MartinusForumDk

DR3 har netop lanceret en programserie om mad i seks dele.

http://www.dr.dk/tv/se/draeb-din-livret/draeb-din-livret

Det er der ikke noget nyt i, da der vises rigtig mange madprogrammer i tv på alle kanaler. Det er meget populært for tiden. Det nye er her, at deltagerne selv skal slå dyrene ihjel, før de kan tilberede maden.

Deltagerne ved ikke på forhånd, at de selv skal stå for dyredrabene, og derfor kommer det som en stor overraskelse for dem, og enkelte nægter også helt at deltage i den del af programkonceptet. Andre overvinder deres ubehag, og ender med at gøre det.

Det er meget interessant, at mennesker reagerer så kraftigt, når de konfronteres direkte med det faktum, at kød kommer fra dyr, der er blevet slået ihjel. Vi er vant til at kød er noget der hentes i supermarkedet pakket fint ind i plastik. Fordi vi har udliciteret selve dyredrabene til slagterierne, har vi mere eller mindre fortrængt tankerne og bevidstheden om de lidelser dyrene gennemgår, når de bliver slået ihjel. Vi vil helst ikke have noget med det at gøre!

Martinus fortæller også, at dyredrab er noget der hører dyreverdenen til, og at menneskeheden vil vokse fra det med tiden efterhånden, som vi udvikler vores menneskelige sider. Vi har ikke brug for den animalske føde, og det er manglende kærlighedsevne, der gør, at vi stadig nænner at slå dyr ihjel.

Det Evige Verdensbillede, stk. 25.5:
Menneskene lever i den overtro, at det er en livsbetingelse for dem at skulle nyde animalsk føde. I deres totale kosmiske uvidenhed aner de ikke, at dette deres drab på dyrene er en overtrædelse af det femte bud: “Du skal ikke ihjelslå”. Da det absolut ikke er en livsbetingelse for mennesket at skulle spise animalsk føde, men at dette som nævnt absolut er en overtrædelse af det femte bud eller denne kosmiske lov, får menneskene mørk karma for mord på dyrene, ligeså godt som de får mørk karma for mord på mennesker. Det gigantiske dyredrab, jordmenneskeheden befordrer på grund af sin ernæring, viser, at den ikke har nogen virkelig effektiv kærlighedsfølelse overfor dyrene. Menneskene nænner i høj grad at dræbe dem, fordi de elsker at nyde dyrenes fysiske organismedele, samtidigt med, at de, som før nævnt, tror, at den animalske føde er en livsbetingelse. Med en sådan endnu sovende bevidsthed eller kosmisk bevidstløshed overfor dyrene kan det jordiske menneske umuligt blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse.