I øjeblikket opbygges mange spændinger på den internationale scene, som potentielt vil kunne føre til krigslignende tilstande, og hvor NATO udgør en central rolle. NATO og EU på den ene side samt Rusland på den anden side er ved at opbygge forhold til hinanden, som bringer minderne tilbage til den “kolde krig” i perioden fra anden verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991. Ligeledes er NATO i disse dage ved at samle en koalition af lande til at gribe ind overfor Islamisk Stat, som har erobret store landområder i Irak, og hvor de nu fører sig frem på brutal vis. Se her nyheden om koalitionsdannelsen på DR-nyheder her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/09/05/114517.htm
Er NATO’s offensive rolle mon noget vi som verdensborgere kommer til at se mere til fremover, og er det starten på noget endnu større?
Martinus skriver meget klart, at vi i fremtiden vil få et upartisk verdenspoliti. I hans oversigt over de tolv punkter, der er nødvendige for at overholde det store kærlighedsbud, skriver han i punkt to:
“Alle landes afrustning til fordel for oprettelsen af et internationalt upartisk verdenspoliti”
Men om det er den rolle NATO er ved at udfylde er svært at afgøre nu. Det helt afgørende vil være at bevæggrunden for NATO’s handlinger er bygget på ren upartiskhed, og det kan ikke afvises, at NATO-landene kun deltager for at sikre egne interesser.
Men uanset hvad kan verdenssituationen ikke være anderledes end den er nu, da alle parter tror, de gør det bedste for beskytte deres egne interesser. Martinus skriver i Vejen til indvielse, kapitel 4:
“…Desuden må man jo huske på, at intet som helst kunne i dag på nogen som helst måde være blevet fuldkomnere, end det netop er. Tror man ikke, at enhver part i en sag og dermed også i en krig anstrenger sig til det yderste med hensyn til udløsningen af, hvad den i øjeblikket tror og erkender som det absolut klogeste og fuldkomneste for opnåelsen af sin ret eller formentlige ret? – I modsat fald måtte den jo være abnorm. Alt er i øjeblikket således det fuldkomneste, det overhovedet kan være på grund af menneskehedens fortid og med henblik på det, der er Guds plan med den samme menneskeheds fremtid.”
Fremtiden må vise, hvordan verden får skabt sit upartiske verdenspoliti. En ting er sikkert: Der er stærkt brug for det allerede nu.
