Undgå ligbrænding
Dette er iflg. Martinus den vigtigste konsekvens. Ligbrænding indebærer en grusom og smertefuld fysisk drabsproces for kroppens endnu levende mikrovæsener. En sådan tilstand harmonerer ikke med vores normale humane indstilling. For at illustrere grusomheden sammenligner Martinus med den tænkte situation, at der opstod en verdensbrand i vort makrovæsen jordkloden, f.eks. som følge af sammenstød med et andet himmellegeme. Det ville ifølge sagens natur indebære ubeskrivelige rædselsscener for jordens mennesker og dyr (Bisættelse, kap. 9 og 87).

I Danmark er ligbrænding i dag den mest udbredte form. Valget af denne løsning skyldes mangel på viden, mener Martinus. Efterhånden som der kommer en øget indsigt i de åndsvidenskabelige analyser, og vi mennesker får en voksende human og følsom indstilling over for alt levende, vil vi uundgåeligt efterspørge mere humane begravelsesmetoder, forudser han.

Almindelig jordbegravelse er heller ikke særlig human
Set i forhold til ligbrænding er en almindelig jordbegravelse et betydeligt ”mindre onde”, som Martinus udtrykker det. Men denne form harmonerer i virkeligheden heller ikke så godt med vore humane idealer. Årsagen er, at det begravede legeme hurtigt udsættes for en gennemgribende forrådnelsesproces, som næsten kan sammenlignes med en ”langsom forbrænding”. Det overlevende univers af mikrovæsener bliver også herved udsat for en ret voldsom undergangsproces.

Balsamering – et vigtigt skridt på vejen
For at dæmme op for den hurtige forrådnelsesproces kan det anbefales at få det efterladte legeme balsameret, før det begraves. Metoden er kendt i sygehussystemet, fordi den benyttes i tilfælde, hvor afdøde skal transporteres til et andet land for at blive begravet. Den benyttes også i de helt særlige tilfælde, hvor afdøde begraves i overjordiske gravkamre (se pkt. 3.6).

I praksis foregår balsamering på den måde, at der indsprøjtes en særlig væske i blodkredsløbet, som har den egenskab, at den præparerer liget mod forrådnelse. Retsmedicinsk Institut i København oplyser, at der i dag typisk bruges en formalinblanding, som har den virkning, at den forbinder sig med kroppens væv på en måde, der skaber et værn, (en form for beskyttende ”hinde”) mod bakterieangreb. I fagsproget beskriver man det sådan, at formalin er et meget ”reaktivt organisk stof”, som ”adderer sig til de frie aminogrupper” i kroppens væv. Hvis formalin kommer i direkte kontakt med bakterierne vil den også addere til de frie aminogrupper på bakteriernes overflade og derved inaktivere dem. Det minder om den virkning, man kender fra brugen af antibiotika.

Den nuværende metode er ikke så ideel, som vi kunne ønske os, bl.a. fordi formalin i sig selv er ret ”giftigt” og kræver en særlig miljøbeskyttelse i de lokaler, hvor indsprøjtningen foretages. Men formalinen opbruges hurtigt, når den forbinder sig med kroppens væv, og derfor skader den ikke de overlevende mikrovæsener. Metoden er således et betydeligt ”mindre onde” end at undlade balsamering, fordi den medfører et mere skånsomt forløb. Så længe beskyttelsen virker, kan de overlevende mikrovæsener leve videre, indtil de dør en ”naturlig død”. Der vil gradvis inkarnere lavere udviklede mikrovæsener og til sidst er organismen helt mineraliseret.

Vi må forvente, at der med videnskabens hjælp bliver udviklet mere forfinede og humane metoder, som kan beskytte denne proces. Når man i dag angiver sine ønsker til begravelsen, bør man derfor henvise til, at man ønsker brug af de metoder, der på det aktuelle tidspunkt anbefales som de mest humane.

Undgå obduktion og andre indgreb i kroppen
Når man vil beskytte mikrolivet i den efterladte krop, har det også stor betydning, at der ikke foretages større kirurgiske indgreb i kroppen, sådan som det f.eks. sker ved en obduktion eller en organtransplantation. Reglen er, at disse indgreb normalt kun må foretages, hvis man selv på forhånd eller ens pårørende har givet samtykke til det. Derfor er det vigtigt, at man på forhånd afklarer og tilkendegiver sin holdning til disse spørgsmål, hvilket er til stor hjælp for de pårørende. Man kan gøre det ved altid at opbevare et personligt oplysningskort f.eks. i sin tegnebog eller taske og evt. tillige de officielle obduktionskort og donorkort fra Sundhedsstyrelsen. Se eksempler i bilag 4, hvor det også fremgår, hvordan man kan tilmelde sig det offentlige donorregister via internettet.

Obduktioner har primært til formål at give lægevidenskaben viden om sygdomme og dødsårsager, og der udtages i nogle tilfælde væv og andet biologisk materiale, som benyttes i den almindelige patientbehandling. I særlige tilfælde, hvor der er mistanke om strafbare forhold i forbindelse med dødens indtræden, kræver politiet en såkaldt retslægelig obduktion. Den skal udføres, uanset om man på sit kort har modsat sig obduktion – og uanset de pårørendes holdning. Politiets krav kan dog indbringes for retten, som tager stilling til kravets berettigelse. Selvom sandsynligheden for denne hændelse ikke er stor, anbefaler vi, at skadevirkningen begrænses ved, at man i sine ønsker til begravelsen angiver, at også i tilfælde af en politimæssig obduktion skal alle legemsdele bevares og begraves samlet.

