MartinusForumDk

Sv: Film - Historie...
 
Del:
Notifications
Clear all

Sv: Film - Historien om J. Krishnamurti - ''The Challenge of Change''

2 Indlæg
2 Brugere
0 Likes
852 Set ialt
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

~ ”The Challenge of Change” ~

En film som ikke blot fortæller
historien om J. Krishnamurti (filosof og mystiker),
men stiller spørgsmålet: Hvorfor forandrer vi os ikke?

---Søndag 14.dec. kl.14. Kulturhuset Indre by,
---Ahlefeldtsgade 33, København

*

Fra filmen:
”Tanken har opfundet alle de ting vi kalder hellige… Tanken i
sig selv er ikke hellig. Så, hvad er helligt?”
”Der er ingen vej til sandheden… Den er en levende ting”
”Er det muligt at tilvejebringe en grundlæggende psykologisk
revolution?”
”Du er verden… Din bevidsthed er menneskets bevidsthed.”
”Et religiøst liv betyder at være sit eget lys, det betyder
ikke at have nogen åndelig autoritet”
”Kærligheden er ikke begær, ikke nydelse. Kærligheden er
lige så stærk som døden, ligeså levende som livet selv.”
”Er vi klar over vores ansvar?”
”Livet er ét, livet er én global bevægelse som udgør ét hele
– så hvis jeg grundlæggende forandrer mig, påvirker det
resten af menneskeheden”

www.krishnamurti.dk
*

J. Krishnamurti, filosof og mystiker (1895 – 1986) bringer os den forståelse

at sandheden ikke findes i den syvende himmel, men i observationen af vores
rå og rodede hverdag,

at den ikke findes bag kirkernes massive mure, men i et medmenneskes ansigt,

at den ikke findes i ritualer og bandlysninger, men i lyset på vandet, i træerne,
skyerne og bjergene,

at den ikke findes i hellige, støvede skrifter, men i den menneskelige
bevidstheds levende bevæggrunde,

at den ikke findes i autoritære systemer, men ved at vi søger i frihed,
at den ikke findes i sentimental fromhed, men i ikke-vælgende
bevidsthed,

at den ikke findes i streng kontrol, men i glæden ved at opdage,

at den ikke findes i bedragerisk tro på fremtidige fremskridt, men i det
tidløse, altid nye nu.

 
Lagt op : 11/12/2008 19:48
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7650
Bruger Admin
 

Hejsa :)

Passer det at vi ikke forandrer os? I følge Martinus har vi to analyser: en evig og en tidslig/foranderlig. De evige realiteter er uforanderlige mens de timelige netop er foranderlige for at skabe kontraster og oplevelse. Jeg tænkte at der måske er gået lidt sammenblanding i de to ting (?).

Ellers smukke ord - og held og lykke med filmen :)

 
Lagt op : 11/12/2008 21:23
Del: