kunne man jo bare sejle hele kloden rundt , det gjorde man da så også , hvilket så gjorde antagelsen til et faktum , så formen altså om den er rund som en kugle ( hvad den så ikke er ) eller oval ( lettere fladtrykt ved polerne ) nok nærmere , rynket som en gammelt æble eller hvad man nu måtte mene om formen , så var det for mig ikke ideen om formen men ideen om hvad vores bevidsthed fik ud af den viden .
Med hensyn til hvad begrebet " gud " betyder for den enkelte , jeg ved ikke , men har på fornemmelsen at selve den basale forestilling på visse områder ( ikke alle ) er relativ " ens " men netop det at sætte ord på det som der ikke findes noget sprog for , er en opgave i sig selv og er formentlig en af årsagerne til de mange fortolkninger af begrebet .
KH Denhouhou,