Jordbegravelse i en beskyttende kiste
Som led i beskyttelsen bør man have for øje, at det balsamerede legeme bliver begravet i en holdbar og beskyttende kiste og på et gravsted med den fornødne fredningstid, jf. nedenfor. Kisten kan med fordel have en lang holdbarhed og en god modstandsdygtighed over for jordtrykket og de påvirkninger, der sker ved selve begravelsen. Gravere på kirkegårde fortæller, at der ved nedsætning af de almindelige spinkle trækister kræves stor forsigtighed for at undgå beskadigelse af kisterne. Noget af det mest holdbare, der i dag tilbydes, er kister af massivt egetræ, men de er desværre meget dyre i dagens Danmark (se pkt. 5). Som en mindre udgiftskrævende løsning kan vi anbefale en forstærket fyrretræskiste. Vi anbefaler, at man tilkendegiver over for kirkegårdspersonalet, hvor stor betydning det har, at kisten ikke bliver trykket sammen under nedsættelse og jorddækning af graven. Vi anbefaler også, at en eller flere pårørende eller bekendte selv er til stede på kirkegården og overværer, at kisten begraves på betryggende vis.

Det gælder ligeledes på dette område, at vi må forudse mere ideelle løsninger i fremtiden. “I fremtidens kultursamfund kaster man ikke sit lig på lossepladsen”, hedder det i et karakteristisk Martinus-citat (Kosmos 13/14 1981). Det, vi skal frem til, er iflg. Martinus, at liget bliver opbevaret hermetisk isoleret fra alt, hvad der frembringer forrådnelse og unaturlig opløsning af de tilbageværende livsenheder (Kontaktbrev 13.1.50). Vi har tidligere fra Instituttet omtalt den mulighed, at det balsamerede legeme inden i hovedkisten bliver nedlagt i en hermetisk tillukket inderkiste af zink. Zinkkister bruges i dag primært til at beskytte mod smittefare ol., når afdøde mennesker skal transporteres til eller fra Danmark og tillige i de særlige tilfælde, hvor afdøde begraves i overjordiske gravkamre. Derimod begraves disse kister normalt ikke i jorden. Iflg. dansk lovgivning er det faktisk tilladt, blot der sikres en 40-årig fredning. Men de fleste danske kirkegårde tillader i dag ikke zinkkister af praktiske og miljømæssige grunde, da de har en meget lang nedbrydningstid, som endda kan vare længere end gravens fredningstid. På nuværende tidspunkt kan vi derfor kun anbefale, at man stiler mod en sådan løsning til jordbegravelse, hvis man kender en kirkegård, hvor det tillades. Vi kan nævne, at der i Sverige findes en løsning, hvor det afdøde legeme i kisten nedlægges i en kraftig tilsvejset plastiksæk (en såkaldt ”bodybag”), som indeholder fugtighedsabsorberende materiale. Dette er endnu ikke tilladt i Danmark, men kan måske være en af fremtidens løsninger.

Gravsted og fredningstid
De danske kirkegårdes standardfredningstider for kistegravsteder varierer fra 20-30 år afhængig af jordbunds-forholdene. Disse fredningstider kan forlænges, med mindre der er tale om en anonym fællesgrav, jf. nedenfor. Med de nuværende begravelsesmetoder vurderer vi, at 20-30 års fredning normalt vil være tilstrækkelig. De tilbageværende mineralske rester af det afdøde legeme må herefter antages at være ufølsomme over for ydre påvirkninger, også selvom kroppen har været balsameret. Dog anbefaler vi minimum 30 års fredning, hvis der benyttes en forstærket langtidsholdbar kiste. Vælges en massiv egetræskiste er det et krav, at der sikres 40 års fredning. Vi skal også nævne, at nogle kirkegårde har et formelt krav om 40-års fredning ved begravelse af balsamerede legemer, uanset den valgte kistetype.

De fleste kirkegårde tilbyder mindst tre forskellige former for kistegravsteder:
1) De almindelige private gravsteder, hvor der også kan opsættes en gravsten
2) Anonyme fællesgrave (de ukendtes grav), og
3) En mellemting mellem 1) og 2), der kaldes for plænegravsteder. Her placeres alene en mindeplade i plænen over kisten.

Ønsker man et gravsted med en gravsten eller mindeplade, kan man overveje at markere sin interesse for Martinus’ Verdensbillede ved at få Stjernesymbolet (symbol nr. 41) på stenen. Se nærmere om denne mulighed i bilag 3

Løsning 2) og 3) er velegnet, hvis man ønsker et gravsted med meget små krav til vedligehold. Hvis man vælger en anonym fællesgrav (de ukendtes grav), er der som nævnt ikke mulighed for en forlænget fredningstid.

Der findes enkelte eksempler på overjordiske mausoleer rundt om på kirkegårde i Danmark. De fleste er af ældre dato og er bygget af velstående familier efter den tids tradition. For Martinus’ vedkommende lykkedes det at finde en enkel løsning, hvor kisten med hans balsamerede legeme blev placeret i et lejet mausoleum på Frederiksberg Ældre Kirkegård. Her fandtes i forvejen en bygning, som egnede sig til formålet. Uden for kirkegårdene tillades overjordiske gravkamre kun i få tilfælde i dagens Danmark f.eks. for kongelige og andre meget kendte personer. Martinus forudså som nævnt, at løsninger med mausoleer vil blive mere almindelige i fremtiden.


Kisten med Martinus’ balsamerede legeme i mausoleum på Frederiksberg Ældre Kirkegård


Eksempel på mausoleum i USA

Pin It on Pinterest

Share This